Dagene i Batam, 30 NM fra Singapore
Vi venter på Shipping med Sevenstars Annemieke fragtbåd
6.- 13.5-2017

Efter på der nærmeste at have halset igennem Indonesien for at nå frem til den først lovede afgang den 12.maj, kom vi til at vente nok 3-4 uger, hvor der blev udsat afgang først med én uge til den 18.5, og derefter én dag ad gangen mere de næste dage, så denne dag 14.5.2017 ser det ud til, vi kommer på 21.22 maj.
Denne stadige udsættelse lammede vores bevægelsesradius, forstået på dén måde, at vi simpelthen ikke turde flytte os væk fra Nongsa Point Marina, hvis der pludseligt blev meldt afgang alligevel. Vi følte, vi befandt os i en slags fængsel med ca. 15 km til indkøb her fra Resortet, og det krævede en taxa hver gang, vi skulle købe ind. Med så kort tid tilbage var det også begrænset, hvor meget, der skulle på lager, da vi skulle lukke båden helt ned, slukke for strømmen efter tømning af både fryser og køleskab.
Vi brugte tiden tidligt om morgenen til at få startet på nedtrapningen til de 2-3 ugers shutdown, der ville blive tale om under transporten.
Vi kunne heller ikke bestille fly, hotel før vi vidste, hvornår vores hjem var oppe på båden.
Heldigvis mødte vi flere andre sejlere på stedet, da Nongsa Point er den nærmeste indonesiske havn så tæt på Singapore. Der var et sandt flow af turister derfra og hertil. Mange indere havde deres arbejdsplads her, og i stedet for at tage tilbage på weekend, fik de deres familie på weekendophold her på øen Batam. Mange udlændinge havde også bosat sig her og havde deres arbejde her.
Der var mange forskellige religioner repræsenteret her, og vi opfattede, at alle levede uforstyrret side om side uden skelen til dén mangfoldighed, men respekterede andre mennesker for deres opfattelse af netop religioner. Kristne, muslimer, hinduer, budister var de mest fremherskende troretninger.
Heldigvis var moskéerne beliggende i passende lang afstand fra marinaen, så vi slap for lyden af de fem gange daglige gutturale opråb til bøn fra moskéerne. Det var absolut den mest højrøstede trosretning.
Vi fik gjort rent lidt efter lidt, da den 100%’s fugtighed i luften, kombineret med ækvatorsolen, gjorde det til en storsvedende strabads, som vi valgte at gøre så kortvarig som muligt. Der var stadig 35-37 0 C inde i cockpittet og salonen. For det meste rørte der sig heller ikke en vind, der kunne supplere med lidt svalende afkøling, så faktisk ser vi frem til ændringer på netop dette område, når vi ankom til Middelhavet
Nogle nyfundne venner- en englænder, en skotte, og en finne har tilbudt hjælp med overnatning, flybestilling i Singapore, hvor to af dem har bopæl, og det har vi tænkt os at udnytte.

Onsdag 3.5.-2017……24.5.-2017

Vi kom i snak med Katie og Jim Coolbaugh fra ”Azylum” en ca 43’ s kølbåd! De havde været på tur siden 1999, så de havde stor erfaring og mange ting i bagagen, som vi kunne nyde godt af. De var ca på vores egen alder, kunne forstå humor – også vores. Begge var gået på en slags tidligere pension samtidig trods en næsten 10 års aldersforskel, men havde undervejs kunne arbejde videre på nettet.
Vi faldt hurtigt i gensidig god snak- især både og sejlads i starten, hvorfra vi lod ringene brede sig til utallige mange andre emner. Vi nåede mange hyggelige sundowners og fælles måltider, og én af grundene var, at deres motor på båden lækkede olie, så allerede efter de første dage var de mere eller mindre hjemløse på båden, og vi var i venteposition til ordren fra Sevenstar om den eksakte dato og tid for vores endelige shipping. Vi gik i land flere gange til Nongsa Point Marinas store buffét’er, eller spiste nogle gange dé sammenkogte retter, jeg diskede op med. Vi skulle have tømt lagrene, inden vi skulle slukke for batterierne på Havhunden dén dag, vi skulle ombord på skibet ”Annemieke”.
Samværet med Katie og Jim var absolut medvirkende til, at tiden ikke syntes så lang.
Selve shippingen blev udsat og udsat igen, indtil den 24.5, hvor vi blev omdirigeret til Puteri Harbour, Malaysia, med en meget tidlig morgenafgang, så vi kunne nå frem.

Mandag 24.5.-2017

Det var intet problem at komme afsted allerede kl 6:30 om morgenen mod Malaysia for motor. Et kraftig omslag i vejret ved 11-tiden med heftigt tordenvejr og skarpe lyn til følge, blev faktisk den værste tur, vi havde været udsat for hele den lange tur hertil.
To meget kraftige lyn slog ned meget tæt på Havhunden, og nummer to lyn var så kraftigt, at det afstedkom, at bådens netværk og navigation blev ubrugeligt. Søen rejste sig samtidig i løbet af meget kort tid, og regnen piskede ned, så sigtbarheden nærmest var nul. Uden AIS- forbindelsen til visning af andre store fartøjer for os og omvendt, blev det et par meget anstrengende timers sejlads i det skrækkelige uvejr.
Vi var gennemblødte til skindet, da vi endelig kunne gå i læ i Puteri Marina. Her havde agenten Rasu sørget for plads i havnen og immigrationen, og selve indklareringen klarede havnekontoret for. Vi var her blot én dag, inden vi igen blev omdirigeret tilbage til Singapore til Keppel Bay Marina, fordi shippingen alligevel ville finde sted tæt ved fra kajen Jurong Harbour, Singapore.

Tirsdag 25.5.-2017

Vi havde en hyggelig dag/aften 25.5, indtil vi igen begav os samme vej tilbage. Og igen var der omslag i vejret, så da vi til søs ved Sisters Island skulle igennem immigration, foregik det i tiltagende bølger via et stort fiskenet, vi afleverede vores papirer i til myndighederne for immigrationen, og begyndende voldsom regn, som fortsatte til vi igen kom i havn, nu Keppel Bay Marina, Singapore.
Nem indklarering og stor forståelse for vores frustration over denne kastebolds- situation. Vi trak begge meget dybt og beherskede os, da de ansatte på dette marinekontor var komplet uden indflydelse på roderiet.
Hyggelig middag på en af havnefrontens udmærkede restauranter, Gazebo.
Onsdag, torsdag 25.-26.5.-2017

En overliggerdag, hvor vi fik ryddet op på Havhunden, og nok engang forsøgte at få tørret hynder IGEN. Køleskab og fryser blev tømt og vasket med klor, og jeg spayede for en sikkerheds skyld for insekter.
Her var rigtig mange turister fra de omkringliggende lande, samt Kina og Indien. Regeringen i Singapore ønsker at øge befolkningstallet, både ved at tilbyde arbejde til flere udlændinge og ved at opfordre familierne til at sætte flere børn i verden. Lige nu er befolkningen på ca 5 mill som i DK, men på et noget mindre areal, så der er mange højhuse på 20-30 etager til at huse de mange asiatere.
Der er et sandt mylder af folk overalt, store malls, der går over i andre ligeså store malls, caféer, orientalske spiseområder med tilbud af mange asiatiske specialiteter. Kinesisk, japansk, vietnamesisk, koreansk, malysisk mv- alle steder fyldt til morgen, middag og aften. Her spiser man mest ude.

Lørdag 27.5.-2017 Shippingdagen

Den sidste oprydning, hvor Davy, shipping-pilot ankom i god tid efter Rasus ordre. Det var efter loven, at vi skulle have pilot med ombord ud til Jurong, hvor vi skulle løftes op på dækket vhj af de store kraner på ”Annemieke”.
Vi fik pakket de kufferter, vi nu skulle leve i de næste 2-4 uger, det ville tage for Annemieke at tilbagelægge turen fra Singapore til Fethiye, Tyrkiet, og anbragt dem i forvaring hos security folkene i Kappel Bay. Her ville vi efter shippingen komme tilbage og hente dem og så finde et hotel de næste dage, inden vi selv skulle flyve til Tyrkiet. Vi ville få udstedt et 7-dages visa, inden vi skulle være ude af landet. Dette kunne dog forlænges, hvis vi ønskede det.
Vi kom afsted 9:15 fra Keppel og lagde os ved ankomsten til Jurung på SB side af Annemieke, hvor der blev sat løfte-gjorder ved løftemærkerne, og da alt var klar, blev Havhunden løftet af kranen op til højden af Annemiekes dæk, så Lars og jeg kunne klatre over. Her blev vi udstyret med sikkerhedshjælme og fik besked på at holde os agter, så vi ikke gik i vejen for ladningen af vore ”hjem”. Vi fik lov at overvære hele proceduren med fastgørelsen af Havhunden vhj af dertil indrettede gjorder, gående fra både stævnene og agterste del af båden. Til slut fik Lars adgang til vores båd for at gøre de sidste ting fast og slukke for gas og el og låse af, inden loadmasteren fik nøglen til opbevaring.
Derefter var det tid for os at gå fra borde og hen til følgebåden, der bragte os nærmere tilbage til Keppel. Vi blev sat af ved ”en landgang”, hvorfra vi selv måtte gå op til trafikeret område og praje en taxa, inden vi atter kunne forenes med vore bagage og finde et nærliggende hotel til de kommende dage.
Vi spiste på havnen i Keppel og bookede os ind på Fragance Royal Hotel, et lille hotel, og fik i første omgang et lille værelse med to senge og uden vinduer. Vi valgte at gå tidligt til ro ovenpå de noget stressede dage.

Søndag 28.5.-2017

Uden lys fra vinduer sov vi lidt længere, end vi plejede, inden vi fik vore morgenbad og morgenmad senere henne ved de små madboder med kaffe og noget indbagt lokalt halal-food. Derefter gik vi videre til Harbourfront Center, hvor vi bestilte sandwich med skinke, ost og æg.
Med adgang til nettet og wifi sad vi på Sub-way, en morgenmads-restaurant/café. Her stiftede vi bekendtskab med Joe, en behagelig yngre mand, der kom tilbage til vores bord et par gange, og det endte med, han efter min opfordring indvilgede at være vores guide den næste dag, som var hans fridag. Han havde før fungeret som turistguide.
Derefter gik vi en tur rundt i de to malls, og jeg fik indkøbt en ekstra lader til IPhone og IPads. Laderen havde kapacitet til at oplade 3 emner på én gang og kunne bruges på tur, hvis telefon eller IPad skulle løbe tør undervejs.
Et par flasker vin fik vi også med, inden vi gik tilbage til vores ”mørkekammer” for anden dag i træk. Vi fik lovning på nyt værelse til de næste par/sidste dage.
Om aftenen spiste vi på Harrys i Harbourcentret.
Joe sendte accept på ”whats App” med accept og konfirmation af vores guide-aftale sidst på aftenen

Mandag 29.5.-2017

Vi fik morgenmad på Subway caféen, inden vi mødtes med Joe og dagen med sightseeing, som han fik lov at styre fuldstændigt, da han jo vidste mere om lokaliteterne end vi gjorde. Vi tog til Santosa forlystelsespark- et slags Tivoli med ting, man kunne prøve. Vi nøjedes med at vandre rundt, se The Lion-Fish et stort monument i beton og bare gå videre omkring- UNIVERSIAL STUDIOS’s globus efterligning var placeret i haven. Efter at have gået rundt, tog vi en kop kaffe, og derefter kabelbanen med udsigt over byen – så metroen ud til Shoppes og derefter til Gardens by The Bay med de store kunstige træer, bevokset med rigtige planter ned fra bunden.
Frokosten tog vi sammen, inden vi kom til Gardens.
Fra Gardens tog vi en taxa og sagde farvel og på gensyn til Joe efter en dejlig lang dag, noget ømme i benene.
Spiste i Harrys, inden vi vendte tilbage til vores ”nye” hotelværelse med vinduer.

Tirsdag 30.5.-2017

Sent oppe denne morgen, inden vi tog afsted igen i regnvejr og indtog morgenmad i ”KFC”- kæden overfor SubWay. Jeg fik risgrød med kylling og Lars fik scramble egg, bacon, kylling og ”røsti”. I Subway bestilte vi flybilletter fra Singapore til Dalaman, Tyrkiet den 1.6.2017 sent om aftenen.
Vi skulle have en proptrækker, og den fandt vi nederst i centret i supermarkedet, samt et par ekstra flasker rødvin til drinks, frokost fra ”et koreansk køkken” øverst i centret, mens min ene sandal blev repareret hos en skomager i mall’et, inden vi vendte tilbage mod udgangen ved Joe’s arbejdsplads. Her blev vi prajet af Joe’s kæreste. Vi nåede alle en fælles kop kaffe og hyggesnak, inden vi skiltes igen.
Regnen fra om morgenen var stoppet, så vi kunne gå hjem til hotellet i tørvejr og tage den med ro igen.