I nat klokken 03.15, natten mellem mandag og tirsdag, krydsede vi for femte gang ækvator og kom tilbage på den sydlige halvkugle. Ca. 2½ måned har vi været på den nordlige halvkugle med vores besøg på Perleøerne og i Panama.

Som traditionen byder, sad vi hver med vores glas og skålede. Denne gang i campari og fik lidt mundgodt, selv om det var midt om natten og Neptun blev heller ikke glemt. Så vi håber på en lykkelig rejse endnu engang under de sydlige himmelstrøg.

Det har ikke været en nem sejlads at komme her ned til ækvator. Meget let vind og slet ingen har præget sejladsen; med undtagelse af den første nat og en dagssejlads to dage senere, hvor vi havde en god vind og fin fart, har det været i sneglefart og for motor. Vi har ellers været flittige med at trimme sejl og skifte til vores genakker, når vi fik chancen. Men til sidst måtte vi give os og starte motoren op for ikke at blive ført med strømmen mod nordvest. Hele området fra nord for Panama bugten og til godt syd og vest for Galapagosøerne har der i lang tid været meget svage og skiftende vinde eller slet ingen. Stillebæltet drillede os endnu engang. Vi troede ellers, at vi kunne slippe igennem, da det lå langt mod nord, da vi sejlede fra Perleøerne. Vi havde klart vejr omkring os, men sidst på ugen kom den susende tilbage, og vi fik lidt lyn og skyer omkring os, men kun en enkelt regnbyge. For engang skyld ville vi godt have lidt mere regn til at vaske al kulstøvet af dækket, som vi fik, mens vi lå i Panama. Den megen kanaltrafik sviner meget.

Doldrum, stillebæltet virker som en buffer mellem de to vindsystemer på den nordlige og sydlige halvkugle. Alt efter hvor kraftig vinden er på den ene eller den anden side af ækvator, bliver Doldrum skubbet nord eller syd over, og til tider går det så hurtigt, at man siger, at det går som en yo-yo. På grund af de meget vindstille dage, har vi til gengæld haft skønne dage og ikke mindst nætter med spejlblankt hav. Sol op- og nedgange som vi ikke husker at have oplevet før. For ikke at snakke om månen; vi var jo heldig at få tiltagende måne og mere lys om natten. Stjernehimlen er fantastisk med Karlsvognen agter og Sydkorset foran os. Lige her ved ækvator følger vi især de to stjernebilleders vandring over himmelbuen, det er ligesom et farvel til nord og Sydkorst vil nu være vores stjernebillede på den sydlige halvkugle. Vi kan et godt stykke tid endnu se Karlsvognen, men en dag forsvinder den under horisonten.

Alt er vel ombord og vi håber på lidt vind til morgen.