Så kom den dag som vi så tit har talt om. Det store øjeblik hvor vi sejler ind i Krudtløbet og dermed har lavet hele cirklen rundt om jorden. Vi fik en fantastisk velkomst og havde en rigtigt god dag. Tak til alle jer der mødte op og gjorde det til noget helt særligt, som vi aldrig glemmer.

Vi ligger for anker ved Dolpin Reef. Hele eftermiddagen spejder vi forgæves efter den flok delfiner, som vi har hørt holder til her i lagunen.
Da de ikke dukker op, tager Sif, Ole, Bo og Tony ud på et dyk. De er opløftede da de kommer tilbage og fortæller om kæmpestore muræner, smukke koraller og masser af fisk.
Næste morgen kommer delfinerne pludselig svømmende ind på ankerpladsen. Alle os sejlere padler lydløst ud mod flokken. Vi tør næsten ikke tro på vores held. Da jeg hopper i vandet, har jeg hjertet helt oppe i halsen af bare spænding. Får jeg nu endelig mine yndlings-havdyr at se under vand - eller smutter de såsnart de ser os??
Pludselig åbenbarer 10 delfiner sig lige foran mig - allerede i det øjeblik går min drøm i opfyldelse. Bare det at se dem svømme under vandet 5 meter fra os er fantastisk. Derfra står oplevelsen for mig som een lang drøm. Vi svømmer i en uendelighed sammen med de ca. 100 delfiner. Vi jagter dem ikke, men får lov at følges med dem. Det virker især som om de nyder når vi dykker ned - så får vi straks følgeskab af mindst et par stykker, og jeg ved næsten ikke hvem der kopierer hvem.
Engang imellem bliver en enkelt af dem så begejstret at den kommer helt tæt på og opfordrer os til at klø den lidt på maveskindet. Sådan vælger jeg i hvert fald at opfatte det. Og de forsvinder ikke når vi stryger dem over maven - tværtimod gnubber de lidt tilbage.
Mellem 1-2 timer står al denne "interacting with nature" på, og i løbet af den tid skal delfiner altså også af med lidt...! Hvis vi ikke passer på får vi en klat delfin-bæ på snorkelmasken!
Delfinerne er utrættelige, men tilsidst må vi give op over for kulden. Kun Sif fortsætter endnu en halv time. Og på et tidspunkt er jeg helt nervøs for om hun mon kommer tilbage til os - eller om hun forvandler sig til en smuk hun-delfin og suser af sted med resten af flokken ud på det åbne hav.
Bare een oplevelse af den her kaliber, så synes vi pludselig at alle de sure timer i modvind og kedsomheden på de forblæste ankerpladser, har været det hele værd.
Vi føler os intet mindre end svineheldige!!! Især da vi næste morgen igen venter på vores venner. De kommer hen ad formiddagen, men det samme gør fire dykkerbåde. De smider deres store gummibåde i vandet, og så drøner de ellers ud mod delfinerne. 50 turister bliver smidt i vandet, mens flere er på vej i de brølende motorbåde. De dejlige dyr er heldigvis vilde og kan gøre som det passer dem. Så de skrider.
Nu ligger Njord og besætning blæst inde i Port Ghalib - en forladt og underlig turistby.
Men om natten svømmer vi stadig med vores delfinflok.

Siden Suakin har vi kæmpet os endnu et godt stykke vej op gennem Røde Havet. Den foerste ankerplads saa ikke ud af meget paa afstand - tre smaa sandoeer, der knap nok tittede op over havets overflade. Til gengaeld var vandet superklart og undervandslivet var spaendende. Saa endelig fik vi et par gode dage - med dykning og UDEN haard vind. Skoent! Efter det naeste straek endte vi paa en ankerplads, der mindede om en norsk fjord; forskellen var bare at vi var omgivet af oerken, brune bjerge og kamel-flokke inde paa bredden. Vejret her skifter hele tiden mellem nordenvind, ingen vind og maaske lidt sydlig vind, hvis man er virkelig heldig. Derfor er et af de store spoergsmaal hvornaar man skal krydse den 200 km lange Foul Bay. Dette stykke af Roede Havet har et daarligt ry - her kan vinden finde paa pludselig at slaa om i nord - modvind for os - uden varsel. Saa da vejrudsigten ser lovende ud, tager vi chancen og krydser den Aekle bugt. Desvaerre lever den op til baade sit ry og sit navn!! De sidste 12 timer ligger vi igen og hugger i 20-25 knobs modvind, mens vi bliver noedt til at haandstyre! Vi er alle meget traette - af Roede Havet og sejlads - da vi ankommer til Ras Baniyas. Her blaeser det 10 pelikaner de naeste 2 dage, saa vi ikke kan opholde os paa daek, for slet ikke tale om at svoemme. Pga. af vinden og den skyfri himmel har vi dog masser af stroem, saa Njord agerer skiftvis biograf og spillebule i loebet af vores indeblaesning! Her til morgen vaagnede vi op til vindstille. Vi skyndte os at hive ankeret op og nu ligger vi bomstille her paa Dolpin Reef. De andre har lige vaeret ude at dykke, mens jeg har bagt en kage - for det er jo Bos foedselsdag idag.

Efter Eritrea naar vi frem til en lille oe-gruppe ud for Sudans kyst. Her skuffer undervands-livet os lidt, men til gengaeld ser vi kameler der sopper!!!! De kan aabenbart lide at faa koelet futterne lidt i det lave vand mellem oerne. Inde paa stranden moeder vi tre maend fra en naerliggende landsby. De lider ikke just af overvaegt..., og deres toej er godt brugt og beskidt. Foerst giver vi dem en pose med lidt forskellig konserves og noget ris. Straks giver de noget til gengaeld - to flotte konkylier. Men de spoerger ogsaa om vi ikke har sukker, vand og cigaretter. Sif og jeg har allerede tabt vores hjerter til dem, og suser ind paa stranden med de oenskede varer...! Maendene er mellem 40 og 60 aar gamle og taler ikke et ord engelsk. Ikke desto mindre tilbringer vi en hyggelig times tid sammen. Den aeldste af dem flaar papiret af cigaretpakken og pulser dernaest ti i streg - taender bogstavelig talt den ene med den anden. Imens er han meget besoerget for vores velbefindende. Han breder et taeppe ud og insisterer paa at Sif og jeg laegger os ned og hviler lidt. De to andre er i fuld gang med at taende baal, saa vi kan faa en lille kop kaffe. Og nu ved vi hvad de skulle bruge sukker til. Der kommer nemlig en ordentlig skefuld af det soede pulver ned i bunden af den lille aeggebaegerlignende kop - inden baal-espresso-kaffen bliver haeldt op. Sif slubrer kaffen i sig og selv jeg, anti-kaffe-Hanne, tager en lille slurk. Efter al det arbejde med tilberedelsen kan vi umulig takke nej. Vi vinker farvel ,og da vi en time senere hiver ankeret op, er vi stadig oploeftede over vores foerste moede med sudanesere. Vinden er stik imod os og der er alt for meget af den. Men vi kan se paa vejrudsigten af det ikke bliver bedre de naeste 4 dage - og dem har vi ikke taenkt os at tilbringe paa den gudsforladte ankerplads Khor Navarret. Saa vi bider taenderne sammen og gaar ud i de 1-2 meter hoeje boelger - som vi banker lige ind i. Ikke noget farligt, men bare ikke specielt behageligt. Og 24 timer senere - hvor vi har haandstyret hele vejen - anduver vi Suakin. Vi zigzagger ind mellem koralrev og smaa oer, indtil vi kan se "Old Suakin." Det er ikke andet end en ruinhob - men dog paa den smukkke maade. Hvilken lettelse at ligge bomstille paa den ekstremt godt beskyttede ankerplads - vi sover 12 timer den nat!!! Naeste morgen hopper vi paa bussen til Port Sudan. Vi snor os gennem menneskemylderet, moderne biler og de talrige muldyr som traekker vogne og vandbeholdere. De allerfleste maend er klaedt i en slags hvid kjole med lange aermer og en fin lille hvid hat paa hovedet. Kvinderne gaar tildaekkede, men den sorte burka er nu skiftet ud med meget farvestraelende gevandter. Vi spotter ogsaa mere moderne piger, der vimser rundt i stramme jeans og den slags - men stadig med toerklaede. Folk er flinke og mange hilser. Men Politiet virker ikke som specielt rare fyre. De gaar og svinger med en serioes stav og ser bryske ud. Mens jeg staar og knipser med mit kamera, henvender een af dem sig pludselig til mig. Han vil vide hvorfor jeg tager billeder! - Oeh...jeg er turist! Om jeg ikke ved at man skal have saerlig tilladelse! Jeg takker for informationen og smutter....! Senere samme dag er vi udsat for det samme flere gange. Det er aabenbart ikke regeringens interesse at verden skal se Sudans fattigdom. Nu venter vi bare paa at vinden dropper, saa vi kan komme videre op langs Sudans kyst - med kurs mod Middelhavet!!!!!!!!!!!!!!!

Bo og Ole spiller skak og Sif er ude at svoemme med Tony fra Sunburnt. Saa jeg maa hellere benytte roen til at skrive lidt om vores tur langs Eritreas kyst. Siden Aden har vi sejlet lidt over 400 sm og har dermed allerede tilbagelagt en god fjerdedel af Roede Havet. Vores foerste stop var ved Eritreas kyst, hvor der var vanvittig mange vulkaner - store og smaa - men dog udslugte. Ole og Sif besteg een af dem og kan berette om en storslaaet udsigt. Bo og jeg var hhv. for traette og halvsloeje til at gaa paa ekspedition. Vi aergrede os lidt, for det er selvfoelgelig ikke hver dag man smider ankeret ved et nyt kontinent....! Siden har vi sejlet, stoppet, sejlet, stoppet, seljet og endelig stoppet her ved den nordligste oe i Eritrea. Her ligger vi og venter paa bedre vind til den naeste etape op til Sudan!! Det absolutte hoejdepunkt siden vi forlod Aden, var da Sif fangede en stor, flot Wahoo igaar. Vi var naesten helt henne ved den lidt vanskelige revpassage, da fiskehjulet kom med sin alarmerende og ophidsende lyd. Der var lidt panik, for nu skulle vi pludselig have sejl ned, styre uden om koralrevet OG lande fisk paa een gang. Sif traedte i fisker-karakter og hev selv krabaten indenbords. Under en smule hyl fik hun ogsaa taget livet af den og befriet den for fiskekrogen. Og med lidt supervision fra Tony fileterede hun den, hvorefter hun fremtryllede et fantastisk maaltid til os alle. I dag er det Annie og Tony paa Sunburnt som fik en stor makrel paa krogen, saa om lidt skal vi derover og spise aftensmad. Og i morgen skal vi sandelig sejle igen.....120 sm op til en spaendende ankerplads i Sudan.

Ved solnedgangstide ankommer vi til Aden, Yemen. Inde paa kajen staar en masse sortklaedte kvinder sammen med deres familier og kigger nysgerrigt ud paa de fremmedartede sejlbaade. Her er vi virkelig en sensation - alle hilser os med welcome, welcome - where are you from! Vi opdager lynhurtigt at vi er kommet til et land, hvor de fleste er ufattelig venlige og aabne. Vi er lykkelig over at finde Afriki, Antares og Richo Maru paa ankerpladsen. Vores savnede sejlervenner. Lige saa aergerlige er vi over at de fordufter igen naeste morgen - men i det mindste tilbringer vi een superhyggelig aften sammen med dem. I den foerste forretning vi vover os ind i, moeder vi Allahs hoejre haand; Ahmed. En helt fantastisk aeldre herre, der taler vildt godt engelsk - han var nemlig ung dengang hvor engl=E6nderne stadig huserede i Yemen. Bagerst i forretningen staar en kvinde, der kigger paa os ud gennem den smalle spraekke i hendes burka. Vi bliver mildest talt overraskede da hun pludselig vipper hovedbeklaedningen til side, og begynder at tale til os paa flydende engelsk. Ahmed har soerget for at sende sine tre doetre til England for at faa en uddannelse. Fatma er nu hjemme paa visit og forbarmer sig straks over os. Hun fortaeller lynhurtigt hvordan vi bedst kommer til hovedstaden, Sana=B4a. I loebet af ingen tid har Ahmed formidlet en kontakt til en god chauffoer, saa vi naeste dag kan koere de 350 km til Sana=B4a i vores egen minibus. Dernaest giver Fatma os et lift ind til Aden centrum. En lidt speciel oplevelse at sidde paa bagsaedet af en bil med to burkaklaedte kvinder foran!! Kun 1 time efter vi har sat vores foedder paa Yemens jord.

Overvaeldende bustur Vi slaeber vores tasker hen til Ahmed. Han ser det som sin fornemste opgave at soerge for at vi faar en god tur til Sana=B4a. Derfor faar vores unge chauffoer, Mohammed, strenge instrukser om hvordan vi skal behandles. Og vi bliver ikke skuffede. Mohammed og hans bror, Amshed, passer bedre paa os end vores moedre kunne have gjort. Turen til den aeldgamle hovedstad varer 8 timer. Undervejs betragter vi de golde brune bjerge, pitoreske byer paa bakketoppe, dale med marker og smaa myldrende landsbyer. Og maaske er det i Yemen man dyrker plastikposer - de ligger i hvert fald spredt ud over det hele i kaempe omraader!!!! Om aftenen vaelter vi tidligt omkuld. Et par kebab=B4er indenbords og saa har vi oplevet rigeligt den dag.

Sightseeing i Sana=B4a Paa en bakketop uden for Sana=B4a faar vi en fantastisk udsigt - og moeder Harry Potter. Saadan praesenterer den 12-aarige dreng sig, som senere slaeber os ind i sin brors souvenir-forretning. Her gaar Ole amok i et komplet yemen-outfit; hovedtoerkl=E6de, slaaom nederdel og krumsabel. For her gaar rigtig mange af maendene med en lille krumsabel midt pa maven - stukket i et baelte. Og det er ikke kun til fest at de traekker i kostumet - det er helt almindelig hverdagstoej. Noget der virkelig faar Yemen til at fremstaa eksotisk - nok det mest autentiske sted vi har oplevet. Paa bakketoppen moeder vi ogsaa en skoleklasse paa udflugt. Og da vi stoeder ind i dem igen i det smukke"Rock Palace", kommer jeg i snak med nogle af de store piger. Jeg kan faktisk kun genkende dem fordi et par stykker af dem har en kasket paa over burkaen. De er selvsikre og vil rigtig gerne oeve deres engelsk. Og som alle andre folk i Yemen, vil de gerne hoere hvad jeg synes om deres land. =C9n af pigerne forklarer mig hvorfor hun gaar med burka; Hvis man har en vaerdifuld diamant pakker man den ind og passer godt paa den. Det samme gaelder for hende. Og det er hun bestemt ikke ked af. Om eftermiddagen oplever vi det gamle centrum af Sana=B4a - noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Det er som at blive sat mange hundrede aar tilbage i tiden. Inde i de smaa gader ligger der masser af bittesmaa boder. En hel gade med sabler, en anden kun med smykkebutikker og en tredje med vaerktoej. Vi gaar alle amok og koeber krumsabler! Om aftenen lykkes det for Mohammed at snige os ind for at se den spritnye og meget smukke moske. Den har kostet 120 mill. dollars at opfoere og det har taget 8 aar. Helt uhoert faar Bo og Toni lov til at komme ind i moskeens hjerte - hvor der er plads 15.000 bedende. Bo er dybt imponeret og et kort oejeblik forventer jeg naesten at han omvender sig til islam.....! Qat I Yemen har de fleste maend en kaempe bule i den ene kind - saadan hen ad eftermiddagen. De stopper sig nemlig med nogle euforiserende blade, Qat. Og det er vitterlig naesten alle der er med paa vognen. Og det kan vaere en smule svaert at tage soldaterne serioest, naar de tjekker vores papirer, mens de knap nok kan tale for deres klump qat i den ene side af kaeften. Ligesaa specielt er det at se en hoejerestaende general komme slentrende sammen med en anden soldat - haand i haand. Noget der er helt almindeligt for maend i Yemen.