På vej ned til revet begyndt det at friske lidt fra sydøst. Lige i den retning vi skulle for at komme ned til øen Matagi, også kaldet Half Moon Bay. Øen har form som en halvmåne med høje stejle klipper næsten hele vejen rundt, beskyttet for sydlige vinde, men udsat for nordlige vinde. Og det viste sig at være et rigtig dårligt sted nu, for vinden fes forvirret rundt inde i bugten, og vi havde besvær med at finde et godt sted at ankre, uden vi skulle komme for tæt på de mange koralhoveder. Bunden var hård koralbund, ikke særlig god ankerbund. Yder mere begyndte det at trække ind over os med sorte skyer og regn. Det havde vi ikke været forberedt på, og der skulle tages en hurtig beslutning om en anden ankerplads for natten.

Vi valgte en bugt ved øen Qamea udfor et resort, hvor der i forvejen lå en anden båd for anker. Der var læ for sydøstlig vind og helt fladt vand. Men vi skulle først uden om et langt rev, og nu tog vinden til og det øsede ned, med meget dårlig sigt. Den store ø Taveuni lige ved siden af om styrbord forsvandt totalt i regndis. Henrik fandt en åbning i revet og guidede os igennem, mens Lene stod og kiggede ud i ærtesuppen. Vi kom sikkert ind til stranden og fandt et sted uden koralblokke, hvor vi lagde ankeret med masser af kæde ude. Vi lå sikkert for natten, mens det regnede i stride strømme og blæste hen over mastetoppen.