Nananu-i-ra til Saweni Bay.
10 July 2012 | Saweni Bay., Fiji
Vi havde håbet at sætte kajakkerne i vandet og padle rundt omkring Nananu-i-ra og nabo øen, men den hårde blæst tog lysten, det blæste rigtig meget og det skabte en krab sø selv indenfor revet, så der ville ikke være meget at se ude på revet.
Så næste dag sejlede vi videre til Vatia Whaf. Stedet har været et driftigt mineområde og udskibningssted, der var mange mennesker på molen, men vi så ikke færger eller forsyningsskibe, medens vi var der. Vandet var grumset fra udløbet af floden tæt ved. Det er en stor bugt, men vi lå i læ for den kraftige østenvind og ankeret sad godt fast i mudderbunden. Vi havde en god udsigt til revet og ud over havet og sad og nød det fine vejr for en kort stund.
Vi fik så fornøjelsen af, at de her på Viti Levu, som også kaldes sukkerøen, lige i denne tid brænder sukkermarkerne af, og det giver en væmmelig brun røg med masser af sodpartikler i luften, som selvfølgelig lige drev ud over os. Det er et farligt svineri og usundt at indånde. Inden vi fik set os om, var Dana sort og det dalede ned gennem lugerne på alt om læ. Føj for pokker! Vi fik hurtigt lukket til. Det eneste positive var, at det var flot at se markerne brænde om natten, flot ild mod nattehimlen. Næste dag, den 9. juli, dampede vi tidligt af og sejlede forbi Lautoka, den næststørste by på Fiji. Her var masser af trafik ved byen, og da vi ikke skulle tjekke ind nogle steder fortsatte vi et par sømil længere mod syd til bugten Saweni. Her lå en del både indenfor revet, men vi valgte at lægge os lige udenfor og fik godt fat med ankeret.
Der var et par både vi havde mødt i fransk Polynesien og ikke set siden, så vi fik snakket om hvad hver især havde oplevet. Vi tog en tur ind til Lautoka med bussen. Det er efterhånden længe siden vi har været i en større by, men vi fandt hurtig ud af, at vi ikke savnede det. Efter at have gået rundt et par timer købte vi lidt friske grønsager på market og gik til bus terminalen for at tage middagsbussen tilbage. Her mødte vi Mercedes og Karsten fra den tyske båd Forty-two. Vi havde ikke set dem siden Hau i Tuamotu atollerne, så der var nok at snakke om, medens vi kørte tilbage til Saweni Bay.