Videre i Indonesien

Tirsdag, onsdag 18.-19.4-2017

Ovenpå den store arbejdsmæssige indsats med at få skrevet noterne om til beretning, blev det et par velfortjente dage med ro på.
Onsdagen startede med omfattende rengøring, både ud-og indvendigt. På grund af den høje luftfugtighed er der ofte steder, der samler mug, og hvis ikke det bliver taget løbende med vask i klor, ville det brede sig overalt. Trods al den gennemluftning, vi hele tiden sørger for, der er i båden, var der bare nogle steder alligevel, der trængte til en kærlig overhaling, så inden det blev for varmt, dvs. Kl. 6-8 om morgenen var der dømt rengøring med efterfølgende kogning af diverse klude og viskestykker.
Indtil nu ingen fast ny aftale om shipping, men der arbejdes forhåbentlig på det i de forskellige kontorer, har Jesper med på sidelinien i det morads af aftaler og papirer, som shippingbranchen byder på.
Sendte mail til Sevenstar om vores kortvarige internetforbindelse med mulighed for at få printet diverse bookingpapirer ud, hvis hun var hurtig. Vi blev en ekstra dag i håbet om, det lykkedes, men følte os nødsagede til at sejle videre, hvis vi skulle have en chance for at være klar i Singapore midt i maj som hun antydede kunne blive en mulighed.
Over frokost om onsdagen fik vi afregnet de 5 dage i Madena ved den knirkende, vakkelvorne bro med huller i stålpladerne og de løse brædder på det sidste brostykke mod land. Der blev arbejdet med istandsættelsen af den anden af flydebroerne, hvor en af glasfiber- bropontonerne var under behandling med slibning af overfladen efter de mange ruer og muslinger, der havde været på den. Vi regnede med alle de ca. 10 andre skulle have samme tur, måske skulle de bundmales derefter.
Vi kom afsted kl 12:15 lige inden et voldsomt tordenvejr satte ind over øen og med akkompagnement af et sidste galen fra en af minareterne til bøn.

Turen til Bawean

Onsdag, torsdag, fredag 19.-20.-21.4-2017

Vi nåede at sejle fra tordenvejret, som havde lagt et tågeslør over øen, og samtidig var der gang i affaldsafbrændingen øst for os på øen. Derfor forsvandt Lombok hurtigt trods sit højeste vulkanbjerg på 3,7 km i røg og damp. Stille transportsejlads, gennemsejling, videre i Indonesien, uden at have tid til at fordybe os yderligere. Den 20.4 passerede vi småøerne Sapudi og gik østom, langs den større Madura. Hvis vi skulle have set mere af Indonesien, ville det have krævet nok et år, hvor vi så skulle sejle rundt mellem de omkring 18-tusinder øer, men med beslutningen om at afslutte vores rejse i Middelhavet med shippingen fra Singapore, kunne det desværre ikke blive aktuelt.
Vi lagde os for anker i Bawean North Bay om fredagen 14:45, hvor Lars lige var nede i vandet for at se til propellerne og kradse lidt med skuresvampen for den lettere begroning. Vandet var omkring 30 0 C, så der var ikke den store afkøling at mærke til forskel efter vandgangen.

Lørdag 22.4.-2017

Meget tidligt op til bagning af brød og for mit eget vedkommende en savnet lang svømmetur om båden på 20 omgange. Her behøvede jeg ikke "stingerdragten", men kun snorkelmasken i det nogenlunde klare vand. Vi lå for anker på 4-5 meters dybde og jeg kunne skimte bunden med ankeret, hvis kæde og hanefodstove hang nærmest lodret ned fra Havhunden, da der ingen nævneværdig strøm var. Jeg mødte nogle små stimer af småfisk, når jeg passerede om bagbord på turen rundt om båden.
Vi slappede af efter den gode nattesøvn uden motorlarmen til klokken lidt over tolv, inden vi igen lettede anker til nok en 3- dages tur mod næste stop Belitum en tur på omkring 365 NM (sømil)

Turen mod Belitung
Lørdag, søndag, mandag 22.-23.-24.4-2107

Den 22.4. gik hele dagen roligt med vores faste rutiner især læsning af nylig downloadede bøger af den norske krimiforfatter Jo Nesbø. Den sidste frosne pakke tun dampet i sautér panden med grøntsager til aften.
De første par timers sejlads den 23.4 - kl 5:30 - 7:20 fra Bawean var vandet spejlblankt, så sejlet kom slet ikke op, så det var tøffe-sejlads med én motor ad gangen. Vi havde fyldt 70 l ekstra diesel i den BB's tank, den motor, der sørgede for varmt vand, og fordi den SB motor lækkede en smule olie, når den var på hårdt arbejde i modvind.
I hele horisonten trak det sammen med squall lignende sorte skyer, som bredte sig mest foran og til SB for os, så vi lukkede alle luger og gjorde klar til uvejrssejlads. Lars satte storsejlet med 2 reb i, så vi var klar til squalls.

Der gik kun yderligere et kvarter, før det ventede omslag i vejret slog til med modvind og større og større bølger. Jeg opdagede, jeg skulle have haft lukket helt for dækslugen i badeværelset, så jeg kunnet undgå at få saltvand indad sprækken fra de store bølger, der klaskede indover dækket med jævne mellemrum. Heldigvis kunne jeg pumpe vandet ud igen, mens jeg balancerede, holdt fast og holdt pumpeknappen nede. Jeg slap med at skulle gøre det kun to gange, da vinden langsomt i løbet af dagen vendte og løjede og forsvandt hen på eftermiddagen, men alligevel efterlod store bølger i endnu længere tid. Vi indtog frokosten stående, da vinden var lige imod.
Vi havde til søndagen en god rest af dampet tun med små kartoffel-, gulerods-og løgstykker, og dertil fik jeg tilberedt en pose kartoffel-porre suppe, som blev hældt over resten og varmet godt op. Fin kombination og vand til, da vinlageret går mod nul.
Vejret slog igen om i det rolige hjørne til natten, så det var kun at holde øje med trafikken især de mange fiskebåde, men også et par store både, men da de havde AIS, blev Lars vækket af AIS- alarmen, der altid var sat til i de perioder, hvor Lars havde behov for ekstra fast søvn.
Mandag morgen med morgenmad kl. 6:30 i nogenlunde roligt vand igen og skyer bag os, der heldigvis ret hurtigt gik i opløsning.

Tirsdag 25.4.-2017

Så nåede vi til Belitung, hvor vi ankrede i bugten ved Tg Kelayang nordvestspidsen af øen. Her var ingen marina, men fin sandstrand, hvor vi nemt kunne trække Hvalpen op og hakke dens lille anker ned i sandet bag en kraftig bjælke, der lå der i forvejen. Vi kom ind til en kinesisk restaurant med direkte adgang fra sandet udenfor. Her mødte vi et mindre selskab på 4 personer, der var ved deres indonesiske frokost, og da de så os blev vi vel modtaget med tilbud om at sætte os og deltage i deres fælles måltid. Det tog vi imod og fik dem til at bestille mere af menuen med tigerrejer tilberedt i stærk, indonesisk soyasauce. Der var flere småretter bestående af fritterede fiskehoveder, fiskestykker som koteletter med både skindet og benene stegt med. Dertil ris og bøtter med ekstra stærkt krydrede chiliblandinger, som fik ilden i halsen til næsten at slå flammer ud af munden på os. Man startede måltidet med at gå til de primitive håndvaske med koldt vand og sæbe-dispensere udenfor restauranten og vaske fingre, da man spiste med fingrene. Dyppede fisk og småstykker friterede kyllingestykker, inkl. ben, men så møre de kunne spises med. Vi bestilte mere af tigerrejerne og kyllingerne,- fiskehovederne var ikke så appetitlige for os sarte sjæle, og delte med selskabet. Det var et selskab, der var på to-dages kursus i kommunikation, så vidt jeg forstod. Lederen af kurset var en kunstner med stor menneskekendskab, en skøn kvinde var advokat, en anden mand indenfor forretningsverdenen og den sidste kvinde indenfor kommunikation. De havde frokostpause og delte den meget gerne med os i en times tid, inden de skulle i gang igen. Meget snak og udveksling af vores landes forskelligheder og ligheder. Sproget var et udmærket engelsk, især advokaten mestrede det godt.
Vi spiste færdig og havde håbet på WIFI, men systemet var nede det meste af tiden. Vi havde ellers håbet, vi kunne få downloadet den nye kontrakt med Sevenstar og dertil hørende papirer, der skulle skrives under, scannes og sendes tilbage til Marieke Derks hos Sevenstar, så vi havde mulighed for at få den ny shippingaftale i hus med afgang 12.5.2017 som så godt som lovet. Vi var skeptiske, da vi jo havde fået Peters & Mays aflysning for kort tid siden. På dette tidspunkt var vi kun 315 NM fra målet, så vi havde fået lidt stress over, hvis det ikke lykkedes at booke i tide til afgangen i maj.
Evans, ejeren af restauranten, ville kontakte os, fik vi at vide, og jeg talte selv med ham i en lånt mobiltelefon. Vi skulle også IGEN bestille diesel, da vi på denne årstid stadig skulle forvente megen motorsejlads, da SØ- monsunen lader vendte på sig og ikke er slået helt igennem her sidst i april. Med ro i sjælen tog vi tilbage til båden, da Evan ikke kom som lovet kl 17, men han ringede heller ikke, men aftalen var også, at hvis han ikke nåede det denne dag, ville aftalen gælde i morgen. For en sikkerheds skyld ringede jeg en sidste gang på hans mobil, men uden at fange ham.
Så for en sikkerheds skyld ringede jeg til Huran Cahyadi, en yacht-formidler, hvis navn og mobilnumre var opgivet i Den indonesiske Cruising Guide på siderne over Belitung. Dette viste sig heldigvis at være en god disposition og det satte gang aftaler og handlinger- udveksling af mails, indtil vi pludselig var uden internetforbindelse. Vi nåede dog at se og tale med hans hjælper A-Choyd, hvor vi aftalte afhentning kl 8 næste morgen og med hjælp til taxa og ekstra guide til Huran for udskrivning af pdf-filerne fra Sevenstar. Vi afleverede dieseldunke til 100 l diesel til A-Choyd, som ville sørge for at få dem fyldt til næste dags eftermiddag.

Onsdag 26.4.-2017

5:30 op for at slå dej sammen til brød før svømmeturen omkring båden. Lars fik instrukser om at sætte brødene i ovnen, så jeg kunne nå mit mål på 20 omgange, mens de bagte i ovnen, og vi derefter kunne komme i land og endelig få ordnet alting. Vi skulle også til TELEKOMSEL et af de store telefonselskaber i Indonesien og have orden/nye simcards/opfyldning på vores eksisterende simcards, købt i Kupang, men som måske ikke kunne bruges her.
Vi blev som aftalt samlet op af A-Choyd, som havde skaffet taxa og guide, Alex chauffør og Resi Fy på 26 som guide. Det blev et dejligt møde og en skøn dag, selvom vi havde travlt. Vi startede hod Huran Cahyadi, som arbejdede for en stor del i sin søsters butik med alle mulige reservedele og som hobby havde sin store interesse i at hjælpe sejlere med hvad det end måtte være. En yder tiltalende, humoristisk og meget smilende ca. 40-årig mand. Jeg havde fået sendt pdf-filerne fra restauranten, hvor netforbindelse med wifi igen var kommet i gang. Han var ved at skrive dem alle ud, så vi kunne udfylde dem, underskrive, scanne og sende tilbage til Marieke ved Sevenstar denne fredag, så vi ikke igen stødte ind i weekenden, hvor alting også her lukker ned, og ville spilde yderligere tid, inden papirerne kunne gå i orden. Her mødte vi også Joni, en anden god kontakt, der også så som sit ypperste at vejlede og hjælpe turisterne i her på øen. Begge mænd havde en drøm at få endnu mere kontrol og styr på turismen og især på yacht-siden. De mangled bare investorer mere lokalt, da der i toppen af landet ikke lige var så meget forståelse for den kommende udvikling på netop dette område. Vi der en times tid og fik alt klappet og klart og afsendt, mens vi hyggede os. Da jeg ville betale for tiden og udskrifterne, ville Harun ikke have én eneste rupie for hjælpen eller udskriften. Han fik et stort vestligt kram fra mig og Joni med. Jeg lovede ham "nye tænder", når/hvis han kom til DK. Det vakte både morskab og taknemmelighed, som hos rigtig mange indonesere er fremherskende træk. De er venlige ud over alle grænser, men uden at være krybende.
Fra Huran til ATM- automaten efter TELEKOMSEL, hvor vi ganske rigtigt skulle have opdateret vores kort til brug på resten af turen i landet.
Så var vi på markedet, hvor Resi Fy hjalp med handler og indkøb efter en tur i supermarkedet først. Indonesere er nemme at komme i snak med, da de af naturen er utroligt nysgerrige og åbne for nyt, selvom de ikke alle langtfra er engelsktalende, men så kommer fagterne og de tandløse smil i brug og forståelsen efterfulgt af smil igen. Livbekræftende holdning til tilværelsen.
Så spenderede vi frokost til vore to nye venner Resi og Alex- Alex udenfor, da han var ryger. Vi fik i denne restaurant mulighed for at købe vin, dvs. Én flaske, som kostede ligeså meget som hele dagens taxa og hjælp. Pyt det måtte indgå som en oplevelse.
Så blev vi kørt de små 30 km tilbage til båden og den rørende afsked med de to, som fik lidt mere end de aftalte rupier ovenpå den vellykkede tur. Det var svært at sig farvel, så vi nøjedes med på gensyn.
Så dingede vi hen til Hope Island, Belitung med de imponerende granitklipper og sandstrand. Også her kom vi i snak med et unge studerende, den ene Gloria Amanda, som var i starten af sit ønskede medicinstudie- lige nu som udvekslingsstudent til mindre samfund end Djarkarta, hvor hun gik på universitetet, som et påbudt led i uddannelsen som læge. Fantastisk god til engelsk, så snakken gled uden besvær.
Tilbage til båden, udpakning af nyt og lidt før 17 kom A- Choyd ud med sin yndige kone og de to mindste af sine 3 børn for at aflevere den indkøbte diesel. Han lever af at lave udflugter for turister i området med sin turbåd. Det blev igen en fornøjellse af vis familien rundt "i vores hjem", som de var neget betagede af trods det lettere hyggerod, der herskede.
Vi fik læsset de 100 l over (det var faktisk den reneste diesel vi har fået i Indonesien) og betalt, udvekslet FB adresser og telefonnumre, inden de alle sejlede de 30 meter tilbage til kysten glade og opstemte over oplevelsen.
Sundowner og stegt kylling på grillen.
Nok en super dag med mange positive oplevelser og mennesker.


Turen til Nongsa Point Marina, Batam Pulau (ø)
Fredag, lørdag, søndag, mandag 28.-29.-30.4-1.5.-2017

Nød igen en svømmende morgenstart, inden morgenmad og det tunge arbejde med påfyldning af diesel fra de tunge dunke over i Havhundens tanke for at gøre klar til afgang mod Nongsa Marina, hvor vi havde meldt vores ankomst som lovet. Denne marina er den sidste, inden Singapore og beliggende ca. 30 NM fra Singapore, så vi efter udklareringen hurtigt kan komme til bestemmelsesstedet.
Det havde ærgret os begge, at vores beslutning om shipping, gjorde af vi næsten ikke fik set noget af Indonesien, men så må vi flyve hertil engang, når vi synes, det er tid til at slutte med sejllads i den udstrækning som nu. Det må være en trøst.
Afgang kl 10:55, efter et kort hej til besætningen på en fransk kølbåd, der ankom fra Bali lige, da vi var ved at hale ankeret op. Vi fik råbt til dem, at de skulle kontakte Huran, som vi kun havde godt indtryk af og at fortælle om, og at han heldigvis stod nævnt i Guiden med mobilnumre, som var aktuelle. De fik også vores kort.
Vestlig vind for sejl og motor- frokost kl 13:30 som afbrydelse af mit skriveri, så jeg ikke kommer for langt bagud igen.
Det blev igen næsten ren motorsejlads, så vi syntes, vi havde brugt ret mange penge på diesel her i Indonesien. Her på Belitung var prisen ca. 5,10 kr. Og den så meget ren ud, da vi fyldte på Havhunden i forhold til både Kupang og Medana Marina på Lombok, hvor der sad meget bundfald i vores filter-tragt. Den mængde diesel, der var tilbage i tragten hældte vi med forsigtighed, dekanterede den ned i et henkogningsglas, så bundfaldet kunne synke til bunds, og vi kunne bruge resten næste gang.
Vi haster stadig afsted for at være på forkant med tiden, så vi i hvert fald ikke kommer for sent til den endnu ikke helt fastlagte afgang, tidligst den 18. Maj, men det kan svinge til begge sider, så når vi ankom til Nongsa ville det nok blive mere afklaret med Sevenstar.
Lørdag havde vi storsejlet oppe, men motoren var faktisk også på hele tiden, da vinden var meget svag, så det blev mest plat læns. Havhunden blev varmet godt op på både ruf og dæk, så der var bare varmt overalt, selvom vi sad inde under bimimi toppen, men det føltes som om ikke en vind rørte sig på turen.
Igen frem med bøger, e-bogreaders, strikketøj mv. så vi kunne få tiden til at gå.
Natten mellem lørdag og søndag (29.4-30.4-2017) kl. 02:05 krydsede vi atter ækvator, denne gang på længdegraden 105 0 06' W, så vi "kom tilbage" på den nordlige halvkugle igen knapt et år efter, vi havde passeret ækvatorlinien fra nord til syd lidt efter vores passage af Galapagos i Stillehavet.
Hen på eftermiddagen søndag 30.4.-2017 kastede vi anker ved øen Pankil, 30 NM fra Nongsa, da det sidste stykke af turen til Nongsa var smalt og fyldt med skibe, fiskebøjer og både uden AIS, så det var bedre at sejle og navigere om dagen.
Der var frygtelig meget skidt i vandet i form af plastikposer, flasker og store træstykker, etiketter, og vi undgik heller ikke at få et stykke plastik i den bb propel, men ved hurtigt at slå bak på motoren slap vi uden at ødelægge noget.
Trods det noget beskidte og grumsede vand fik jeg min morgenmotion, men kun 10x rundt om båden i selskab med nok en lille, ihærdig pilotfisk, som dén jeg én gang havde oplevet. Gule og sorte skarpe striber som på en dansk hveps, 2-3 cm lang og yderst udholdende. Den jog andre små fisk i stimer, hvis de kom for tæt på. Det var så grumset, at jeg ikke kunne se helt ned til bunden, selvom den kun var 4 ½ m under mig. Ankertovet med hanefoden forsvandt og blev usynlige efter omkring 1 ½ - 2 meter. Temperaturen var tæt på 30 0 , så der var ikke megen afkøling at finde.
Vi lagde allerede fra igen 7:40 for at tage det sidste stykke ind til Nongsa, hvor vi havde sendt mail til og fået svar tilbage, at vi var ventede.
Ved opkald på vhf kanal 72, var der ingen, der svarede, men da vi gled ind i marinaen var der alligevel en gruppe på 5-6 stykker, der dukkede op på flydebroen, bød os velkomne og hjalp os med fortøjningerne. Hele det sidste stykke vej fra Belitung til Batam var på 313 NM.
Der var praktisk talt ikke en vind, der rørte sig inde i havnen, så det var en varm velkomst.
Senere fik vi besøg af toldvæsnet, der kontrollerede motornumrene og AIS nummer.

Tirsdag 2.5-2017
Igen startede dagen med bagning tidligt om morgenen, da det hurtigt blev noget af en udfordring at skulle stå inde i den hastigt tiltagende varme. Allerede kl 6:30 giver solen en kraftig opvarmning, som kun stiger, så vi satte pris på formiddags torden, nogle gange efterfulgt af troperegnen, men langtfra hver gang. Vi fik vasket alt sengetøj, håndklæder, shorts og meget andet. Betalingen går på den endelige regning, så her skulle vi blot veje tøjet og oplyse, hvor mange maskiner, vi havde brugt. Hver at de to store industrimaskiner kunne rumme 10-12 kg tørt tøj. Tørretumblerne var ikke i samme størrelse, så det endte med, vi trak tove overalt på Havhunden, så det sidste kunne tørre der.
Resten af dagen sad vi stille i skyggen af teltet og svedte, så vandet drev af os i den meget fugtige varme. Lars fik åbnet bb motorrum for at kontrollere, om den igen lækkede lidt olie.

Onsdag 3.5-2017

Vi bestilte taxa til indkøbsturen til et stort MALL, inde i Batam centrum, som lå 15-20 km fra marinaen, da havnens shuttlebus kun var i drift fre- lør- søndage. Selv storcentret var bevogtet af sikkerhedsfolk, der lukkede op for taxaen, så den kunne køre ind og lukkede den omhyggeligt efter os igen. Taxaen ventede på parkeringspladsen, mens vi var på indkøb. Indtil videre var det her det største indkøbscenter, vi oplevede på vores tur gennem Indonesien. Det siger i virkeligheden ikke så meget, da vi jo nærmest selv syntes, vi havde ræset igennem, på samme måde, som om man satte en film til at køre hurtigt igennem fremviseren.
Efter "mall'et" fik vi chaufføren til at finde en vinhandel på tilbagevejen. Det var noget af en opgave i dette muslimske land, men det lykkedes, og vi kom til at betale en ovepris for indkøbet. Men nu fik vi et lille lager igen.

Torsdag 4.5-2017
En lidt rastløs dag fulgte efter med mails til Sevenstar med bekræftelse af shippingordren, med videre og om eftermiddagen gik vi en tur langs det resort, der var en del af marinaen. Vi måtte opgive at gå langs stranden hele vejen, da den støbte sti, var brudt sammen på et stykke tæt på en meget lang træbro, der førte mindst 60 meter ud i vandet og endte som en overdækket udsigtsterrasse, hvor der allerede var et samlet selskab af indere bosat i London, som var på fælles ferie. Vi hjalp med at få hele deres selskab foreviget på diverse mobiltelefoner og fik på den måde en herlig snak med dem. De skulle være her nogle dage, inden de skulle videre.
På tilbage turen kom vi op igennem det store område i resortet med ferieboliger/hoteller. Det var noget af en klatretur, da bebyggelserne lå på de skrå klippesider med flot udsigt udover vandet.
En dejlig motionstur, nu vi ikke kan få svømmet om morgenen, afsluttet ved baren med to glas Chardonnay siddende med udsigt til swimmingpoolen, der bugtede sig igennem hele byggeriet og de små broer og stenbelagte stier, der førte os ud og ind i hele området.
Vi havde stadig lidt stress over shippingen ikke er helt på plads, betalt, klappet og klar. Pengene fra Peters & May var vendt tilbage på min konto, inden de skulle fyres af på den næste aftale. Vi kunne ikke gøre andet end at få det bedste ud af situationen, men jeg indrømmer, det var ikke lige dét, jeg havde forventet. Så vi var blevet lidt klogere på shipping, lasten af gods, usikkerheden i denne branche mht. faste aftaler og tider.

Fredag 5.5-2017
Det blev en total lave-ingenting-dag med formiddagstorden og regn til opsamling i tankene, gøre badeværelserne lofter rene for de mugskjolder, der samler sig i dette optimale fugtige, varme miljø med 100%'s fugtighed og dagtemperaturer i kahytten på 36-38 0 C, og som kun falder til 27 gr C hen på morgen nede i skrogene. Det skulle gøres mellem klokken 6 og 8 for at det var til at holde ud.