Lørdag den 16. juli tidlig morgen lod vi trossen gå til den lånte mooring og kaldte lufthavnen op for at få tilladelse til at passere gennem kanal Fáaa, som løber langs startbanen. Vi slap igennem uden problemer, og kaldte igen Papeete havn op, og fik tilladelse til at forlade havnen med et farvel fra Tahiti.

Der var varslet hård vind, så vi var forberedte, da vi kom fri af Point Venus. Sorte skyer hængte over den nordlige del af Tahiti, og vi fik da også et par byger med god vind. Søerne byggede sig op, og vi fik et par brækkere ind i cockpittet. Men det var rart at komme videre og vi kunne lige så godt vænne os til den megen vind og sø; det vil vi få for det meste fremover nu på denne tid af sæsonen.

Da vi kom til Moorea sejlede vi gennem revet ind til Cooks Bay og fortsatte ned i bunden af bugten. Vi fandt hurtig ud af, at her ikke hele tiden var specielt læ, da vinden kom hylende ned gennem de stejle bjergkløfter. Her er fantastisk flot og meget frodigt. Da vejrmeldingen de næste dage lød på hård blæst fra øst, valgte vi alligevel at ligge her i stedet for at ankre ude bag revet uden læ for vinden. Så må vi finde os i at blive høvlet lidt rundt inde i bugten.

I dag har vi været på en dejlig tur i en 4x4 jeep rundt på den nordlige del af øen. Ad snørklede hjulspor kørte vi op til, for polyneserne, det hellige bjerg Rorui, 898 meter højt. Bjerget ligger mellem d´Opunohu Bay og Cooks Bay. Der er en fantastisk udsigt over nordkysten med de mange hotel palmehytter, som står på pæle ud fra kysten og langt ud i vandet. Det flotte rev, som omkranser hele Moorea, imponerer når havet står i kaskader op i luften, når det brækker ind over revkanten.

Der er mange pas i revet, som vi kan sejle gennem og ligge i læ for de store bølger udenfor. Fra toppen af Mont Rotui kan man se begge bugter på samme tid og der er et fantastisk vue ind over dalen, som er bunden af en sunken vulkan. Her inde i læ af bjergene kørte vi gennem en masse ananasmarker, som dyrkes i rød lerjord. Derefter gik turen videre ind i landet op til udkigspunktet Belvédère, som ligger næsten inde midt på øen. Herfra kunne vi igen se begge bugter, som skærer sig dybt ind i landet. Vi kunne se Dana ligge for anker.

Vi besøgte en botanisk have, hvor vi smagte på forskellige marmelader lavet af de lokale frugter og fik serveret fisk frugt, det var meget lækkert. Vi var også inde og smage på de dejlige juicer og alkoholdrikke de laver på øen. Fabrikken lå ved siden af et lille turist butik, hvor man foruden at smage de mange forskellige ting også kunne forsyne sig, hvis man havde råd til det. Vi havde klogeligt ikke taget vores visakort med, så begrænsede indkøbet sig automatisk.

På turen rundt så vi også ruinerne af marea Tetiiroa, som er et tempel, et helligt sted, hvor man før europæerne kom hertil, ofrede dyr og mennesker. Det var kun mænd man ofrede, hvorfor ved vi ikke.

Turen endte ved en butik, hvor vi fik fortalt om dyrkningen af de flotte perler, man kan købe næsten alle vegne. Vi så allerede på perler, da vi var på Gambier, og det er også herfra de flotteste perler kommer fra. Men der var fine ting at kigge på også her. Vi nød turen og fik et bredt indtryk af, hvordan der ser ud ikke bare langs kysten men også inde i hjertet af øen Moorea.

Her til aften var vi til polynesisk dans på Club Bali Hai, som ligger her i Cooks Bay.

I morgen tager vi videre til den næste bugt Opunohu.