Danas Rejse

Bloggen er tænkt som et supplement til vores hjemmeside, når vi ikke har mulighed for at holde den up to date. Vi vil, når vi sejler, skrive lidt om hvad vi laver og I kan se hvor vi er.

28 September 2015 | Sundkrogen, København
21 September 2015 | Helsingborg, Sverige
09 September 2015 | Mandal, Norge
22 August 2015 | Wells, Shetlands Øerne
25 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
24 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
25 June 2015 | Cow Head Harbour, Newfoundland
23 June 2015 | Ingonish Harbour, Cape Breton
13 June 2015 | Head of St. Margarets Bay, Nova Scotia
12 June 2015 | Shelburne, Nova Scotia

Klar til at forlade Fiji

02 August 2012 | Saweni Bay, Fiji
Vi kom til Saweni Bay den 28. juli og har haft en fin tid her. Vi lå nogle dage ud for Lautoka, og havde fine stille dage, så vi kunne sejle ind i den lille fiskerihavn og lægge jollen der, så var der kun en kort tur ind til byen. Nogle dage senere kom Zephyr, de lagde sig på den anden side af havnen. Da vinden vendte og vi fik en masse sod over os fra sukkerfabrikkens skorsten, sejlede vi over hvor de lå, til lidt mindre sod den dag. Vinden fiser rundt, så det er ikke til helt at undgå de mange sodpartikler.

Vi tog til byen sammen med Bill og Tracy og havde en hyggelig dag med frokost på en af byens bedste kinesiske restauranter. Begge manglede vi frisk proviant, øl og peanuts, som er en af de små glæder vi nyder, mens solen går ned. Så måtte vi igen flygte ned til Saweni Bay, hvor vi lå sammen inden Zephyr endelig besluttede sig for at sejle ud til Musket Cove endnu engang.

Vi bliver og nyder nogle fine dage her uden sod. Mens vi lå ved Lautoka lå der også en flot skonnert ved navn Søren Larsen. Det lød meget dansk,og vi gik på nettet og fandt ud af, at den sejlede under Cook-øernes flag, som hører under NZ, sammen med et andet gammelt dansk skib ved navn Svanen. De ligger meget i Sydney, hvor de sejler dagture med turister. Vi gjorde ikke mere ud af det end at tage nogle billeder og glæde os over at se endnu et flot velholdt dansk skib sejle rundt i verden godt nok under udenlandsk flag.

Mens vi lå i Saweni Bay kom Søren Larsen og lagde sig lige agten for os. Det varede ikke længe før deres gummibåd kom op langs Dana med danske Emil, som inviterede os til middag samme aften. Vi blev endda hentet af Emil og nåede at få en rundvisning på hele skibet og hilse på besætning og gæster, inden vi fik en dejlig middag. I motorrummet blev vi overraskede over at se en stor B & W Alpha 240hp diesel stadig i fuld sving. Der var to skandinaviske piger ombord, en norsk gæst og svenske Hannah, gast lige som Emil.

Se hjemmesiden: www.sorenlarsen.co.nz og sydneytallships.com.au/our-fleet.html. Meget spændende læsning om to danske skibe.

Vi er klar til at sejle videre, venter blot på det rigtige vejr. Men vi må tage en beslutning nu, for vejret skifter så hurtigt hele tiden; så undgå lidt dårligt vejr er næsten umuligt. Vi satser på i morgen fredag den 3. august. Vejrudsigten viser, at vi muligvis får blæst og regn i nat, som så skulle være forbi os til fredag morgen. Men er det ikke det, må vi vente til at tjekke ud mandag. Men så er der allerede et nyt vejrsystem udenfor revene, som vi skal tage hensyn til. Det er lidt trættende, at det skifter så hurtigt. Og som ofte er det alligevel helt anderledes, når vi endelig kommer fri af kysten. Men man gør jo sit bedste for at komme videre med den bedste vejrudsigt.

Vi skal anker ud for byen Lautoka og tage ind med jollen for at få klaret papirerne, så vi kan forlade Fiji og sejle videre mod den sydligste ø, Anatom, på Vanuatu. I dag havde ellers været fint, men det kunne vi jo ikke vide, da vejrudsigten sagde noget andet i går. Ellers er alt vel ombord.
Comments
Vessel Name: Dana
Vessel Make/Model: Fijian 47
Hailing Port: København, Danmark
Crew: Lene & Henrik
Dana's Photos - Main
No items in this gallery.
Site Meter