Lise Gerdes

SY Havhunden M 463

Mette og Peder AUS, TILBAGEBLIK

07 June 2017
Lige ET billede mere fra januar 2017

BILLEDE Mette g Peder i Aus

06 June 2017
På vej i land

Tilbageblik, Mette og Peder i AUS: 11.1.17 - 2.2.17

06 June 2017
Australien 11.1.-2017- 3.2.-2017
Mettes beretning
Små 5 ugers ferie venter forude først i januar 2017. Vi skal sejle på Havhunden med Lise og Lars og vi glæder os til at se, hvordan der ser ud Down Under.
11.1.2017
Vi flyver med Qatar Airways, hvilket er en yderst positiv oplevelse. Vi mellemlander i Doha tidlig morgen 12.1.2017, og har faktisk hele dagen der, inden vi flyver videre om aftenen. Da det er mere end 11 timers ventetid, udløser det gratis hotelværelse og 100 Riyals pr person til fortæring, transport frem og tilbage. Det er da god stil. Det er ikke hver dag, man får lov at snuse lidt til et muslimsk land og smage på maden, men det gør vi altså!
13.1.2017
Da vi lander i Sydney skal vi ikke med samme fly videre til Brisbane, men med en senere afgang og et andet selskab end Lise og Lars. De galoperer afsted for at nå deres fly, velvidende, at deres bagage bliver videreekspederet til Brisbane ... Da vi står og skal have vore egne kufferter ved bagagebåndet, kommer 2 velkendte kufferter forbi – det er Lise og Lars’. Øh – det går jo ikke! Peder tager dem fra efter en ekstra tur på båndet sammen med vore egne, og vi kører alle 4 kufferter til bagageindleveringen. Steven, en rar mand, sidder ved skranken. Der er ikke andre kunder lige nu, så han har god tid til at ekspedere os. Peder forelægger sagen lidt kreativt – dvs – han fortæller, at hans demente moster samt mand har taget bussen til næste fly, men har glemt bagagen på bagagebåndet….. nu står vi så her med alle kufferterne – hvad gør vi lige? Kan vi få lov at tage dem med til Brisbane?.... Steven skal lige undersøge det – han går hen til sin foresatte og taler med hende. Han kommer tilbage, smilende…. Det er i orden! Normalt vil det koste 140 Aus. Dollars, men vi skal ikke betale noget. Tak, tak ! Vi sms’ser til Lise, at kufferterne kommer. De sidder vist allerede i deres fly, så der kommer ikke noget svar…. Vi flyver også til Brisbane og får alle 4 kufferter med os herfra. Lise og Lars er noget urolige, for de kan ikke få bekræftet, at der denne aften kommer flere fly fra Sydney, som er senere inde, end dét de selv er kommet med. Hmmmmmm…… ikke godt – ingen kufferter og ingen os. Hvad de ikke har spottet, er, at der er et andet flyselskab, som har en senere ankomst – og dét fly er vi med! Vi finder L&L i lufthavnen og glæden vil ingen ende tage, da vi også har alle vores 4 kufferter med! Godt Peder har en dement moster…. :)
Taxa til Coomera Boat Works ca. 70 km syd for Brisbane. Mørk nat – vi tørnede hurtigt ind – godt trætte af lang rejsetid.
14.1.2017
Næste morgen op i restauranten –The Galley- for at få morgenmad. Bådens maddepoter var gabende tomme. Vi hilste på et ægtepar i en Lagoon 41 ved samme bro – Deshley og Ian. Det er faktisk Cathrine’s forældre (gift med Mark Pitman, som jeg har mødt pr tlf. via Facebook, og som pt bor i Tuborg Havn i Cph).) Verden er jo lille!
Efter bådbesøget skulle vi have fyldt båden op med mad m.m. Sanctury Cove Island var målet – vi motorede lidt ud gennem flodsystemet og drejede til styrbord. Her lå café, forretninger, bottleshops og supermarked, så vi fik handlet voldsomt ind. Nå, det er jo et stort land (kontinent), og der er bestemt ikke en købmand for hver 10 km. Vi fik også diesel på. Det er hammervarmt – her er 39 grader i skyggen. Der er hedebølge. Det er med at få vand/væske nok! Vi lagde os ud i en lille lavvandet bugt, da vi var færdige med shopping-runden og smed krogen. Tidligt i køjen. Jetlag’en har ikke lagt sig helt endnu.
15.1.2017
Mandag tilbage til værftet i en fart. Der var lige et gearkabel, som knækkede. Greg, som stod for værftet satte Ian på opgaven. Både Peder og Lars hjalp til, mens Desley tilbød at køre os tøzer til Runaway Bay, hvor der var et enormt indkøbscenter. Der blev vore nye telefonkort aktiveret i en telebutik.. Der blev handlet sandaler. Der blev handlet frugt og grønt o.m.a. Fedt med aircondition, men det var som at gå ind i en mur, når man forlader de nedkølede områder… Alt klapper i løbet af dagen. Gearkablet er skiftet til et teflonkabel, og mad og drikke, vasketøj og skraldeposer er ordnet / væk.
På vej ud fra Coomera ser vi en lille motorbåd, som er gået på grund. Godt og grundigt! Folk fra båden vader rundt omkring den, men den sidder bare fast! De kommer ikke fri, mens vi ser dem. Med hjælp fra tidevandet kommer de nok fri igen….. Her er skilte med fartbegrænsning …. Både på under 8 m må sejle op til 40 knob, vi andre over 8 m må kun sejle 6 knob! Ingen bølger her, tak! Vi ankrer op i en rolig bugt og betragter tidevandets indvirkning på naturen.
16.1.2017
Tirsdag morgen står vi tidligt op. Vi får yoghurt ( Lises hjemmelavede ) Det er mums ! Vi skal sejle, når der er vand til det….. Vi motorer nordpå. Vi ser rygge af store skildpadder, et par spættede sæler og en dygong. På et tidspunkt må vi ankre, da der er et lavvandet område forude. Vi venter på tidevandet og får besøg af en anden catamaransejler, som ligger tæt ved os. Han kommer roende i sin havkajak. Han forærer os en pose med aflagt litteratur – mest reklameblade og hæfter –men også et meget nyttigt hæfte med maritime oplysninger for vores område. Efter middagsfourage og en velfortjent lur motorer vi videre op til Peel Island, Horse Shoe Bay, hvor vi kaster anker for natten. Her er fin holdebund. Vi får besøg af en mand fra en Lagoon 400, som genkender Lise og Lars fra ARC’en. Vi får en hyggesnak. Kængurubøffer til aften. Vi har lige et uheld i BB skrog. En juicekarton er gæret, eksploderet og ligger over et større areal – det kræverlige lidt rengøring – det sidste må pumpes op med håndlænsepumpen, som tømmer området ved kølen.
17.1.2017
Onsdag – Lise er allerede i gang med morgenbollebagning, da jeg står tidligt op. Der sørges godt for gæsterne.
Hedebølgen varer ved. Ikke en sky på himlen. Kl. 8.25 er der 32 gr. C. i kahytten. Lars har opdaget en knækket sejlpind i storsejlet, så vi kan ikke bruge det, før den er skiftet. Vi sejler til Manly Harbour. Man skal ved ankomst til hver havn vise sine gyldige forsikringspapirer på båden. Her i Queensland er det fordi, man ikke må forurene vandene. Bliver man taget i at synde, kan det koste op til 5 mio. Aus. Dollars. Efter besøget ved havnefogeden fandt vi hen til Royal Queensland Yacht Squadron – restaurant og cafeteria. Her var dresscode noget med krave på og gerne sokker i sandalerne! Vi fik en kold fadøl og burgermenuer. Så var dagens hovedmåltid i hus! Eftermiddagen gik med at jage bådudstyrsbutikker for at få fat i en sejlpind. Det blev Lise, som havde heldet med sig. Via en lille lokal butik på havneområdet fik vi kontakt til en mand fra Ullmann Sails. Han kom ned ombord og fik den gamle sejlpind med.
18.1.2017
Torsdag – fik vi alle lækre brusebade! Formiddagen brugte Lise og jeg på at gå til byen (2,5 km) og købe lidt ind – deriblandt også hatte med god skygge til vore mænd. Lars blev på båden for at vente på den nye sejlpind., men Peder gik om eftermiddagen med til byen igen. Han fik vabler, og vi blev enige om at fordrive lidt tid med en rundtur i byen – med bybussen. Ventetiden passede lige til en drink på den lokale – lige overfor busstoppet! Busdamen – med vanter på – fik at vide, at vi bare var et par turister, som skulle have en runde med bussen for at se lidt på byen. Hun påtog sig så opgaven som lidt guide – fortalte bl.a. ved togstationens stoppested, at her kunne man på en 2 times billet til Brisbane både rejse med tog, bus og færge! Fin service! Ved bycentret i Wynnum skulle hun holde 10 min. pause, og så kom hun ned i bussen og snakkede med os. Det var superhyggeligt. Overalt, hvor vi var i kontakt med folk, var der kun venlighed og imødekommenhed af højeste karat! Efter turen gik vi hjem igen, og Lise fik besked på mailen, at sejlpinden først kom fredag morgen.
19.1.2017
Fredag - Vi er glade, vi kan sejle! Får tanket vand og ladet alt mobilt udstyr op. Vi ankrer op ved Godwin Beach, Caboolture. Lars havde forestillet sig, at vi skulle indenom en ø, men en kun 5 m høj fast bro ændrede planerne lidt. Vi ville have badet, men noget underligt sort tang i vandet gjorde, at vi lod være. I stedet fandt Lise TUC kiks, brie og rødvin – det var fin frokost.
20.1.2017
Lørdag er der tidlig afgang mod Mooloolaba. Sødt navn, men man skal ikke udtale det for sent på aftenen:)!!! Det tog 5 timer at sejle derop. Det er en stor fiskerihavn og der er en fin marina. Vi bookede for 2 nætter. Her var både vaskemaskine og tørretumbler, så det blev hurtigt store vaskedag. Hovedmåltidet i dag blev købt i en yderst velassorteret fiskeforretning med take-away mad. Maki-Maki med coleslawsalat og fritter.
21.1.2017
Søndag gik Lars, Peder og jeg en tur op i byen. Lise tog en slapper på Havhunden. Vi fandt Sea World – en pendant til Kattegatcentret – mindst lige så stort. Spændende dyr men også show med søløveoptræden. Det der show er nu ikke lige mig – jeg vil hellere se dyrene live i naturen. Bagefter fandt vi en skoforretning, hvor Peder fandt et par rigtig gode sandaler til de ømme fødder. Vi provianterede i et stort supermarked og overfaldt en Bottle-shop!
22.1.2017
Mandag – vi lettede fortøjningerne kl 7, for vi havde godt 60 sømil foran os i dag. Vi skulle ind i det smalle stræde lige syd for Frazer Island. Mit hoved var fyldt af snot, så jeg sov på det meste af turen. Ved indsejlingen kom jeg op og fik set bølgerne bryde voldsomt rundt omkring os. Det så voldsomt og faretruende ud. Lars havde fuld kontrol over, hvor vi var i forhold til revene, så vi gled fint ind mellem skærene og kom i læ og fandt en fin ankerplads for natten. På vej herind passerede vi et færgeleje på Frazer Island – det var stranden. Der stod et skilt med hastighedsgrænserne på øen, ellers var der ikke andet end et par ventende biler ved stranden. Færgen sejlede forbi – den havde klap i begge ender. Man sejler op på stranden og lukker klappen ned på sandet. Nemt! Vi gik tidligt i seng, godt trætte efter en lang sejlads. Jeg var bare træt af min stoppede næse og mit tunge hoved. Vi står lidt på grund i løbet af natten pgr lavvande, men vandet er her igen til morgen.
23.1.2017
Tirsdag op tidligt – med tidevandet mod nord. Det er stille, og vi kan nemt se de store skildpadder svømme rundt ved båden. Vi så også noget, som kunne ligne en lille hvaltype. Tidevandet gør, at vi lige netop kravler over nogle sandbanker – iflg kortet, skulle vi vist ikke helt kunne, men det lykkedes. Vi fandt en fin ankerbugt. Delfiner – mor/barn-svømning – jo, vi blev behørigt underholdt. Der blev sat skyggesejl op på fordækket. Dejligt, så kunne man ligge i skyggen og strikke:). Til aften grillede vi de lækreste mega-monster-superduperbøffer – 2 stk 700 grams bøffer, som vi delte!
24.1.2017
Onsdag – lille sejltur på 8 sømil. Vi motorede forbi Crocodille Creek. Så dog ingen ´diller. Derimod en sæl, som jagtede fisk, som lystigt hoppede op af vandet. Vi ankrede op ved Kingfisher Bay, hvor der er et hotelresort. Vi roede i land (Lars tog ankervagten, for vandet var faldende, og vi lå for langt inde). Vi gik hen ad stranden til jettyén. En jetty er navnet på en laaaaaang træbro – pga tidevandet – som ender med et færgeleje. Færgerne her har også klap. VI gik en hyggelig runde på øen, spiste pizza på en lille restaurant og is på jettyen. På tilbagevejen hen ad stranden så vi lilla felter ligesom bevæge sig. Det viste sig, at det var mange, mange små lilla krabber, som gik i samme retning i store flokke. Wauh, de var sjove. Når man så kom tæt på dem, var de pludselig væk – alle som én. De gravede sig lynhurtigt ned, når de følte sig truet. Australiens vilde hunde – Dingoerne – lever vildt her på Frazer Island. De er ikke blevet krydset med andre hunderacer. Man advares på mange skilte – de går åbenbart til angreb på folk på stranden. Man skal ikke gå alene – kun i grupper. Man skal ikke løbe væk alene, men blive sammen og råbe om hjælp…. Vi hørte Dingoerne hyle som ulve om aftenen, men så ingen ved dagslys.
26.1.2017
Torsdag – den 26. januar… nationaldag i Australien. Det var næsten højvande, da vi ville morgenbade. Der var meget strøm, så det var med at holde fast i badestigen, mens man var i baljen. Efter morgenskafning satte vi kurs mod Great Sandy Strait Marina i byen Urangan. Vi fandt plads for enden af en bro. Naboen tog mod fortøjninger og forklarede, hvor vi kunne få fat i havnemesteren. Det var i en butik med masser af fiskemadding, kæmpe fiskekroge og lidt fødevarer. Efter besøg hos havnemesteren gik vi op til Woolworth (kæmpe supermarked et par kilometer inde i land). Det var jo én laaaaang hedebølge, så vi måtte købe vand undervejs til at drikke for ikke at dehydrere. Pga nationaldagen var kun få butikker åbne i butikscentret, men dem vi skulle bruge, var heldigvis tilgængelige. Vi bestilte en taxa for at komme tilbage til havnen. Vi kunne umuligt slæbe alle varer tilbage til havnen i denne voldsomme hede.
Mange huse, som vi passerede undervejs til havnen, var dekoreret med flagguirlander og store nationalflag og biler kørte med flag på taget. Tydeligt, at det var alles store festdag. Der var fiskekonkurrence og alt, hvad kunne flyde, var på vandet. Især motorbåde og jetski (med bagagebox og fiskestangsholdere til 6-8 stænger) – jo – det var udstyrsstykker uden lige. Det skal lige siges…. Disse jetskifolk sejler pænt – virkelig pænt. De holder 3-5 knob i havnen og sætter først fart på vel ude af havnen – men det gør alle andre på vandet også. Her kan man mærke, at folk i det store hele respekterer søvejsreglerne, meeeen – der er også meget synligt politi til søs – i alle havne!
Det var hammervarmt – 37 gr. I skyggen i kahytten – Peder satte solsejl op over trampolinen så vi tøser kunne tage en slapper der.
27.1.2017
Fredag – i dag sejler vi til toppen af Frazer Island. Et tiltrængt brusebad bliver det til inden afgang, men det er svært at finde. Først henvises vi til en nærliggende lille campingplads, men de var låst indtil kl 7 om morgenen – og vi var her kl 6…. Tilbage ved marinaen mødte vi en lille mand, som fortalte os, at vi skulle gå om bag en bygning, og dér var et bruserum. Vi fandt det – ikke prangende, men vi kunne få bad. Endda i et badekar! Det fik jeg. Perfekt til tøj-trampe-gnuffe-vask! Herefter morgenskafning og påfyldning af vand og diesel.
Efter 30 sm ankrer vi op i Platypus Bay ved Rooney Point. Vi trænger til en tur på stranden. Lars bliver ombord, mens vi 3 ror ind for at gå en tur. Vi går på lækkert hårdt sand. Ser masser af krabber, som graver sig ned i sandet lynhurtigt, når de ser os. Her er en anden båd med 3 mand ombord. De bærer campingudstyr og fiskegrej i land. De vil slå lejr her weekenden over og ud at fiske. Peder, som blev ved jollen mens Lise og jeg gik tur, har trukket jollen længere mod land 2 gange, for så hurtigt kommer tidevandet susende ind på disse kanter. Inden vi ror ud til Havhunden, vil vi lige snorkle en lille tur. Vandet er så varmt, at det ikke behøver at bliver varmere! (30,7 gr). Jeg har vel svømmet 5 meter ud, da noget stort svømmer lige tæt forbi mig… Ups – hjælp – hvad var det lige for en? En haj? En rokke? Jeg fik i hvert fald fart på den anden vej, advarede Lise og satte kursen mod land i en gevaldig fart. Det var da lige turens korteste snorkeltur for mit vedkommende. Tilbage på båden fandt vi i ”Marine Life” et foto af en ”Australien Angleshark” – det var præcis sådan en velvoksen model, der var blafret forbi mine dykkerbriller.
28.1.2017
Lørdag – Tidligt op – kl 5.00. Afgang kl. 6.00 til Lady Musgrave Island and Reef. Det er en flot atol i den sydlige del af Great Barrier Reef. Vi skal holde 6 knob i snit for ikke at komme for sent til anduvningen til atollen. Jo lavere solen står, jo sværere er det at se korallerne, som ligger inde i atollen – og dem skal man ikke sejle på! Vi passerer en fiskejolle med 2 mænd. Pludselig jubler de – vi kigger – omkring deres båd springer massevis af store fisk op af vandet – og bliver ved. Wauh! Vi sejler videre – en del af tiden med sejlene sat i ”butterfly”. Stillehavsbølgerne bliver nok ca 2 m høje undervejs, men behagelig sejlads. Vi ser også en smuk graciøs delfin undervejs – den eneste på turen denne gang. Atollen anduves efter godt 11 timers sejlads med et snit på 6,7 knob (max 10,1 knob) i alt 74,7 sm. Her står der nok så fint ”ingen tjeneste” på telefonen. Kun Google Maps kan sætte en blå prik, som bevidner, at vi er lige hér – midt i paradisiske omgivelser.
29.1.2017
Søndag – No connection – out of range – Internet go home! Fred og ro. Der er lidt uroligt vand ved højvande og meget strøm pgr det kraftige tidevand. Det gør vandet lidt grumset, så sigtbarheden er ok, men ikke helt optimal. Vi kan dog sagtens se de kæmpestore havskildpadder, som drøner forbi os på kryds og tværs. Som altid bager Lise brød – og i dag ingen undtagelse. Så friskt og lunt brød til frokost. Lille dykketur eftermiddag for at se på prikkede søpølser og fine fisk omkring koraller. En stor sort rokke lå og passede på Havhundens anker. Den lod sig velvilligt fotografere. Den var dog svær at artsbestemme, selv om Lars studerede flittigt i bøgerne. Der er omkring 600 arter!
30.1.2017
Mandag – Stillehavet bruser lige udenfor koralmuren. Fantastisk at vi kan ligge her – helt roligt – lige ved en koral-ø, som vi skal snorkle omkring. Vi må dog vente på, at tidevandet trækker sig tilbage. Så er der ikke så meget strøm i vandet – og det er mindst grumset. Efter frokosttid (frokosten sprang vi over pgr varmen) var det tid til at hoppe i baljen. Jeg havde slet ikke nået at få cameraet skudklart, da en KÆMPE skildpadde drønede lige forbi mig. Wauh! Svømmede over til koral-øen. Her var masser af forskellige flotte fisk og flere kæmpemuslinger. Sådan en gad jeg godt prøve at åbne…. Det gjorde jeg dog ikke. De skal leve livet i fred og ro, og jeg skal ikke have så meget som en lillefinger klippet af. Tror, at de er fredet, hvilket vil være forståeligt. Tilbage på båden mens vi havde gang i lidt Tunesisk hækling – fik vi besøg af tyskeren Helmuth fra Nürnberg. Han havde ligget i sin jolle længere ude ved revet og haft gang i lidt harpunering. Vi spurgte til hans fangst med harpun – og han viste os en smuk mørk laks med selvlysende blå pletter. Den måtte vi få. Tak for det. Det var det eneste, han havde fanget i dag…. Han var sejlet fra Frankrig i 1986. Nu lå han og vekslede destination – Ny Caledonien i ca. 2 måneder, hvorefter han tog til Vanuatu i 6 måneder, og så var han her i Queensland resten af tiden. Han ville ikke længere nordpå. Det var for at undgå ”Stingers” en slags små bitte gobler med op til 3 meter lange dødeligt giftige tråde. Han havde haft en dame, men hun var rejst tilbage til New Zeeland. Han havde børn i Australien – med forskellige damer. Nu lå han så alene i sin kølbåd for anker i atollen sammen med os…..
31.1.2017
Tirsdag – sejlede ud gennem den håndlavede kanal, som var eneste adgang til atollen. Kurs Gladstone, hvor vor tur med Havhunden endte for denne gang. Det var en meget fin og spændende tur, og vi er nu spændte på at se lidt af det Australske fra landsiden. Tak for skønne, glade, tossede, humoristiske og spændende dage til Lise og Lars.
Mette og Peder

6.5-30.5-2017 Venter på Shipping

31 May 2017


Dagene i Batam, 30 NM fra Singapore
Vi venter på Shipping med Sevenstars Annemieke fragtbåd
6.- 13.5-2017

Efter på der nærmeste at have halset igennem Indonesien for at nå frem til den først lovede afgang den 12.maj, kom vi til at vente nok 3-4 uger, hvor der blev udsat afgang først med én uge til den 18.5, og derefter én dag ad gangen mere de næste dage, så denne dag 14.5.2017 ser det ud til, vi kommer på 21.22 maj.
Denne stadige udsættelse lammede vores bevægelsesradius, forstået på dén måde, at vi simpelthen ikke turde flytte os væk fra Nongsa Point Marina, hvis der pludseligt blev meldt afgang alligevel. Vi følte, vi befandt os i en slags fængsel med ca. 15 km til indkøb her fra Resortet, og det krævede en taxa hver gang, vi skulle købe ind. Med så kort tid tilbage var det også begrænset, hvor meget, der skulle på lager, da vi skulle lukke båden helt ned, slukke for strømmen efter tømning af både fryser og køleskab.
Vi brugte tiden tidligt om morgenen til at få startet på nedtrapningen til de 2-3 ugers shutdown, der ville blive tale om under transporten.
Vi kunne heller ikke bestille fly, hotel før vi vidste, hvornår vores hjem var oppe på båden.
Heldigvis mødte vi flere andre sejlere på stedet, da Nongsa Point er den nærmeste indonesiske havn så tæt på Singapore. Der var et sandt flow af turister derfra og hertil. Mange indere havde deres arbejdsplads her, og i stedet for at tage tilbage på weekend, fik de deres familie på weekendophold her på øen Batam. Mange udlændinge havde også bosat sig her og havde deres arbejde her.
Der var mange forskellige religioner repræsenteret her, og vi opfattede, at alle levede uforstyrret side om side uden skelen til dén mangfoldighed, men respekterede andre mennesker for deres opfattelse af netop religioner. Kristne, muslimer, hinduer, budister var de mest fremherskende troretninger.
Heldigvis var moskéerne beliggende i passende lang afstand fra marinaen, så vi slap for lyden af de fem gange daglige gutturale opråb til bøn fra moskéerne. Det var absolut den mest højrøstede trosretning.
Vi fik gjort rent lidt efter lidt, da den 100%’s fugtighed i luften, kombineret med ækvatorsolen, gjorde det til en storsvedende strabads, som vi valgte at gøre så kortvarig som muligt. Der var stadig 35-37 0 C inde i cockpittet og salonen. For det meste rørte der sig heller ikke en vind, der kunne supplere med lidt svalende afkøling, så faktisk ser vi frem til ændringer på netop dette område, når vi ankom til Middelhavet
Nogle nyfundne venner- en englænder, en skotte, og en finne har tilbudt hjælp med overnatning, flybestilling i Singapore, hvor to af dem har bopæl, og det har vi tænkt os at udnytte.

Onsdag 3.5.-2017……24.5.-2017

Vi kom i snak med Katie og Jim Coolbaugh fra ”Azylum” en ca 43’ s kølbåd! De havde været på tur siden 1999, så de havde stor erfaring og mange ting i bagagen, som vi kunne nyde godt af. De var ca på vores egen alder, kunne forstå humor – også vores. Begge var gået på en slags tidligere pension samtidig trods en næsten 10 års aldersforskel, men havde undervejs kunne arbejde videre på nettet.
Vi faldt hurtigt i gensidig god snak- især både og sejlads i starten, hvorfra vi lod ringene brede sig til utallige mange andre emner. Vi nåede mange hyggelige sundowners og fælles måltider, og én af grundene var, at deres motor på båden lækkede olie, så allerede efter de første dage var de mere eller mindre hjemløse på båden, og vi var i venteposition til ordren fra Sevenstar om den eksakte dato og tid for vores endelige shipping. Vi gik i land flere gange til Nongsa Point Marinas store buffét’er, eller spiste nogle gange dé sammenkogte retter, jeg diskede op med. Vi skulle have tømt lagrene, inden vi skulle slukke for batterierne på Havhunden dén dag, vi skulle ombord på skibet ”Annemieke”.
Samværet med Katie og Jim var absolut medvirkende til, at tiden ikke syntes så lang.
Selve shippingen blev udsat og udsat igen, indtil den 24.5, hvor vi blev omdirigeret til Puteri Harbour, Malaysia, med en meget tidlig morgenafgang, så vi kunne nå frem.

Mandag 24.5.-2017

Det var intet problem at komme afsted allerede kl 6:30 om morgenen mod Malaysia for motor. Et kraftig omslag i vejret ved 11-tiden med heftigt tordenvejr og skarpe lyn til følge, blev faktisk den værste tur, vi havde været udsat for hele den lange tur hertil.
To meget kraftige lyn slog ned meget tæt på Havhunden, og nummer to lyn var så kraftigt, at det afstedkom, at bådens netværk og navigation blev ubrugeligt. Søen rejste sig samtidig i løbet af meget kort tid, og regnen piskede ned, så sigtbarheden nærmest var nul. Uden AIS- forbindelsen til visning af andre store fartøjer for os og omvendt, blev det et par meget anstrengende timers sejlads i det skrækkelige uvejr.
Vi var gennemblødte til skindet, da vi endelig kunne gå i læ i Puteri Marina. Her havde agenten Rasu sørget for plads i havnen og immigrationen, og selve indklareringen klarede havnekontoret for. Vi var her blot én dag, inden vi igen blev omdirigeret tilbage til Singapore til Keppel Bay Marina, fordi shippingen alligevel ville finde sted tæt ved fra kajen Jurong Harbour, Singapore.

Tirsdag 25.5.-2017

Vi havde en hyggelig dag/aften 25.5, indtil vi igen begav os samme vej tilbage. Og igen var der omslag i vejret, så da vi til søs ved Sisters Island skulle igennem immigration, foregik det i tiltagende bølger via et stort fiskenet, vi afleverede vores papirer i til myndighederne for immigrationen, og begyndende voldsom regn, som fortsatte til vi igen kom i havn, nu Keppel Bay Marina, Singapore.
Nem indklarering og stor forståelse for vores frustration over denne kastebolds- situation. Vi trak begge meget dybt og beherskede os, da de ansatte på dette marinekontor var komplet uden indflydelse på roderiet.
Hyggelig middag på en af havnefrontens udmærkede restauranter, Gazebo.
Onsdag, torsdag 25.-26.5.-2017

En overliggerdag, hvor vi fik ryddet op på Havhunden, og nok engang forsøgte at få tørret hynder IGEN. Køleskab og fryser blev tømt og vasket med klor, og jeg spayede for en sikkerheds skyld for insekter.
Her var rigtig mange turister fra de omkringliggende lande, samt Kina og Indien. Regeringen i Singapore ønsker at øge befolkningstallet, både ved at tilbyde arbejde til flere udlændinge og ved at opfordre familierne til at sætte flere børn i verden. Lige nu er befolkningen på ca 5 mill som i DK, men på et noget mindre areal, så der er mange højhuse på 20-30 etager til at huse de mange asiatere.
Der er et sandt mylder af folk overalt, store malls, der går over i andre ligeså store malls, caféer, orientalske spiseområder med tilbud af mange asiatiske specialiteter. Kinesisk, japansk, vietnamesisk, koreansk, malysisk mv- alle steder fyldt til morgen, middag og aften. Her spiser man mest ude.

Lørdag 27.5.-2017 Shippingdagen

Den sidste oprydning, hvor Davy, shipping-pilot ankom i god tid efter Rasus ordre. Det var efter loven, at vi skulle have pilot med ombord ud til Jurong, hvor vi skulle løftes op på dækket vhj af de store kraner på ”Annemieke”.
Vi fik pakket de kufferter, vi nu skulle leve i de næste 2-4 uger, det ville tage for Annemieke at tilbagelægge turen fra Singapore til Fethiye, Tyrkiet, og anbragt dem i forvaring hos security folkene i Kappel Bay. Her ville vi efter shippingen komme tilbage og hente dem og så finde et hotel de næste dage, inden vi selv skulle flyve til Tyrkiet. Vi ville få udstedt et 7-dages visa, inden vi skulle være ude af landet. Dette kunne dog forlænges, hvis vi ønskede det.
Vi kom afsted 9:15 fra Keppel og lagde os ved ankomsten til Jurung på SB side af Annemieke, hvor der blev sat løfte-gjorder ved løftemærkerne, og da alt var klar, blev Havhunden løftet af kranen op til højden af Annemiekes dæk, så Lars og jeg kunne klatre over. Her blev vi udstyret med sikkerhedshjælme og fik besked på at holde os agter, så vi ikke gik i vejen for ladningen af vore ”hjem”. Vi fik lov at overvære hele proceduren med fastgørelsen af Havhunden vhj af dertil indrettede gjorder, gående fra både stævnene og agterste del af båden. Til slut fik Lars adgang til vores båd for at gøre de sidste ting fast og slukke for gas og el og låse af, inden loadmasteren fik nøglen til opbevaring.
Derefter var det tid for os at gå fra borde og hen til følgebåden, der bragte os nærmere tilbage til Keppel. Vi blev sat af ved ”en landgang”, hvorfra vi selv måtte gå op til trafikeret område og praje en taxa, inden vi atter kunne forenes med vore bagage og finde et nærliggende hotel til de kommende dage.
Vi spiste på havnen i Keppel og bookede os ind på Fragance Royal Hotel, et lille hotel, og fik i første omgang et lille værelse med to senge og uden vinduer. Vi valgte at gå tidligt til ro ovenpå de noget stressede dage.

Søndag 28.5.-2017

Uden lys fra vinduer sov vi lidt længere, end vi plejede, inden vi fik vore morgenbad og morgenmad senere henne ved de små madboder med kaffe og noget indbagt lokalt halal-food. Derefter gik vi videre til Harbourfront Center, hvor vi bestilte sandwich med skinke, ost og æg.
Med adgang til nettet og wifi sad vi på Sub-way, en morgenmads-restaurant/café. Her stiftede vi bekendtskab med Joe, en behagelig yngre mand, der kom tilbage til vores bord et par gange, og det endte med, han efter min opfordring indvilgede at være vores guide den næste dag, som var hans fridag. Han havde før fungeret som turistguide.
Derefter gik vi en tur rundt i de to malls, og jeg fik indkøbt en ekstra lader til IPhone og IPads. Laderen havde kapacitet til at oplade 3 emner på én gang og kunne bruges på tur, hvis telefon eller IPad skulle løbe tør undervejs.
Et par flasker vin fik vi også med, inden vi gik tilbage til vores ”mørkekammer” for anden dag i træk. Vi fik lovning på nyt værelse til de næste par/sidste dage.
Om aftenen spiste vi på Harrys i Harbourcentret.
Joe sendte accept på ”whats App” med accept og konfirmation af vores guide-aftale sidst på aftenen

Mandag 29.5.-2017

Vi fik morgenmad på Subway caféen, inden vi mødtes med Joe og dagen med sightseeing, som han fik lov at styre fuldstændigt, da han jo vidste mere om lokaliteterne end vi gjorde. Vi tog til Santosa forlystelsespark- et slags Tivoli med ting, man kunne prøve. Vi nøjedes med at vandre rundt, se The Lion-Fish et stort monument i beton og bare gå videre omkring- UNIVERSIAL STUDIOS’s globus efterligning var placeret i haven. Efter at have gået rundt, tog vi en kop kaffe, og derefter kabelbanen med udsigt over byen – så metroen ud til Shoppes og derefter til Gardens by The Bay med de store kunstige træer, bevokset med rigtige planter ned fra bunden.
Frokosten tog vi sammen, inden vi kom til Gardens.
Fra Gardens tog vi en taxa og sagde farvel og på gensyn til Joe efter en dejlig lang dag, noget ømme i benene.
Spiste i Harrys, inden vi vendte tilbage til vores ”nye” hotelværelse med vinduer.

Tirsdag 30.5.-2017

Sent oppe denne morgen, inden vi tog afsted igen i regnvejr og indtog morgenmad i ”KFC”- kæden overfor SubWay. Jeg fik risgrød med kylling og Lars fik scramble egg, bacon, kylling og ”røsti”. I Subway bestilte vi flybilletter fra Singapore til Dalaman, Tyrkiet den 1.6.2017 sent om aftenen.
Vi skulle have en proptrækker, og den fandt vi nederst i centret i supermarkedet, samt et par ekstra flasker rødvin til drinks, frokost fra ”et koreansk køkken” øverst i centret, mens min ene sandal blev repareret hos en skomager i mall’et, inden vi vendte tilbage mod udgangen ved Joe’s arbejdsplads. Her blev vi prajet af Joe’s kæreste. Vi nåede alle en fælles kop kaffe og hyggesnak, inden vi skiltes igen.
Regnen fra om morgenen var stoppet, så vi kunne gå hjem til hotellet i tørvejr og tage den med ro igen.

Videre i indonesien 18.4-5.5-2017

09 May 2017 | Nongsa Point Marina
Videre i Indonesien

Tirsdag, onsdag 18.-19.4-2017

Ovenpå den store arbejdsmæssige indsats med at få skrevet noterne om til beretning, blev det et par velfortjente dage med ro på.
Onsdagen startede med omfattende rengøring, både ud-og indvendigt. På grund af den høje luftfugtighed er der ofte steder, der samler mug, og hvis ikke det bliver taget løbende med vask i klor, ville det brede sig overalt. Trods al den gennemluftning, vi hele tiden sørger for, der er i båden, var der bare nogle steder alligevel, der trængte til en kærlig overhaling, så inden det blev for varmt, dvs. Kl. 6-8 om morgenen var der dømt rengøring med efterfølgende kogning af diverse klude og viskestykker.
Indtil nu ingen fast ny aftale om shipping, men der arbejdes forhåbentlig på det i de forskellige kontorer, har Jesper med på sidelinien i det morads af aftaler og papirer, som shippingbranchen byder på.
Sendte mail til Sevenstar om vores kortvarige internetforbindelse med mulighed for at få printet diverse bookingpapirer ud, hvis hun var hurtig. Vi blev en ekstra dag i håbet om, det lykkedes, men følte os nødsagede til at sejle videre, hvis vi skulle have en chance for at være klar i Singapore midt i maj som hun antydede kunne blive en mulighed.
Over frokost om onsdagen fik vi afregnet de 5 dage i Madena ved den knirkende, vakkelvorne bro med huller i stålpladerne og de løse brædder på det sidste brostykke mod land. Der blev arbejdet med istandsættelsen af den anden af flydebroerne, hvor en af glasfiber- bropontonerne var under behandling med slibning af overfladen efter de mange ruer og muslinger, der havde været på den. Vi regnede med alle de ca. 10 andre skulle have samme tur, måske skulle de bundmales derefter.
Vi kom afsted kl 12:15 lige inden et voldsomt tordenvejr satte ind over øen og med akkompagnement af et sidste galen fra en af minareterne til bøn.

Turen til Bawean

Onsdag, torsdag, fredag 19.-20.-21.4-2017

Vi nåede at sejle fra tordenvejret, som havde lagt et tågeslør over øen, og samtidig var der gang i affaldsafbrændingen øst for os på øen. Derfor forsvandt Lombok hurtigt trods sit højeste vulkanbjerg på 3,7 km i røg og damp. Stille transportsejlads, gennemsejling, videre i Indonesien, uden at have tid til at fordybe os yderligere. Den 20.4 passerede vi småøerne Sapudi og gik østom, langs den større Madura. Hvis vi skulle have set mere af Indonesien, ville det have krævet nok et år, hvor vi så skulle sejle rundt mellem de omkring 18-tusinder øer, men med beslutningen om at afslutte vores rejse i Middelhavet med shippingen fra Singapore, kunne det desværre ikke blive aktuelt.
Vi lagde os for anker i Bawean North Bay om fredagen 14:45, hvor Lars lige var nede i vandet for at se til propellerne og kradse lidt med skuresvampen for den lettere begroning. Vandet var omkring 30 0 C, så der var ikke den store afkøling at mærke til forskel efter vandgangen.

Lørdag 22.4.-2017

Meget tidligt op til bagning af brød og for mit eget vedkommende en savnet lang svømmetur om båden på 20 omgange. Her behøvede jeg ikke "stingerdragten", men kun snorkelmasken i det nogenlunde klare vand. Vi lå for anker på 4-5 meters dybde og jeg kunne skimte bunden med ankeret, hvis kæde og hanefodstove hang nærmest lodret ned fra Havhunden, da der ingen nævneværdig strøm var. Jeg mødte nogle små stimer af småfisk, når jeg passerede om bagbord på turen rundt om båden.
Vi slappede af efter den gode nattesøvn uden motorlarmen til klokken lidt over tolv, inden vi igen lettede anker til nok en 3- dages tur mod næste stop Belitum en tur på omkring 365 NM (sømil)

Turen mod Belitung
Lørdag, søndag, mandag 22.-23.-24.4-2107

Den 22.4. gik hele dagen roligt med vores faste rutiner især læsning af nylig downloadede bøger af den norske krimiforfatter Jo Nesbø. Den sidste frosne pakke tun dampet i sautér panden med grøntsager til aften.
De første par timers sejlads den 23.4 - kl 5:30 - 7:20 fra Bawean var vandet spejlblankt, så sejlet kom slet ikke op, så det var tøffe-sejlads med én motor ad gangen. Vi havde fyldt 70 l ekstra diesel i den BB's tank, den motor, der sørgede for varmt vand, og fordi den SB motor lækkede en smule olie, når den var på hårdt arbejde i modvind.
I hele horisonten trak det sammen med squall lignende sorte skyer, som bredte sig mest foran og til SB for os, så vi lukkede alle luger og gjorde klar til uvejrssejlads. Lars satte storsejlet med 2 reb i, så vi var klar til squalls.

Der gik kun yderligere et kvarter, før det ventede omslag i vejret slog til med modvind og større og større bølger. Jeg opdagede, jeg skulle have haft lukket helt for dækslugen i badeværelset, så jeg kunnet undgå at få saltvand indad sprækken fra de store bølger, der klaskede indover dækket med jævne mellemrum. Heldigvis kunne jeg pumpe vandet ud igen, mens jeg balancerede, holdt fast og holdt pumpeknappen nede. Jeg slap med at skulle gøre det kun to gange, da vinden langsomt i løbet af dagen vendte og løjede og forsvandt hen på eftermiddagen, men alligevel efterlod store bølger i endnu længere tid. Vi indtog frokosten stående, da vinden var lige imod.
Vi havde til søndagen en god rest af dampet tun med små kartoffel-, gulerods-og løgstykker, og dertil fik jeg tilberedt en pose kartoffel-porre suppe, som blev hældt over resten og varmet godt op. Fin kombination og vand til, da vinlageret går mod nul.
Vejret slog igen om i det rolige hjørne til natten, så det var kun at holde øje med trafikken især de mange fiskebåde, men også et par store både, men da de havde AIS, blev Lars vækket af AIS- alarmen, der altid var sat til i de perioder, hvor Lars havde behov for ekstra fast søvn.
Mandag morgen med morgenmad kl. 6:30 i nogenlunde roligt vand igen og skyer bag os, der heldigvis ret hurtigt gik i opløsning.

Tirsdag 25.4.-2017

Så nåede vi til Belitung, hvor vi ankrede i bugten ved Tg Kelayang nordvestspidsen af øen. Her var ingen marina, men fin sandstrand, hvor vi nemt kunne trække Hvalpen op og hakke dens lille anker ned i sandet bag en kraftig bjælke, der lå der i forvejen. Vi kom ind til en kinesisk restaurant med direkte adgang fra sandet udenfor. Her mødte vi et mindre selskab på 4 personer, der var ved deres indonesiske frokost, og da de så os blev vi vel modtaget med tilbud om at sætte os og deltage i deres fælles måltid. Det tog vi imod og fik dem til at bestille mere af menuen med tigerrejer tilberedt i stærk, indonesisk soyasauce. Der var flere småretter bestående af fritterede fiskehoveder, fiskestykker som koteletter med både skindet og benene stegt med. Dertil ris og bøtter med ekstra stærkt krydrede chiliblandinger, som fik ilden i halsen til næsten at slå flammer ud af munden på os. Man startede måltidet med at gå til de primitive håndvaske med koldt vand og sæbe-dispensere udenfor restauranten og vaske fingre, da man spiste med fingrene. Dyppede fisk og småstykker friterede kyllingestykker, inkl. ben, men så møre de kunne spises med. Vi bestilte mere af tigerrejerne og kyllingerne,- fiskehovederne var ikke så appetitlige for os sarte sjæle, og delte med selskabet. Det var et selskab, der var på to-dages kursus i kommunikation, så vidt jeg forstod. Lederen af kurset var en kunstner med stor menneskekendskab, en skøn kvinde var advokat, en anden mand indenfor forretningsverdenen og den sidste kvinde indenfor kommunikation. De havde frokostpause og delte den meget gerne med os i en times tid, inden de skulle i gang igen. Meget snak og udveksling af vores landes forskelligheder og ligheder. Sproget var et udmærket engelsk, især advokaten mestrede det godt.
Vi spiste færdig og havde håbet på WIFI, men systemet var nede det meste af tiden. Vi havde ellers håbet, vi kunne få downloadet den nye kontrakt med Sevenstar og dertil hørende papirer, der skulle skrives under, scannes og sendes tilbage til Marieke Derks hos Sevenstar, så vi havde mulighed for at få den ny shippingaftale i hus med afgang 12.5.2017 som så godt som lovet. Vi var skeptiske, da vi jo havde fået Peters & Mays aflysning for kort tid siden. På dette tidspunkt var vi kun 315 NM fra målet, så vi havde fået lidt stress over, hvis det ikke lykkedes at booke i tide til afgangen i maj.
Evans, ejeren af restauranten, ville kontakte os, fik vi at vide, og jeg talte selv med ham i en lånt mobiltelefon. Vi skulle også IGEN bestille diesel, da vi på denne årstid stadig skulle forvente megen motorsejlads, da SØ- monsunen lader vendte på sig og ikke er slået helt igennem her sidst i april. Med ro i sjælen tog vi tilbage til båden, da Evan ikke kom som lovet kl 17, men han ringede heller ikke, men aftalen var også, at hvis han ikke nåede det denne dag, ville aftalen gælde i morgen. For en sikkerheds skyld ringede jeg en sidste gang på hans mobil, men uden at fange ham.
Så for en sikkerheds skyld ringede jeg til Huran Cahyadi, en yacht-formidler, hvis navn og mobilnumre var opgivet i Den indonesiske Cruising Guide på siderne over Belitung. Dette viste sig heldigvis at være en god disposition og det satte gang aftaler og handlinger- udveksling af mails, indtil vi pludselig var uden internetforbindelse. Vi nåede dog at se og tale med hans hjælper A-Choyd, hvor vi aftalte afhentning kl 8 næste morgen og med hjælp til taxa og ekstra guide til Huran for udskrivning af pdf-filerne fra Sevenstar. Vi afleverede dieseldunke til 100 l diesel til A-Choyd, som ville sørge for at få dem fyldt til næste dags eftermiddag.

Onsdag 26.4.-2017

5:30 op for at slå dej sammen til brød før svømmeturen omkring båden. Lars fik instrukser om at sætte brødene i ovnen, så jeg kunne nå mit mål på 20 omgange, mens de bagte i ovnen, og vi derefter kunne komme i land og endelig få ordnet alting. Vi skulle også til TELEKOMSEL et af de store telefonselskaber i Indonesien og have orden/nye simcards/opfyldning på vores eksisterende simcards, købt i Kupang, men som måske ikke kunne bruges her.
Vi blev som aftalt samlet op af A-Choyd, som havde skaffet taxa og guide, Alex chauffør og Resi Fy på 26 som guide. Det blev et dejligt møde og en skøn dag, selvom vi havde travlt. Vi startede hod Huran Cahyadi, som arbejdede for en stor del i sin søsters butik med alle mulige reservedele og som hobby havde sin store interesse i at hjælpe sejlere med hvad det end måtte være. En yder tiltalende, humoristisk og meget smilende ca. 40-årig mand. Jeg havde fået sendt pdf-filerne fra restauranten, hvor netforbindelse med wifi igen var kommet i gang. Han var ved at skrive dem alle ud, så vi kunne udfylde dem, underskrive, scanne og sende tilbage til Marieke ved Sevenstar denne fredag, så vi ikke igen stødte ind i weekenden, hvor alting også her lukker ned, og ville spilde yderligere tid, inden papirerne kunne gå i orden. Her mødte vi også Joni, en anden god kontakt, der også så som sit ypperste at vejlede og hjælpe turisterne i her på øen. Begge mænd havde en drøm at få endnu mere kontrol og styr på turismen og især på yacht-siden. De mangled bare investorer mere lokalt, da der i toppen af landet ikke lige var så meget forståelse for den kommende udvikling på netop dette område. Vi der en times tid og fik alt klappet og klart og afsendt, mens vi hyggede os. Da jeg ville betale for tiden og udskrifterne, ville Harun ikke have én eneste rupie for hjælpen eller udskriften. Han fik et stort vestligt kram fra mig og Joni med. Jeg lovede ham "nye tænder", når/hvis han kom til DK. Det vakte både morskab og taknemmelighed, som hos rigtig mange indonesere er fremherskende træk. De er venlige ud over alle grænser, men uden at være krybende.
Fra Huran til ATM- automaten efter TELEKOMSEL, hvor vi ganske rigtigt skulle have opdateret vores kort til brug på resten af turen i landet.
Så var vi på markedet, hvor Resi Fy hjalp med handler og indkøb efter en tur i supermarkedet først. Indonesere er nemme at komme i snak med, da de af naturen er utroligt nysgerrige og åbne for nyt, selvom de ikke alle langtfra er engelsktalende, men så kommer fagterne og de tandløse smil i brug og forståelsen efterfulgt af smil igen. Livbekræftende holdning til tilværelsen.
Så spenderede vi frokost til vore to nye venner Resi og Alex- Alex udenfor, da han var ryger. Vi fik i denne restaurant mulighed for at købe vin, dvs. Én flaske, som kostede ligeså meget som hele dagens taxa og hjælp. Pyt det måtte indgå som en oplevelse.
Så blev vi kørt de små 30 km tilbage til båden og den rørende afsked med de to, som fik lidt mere end de aftalte rupier ovenpå den vellykkede tur. Det var svært at sig farvel, så vi nøjedes med på gensyn.
Så dingede vi hen til Hope Island, Belitung med de imponerende granitklipper og sandstrand. Også her kom vi i snak med et unge studerende, den ene Gloria Amanda, som var i starten af sit ønskede medicinstudie- lige nu som udvekslingsstudent til mindre samfund end Djarkarta, hvor hun gik på universitetet, som et påbudt led i uddannelsen som læge. Fantastisk god til engelsk, så snakken gled uden besvær.
Tilbage til båden, udpakning af nyt og lidt før 17 kom A- Choyd ud med sin yndige kone og de to mindste af sine 3 børn for at aflevere den indkøbte diesel. Han lever af at lave udflugter for turister i området med sin turbåd. Det blev igen en fornøjellse af vis familien rundt "i vores hjem", som de var neget betagede af trods det lettere hyggerod, der herskede.
Vi fik læsset de 100 l over (det var faktisk den reneste diesel vi har fået i Indonesien) og betalt, udvekslet FB adresser og telefonnumre, inden de alle sejlede de 30 meter tilbage til kysten glade og opstemte over oplevelsen.
Sundowner og stegt kylling på grillen.
Nok en super dag med mange positive oplevelser og mennesker.


Turen til Nongsa Point Marina, Batam Pulau (ø)
Fredag, lørdag, søndag, mandag 28.-29.-30.4-1.5.-2017

Nød igen en svømmende morgenstart, inden morgenmad og det tunge arbejde med påfyldning af diesel fra de tunge dunke over i Havhundens tanke for at gøre klar til afgang mod Nongsa Marina, hvor vi havde meldt vores ankomst som lovet. Denne marina er den sidste, inden Singapore og beliggende ca. 30 NM fra Singapore, så vi efter udklareringen hurtigt kan komme til bestemmelsesstedet.
Det havde ærgret os begge, at vores beslutning om shipping, gjorde af vi næsten ikke fik set noget af Indonesien, men så må vi flyve hertil engang, når vi synes, det er tid til at slutte med sejllads i den udstrækning som nu. Det må være en trøst.
Afgang kl 10:55, efter et kort hej til besætningen på en fransk kølbåd, der ankom fra Bali lige, da vi var ved at hale ankeret op. Vi fik råbt til dem, at de skulle kontakte Huran, som vi kun havde godt indtryk af og at fortælle om, og at han heldigvis stod nævnt i Guiden med mobilnumre, som var aktuelle. De fik også vores kort.
Vestlig vind for sejl og motor- frokost kl 13:30 som afbrydelse af mit skriveri, så jeg ikke kommer for langt bagud igen.
Det blev igen næsten ren motorsejlads, så vi syntes, vi havde brugt ret mange penge på diesel her i Indonesien. Her på Belitung var prisen ca. 5,10 kr. Og den så meget ren ud, da vi fyldte på Havhunden i forhold til både Kupang og Medana Marina på Lombok, hvor der sad meget bundfald i vores filter-tragt. Den mængde diesel, der var tilbage i tragten hældte vi med forsigtighed, dekanterede den ned i et henkogningsglas, så bundfaldet kunne synke til bunds, og vi kunne bruge resten næste gang.
Vi haster stadig afsted for at være på forkant med tiden, så vi i hvert fald ikke kommer for sent til den endnu ikke helt fastlagte afgang, tidligst den 18. Maj, men det kan svinge til begge sider, så når vi ankom til Nongsa ville det nok blive mere afklaret med Sevenstar.
Lørdag havde vi storsejlet oppe, men motoren var faktisk også på hele tiden, da vinden var meget svag, så det blev mest plat læns. Havhunden blev varmet godt op på både ruf og dæk, så der var bare varmt overalt, selvom vi sad inde under bimimi toppen, men det føltes som om ikke en vind rørte sig på turen.
Igen frem med bøger, e-bogreaders, strikketøj mv. så vi kunne få tiden til at gå.
Natten mellem lørdag og søndag (29.4-30.4-2017) kl. 02:05 krydsede vi atter ækvator, denne gang på længdegraden 105 0 06' W, så vi "kom tilbage" på den nordlige halvkugle igen knapt et år efter, vi havde passeret ækvatorlinien fra nord til syd lidt efter vores passage af Galapagos i Stillehavet.
Hen på eftermiddagen søndag 30.4.-2017 kastede vi anker ved øen Pankil, 30 NM fra Nongsa, da det sidste stykke af turen til Nongsa var smalt og fyldt med skibe, fiskebøjer og både uden AIS, så det var bedre at sejle og navigere om dagen.
Der var frygtelig meget skidt i vandet i form af plastikposer, flasker og store træstykker, etiketter, og vi undgik heller ikke at få et stykke plastik i den bb propel, men ved hurtigt at slå bak på motoren slap vi uden at ødelægge noget.
Trods det noget beskidte og grumsede vand fik jeg min morgenmotion, men kun 10x rundt om båden i selskab med nok en lille, ihærdig pilotfisk, som dén jeg én gang havde oplevet. Gule og sorte skarpe striber som på en dansk hveps, 2-3 cm lang og yderst udholdende. Den jog andre små fisk i stimer, hvis de kom for tæt på. Det var så grumset, at jeg ikke kunne se helt ned til bunden, selvom den kun var 4 ½ m under mig. Ankertovet med hanefoden forsvandt og blev usynlige efter omkring 1 ½ - 2 meter. Temperaturen var tæt på 30 0 , så der var ikke megen afkøling at finde.
Vi lagde allerede fra igen 7:40 for at tage det sidste stykke ind til Nongsa, hvor vi havde sendt mail til og fået svar tilbage, at vi var ventede.
Ved opkald på vhf kanal 72, var der ingen, der svarede, men da vi gled ind i marinaen var der alligevel en gruppe på 5-6 stykker, der dukkede op på flydebroen, bød os velkomne og hjalp os med fortøjningerne. Hele det sidste stykke vej fra Belitung til Batam var på 313 NM.
Der var praktisk talt ikke en vind, der rørte sig inde i havnen, så det var en varm velkomst.
Senere fik vi besøg af toldvæsnet, der kontrollerede motornumrene og AIS nummer.

Tirsdag 2.5-2017
Igen startede dagen med bagning tidligt om morgenen, da det hurtigt blev noget af en udfordring at skulle stå inde i den hastigt tiltagende varme. Allerede kl 6:30 giver solen en kraftig opvarmning, som kun stiger, så vi satte pris på formiddags torden, nogle gange efterfulgt af troperegnen, men langtfra hver gang. Vi fik vasket alt sengetøj, håndklæder, shorts og meget andet. Betalingen går på den endelige regning, så her skulle vi blot veje tøjet og oplyse, hvor mange maskiner, vi havde brugt. Hver at de to store industrimaskiner kunne rumme 10-12 kg tørt tøj. Tørretumblerne var ikke i samme størrelse, så det endte med, vi trak tove overalt på Havhunden, så det sidste kunne tørre der.
Resten af dagen sad vi stille i skyggen af teltet og svedte, så vandet drev af os i den meget fugtige varme. Lars fik åbnet bb motorrum for at kontrollere, om den igen lækkede lidt olie.

Onsdag 3.5-2017

Vi bestilte taxa til indkøbsturen til et stort MALL, inde i Batam centrum, som lå 15-20 km fra marinaen, da havnens shuttlebus kun var i drift fre- lør- søndage. Selv storcentret var bevogtet af sikkerhedsfolk, der lukkede op for taxaen, så den kunne køre ind og lukkede den omhyggeligt efter os igen. Taxaen ventede på parkeringspladsen, mens vi var på indkøb. Indtil videre var det her det største indkøbscenter, vi oplevede på vores tur gennem Indonesien. Det siger i virkeligheden ikke så meget, da vi jo nærmest selv syntes, vi havde ræset igennem, på samme måde, som om man satte en film til at køre hurtigt igennem fremviseren.
Efter "mall'et" fik vi chaufføren til at finde en vinhandel på tilbagevejen. Det var noget af en opgave i dette muslimske land, men det lykkedes, og vi kom til at betale en ovepris for indkøbet. Men nu fik vi et lille lager igen.

Torsdag 4.5-2017
En lidt rastløs dag fulgte efter med mails til Sevenstar med bekræftelse af shippingordren, med videre og om eftermiddagen gik vi en tur langs det resort, der var en del af marinaen. Vi måtte opgive at gå langs stranden hele vejen, da den støbte sti, var brudt sammen på et stykke tæt på en meget lang træbro, der førte mindst 60 meter ud i vandet og endte som en overdækket udsigtsterrasse, hvor der allerede var et samlet selskab af indere bosat i London, som var på fælles ferie. Vi hjalp med at få hele deres selskab foreviget på diverse mobiltelefoner og fik på den måde en herlig snak med dem. De skulle være her nogle dage, inden de skulle videre.
På tilbage turen kom vi op igennem det store område i resortet med ferieboliger/hoteller. Det var noget af en klatretur, da bebyggelserne lå på de skrå klippesider med flot udsigt udover vandet.
En dejlig motionstur, nu vi ikke kan få svømmet om morgenen, afsluttet ved baren med to glas Chardonnay siddende med udsigt til swimmingpoolen, der bugtede sig igennem hele byggeriet og de små broer og stenbelagte stier, der førte os ud og ind i hele området.
Vi havde stadig lidt stress over shippingen ikke er helt på plads, betalt, klappet og klar. Pengene fra Peters & May var vendt tilbage på min konto, inden de skulle fyres af på den næste aftale. Vi kunne ikke gøre andet end at få det bedste ud af situationen, men jeg indrømmer, det var ikke lige dét, jeg havde forventet. Så vi var blevet lidt klogere på shipping, lasten af gods, usikkerheden i denne branche mht. faste aftaler og tider.

Fredag 5.5-2017
Det blev en total lave-ingenting-dag med formiddagstorden og regn til opsamling i tankene, gøre badeværelserne lofter rene for de mugskjolder, der samler sig i dette optimale fugtige, varme miljø med 100%'s fugtighed og dagtemperaturer i kahytten på 36-38 0 C, og som kun falder til 27 gr C hen på morgen nede i skrogene. Det skulle gøres mellem klokken 6 og 8 for at det var til at holde ud.

Kupang

17 April 2017
Flere billeder fra Kupang- først by i Indonesien, på øen Timor
Vessel Name: Havhunden
Vessel Make/Model: Lagoon 380
Hailing Port: Fredericia
Crew: Lars Oudrup og Lise Gerdes
About: Civ ing., yachtskipper 3.gr og tandlæge, hypnoterapeut, nu begge pensionister
Havhunden's Photos - Main
Nongsa Point, Indonesien,Singapore mv
8 Photos
Created 7 June 2017
18.4-5.5-2017
27 Photos
Created 9 May 2017
Bytur
57 Photos
Created 17 April 2017
13 Photos
Created 16 April 2017
De sidste måneder i Aus og Kupang, Timor Labuan BajoFlores
9 Photos
Created 15 April 2017
Fra turen med Mette og Peder
19 Photos
Created 1 March 2017
10 Photos
Created 10 December 2016
13 Photos
Created 4 December 2016
10 Photos
Created 17 November 2016
8 Photos
Created 26 October 2016
6 Photos
Created 16 October 2016
12 Photos
Created 11 October 2016
16 Photos
Created 5 October 2016
Billeder fra Tonga mfl
8 Photos
Created 21 September 2016
7 Photos
Created 4 September 2016
8 Photos
Created 4 September 2016
16 Photos
Created 4 September 2016
20 Photos
Created 17 August 2016
Nyeste hæklede sag
10 Photos
Created 30 July 2016
Heiva årlig fest påmTahiti
13 Photos
Created 17 July 2016
7 Photos
Created 8 July 2016
Ahe, Tikehau
7 Photos
Created 5 July 2016
Marquesas
7 Photos
Created 16 June 2016
Spots fra 27,5 dage over vandet
13 Photos
Created 11 June 2016
8 Photos
Created 9 May 2016
Søren og Else
17 Photos
Created 3 May 2016
Gæster, Mette og Peder Mads Peter og Elin
20 Photos
Created 23 February 2016
Familien på besøg
3 Photos
Created 23 February 2016
Familien på besøg
13 Photos
Created 23 February 2016
opsamling
4 Photos
Created 22 February 2016
Start på den næste ø
7 Photos
Created 17 December 2015
Sct Lucia
7 Photos
Created 17 December 2015
Capo Verde til Sct. Lucia
24 Photos
Created 17 December 2015
Tid på Capo Verde
23 Photos
Created 17 December 2015
1 ben af Atlanterhavs turen
11 Photos
Created 17 December 2015
Las Palmas, afgang mod Capo Verde
8 Photos
Created 14 December 2015
6 Photos
Created 8 November 2015
5 Photos
Created 8 November 2015
Diverse
11 Photos
Created 6 September 2015
Billeder fra Madeira mm
32 Photos
Created 29 August 2015
Dagene på Porto Santo og Madeira
19 Photos
Created 23 August 2015
Ned langs kysten af Portugal, Porto mv
16 Photos
Created 14 August 2015
Sidste del af Spanien og ankomst Leixoes, Portugal
4 Photos
Created 7 August 2015
Flere billede fra spaniensturen
2 Photos
Created 7 August 2015
Efter Brixham
5 Photos
Created 1 August 2015
Billeder fra Sydengland
26 Photos
Created 1 August 2015
Videre efter A Coruna
8 Photos
Created 31 July 2015
12 Photos
Created 31 July 2015
29 Photos
Created 26 July 2015
6 Photos
Created 18 June 2015
Start sommertur 2014, Skotland
3 Photos
Created 1 May 2015