SailBlogs
Bookmark and Share
Allan & Per - World Cruising
Hjemme igen!
Per
08/23/2013

Danmark!
Undervejs havde vi hørt en podcast med en portræt udsendelse om John Mogensen. Derfor hørte vi, hele vejen fra Kiel og hjem til Svanemølle havn, via Gedser og kanalen ved Falsterbro i Sverige, alle John Mogensens sange gennem tiden! Dejligt med lidt nostalgi, når vi nu var ved at være hjemme igen.

Med en del svingærinder uden om diverse lavt vands områder og vindmølle parker, ankom vi til indsejlingen ved Gedser onsdag aften. En indsejling der, de sidste sømil, bugter sig ud og ind mellem sandbankerne. Endelig Danmark! Dejligt at være i hjemlandet igen - dog talte vi pr. vane engelsk med de folk vi mødte på havene - det var måske meget godt, da der er rigtigt mange tyskere her!
Efter vi havde påfyldt diesel, fortsatte vi torsdag morgen nordpå mod Sverige. Igen passerede vi det meget flotte natur område ved Møns Klint. Smukt at være hjemme!
Vi havde her på den sidste del af vores fantastiske jordomsejling en meget underlig følelse i maven. Nervøs og meget spændt på samme tid! Vi glædede os begge utroligt meget, var samtidig meget spændte på at møde familie og venner igen - og vel lidt vedmodige over et kæmpe kapitel var ved at være afsluttet.

Sverige - land nr. 43 på vores tur!
Ankom til den lille hyggelige havn på nordsiden af Falsterbro kanalen, fik tjekket ind, lånte et par cykler på havene (fin service!) og så på omgivelserne. Middag på den lokale havneknejpe - selvfølgelig rødspætte filet på svensk facon.
Fredag morgen den 23. august kastede vi trosserne for sidste gang på turen, og satte kurs mod Svanemøllehavn. Lang udsejling fra Falsterbro, før vi krydsede lidt mod vest og nærmede os Danmark. Alle vore flag fra diverse lande, og signal flag, kom op i masten - det skulle jo markeres, at vi var hjemme efter en rigtig lang tur!
Selvfølgelig sprang en af de små snore fra et af flagene. Da vi havde en forventet ankomst kl. 17:00, måtte jeg en sidste gang en tur op i masten, for at få flagene ned, mens vi fortsatte hjemad.

Hjemme - skønt!
Kom forbi Amager strand, rundt om det nye byggeri ved Nordhavnen, og direkte mod Svanemøllen!
Efter 30.000 sømil var vi hjemme! 25 måneder på søen! Eksotiske lande og imponerende Atlanterhav, fascinerende Stillehav! Fantastiske eventyr med eventyrlige, smukke øer, fantastiske gaster, dejlige mennesker - en helt igennem utrolig fantastisk oplevelse!!!
Heldigvis kunne vi på afstand se en masse af vores venner og familie der var mødt op for at tage imod. Ankom som planlagt - en masse snak - en lille tåre - vi var hjemme!

| | More
10/15/2013 | Jesper
Velkommen hjem. Det har været en super oplevelse at følge jeres blog.
Nordsøen og hjem
Per
08/21/2013

Holland - som vi kender
Harlingen er jo en by vi kender, så vi vidste, hvor det meste vi skulle bruge var at finde. Igen et hyggeligt ophold - også lidt vedmodigt, da vores dage her, jo markerede afslutningen på vores fantastiske tur. Sidst vi var her, var vi ikke klar over alle de utallige oplevelser der ventede os. Den spændthed vi mærkede sidste gang over alt det ukendte, var nu erstattet af spændingen ved at komme hjem.

Fik diesel på, og sejlede fredag morgen de få timer ud til Vlieland, hvor vi ville tilbringe en enkelt nat på den meget hyggelige ferieø! Masser af både, og masser af mennesker - vi lejede at par cykler for at se lidt mere af den lille ferieø.

Kieler Kanalen - sidste strækning før Danmark!
Afrejse mod Tyskland og Kielerkanalen den 17. august kl. 9. Vi ville overnatte i Cushaven mellem søndag og mandag, så vi var klar til gennemsejling fra morgenstunden den næste dag. Cuxhaven er der ikke meget at fortælle om, men vi fik da et par traditionelle tyske currywurst, på sejlerrestauranten i havnen.

To timers sejlads op til Kielerkanalen, ind gennem sluserne til kanalen, efter vi havde betalt 60£ for fornøjelsen. Rolig tur med en konstant fart på 5 knob, hvor vi blot skulle justere autopiloten minimalt, hver gang der var et sving undervejs. En del modsejlende fragtbåde, og andre sejlbåde mødte vi da, men helt igennem meget roligt. Denne gang var vi ikke så nervøse ved at sejle sammen med de store fragtbåde - igen havde vi lært lidt undervejs!
Ca. 7 sømil før vi ankom til udsejlingen i Kiel enden af kanalen, så vi en lille ankerplads på styrbords side. En lille sidekanal, som endte op i en mindre sø, hvor der i forvejen lå 8 andre sejlbåde. Sjovt her at skulle kaste anker midt i en skovsø! Fuglekvidder i solnedgangen, et par ænder i søen, helt som en danske sommer aften!

Da vi skulle ud gennem sluserne var det lidt ventetid. Vi cirklede rundt i ca. 30 minutter, før vi via radiokontakt fik lov til at sejle gennem. Vi havde planlagt, at sejle ind til Kiel for at få den med på turen, men kunne ikke, efter ca. en halv times sejlads, se nogle hyggelige havne at lægge til i. Så i stedet sejlede vi op til Laboe, som vi kendte kort fra vores diesel optankning, da vi sejlede båden hjem fra Holyhead. En meget hyggelig tysk ferieby, med masser af liv på standen og strand promenaden, lidt i stil med en tur til Skagen. Nyder dagen her, får fyldt lidt op med cava til vi kommer hjem, en lækker middag på strandpromenaden, og selvfølgelig diesel, så vi er klar mod Danmark!

| | More
Den Engelsek Kanal
Per
08/05/2013

(Billede lnk)

Da vi lå uden for Brest, den 5. august, skulle vi igen til at tage en ny beslutning. Skulle vi fortsætte, eller skulle vi holde et par dages afslapning i Brest eller Cameret.
Vel var vi trætte oven på stormen, men da vi havde været begge steder, vejret var blevet godt, og vi havde forsyninger nok, valgte vi at fortsætte op til Kanal Øerne. Valget faldt på Jersey, da vi ikke havde været der tidligere, og burde kunne nå den inden for et døgn.

Det kom dog til at holde hårdt! Nye havne vil vi helst ikke ankomme til efter mørkets frembrud. Da slet ikke i et område med op til 8 knobs strøm, og en tidevands forskel på op til 9 meter! Vi ankom kl. 22:25! Buldragende mørkt!
Vi må dog være blevet lidt hærdet på vejen, for der var ingen nervøse miner, på trods af vi vidste, at vi nu sejlede oven på skær og rev, som ved lavvande ville se meget uhyggelige ud for en lille sejlbåd. Vi fulgte slavisk søkort, bøjer og fyr, så vi kom sikkert i havn. Her lagde vi os uden på et par andre både ved den venteponton, der så ofte er ved havne indløb, med meget tidevand.

Jersey, 6. august
Selvom vi har mødt de store tidevands forskelle tidligere, bliver vi stadig forundret. Inderhavnen var også her bygget som et bassin, hvor vandet ikke kunne løbe ud over kanten, når det var sunket til et vist niveau.
Da der både var os fyldt i inderhavnen og ved vente-kajen, hvor vi lå, besluttede vi blot at blive liggende, hvor vi var. I løbet af dagen skulle vi dog rokere lidt, så vi til sidst kom vi til at ligge inderst. Hele tiden med udskiftning af de, op til 4 både, der lå på siden af.

Det var åbenbart højsæson for franskmænd på ferie her, og det var lige før hovedsproget var fransk! Hyggelig by og det er let at forstå, hvorfor så mange sejler hertil. De lokale kender jo til tidevandet, og ser ikke det som noget problem.
Vi kom i snak med flere, bl.a. et par unge franske fyre, som var ved at bygge et nyt ror i træ, da det gamle var knækket, åbenbart i den samme storm, som ramte os på Biscayen. Flere englændere, bla. et par som vi spurgte til råds, om det bedste tidspunkt at sejle fra St. Helier på, når vi skulle mod nord og efterfølgende øst! Der var ikke noget godt tidspunkt "Just get going, and get the best out of it - blody tides!"

Forsøgte dog efter bedste evne, at få planlagt vores afrejse, så vi ville få medstrøm, så langt som muligt. Med afrejse kl. 5:30,lykkedes det meget godt - der var da 2 andre både der sejlede samtidig som os - og vi blev virkelig skubbet af sted de første 6 timer!

Lige så dejligt det er at have medstrøm, lige så irriterende er det at have modstrøm. På vejen fra Jersey og næsten stik nord, kom vi op på 10,2 knob, hvoraf de 8 knob var pga. medstrøm. Ved nattevagt mellem lørdag og søndag, kom jeg på vagt kl. 23, med ca. 11 timer til næste waypoint. Det var veldigt godt. Men efter 4 timer svagt, var der stadig ca. 11 timer. Og da jeg afløste Allan på hans vagt fra kl. 3 til kl. 07, var der stadig små 11 timer!
Vi var selvfølgelig kommet væsentlig tættere på waypointet, men da strømmen undervejs vendte, gik det bare langsommere og langsommere.

Vi fik også planlagt den sidste del af vores tur, så vi forventer at være hjemme i København den 23. august kl. 17! Håber vi vil blive taget lige så godt imod, som vi blev ønsket god tud ved vores afrejse for lidt over 2 år siden!
Med store strækninger i planen, er der dog stadig tilpas megen luft til, vi kan lave små afstikkere undervejs. Måske skulle vi denne gang planlægge med at komme omkring Harlingen? De 2 sidste gange har vi bestemt ikke regnet med at skulle dertil - men er alligevel endt der som nødhavn!

Kanalen igen
På vejen nord fra Jersey drejede vi næsten 90 grader mod øst, da vi passerede Cap De La Hauge. Her var der virkelig slag water! Vi har mødt det mange gange tidligere, men ikke med så voldsom bølgegang som her! På en strækning på få hundrede meter, mødtes den nord gående strøm, med en hastighed ca.8 knob, med en vestgående strøm, med en hastig hed på ca. 3 knob. På en ellers rolig dag, slog bølgerne hen over dækket, og vi blev kastet rundt!
Måske var det derfor, alle de andre både sejlede et par hundrede meter længere ude mod vest, så de kom uden for det lille skær?!

Turen gik fint! Lidt vind, mellem 8 og 18 knob, fra vest og sydvest, så vi kunne sejle for sejl - natsejlads for motor, hvor vinden havde en tildens til at lægge sig. Vi holdt os uden for trafik separeringszonen - vel ville det give en lidt længere tur, men til gengæld, ville alle de store tankere være tilpas langt væk fra os :O)

Allan havde sørget for lidt ekstra underholdning på nattevagt mellem søndag og mandag. Lidt over midnat fik vi besøg af de franske toldere. Tre mand høj bordede de båden, og gennemgik lidt her og lidt der, for at finde et eller andet ulovligt! De fandt nu ikke noget, men sagde pænt farvel ca. ½ time senere.
Lidt sjovt vi under vores tur nu er blevet under søgt af toldere to gange. Første gang på Moorea, og nu her - dvs. begge gange af franske toldere! Hmmm?
Selv om det er sjovt med lidt afveksling i nattevagten, har det ikke haft en positiv indflydelse på min natte søvn - det bliver en træt vagt på broen i dag!

Fortsatte støt og roligt med god vind, og kunne se Vlieland dukke op i morgen disen. Vejret tydede dog ikke på høj sol, så vi droppede ferie øen, og fortsatte ind mod fastlandet. Her kender vi jo den smalle sejlrende, og sejlede de næsten 3 timer for sej ind mod Harlingen. Sluserne og kaj pladsen kender vi også, så på trods af vi havde alt for megen vind, da vi skulle lægge til i det meget begrænsede havne område, gik det uden problemer.

| | More
Coruna og Biscayen
Per
07/28/2013

(Billede link)
Vigo, 28. juli
Vejret var ikke så godt, da vi nærmedes os Vigo, så frem for at kaste anker ved de smukke øer Las Cies, sejlede vi helt ind til den inderste havn ved Vigo. Godt valg! Havnen lå lige op af havne promenaden, med masser af liv, restauranter og cafeer.
Det var en rigtig dejlig by - både med promenaden og indkøbs muligheder, men også den gamle bydel med torve og pladser, små intime cafeer og restauranter spredt med lind hånd var rigtig hyggelig. Vi blev her et par dage, og kunne sagtens have blevet mange flere. Men vejr udsigten var god, så det var af sted mod Coruna.

God vind på strækningen, og det blev kun til lidt sejlads for motor. Faktisk var vejret så godt, og vinden næsten perfekt, at vi overvejede at fortsætte over Biscayen direkte mod Brest. Vi besindede os dog, og sejlede ind i inder havnen i Coruna, for at tanke op med div. fødevarer.

Coruna, 1. august
I indsejlingen fortsatte vi forbi den store marina, som ellers ligger naturligt for, og sejlede helt ind til den inderste havn. Det kan kun anbefales, tættere på byen, hyggeligere og endda billigere!

Det viste sig at være en god beslutning at stoppe over i Coruna. Den vejrudsigt der tidligere havde været rigtig god for at krydse Biscayen, blev efter hånden opjusteret en del, så der ville have været ca. dag, med ubehagelig hård storm på vandet!
Dog storm med vind retning den rigtige vej, men alligevel en vi gerne vil undvære, når vi kan!

Vi fik set lidt på Coruna igen, provianteret - bl.a. masser af sangria - og så frem til vores sidste lange sejlads på rum sø.

Biscayen, 3. august
Lørdag eftermiddag k. 18,kastede vi fortøjningerne, med kurs mod Brest. Vejret var helt perfekt, så det kunne kun blive en god tur igen.
Vi så 2 flokke af delfiner, som igen ville hilse på! Det er noget der skal opleves, for at forstå, hvorfor vi alle bliver så positivt stemt over mødet.

Vinden, som ellers var lige i øjet, blev efterhånden stærkere og stærkere. Det var egentlig godt nok, men da den kom op på 33 knob, syntes vi det var nok! Langt værre var det med bølgerne! De voksede til ca. 4 meters højde - og krappe!
Bølger på 4 meter kan være glimrende, hvis de er blot er lange. En bølge på 4 meter der bygger sig op over 50 eller 100 meter, giver blot en behagelig vuggen på vandet. Når bølgerne bliver korte og krappe, som det ofte sker når havbunden rejser sig til 4-5000 meter, til 30 - 50 meter - hvilket netop gør Biscayen så berygtet som farligt farvand, kan det hurtigt blive for meget at sejle i. Vi havde heldigvis - som vejrudsigten havde forudsagt - vind og bølger ind agten fra, agten for tværs. Hvis det havde været modvind, havde det ikke været sjovt!
Vi gik en god fart på mellem 10 og 13 knob - men en enkelt gang aflæste jeg på loggen, på vej ned af en af de store bølger, vores fart til 17 knob! Op og ned gik det i ca. 6 timer. Selv om vi har været meget heldige med vejret på hele vores jordomsejling, håber vi, det var den sidste storm vi får undervejs.

| | More
Portugal - unge gaster kommer ombord
Allan
07/11/2013

(Billede link)

Vilamoura, torsdag den 11. juli
Selv om vi på Gibraltar havde haft mekaniker besøg på grund problemer med kølevandet var problemet ikke helt løst. Per havde luret mekanikeren af, så vi vidste, hvor vi skulle tjekke op på problemet. Vi fik fisket problemet igen, og vi havde kølevand. Men da vi nu var lidt usikre på motoren, valgte vi i stedet at gå ind til Vilamoura og ikke til Olhao ved Faro, som vi ellers havde aftalt med Allans niece Anette og hendes mand Michael og deres 2 børn Jeppe og Ditte Marie. Her var der stor marina, som var nem at komme indtil, og hvor vi i øvrigt også kunne få kajplads og få adgang til strøm og vand.

Vilamoura viste sig at være et kæmpe ferie-kompleks med et utal af restauranter med kæmpe-marinaen i centrum, hvor der lige ved siden af var en af Algarvekystens utallige lækre strande.

Dagen efter var vi klar til at modtage familiebesøg, som vi længe havde glædet os rigtig meget til. Forventninger var store - lige fra storfiskeri til besøg af delfiner :-) Det var lidt spændende, da vi ikke før havde været 6 ombord på én gang. Tidligere havde vi højest været 4. Ditte Marie var vokset lidt mere end beregnet, men det blev klaret med par opstablet hynder i den korte ende af sofaen i salonen, så der også var liggeplads til fødderne ;-)

Efter indkøb, var vi søndag middag klar til at sejle videre.

Mortimao, lørdag den 13. juli
På vej til Mortimao bød vejret på fin sol og dejlig jævn vind. Jeppe fik hurtigt sat fiskeliner ud, og det gik ikke længe før end han fik bid. To ca. 40 cm lange fisk blev det til. Vi kunne ikke lige bestemme, hvilken slags det var, så vi besluttede at de skulle få lov til at blive sat ud igen, så de kunne vokse sig endnu større.

I Mortimao lagde vi os for anker, så vi også kunne prøve det, mens vi havde familie-besøg. Dinkyen blev sat i vandet og motoren sat på. Jeppe styrede os sikkert ind til stranden, som hurtigt blev indviet af Jeppe og Ditte Marie.
Desværre måtte vi ikke parkere dinkyen på stranden, så det blev kun til godt en halv times ophold, inden vi atter forlod stranden for at tage tilbage båden for at få sundowner og aftensmad.

Lagos, søndag 14. juli
Med den lidt firkantede livredders påtale om, at vi ikke måtte parkere dinkyen ved stranden, droppede vi at komme ind til stranden igen i Mortimao.
Efter morgenmad, drog vi videre mod Lagos. Undervejs sejlede vi tæt på kysten, så vi kunne nyde den utrolig smukke kyststrækning. Her spottede Per nogle flotte små strande med masser af flotte klippe/sandstens formationer. Vi listede ind, fandt en god ankerplans og sprang i dinkyen. Mens Allan, som var blevet fragtet ud til Enjoy igen, for at forberede sildefrokost med det hele, blev klipperne og vandhullerne mellem klipperne og sandstenene udforsket. Her blev fundet utallige forsteninger og i vandkanten fandt Jeppe søanemoner, som han det stor fortrydelse fandt ud af, var lidt giftige og meget ubehagelige at komme i kontakt med. Smerten fortog sig heldigvis hurtigt! ;-)
Det var heldigt, at vi ikke tilbragte den halve dag på den overfyldte strand i Mortimao ;-)

Mætte af oplevelser og sildefrokost, sejlede vi videre til Lagos. Den viste sig at være rigtig hyggelig by med en lækker strand tæt på marinaen.

Her tilbragte vi 2 nætter, så der var tid til en hel dag på stranden. Meget populær beslutning bland ungerne, som rigtig hyggede sig.

Sent onsdag eftermiddag forlod vi Lagos, og nu var det slut med de små korte sejlture. Vores nye gaster skulle også opleve en natsejlads. Vejrudsigten var perfekt. Jævn vind på ca. 12-13 knob fra nordvest.
På vej ud af havnen, så vi nogle "delfin-ture", som er en hurtiggående båd med masser af mennesker, der gerne vil have et glimt af en delfin. Vi ville selvfølgelig også gerne tilsætte endnu et delfin besøg på Enjoy.
Vi var heldige! Kun en lille times sejlads ud for havnen, spottede Michael den første delfin, som sprang ved siden af turbåden. Med en afstand på ca. 200 meter, kunne vi let og hurtigt med nogle flere omdrejninger på motoren komme over til dem. Der gik heller ikke længe før end den kæmpe store delfinflok mistede interessen for motorbåden. Nu var det vores tur til at have besøg! Vi kunne se, at de have direkte kurs mod os. Så alle gaster og Per gik op på fordækket og fotograferede, hujede og vinkede til alle de søde væsener, som alle ombord gang på gang må overgive sig til, når de giver visit.

Desværre gik der ikke mange minutter før end motoren ikke brød sig om alle de ekstra omdrejninger og en ny prop satte sig fast i kølesystemet. Heldigvis opdagede vi det hurtigt og fik slukket motoren. Delfinerne mistede hurtigt interessen for os, da vi mistede en del fart. Men det var til stort held for den mindre turbåd, som havde en del turister med, der havde betalt en masse penge for at se delfiner ;-)

Resten af turen til Sines, gik således så for sejl. I øvrigt i et vejr, hvor vindes blev målt op til 28 knob i stedet for de 12-13 knob, som vejrudsigten havde forudsagt. Men det er betingelserne! I øvrigt gik den også lidt mere i nord end forventet, så det blev også til et par kryds op mod Signes. Men så fik vi også hårdt vejr med som en oplevelse på turen ;-)
Gaster klarede både sejltur og nattevagt over al forventning - altid spændende for nye gaster at prøve natsejlads!

Ditte Marie og Jeppe gik heldigvis bare til køjs og sov fra det hele. Anette var lidt mindre begejstret for det lidt hårde vejr! Desværre er strækningen mellem Lagos og Sines uden andre havne, så vi måtte bide i det sure æble og fortsætte.

Forsinket af modvinden og de rebede sejl, som vi først til Sines onsdag eftermiddag kl. 16.

Sines, onsdag 17. juli
Men heldigvis forsvinder al søsyge som dug for solen, når foden sættes på molen. Per fik arrangeret en Volvo Penta mekaniker, som dog først kunne komme fredag morgen. Det blev derfor til 2 overnatninger i Sines.
Heldigvis var der selvfølgelig også her en dejlig strand, som hurtigt blev indtaget af ungerne.

Morgenmaden blev fredag pludselig brat overstået, da vi kunne se mekanikeren parkere sin bil på kajen. Anette, Michael, Jeppe og Ditte Marie udforskede lidt mere af Vasco da Gamas hjemby og fik handlet lidt ind til turen til Lissabon.

Mekanikeren var rigtig god. Han fandt hurtigt ud af det egentlige problem, som var en fitting på en slange - en prop af skidt kølevandet løber ud i udstødningen! Skidtet blev fjernet og vores kølevand strømmede ud!! Det var til stor lettelse! Vi kunne forlade Sines og lægge kursen mod Lissabon, som vores familie gerne skulle nå at opleve, inden de skulle afmønstre og videre i deres lejede bil til Porto. Lidt ærgerligt, at vi skulle have de kvaler med motoren, som har spundet som en mis hele jorden rund. Men nu spinder hun igen!

Kl. 11. var vi klar til at forlade Sines. Vi forventede at komme til Lissabon sent i løbet af aftenen. Det gjorde ikke noget, da vi har været der før og kender indsejlingsforholdene.

Sesimbra, fredag 19. juli
Men sådan skulle det ikke gå... Sent om eftermiddagen, blæste det igen op. Denne gang også med vindhastighed i knob i den sidste ende af tyverne. Selv om vi kun var 23 sømil fra Lissabon, valgte vi at gå i havn i Sesimbra. Det ville have været alt for surt at skulle sejle med vinden foran for tværs. Ingen ville have fået ro, inden vi meget sent ville have kommet Lissabon.
Det er rigtig rart, at kunne gå i en alternativ havn undervejs. Men selv inde i havnen var vinden utrolig stærk. Heldigvis fik vi anvist en plads, hvor der ikke var nogen båd til den ene side, hvilket gav en margin til at manøvrere på. Som altid var antydningen af kvalme forduftet, som dug for solen, da vi havde lagt til. Da Allan havde registreret os på havnekontoret, havde Anette lavet den dejligste pastaret med stegte rejer. Efter den dejlige middag var der badning, for at få de sidste saltvandssprøjt ud af håret, med efterfølgende is i marinaens restaurant.

Tidligt næste morgen kl. 04.43 listede Per og Allan op og smed fortøjningerne og satte kursen mod Lissabon. Michael, Anette, Jeppe og Ditte Marie skulle gerne have en dag i Lissabon.
Vejret på vej til Lissabon var smukt. Stille vind masser af sol, så morgenmaden blev nydt i indsejlingen til Lissabon. En rigtig fin afslutning på familien Rytter Svendsens Atlanterhavstogt! ;-)

Lissabon, lørdag 20. juli
Vi valgte marina, som vi fravalgte sidste gang. Den ligger tæt på hængebroen, hvorfra der er en evig summen fra trafikken. Men til gengæld, ligger den lagt mere centralt i forhold til centrum, i steder for den lagt mere moderne marina på den anden siden af byen.

Med Ditte Marie i flot sommerdress nr. 7 ;-) fik vi hurtigt gjort os klar til sightseeing i Lissabon. Allans familie skulle næste dag af sted til Porto, så det var med at få oplevet Lissabon i en fart. Inden længe fik vi fundet sporvogn nr. 28, som kørte og igennem de hyggelige stræder og flotte pladser. Inden afskedsmiddag på en af de utallige hyggelige restauranter, måtte vi runde af med et af de berømte glas kirsebærvin, Ginjinha, på én af byens pladser. En dejlig stærk vin, som er brygger på sure bær.

Trætte af oplevelser, måtte vi tilbage til båden og runde en skøn dag i Lissabon med at skønt glas portvin, som hører sig til, når vi er i Portugal.

Efter full english breakfast på Enjoy, var det afsked søndag morgen. Tak for super dejligt besøg til Anette, Michael, Jeppe og Ditte Marie!

På vores tur har vi flere gange set Segways. Gang på gang har vi udskudt selv at prøve. Men nu skulle det være! Hvis det skulle være på denne tur, måtte vi altså prøve det I Lissabon.
Det blev vores dagsaktivitet på Pers fødselsdag!
Det er utrolig nemt og tager kun 5 minutter at lære. Sammen vores guide, Pace, blev vi ført gennem Lissabons hyggelige gader og flotte udsigtspunkter, hvor der undervejs blev serveret dejlige drikke og lækkerier flere steder. Kan kun anbefales. Dagen blev sluttet af med en hyggelig middag og en drink i det sjove kvarter.

Den 25. juli var det for os også tid til at sige farvel til skønne Lissabon. Ved solopgang lod vi fortøjningerne gå og satte kursen mod Peniche. Igen en tur for motor, da vinden glimrede ved dens fravær.

Peniche, torsdag 25. juli
Den første nat lod vi ankret gå ud for marinaen, da vi alligevel bare skulle slappe af og i seng. Tidligt næste morgen tog vi ind i marinaen og fik en god plads i ly for bølgerne fra fiskerbådene, som ikke altid at synes overholde fartbegrænsningen inden for molen på 3 knob.
Peniche, som er Europas vestligste by, var igen et hyggeligt bekendtskab. Denne gang var vi så heldige at løbe ind i den årlige festival/byfest med alt, hvad dertil hører - herunder tivoli, musik og markeder.

Med 180 sømil til Vigo, tog vi fra Peniche tidligt lørdag morgen kl. 8, så vi kunne anduve Vigo i løbet af dagstimerne om søndagen. Men under vejs, kom vi i tanke om, en anbefaling vi havde fået af en anden sejler om, at besøge den sidste havn i Portugal. Viana da Castello, hvor Eifel havde konstrueret en bro over floden. Så vi lagde kursen om 30 sømil før Vigo, så vi også kunne opleve Viana da Castello

Viana da Castello, søndag 28. juli 09.00
Desværre var der ikke plads i marinaen, men vi måtte meget gerne ligge ved ventepontonen uden for marinaen. Desværre var det meget uroligt, da vinden var i et uheldigt hjørne. Det rev alt for meget i vores fortøjninger, til at synes at kunne forlade båden.
Det blev til halvanden times besøg, hvorefter vi lod fortøjningerne gå og fortsatte til Vigo i Spanien.

| | More
Gibraltar - aber on The Rock's
Per
07/04/2013

(Link til billeder)

Da vi endelig kunne se Gibraltar, voksede den bare mere og mere ud af skyerne jo tættere på vi kom! Masser af store fragtskibe sejlede ud og ind af Gibraltar Bay, og endnu flere lå for anker herinde. Belært af de mange gæster på Ibiza og Mallorca, havde Allan forinden kontaktet vores marina, for at høre om der var plads, og sikre der var plads til os. Heldigvis havde de plads, men lukker for havnen kl. 21:00 - om 22 minutter!

I indsejlingen kunne vi se skyerne vælte hen over bjerget, og tydeligt mærke faldvinden der væltede ned over os. Fra næsten ingen vind ude på havet kom vi inde i bugten op på 27 knob! Inde i selve havnen, hvor vi skulle finde indsejlingen til marinaen, skiftede vinden helt tiden retning, med meget kraftige vindpust, og vi kunne ikke finde indsejlingen! Det viste sig, at vi skulle sejle ind, hvor det ene kort viste. I en meget smal passage, 90 grader til styrbord og vi var inde i læ i marinaen. Det andet kort var ikke korrekt - det viste en indsejling en del længere mod syd!
Inde i havnen fik vi anvist en plads, og undskyldte behørigt, at klokken var blevet over 9 am!

Gibraltar har vi besøgt tidligere, både på tur i autocamper, og i forbindelse med arbejde. Så det var et kærkomment gensyn. Tror ikke, der findes et sted i UK, der er mere engelsk end her i Gibraltar!
Vi lejede da også en lille bil, en Kia, og kørte bla. samme tur, som i autocamper for mange år siden. Udover at hilse på de mange aber, ville vi prøve samme tur som tidligere.
Vi kørte ruten fra 2004 (sidste gang ved et uheld, da vi for sent fandt ud af, at vejen var blevet ensrettet!). Kunne godt forstå, at vi tidligere havde megen sved på panden, ved at køre på vejene her. Selv i vores lille røde bil, var det stejle og meget smalle veje vi kørte rundt på!

Jeg lave

| | More

 

 
Powered by SailBlogs