Colon, Panama
18 February 2012
Allan
For at vi ikke skulle komme ud af træning, nappede vi efter den dejlige afskedsmiddag med San Blas endnu en natsejlads med retning mod Colon.
En af natsejladsens andre fordele, er at vi kan tilbringe hele dagen på den lokation vi lige nu er på og så bruge natten til at blive fragtet på. Plus vi så kan sove på skift. Men til gengæld betyder det også en del afbrudt nattesøvn, da båden jo er i bevægelse og ind i mellem er det ting om natten der måske også betyder at kaptajnen skal involveres.
Vi ankom til Colon fredag den 10. februar 08.30.
Colon er byen, hvor alle vi venter på at komme igennem Panama Kanalen. Kort fortalt, er det en by, hvor vi skal se os over skulderen. Her bevæger man sig ikke rund til fods efter mørkets frembrud. Eller flash'er ting på gaden.
Som turist, bliver vi ofte af venlige lokale advaret, og får at vide, at vi skal passe på. Så er stemningen lige som lagt!
Så Colon er et sted, hvor de fleste ligger i færrest mulig dage, mens de venter på passage videre gennem kanalen!
Men her skal vi, lige som alle andre steder, igennem custom og immigration. Derudover skal vi indtjekkes hos havnemyndighederne, så vi kan få tilladelse til besejle farvandene i Panama, og skibet skal godkendes til gennemsejling.
Alt dette til sammen udgør et massivt bureaukrati, som er fuldstændig umulig for en udefra kommende at gennemskue! Vi fandt ud af at det ikke kun er os der fandt det problematisk - de lokale agenter havde også masser af problemer!
Selve havneområdet er vandvittigt stort. Mens vi sejlede ind i området, skulle vi lige først igennem en ankerplads for containerskibe. Denne oplevelse, satte størrelsesforholdene lidt på plads, når vi i vores 42 fod båd kommer, og skal ud og ind mellem disse kæmper, som ligger og venter på at komme igennem kanalen. Vi fandt en mindre sidekanal for at komme ind i området - dog stor nok til selv de største Mærsk skibe! Sejlede rundt i en time for at finde det sted, hvor vi skulle tjekke ind, spurgte lidt om vej, fik et Syd Afrikansk/Australsk par, som også var blevet væk, med på Enjoy. Klokken 10. smed vi ankeret ud for Club Nautico!
Nu kan det godt lyde som en marina - Det er det ikke! Det er en kaj med en oliestander og et område på størrelse med en fodboldbane, med maser af garager, ol.
Her er en udmærket lille restaurant, Arrecifes, en lukket dykkerbutik og en lille båd/lystfiskerbutik. Et noget ucharmerende klubhus med et kontor i hjørnet, en indhegnet svømmepøl, vi kan benytte, hvis vi betale noget mere en dinky-fee'et på 30 kr. pr. døgn.
Med undtagelse af restauranten, er området meget miserabelt. Men der er vagt på og området er sikret, som jo er det vigtigste!
Her ligger konstant mellem 5 og 12 både for anker - så vi kastede også vores. Imens vi ventede på at få fat i en agent til at ordne det store bureaukrati, prøvede vi sammen med en Sydafrikaneren og Australier, at ordne custom og immigration på egen hånd. Det vil sige, at der på toldkontoret hægtede sig en medarbejder på os, som gerne ville hjælpe os. Det var så ok! Da vi godt kunne trænge til lidt hjælp! At han så på et tidspunkt sent i forløbet forsvandt med 15 dollar af vores byttepenge, er en helt anden historie!
Det blev til 3 besøg på immigrationskontoret denne formiddag, da der altid manglede en eller anden formular. Vores træning med at smile venligt og forstående er helt i top, selv om vi alle indeni er ved at gå i total opløsning. Custom og indtjek hos havnemyndighederne fik vi klaret! Pyha!
Klokken 15.30 vendte kaptajn Andersen noget udmattet tilbage til båden. Det var på det tidspunkt, at vi nu ihærdigt begyndte at prøve at få fat i vores agent, som vi havde fået anbefalet af de andre både og som i øvrigt også er nævnte i en dansk jordomsejlingsbog, Passatvind og flyvefisk. Han kom ned på havnen og vi fik lavet en aftale med ham. Og han vil gerne lave alt for båden - og er for øvrigt leverings dygtig i alt - alt!
Vi aftale, at han bl.a. næste dag skulle afhente vores tomme gasflasker og vasketøj. Der stod vi så og ventede og ventede og ventede... Ingen agent kom. Vi blev nervøse for om vi egentlig havde en agent!
Men på én eller anden måde, troede han, at vi var i marinaen på den anden side af indsejlingen, da han selvfølgelig også havde gang i nogle andre både derovre. Eller også var han faldt i søvn, eller et eller andet!
Alt dette på trods af, at vi aftenen før havde talt med ham på kajen i inderhavnen, hvor vi lå! Så vi var nu lidt nervøse for, om han nu kunne klare at få vores båd gjort klar til kanalgennemsejling. Men vi skal stadig huske, hvilken verdensdel vi er i. Her er ét tidspunkt ikke et bestemt sted på uret! Det er et "måske", hvis der ikke er dukket noget vigtigtigere op! Det kan være ganske frustrerende, når vi kommer fra et sted i verdenen, hvor en aftale er en aftale.
Søndag formiddag gik vi selv på vaskeri sammen med Bruce og Marcel fra båden Adventure Bound (Sydafrikaneren og Australieren) og Jene og Phil fra båden Seamonkey, fra Canada og Bermuda/England (dem havde vi tidligere mødt Juleaftensdag på Dominica).
Mandag, skulle vi så se om vores agent kunne klare opgaven. Det kunne han! Han fik os igennem immigrationsmøllen (som netop i dag, havde indført nye regler - igen! Dagen efter hørte vi fra Tito, at reglerne var ændret igen, og det nu kostede ekstra 100 $, at blive godkendt!). Kørt os til havnemyndighederne, hvor vi blev sat i kø til godkendelse. Næste morgen 07:30 skulle vi ringe på et telefonnummer og få at vide, om vi kunne få inspektion denne dag. Heldige var vi. Bruce var mindre heldig, med tidspunktet 07:30 mente de, 'lidt tidligere' - Bruce ringede ca. 07:37, og da var der ikke flere pladser!
Men vi skulle sejle til et andet hjørne af havnen, The Flat Area, smide ankeret og vente til at vi fik besøg at en pilotbåd. Pilotbåden viste sig at være dobbelt så stor som vores, og er mest bygget til at lægge sig op af siden på MEGET større både!
Vi havde hørt, at de ville starte kl. 09.00, så vi var i god tid! Så vi lå og vente og skulle lige til at spise morgenmad! Det var her, Per så at pilotbåden allerede nu, med kurs direkte mod vores os - og tæt på! Vi løb vildt rund og fik sat fendere på så vi havde støddæmpere mellem pilotbåden og Enjoy! Vi ville helst ikke have for meget kontakt med pilotbåden, da den er udrustes med en stor sort gummikant, som ikke er så blød og fleksibel som vores fendere og som i øvrigt mere var i højde med vores søgelændere end med siden af vores båd. Herudover kan den også nemt forvolde skade på vores båd. Da deres stævn var på vej ind over vores søgelænder, lykkedes det os, at få holdt den på afstand!
Vi fik en venlige mand hjulpet ombord, han målte båden op og fik svar på alverdens spørgsmål om båden. Alt dette til brug for at få os placeret mest gunstigt til kanalgennemsejlingen. For at vi ikke igen skulle have besøg af pilotbåden, tilbød vi at sejle ham videre til den næste båd, der skulle inspiceres, hvilket han heldigvis gerne ville.
Jene og Phil, som var nr. 3 i dagens godkendelser, kunne efterfølgende oplyse, at fyren var meget søsyg, på det tidspunkt, han ankom til deres båd!
Vi blev godkendt og hastede herefter, som det næste punkt på listen, i banken for at indbetale 1.500 US $ på Kanal-selskabets konto. Halvdelen får vi dog tilbage efterfølgende, når det er konstateret, at vi ikke er udeblevet eller de har påberåbt sig erstatningskrav for ødelagte sluseporte ;)
Inde i banken var det et opslag med, hvad vi ikke måtte! Ingen is, ingen burgere,.... og ingen pistoler!, hvor vi forinden endda var blevet kropsvisiteret.
Proceduren, er så at vi kl. 18.00 (og igen er det kl. 18:00) ringer til et andet kontor og får at besked om hvornår vi kan komme til at sejle igennem kanalen. Vi skal starte vores gennemsejling lørdag den 18. februar!!
Et langt og sejt forløb er nu lagt bag os - og der er nu kun mindre ting, som vi skal sørge for at få på plads. 8 dæk til ekstra beskyttelse af båden, 4 meget lange reb til at styre båden gennem slusen, og 4 personer til at styre rebene.
Seamonkey starter gennemsejling på søndag og Adventure Bound tirsdag. Marcel og Bruce vil derfor styre de 2 af rebene for os, og vi får en lokal erfaren linehandler, Javier, til at styre hele forløbet. Han kender desuden den Advisor, som er obligatorisk for alle sejlbåde, og kan derved lette samarbejdet en del.
En gennemsejling starter om aftenen, op gennem sluserne, hvorefter vi kaster anker i den store kunstige sø, Lago Gatun, mellem sluserne. Herefter foregår nedstigningen dagen efter, og vi ankommer til Panama City.
I mellemtiden har vi haft rigtig gode stunder i dejligt selskab med de 2 andre både, som vi har lært rigtig godt at kende.
Lige nu venter vi på, at det bliver lørdag!! ;-)