Steder, hvor vi stoppede- oversigt 11.1.2017- :

Tirsdag 17.1.2017

Alle havde nydt den første rigtige nat på sejlturen med ankringen og var tidligt oppe, som aftalt så vi kunne komme videre efter den korte sejldag i går, så vi kom afsted 6:45 efter hurtigt dush på enten badeplatformen eller på badeværelset.
Vi holdt formiddagspause 10:30 ud for Black Snake Lagoon med en fyldt frugtskål, melon, bananer og æbler i både.
Vi sejlede videre og sluttede kl 16 ved Horseshoe Bay- Peel Island for aftensmad og ankring om natten.

Onsdag 18.1.2017
Jeg fik bagt morgenbrød og genoptaget svømning rundt om båden om morgenen med alle mand involveret. Lars og jeg havde ligget her før, hvor hele bugten var fyldt med lystfiskere i deres små både med påhængsmotorer fra den årle morgen. Vejret denne morgen var slet ikke så uroligt som den første gang, vi lå her.
Derefter gik turen til Manly, Royal Queensland Yachts Squadron, hvor vi skulle på jagt efter en ny sejlpind til storsejlet, da der var knækket en. Vi fik plads over VHF, hvor vi kunne henvise til vores sidste booking i november, så bådens data kunne de bruge igen, og vi fik anvist plads ved flerskrogsbroerne.
Vel fortøjede, Mette og jeg gik ind i FSA på kajen, hvor vi fik hjælp af Sharon, der ville kontakte Andrew Turner, Ullmann Sails, som så ville komme forbi vores plads T17, så hurtigt som muligt, og der gik ikke lang tid, så hentede han den gamle og lovede, han ville komme med en ny sidst på dagen. Det nåede han desværre ikke, men gav besked om, han ville tage det som det første næste morgen. Sejlpinden ville koste 45 Aus$ inkl. hans henten og bringen.
Frokost i Marinaen efter ankomsten kl. 12.

Torsdag 19.1.2017

Op i et af havnens bad-toilet-huse, beliggende tæt ved på vejen ind til den ellers store havn. Mette og jeg ville til supermarkedet, mens Peder og Lars ville blive på båden. Peder fødder er ikke så gode til at gå langt.
Et vindpust tog som optakt til turen Mettes blå cowboyhat, så den blev søsat tæt ved trappen, der førte op til kajen langs havnebassinet. Heldigvis snak den ikke og vinden bar den langsomt ind mod molen; Peder var adviseret og var på vej med en bådshage, men inden da nåede en ung mand at blive helten, da han resolut smed sig ned på flydebroen og lænede sig ud og fik fat i den, da han kunne nå den. Drivvåd blev den hængt til tørre på rygsækken, og så fortsatte vi de små 2 ½ km ind til den lille by Manly, hvor vi fik købt ekstra småting, rom og juice til sundownerne og to australske, lette hatte til ”onkel 1 og onkel 2” med store skygger, der dækkede ører og ansigt ordentligt.
Vel modtaget ved overleveringen til de nye ejere.
Senere på eftermiddagen gentog vi turen til byen, nu med Peder med, da også gerne ville se noget.
Efter en kold øl, juice, hvidvin havde vi besluttet at tage bybussen en hel tur rundt og på den måde se Manly og omegn på en times tid. En rigtig sød asiatisk pigechaffør kom på den måde til at spille en rolle som lokalguide igennem villakvarterer og til et par shoppingcentre, hvor bussen holdt stille 20 minutter, inden hjemturen, hvor vi blev sat af ved ”vores café” og derfra i roligt tempo kunne sjokke tilbage til havnen og båden.
Dejlig lammekølle til aften i ovnen.

Fredag 20.1.2017

Afgang igen kl. 10 mod Sandstone Point, Bribie Island, hvor vi ville lægge os for anker blot efter de små 25 NM. Frokost 13:45 efter modvinds sejlads for motor og storesejl.
Dejlig afslapning med læsning og jeg med en stikket trøje i gang til Caoline, som selv havde været med ude at købe garnet i Waterfront, Tuborg havn.

Lørdag 21.1.2017

Det blev en meget tidlig afgang, nemlig allerede kl. 5:39 pga. vejr og vindforhold. Lars havde bestilt tidlig afgang efter meldt modvind – og strøm, og det kom til at passe, så motoren var på fra starten med skiftende sejl sætning. Turen var på ca. 30 sømil
Vi ankom til Mooloolaba Marina 11:30, hvor vi selv været på rekognoseringstur i de dage, hvor vi lejede bil i den periode, hvor vi skulle vente på solpaneler og båden lå i Boatworks. En meget hyggelig indsejling ind til marinaen forbi de mange pælepladser i indløbet, parken med masten med ørnene og de storkelignende, langbenede fugle på gaderne og især ved fiskeforretningerne med tilhørende restauranter.
Her fik vi mahi- mahi med coleslaw, som vi indtog i skyggen af de opsatte sejl som tag over den udendørs servering.
Her besluttede vi os for en gang storvask af håndklæder og sengelinned i havnens vaskeri. Det kom vi til at dele med en yngre australsk mor med 6 børn i alderen 10 til 1 ½ år, som alle deltog i det store arbejde med at få deres eget tøj vasket. De boede alle midlertidigt på en båd, mens deres hus blev renoveret, og der var orden på tropperne. Alle hjalp til, indtil sidste stykke tøj var lagt sammen og vel at mærke i de rigtige bunker tilhørende rette ejermand.
Vores vask kom til at strække sig over to hele dage, da vi først fik startet. Dejligt at komme i bund med det. Èn- og todollar mønter i maskinerne.

Søndag 22.1.2017

Denne morgen startede jeg med en lang rask gåtur ved den lange strand ikke langt fra Mooloolaba Marinaen, hvor mange andre morgenduelige også var fundet hen, enten som jeg til en motionstur eller andre til en rask tur i bølgerne. Det gav en dejlig ro bare at gå til lyden af de lange bølger, der til stadighed rullede op på stranden, nogle nåede så højt op på den flade, brede strand, at jeg måtte skynde mig at flytte længere op for ikke at få våde fødder, inden vandet atter trak sig tilbage. De største bølger fremkom, når et par mindre bølger slog sig samme og således forstærkede deres kræfter til at rulle højere op på stranden end de, der kun var dannet af en enkelt bølge. Det var denne rullen frem og tilbage af vandet, der efterlod en afslappet ro ved bare at iagttage bevægelsen og lytte til den lyd, de frembragte.
Sidst på formiddagen tog Peder, Mette og Lars på udflugt i Mooloolaba, sightseeing og besøg på det lokale Akvarie, hvor de fik et par timer til at gå, mens jeg for en gangs skyldt blev tilbage som bådvagt på Havhunden. Det var et mindre, men yderst velindrettet Akvarie med forskellige indslag. En mand præsenterede dresserede sæler af forskellig både størrelse og art til stor underholdning for de besøgende, fremgik det af rapporten, de 3 aflagde, da de kom tilbage hen på eftermiddagen. Jeg havde haft besøg af nysgerrige australiere, som selv var sejlere, men endnu ikke var klar til at tilbringe fuld tid på båden, da arbejdslivet ikke var helt slut endnu. De kom med gode råd om de havne/områder, vi kunne eller skulle besøge, når vi fortsatte nordpå. De lød ikke videre cyklon-forskrækkede, så det kunne berolige os lidt efter de mange gange, vi var blevet advaret om det modsatte indtil nu.

Mandag 23.1.2017

Tidlig afsejling kl. 7:15 mod Fraser Island, en tur små 70 sømil. Mette var desværre blevet angrebet af en voldsom forkølelsesvirus, der sendte hende ned i køjen det meste af dagturen, så hun kunne være nogenlunde frisk igen ved ankomsten. Jeg sendte en byge af store C-vitaminer i hendes retning, samtidig med formaning om IKKE at pudse næsen, for på den måde at undgå at blæse bihulerne til med endnu mere virus. Dagen skred lige så stille afsted meget for motor med stille vind, indtil vi kl 17:15, efter turen ind gennem brændingen ved indsejlingen til Fraser Island, kunne lægge Havhunden for anker i Pelican Bay, efterfulgt af velfortjent og helende rompunch og aftensmad. Hvilen det meste af dagen for Mettes vedkommende, C-vitaminer, te og kærlig omsorg havde gjort sin positive virkning på patienten, der absolut havde det bedre om aftenen. Alle gik tidligt til ro, så vi kunne være klar til næste dags oplevelser.

Tirsdag, onsdag 24.-25.-1.2017

Denne dag tog vi kun en kortere tur videre rundt på verdens største sand-ø, til Kingfisher Bay resort, hvor Lars og jeg havde tilbragt et par dage, da vi var på tur i Australien i 2004. (i skrivende stund 18.2.2017 er resortet efterflg. gået konkurs). En pizza til frokost i resortet
Det var den samme lange træbro, hvor færgen fra fastlandet lagde til, med én kørebane, der førte ind til resortet, der lå gemt i den subtropiske skov. Der var sket en del ændringer siden 2004, bla. var der dukket flere mindre restauranter op i skyggen af træerne.
Vi havde taget Hvalpen ind til land, mens Lars passede på Havhunden. Ved lavvande myldrede det igen med de små edderkoppelignende krabber, der styrtede afsted over sandet, afsluttende med at grave sig lynhurtigt ned, når de syntes faren blev for overhængende. Flokkene talte mange hundrede, så ved vandringen lignede det bølger, der bevægede sig.
Da vi kom tilbage til båden efter den lille tur, sejlede vi videre nordpå op til South End, White Cliffs, hvor vi grillede bøffer en af dagene. Bøfferne her var af en noget anden størrelse, så to kæmpebøffer blev nemt til fire. Tykkelsen var heller ikke at kimse ad.

Torsdag, fredag 26.-27.1.2017

Australsk nationaldag, hvor vi havde sat kurs mod Lady Musgrave Reaf efter at have sølet med vandet i badet i land, inden afgangen i Urangan Marina. 27.1
Her var det igen i land med Hvalpen, hvor motoren er gået helt i baglås, så den må vi have lavet igen. Vi bruger den for lidt, og her var Peder rorsmand til land, så Mette kunne finde skaller, sten, sneglehuse og muslinger i sin medbragte plastpose.
Herinde mødte vi 4-5 venner, der ville bruge miniferien på en fisketur med overnatning i telte, som de nu møjsommeligt slæbte fra deres motorbåd ind i land højt oppe, hvor højvandet ikke ville komme op, for at rigge deres lejr til. Kogegrej, liggeunderlag, øller, grill, brændstof hobede sig snart op helt oppe ved en lille klitrække med lave fyrretræer.
Rooney Point på Frasier Island med opankring kl 13:40 efter en halv dags sejlads yderligere nordpå.

Lørdag, søndag, mandag 28.-29.-30.1.2017

Disse dage blev tre dejlige dage på Lady Musgrave Island en dejlig koralø med masser af skildpadder og koraller, så der var nok at se på og udforske. Snorklede flere gange om dagen for at få så mange indtryk som muligt. Peder iført en gammel redningsvest i mangel af svømmefødder, så han fik lidt ekstra opdrift. Fotos af de mange skildpadder, som desværre var noget sky, så man skulle være opmærksom og hurtig med kameraet/mobiltelefonen o.lign.
Selve indsejlingen til øen gik gennem et smalt koral-ø´s-pas, hvor der skulle tages hensyn til skiften af tidevand, således at man skulle ind med stigningen af højvandet, og omvendt ud med højvandets fald og strøm.
Fik en dejlig fisk, passende til os 4 forærende af en solosejler fra en kølbåd, ankret tæt ved, som ikke selv havde lyst til at tilberede den. Det blev nok et herremåltid med hollandaise sauce og grøntsager.

Tirsdag, onsdag, 31.1-1.2.2017

Tidligt tirsdag morgen startede Havhunden mod Gladstone og den store industrihavn og den mindre lystbådehavn.
Peder og Mette skulle afsted som backpackers med tog fra Gladstone mod Sydney over Brisbane den sidste lille uges tid af deres ferie. De ville selvfølgelig se Operaen i hovedstaden, nu de var i Australien, kombineret med et familiebesøg.
Vi ankom hen på eftermiddagen til en ikke overfyldt marina, hvor vi nemt kunne finde en plads. Samtidig dermed fik vi et kald over vhf’ en fra Anthony Constance, australsk ung færgekaptajn fra en af de små rutefærger, der sejlede fra Gladstone til de omkringliggende øer. Han var bare nysgerrig, da han havde set os komme sejlende ind og tilbød sin hjælp i lokalområdet. Vi aftalte, han kunne komme forbi til en hyggesnak, når han var færdig med arbejdet sidst på eftermiddagen, hvilket han tog imod, så ved 17-tiden kom han ombord. Så gik snakken om mange ting, for os især om den videre sejlads nordpå, så han kunne give os nogle gode ankerpladser, som vi krydsede af i ”100 magic miles”- Pilot-book- bibelen her fra området. Han var selv sejler i en trimaran, Farrier, der pt stod på en trailer oppe i havnen. Igen en fantastisk hjælpsom fyr, som nåede at komme flere gange på korte, oplysende og hyggelige besøg hos os. Hans ønske var selv engang at tage på langtur.
Mette og Peder forudbestilte en tidlig morgentaxa til Marinaen, efter vi havde været på togstationen og fået booket deres togbilletter, da vi var på sightseeing om onsdagen inde i Gladstone. Der gik en shuttlebus kl 10:30 ind til indkøbscenter, og derfra fandt vi stationen. Prisen for bussen er ”charity-pris”, da alle penge går til velgørenhed.
Mette fik postet sine postkort, inden vi alle fik frokost i et backery tæt på Woolworth stormagasinet.
Afhentning af os med bussen var kl 13:30

Torsdag 2.2.2017

Så oprandt dagen for de to dejlige mennesker med deres besøg i 3 uger, og det var vemodigt efter de skønne dage med dem. Det var med tårer i øjnene, vi fik stablet både bagagen, Mette og Peder ind i taxa-bussen kl. 7 om morgenen i god tid, inden togets afgang fra stationen kl. 8:20 med en tur på 6 timer til Brisbane, hvor der var skift til nyt tog til Sydney med endnu længere tur.
Ladt tilbage var vi startet på storvasken af sengetøj, håndklæder, inden vi atter tog shuttlebussen til Woolworth for storindkøb, inden vores videre færd nordpå.
Det blev noget af en strabads tur med bybussen, der kun gik den ene vej, så vi endte i en taxi med alle vores varer, fordi vi ikke orkede at vente halvanden time på shuttlebussen.
Der var noget stille på Havhunden efter de gode venners afrejse.
Kølig hvidvin i marinaen som sundowner.