Som nævnt tidligere ankom vi den 29. marts til de berømte eller måske snarere berygtede straffekoloniøer, Iles de Salut ud for byen Kourou.
De tre øer Saint Joseph, Royale og den mest kendte Djævleøen, hvor blandt andre fangen Alfred Dreyfus sad indespærret under kummerlige forhold. Øerne blev kendte over hele verden via den amerikanske film Papillon, som byggede på Henri Charrieres roman af samme navn.

Desværre kom vi ikke i land, da gæstebøjen var optaget og vi lå dårligt for vores anker. Faktisk begyndte vi at drive ind mod kysten med god fart, bedst som vi gjorde klar til at tage ind. Det viste sig, at vi havde fanget en stor sten, som havde sat sig fast i ankerets klog og den var næsten ikke til at slippe af med, Henrik havde en brav kamp. Vi ankrede igen længere ude men lå dårligt og da det nu passede med tidevandet, besluttede vi at sejle ind til Kourou. Det er en lang og dum indsejling, men vi ville gerne tjekke ind her og have vores papirer i orden, når vi skulle være her så længe.

Der er en gravet kanal hele vejen ind og et godt stykke op i den smalle flod. Der var ikke meget svingplads, når man skulle ankre på siderne, hvis man ville undgå at gå på grund i mudderet langs mangroven. Der lå en del franske både permanent her. Vi lå og susede rundt til tider halvt ude i løbet. Det var ikke et sted vi brød os om at ligge. Mangroven var også for tæt på, vi måtte have moskitonet i alle luger og vinduer for at slippe for at få bid.

Efter et par dage fandt vi endelig ud af hvor vi skulle tjekke ind. Det var et godt stykke fra hvor vi lå, så vi tog bussen derud. Selve byen Kourou er nu ikke særlig spændende og den er vel også mest kendt for Ariane Spacecenteret. Vi fandt ud af at der om fredagen skulle sendes en russisk raket afsted, så vi ville vente med at tage videre til Saint- Laurent til om week-enden, det skulle jo lige passe med vind og vejr.

Så fredag travede vi ud til stranden, hvorfra man også kan se Iles de Salut. Der var mange mennesker derude, som spændt ventede på at se raketten drøne op og ud over havet. Det gav et mægtigt drøn og pludselig skød raketten op som en ildkugle med en lang røghale efter sig og forsvandt som en lysende prik.

Den 6. april sejlede vi fra Kourou til Saint - Laurent du Maroni.