Ankommet til Mauritius.
29 September 2013 | Port Louis, Mauritius
Den 16. september om formiddagen ankom vi til Port Louis, som er hovedstaden på Mauritius. Det var lidt af et chok at sejle op gennem havnen, som er meget lang. Her er en infernalsk larm fra de mange store fiskerbåde fra Taiwan, som ligger på rad og række op gennem havnen fastgjort til store bøjer. Vi sejlede ud og ind mellem dem, indtil vi til sidst kom helt op i bunden, hvor vi skulle tjekke ind ved customs, inden vi kunne sejle over i havnebassinet hvor de andre lystbåde lå.
Det er en meget flot havnefront de har fået bygget med luksushotel og mange luksusbutikker med de kendte mærker og mange vi aldrig har set før. Meget turistet, men spændende område og for os er det supert at ligge her midt i byen med flotte bjerge som baggrund. Personalet i marinaen er meget venlige og folk som kommer forbi er ivrige for at snakke og høre, hvor vi kommer fra og om vores oplevelser. På hotellet, som er tilknyttet marinaen, har vi fri adgang til at sidde og bruge deres internet; selv om det er i sneglefart, er det dog lykkedes os at få sendt og modtaget lidt, men det kræver stor tålmodighed.
Et par dage lejede vi en lille bil og havde en fin tur ned til sydkysten og til Black River Gorges National Park. Her så vi vandfald og vandrede de 9 km til Mauritius "højeste" bjerg; Black River Peak som er 828 meter højt. Det sidste stykke måtte vi hale os op i en kæde, som var gjort fast til et træ, for at nå toppen, det var næsten lodret op. Men det var anstrengelserne værd, vi havde en imponerende udsigt over en stor del af øen og så to store kratersøer herfra.
Der var masser af fugle i parken og vi hørte også nogle vildsvind grynte inde i buskadset. Men vi var ikke heldige at se aber, som vi ved er her. Det er altså ikke helt det højeste bjerg. Bjerget Pieter Both er faktisk 4 meter højere, 832 meter højt og meget spektakulært med en klippeblok balancerende på toppen. Men skal man derop, skal man klatre med tov, så for almindelige småkravlere, er Black River Peak det højest tilgængelige. Vi var glade for turen og lidt stolte, at vi klarede at komme til toppen, efter den megen sejlads.
Næste dag startede vi med at køre til supermarkedet Jumbo for at handle vildt ind, så vi slipper for at gøre de store indkøb, når vi kommer til den næste ø La Réunion. Bilen blev fyldt op og vi tog tilbage til Dana og fik alt pakket ned. Så fortsatte vi nordpå til Grand Baie hvor flere af de andre var sejlet op i nogle dage. Der var også dejligt, men mega turistet, meget mere end i Port Louis.
Vi syntes, vi havde mere glæde af at ose på det flotte marked, de har her i byen og mærke lidt af storby livet. Det er det bedste market, vi har set siden Panama. Vi har lyttet til musik og oplevet danseopvisning på det flotte torv ved havnefronten. Det er vist det tætteste befolket land i verden. Folk er søde og flinke, vi føler her er en god atmosfære på trods af de mange forskellige folkeslag og deres forskellige trosretninger og at de bor så tæt sammen.
Vi fortsatte langs nord- og nordøstkysten og var ude på flere af de små offentlige strande for at nyde udsigten til øerne og revene som ligger langs kysten. Vi kørte gennem endeløse sukkermarker og så hvordan de høstede med en maskine med to stålsnegle, som hakkede sukkerrørene i småstumper. Vi havde kun set hvordan de manuelt hakker sukkerrørene med en machete.
De sidste dage går vi og gør båden klar til næste lille trip. Får vasket og købt de sidste friske varer, da vi ikke ved hvordan forholdene er i La Réunion. Vi håber, der kan blive tid til nogle turer op i bjergene. Det næste trip fra La Réunion er til Sydafrika og skal planlægges godt.