Er kommet til landsbyen Rotoava.
10 June 2011 | Tuamotu atollerne, Fransk Polynesien
Lidt over middag droppede vi ankeret blandt 14 andre sejlere ud for Rotoava, som er den nordligste landsby på Fakarava. Der er ikke langt til Gruae passet, som vi skal ud gennem, når vi om nogle dage fortsætter til Tahiti.
Det var vejret som gjorde, at vi sejlede direkte herop i dag. Det blæste godt 20 knob i morges og der var krappe søer, oven i hatten trak det med bygeskyer ind over os, kun lidt sol, ikke lige vejr til at ligge og nyde livet på en atol.
Nu skal vi ind og se havd byen kan byde på, måske en frossen kylling og lidt grønt, det ville være dejligt. Vi har stadig lidt grøntsager ombord, men det tynder ud.
Ellers er alt vel!