På flodtur med Dana
26 September 2014 | Fransk Guyana
Lørdag den 16. august lettede vi anker sammen med svenske Ida Amoress og tyske Blue Feliz og sejlede nogle sømil ud ad Maroni floden til vi kom til en side arm, lidt længere ude end Dueøen, som på Papillons tid var fangeø for de spedalske. Det er en biflod, som danner en loop, og som også har en arm længere oppe, der til sidst ender langt inde i junglen. Vi sejlede ganske langsomt lige efter hinanden med Ida Amoress som førebåd, da de jo havde været her med deres franske venner.
Efter ca. halvanden times motorsejlads kom vi der til hvor floden deler sig med en arm til hver side, den til bagbord danner loopen, som fortsætter ud til Maroni floden, den anden fortsætter langt ind i interiøret.
Vi lagde os alle tre for anker i hver sin arm af floden midt i regnskoven. Vi var kommet lidt sent afsted, da vi måtte vente på at nogle regnbyger skulle forsvinde og at vi fik medstrøm. Solen var ved at forsvinde bag trætoppene, da vi alle mødtes på Felix til en drink og lækker hjemmebagt ostekage.
Mens vi sad og nød vores første aften sammen, lagde vi pludselig mærke til, at der i træerne kom små hvide og røde lysglimt. Hvad kunne det mon være?
Vi fandt ud af, at det er ildfluer, som suser rundt i træerne for ar finde en mage. Heldigvis var der ingen krudtugler, de kunne flyve op i røven på! Vi fik alle en god grin, da vi fortalte historien fra en af vores kendte revyviser.
Tidligt næste morgen var vi oppe for at lytte til junglens mange lyde og se de første papegøjer og tukaner flyve over floden. Her er selvfølgelig mange fugle, men det er svært at se dem, hvis de ikke lige flyver hen over hovedet på een. At se dem i træerne er ikke nemt ej heller aberne. Vi hører dem men ser dem sjældent og det samme gælder den store kvælerslange Anakondaen. Anders og Susanne fortalte, at de så to Anakondaer sidst de var her, så det er muligt.
Om formiddagen satte Anders og Henrik et fiskenet og en rejeruse, så det bliver spændende at se, om der er noget senere på eftermiddagen.
Vi tog afsted på en kajaktur ad den arm modsat loopen. Det var tidligt på formiddagen og et herligt vejr. Da vi kom op til det næste sving, fandt vi en mindre kanal, som vi padlede op i. Nu er det om at holde tungen lige i munden og huske hvad man passerer og hvor man drejer lidt, for herinde i vildnisset er det meget let at farer vild og så kan man fortsætte i en uendelighed. Det er faktisk ikke helt ufarligt og vi havde taget vores VHF med, så vi havde en chance for at komme i kontakt med de andre.
Vi havde en meget flot tur gennem meget spændende og dejlig vegetation. Vi så små gule og meget store blå skinnende sommerfugle og en 2 meter høj hvid hejre. Desværre var den så sky, at vi ikke kunne komme på tæt hold. Vi så ikke andet derinde end regnskov, men at padle ganske stille afsted gennem regnskoven er en fantastisk oplevelse.
Da vi kom ud fra kanalen fortsatte vi langt op ad floden og fik her en uventet oplevelse. Ca. 10 til 15 meter foran os kom et stort plask, ikke som hvis en gren eller frugt faldt i vandet, men lige som hvis et barn var sprunget fra en gren. Vi padlede hurtigt derhen for at se om det var et dovendyr, som havde sluppet grenen og ville svømme i land, men der var ingen dyr i vandoverfladen. Nu fornemmede vi begge, at der var noget større, som bevægede sig i vandet under os, og vi kunne se, at der blev lidt uro på vandoverfladen. Så vores bedste bud er, at det er en Anakonda, som har ligget på grenen ud over vandet og den har set os og sluppet for at komme væk. Desværre så vi kun plasket og fornemmede den under os, ærgerligt at vi ikke så den. Det har været det mest dramatiske, vi har oplevet, indtil nu.
Efter godt tre timer kom vi tilbage til de andre og så var det tid at tage fiskenettet og rusen. Der var 15 til 20 små sølvglinsende fisk i nettet samt nogle piratfisk og i rusen 10 små rejer. De tog kun de små fisk for at se om de kunne spises og lod resten være.
De små fisk smagte godt smørstegt med citron, men de var fulde af ben også bitte små fine ben i kødet, så det var næsten ikke umagen værd. Men vi fik smagt dem og vi overlevede alle. Piratfiskene lod de side til næste gang det skal renses, da det ikke er ufarligt at få dem viklet ud af nettet, de bider med deres skarpe tænder, de er som barberblade.
Denne aften var det vores tur til at have gæster og vi var heldige at have fint vejr, så vi kunne sidde i cockpittet. At sidde nede om læ 6 mennsker i over 30 graders varme kunne vi ikke. Vores presenning kan ikke klare de mega regnbyger som kommer, så drypper det ned fra taget og så er det ikke rart længere. Vi fik en hyggelig aften med ostebord, vin og øl, og snakken gik om dagen oplevelser.
De næste dage gik med hyggeligt samvær og lange kajakture op i de smalle creeks ved højvande. Selv om vi ikke så mange dyr er selve oplevelsen at padle stille gennem junglen en stor oplevelse, der er meget smukt.
Efter nogle dage vendte de to andre tilbage til byen og vi sejlede i stedet op ad den lukkede arm med Dana. Vi havde set på vores kajaktur, at der var en fin ankerplads et godt stykke oppe ad floden, hvor der ikke kom nogle, så vi kunne være helt i fred der. Der lå vi i tre dage og havde en fin lille creek lige ved siden af os, hvor vi så mange blå sommerfugle. Så begyndte det at blive lidt for regnfuldt og vi ville sejle tilbage til den tidligere ankerplads og være nogle dage, da der var mere åbent end hvor vi lå nu. Her virkede så dystert nu, da vi lå tæt på bredden.
Da vi ville tage ankeret lød ankerspillet underligt, og det gik også hurtigt i stå. Det var tidligt på morgenen, så Henrik begyndte at skille det ad og det så ikke så godt ud. Vi troede at det var motoren, som var gået og det kunne vi fikse, da vi har en ekstra med os, men det var desværre et tandhjul som sidder på ankerspillet, som havde fået slidt alle tænderne, da vi to gange har haft problemer med at få ankeret op mens vi har ligget ud for Saint Laurent. Der ligger et par vrag på ankerpladsen ud over de mange, som vi kan se langs kysten. Og vi har været uheldige at vores anker har fået fat i kraftige ankerkæder, som har slidt på vores ankerspild, når vi skulle have ankeret op.
Henrik fik fikset det, så vi kunne få ankeret op og komme tilbage til Saint Laurent. Vi vidste at Anders's søn Magnus skulle komme herned fra Sverige og hurtigt fik vi arrangeret, at han kunne tage reservedelen med hertil. Der var en del arbejde med at sende mails og billeder, inden det hele faldt på plads, men det lykkedes og reservedelen passede, så ankerspillet kører igen. Stor tak til Anders, Sussie og Magnus for deres hjælp.
Vi er nu tilbage på vores gamle ankerplads igen, turen op i floden blev jo lidt forkortet, men vi synes, vi havde oplevet en masse og på vejen op ad floden, så vi i tusindevis af gule sommerfugle, det var helt vildt at se så mange flyve omkring os. Det er sommerfugle, som kun lever to til tre døgn.
Vi regner med at blive her til midten af oktober.