Ud igennem alle paragliderne og bananerne, ud i det meget klarere vand igen. Heldigvis har prognosen med strømretningen korrekt, så vi kunne sejle de små 15 sømil, for motor uden nogen form for problemer.
Vi var endda så heldige, at en stor flok delfiner kom forbi for at hilse på. Det er altid en fornøjelse at møde delfinerne - ikke mindst med nye gaster ombord! Både Christian og Fie var meget begejstret for besøget af den store flok legende delfiner :O)

Ved Lembongan var vi lidt i tvivl om, hvor vi skulle kaste anker. I den første bugt var der alt for mange bølger, til vi kunne tage vores dinghy i land om aftnen. I den næste blev det pludseligt alt for lidt vand under kølen! Vi fik slået bak lige i sidste øjeblik, da vi kunne se noget vraggods nede på bunden.
Den lyserøde trimaran turbåd fra tidligere, lå ved en mooring bøje her, og de råbte til os, at vi kunne tage en ledig bøje, der lå i nærheden af dem. Det blev ved klipperne, midt mellembugt et og bugt to, vi bandt os fast. Dog blev vi senere råbt op af en anden turbåd, som gerne ville have deres egen bøje, og derfor henviste os til en lidt længere ude.

Vi var jo lidt bekymrede for vores rotur i land om aftnen. Der skulle helst ikke blive alt for langt ind. Vores påhængsmotor havde vi endnu ikke fået repareret, men vi havde jo Christian som nok kunne tage fra :O)
Sidst på eftermiddagen, gik vi så i gummibåden, og sikrede os, at vi kunne finde et roligt sted vi kunne ro i land! Først skulle vi uden om de bølger, der kammede over på grund af klippeskæret under vandet, så retning direkte ind mod de spraglede lokale fiskerbåde, der lå for anker, og til slut skarpt til bagbord langs stranden, for at komme det sidste stykke ind, uden alt for høje bølger. Vi valgte det helt rigtige tidspunkt mellem to bølger, til at ro de sidste få meter. Og det lykkedes os at komme i land, næsten uden at blive våde!

Næste opgave bestod i at finde vej til den første bugt, hvor vi vidste der var et stort resort, og der måtte være mulighed for Julemiddag. Den restaurant vi var roet ind til, var ikke et sted vi syntes egnede sig til højtiden.
Vi fulgte den smalle, men dog asfalterede, vej. Fandt hurtigt ud af, at det ville give en længere gå tur, for at komme om til næste bugt. Fie mente, hun havde læst guide bogen, at den hurtigste vej ville være blot at gå langs vandet. Ok - vi vendte om, og forsøgte den mulighed.
Det ville have været nemt, hvis der ikke lige havde været pålandsvind og højvande der var på vej ind. Vi balancerede på murværk, tangsand, og endelig et bygningsværk under opførsel... Lige som det var ved at være allerværst, på et sted vi skulle afpasse passagen med bølgerne, for at komme forbi, havnede vi i det mest lækre og eksotiske resort placeret lige ned til vandet!

Personalet var selvfølgelig en del overraskede, da de normalt kun havde middags besøg, af de gæster der boede på resortet. Men vi var hjertelig velkomne. De havde pyntet op med Juletræ og havde endda en Julemenu klar til os!

I det lille lounge område tæt ved poolen og vandkanten fik vi serveret en aperitif, mens vi ventede på køkkenet skulle blive klar til Julemaden. Dejligt med en aperitif efter måneder, kun med ankerdram og sundowner :O)
Vi fik også set nærmere på hytterne på resortet - helt igennem en anbefaling værdig for en lille romantisk ferie!

Middagen havde ikke så meget med Dansk Julemiddag at gøre, men skønt var det! En rejecocktail, med lokalt fangede rejer og krabber, lækkert oksekød med teriyaki og grønsager til hovedret. Til dessert kunne vi vælge mellem seawheed budding og ananas med frugter (begge dele var i en lidt for eksotisk udgave for os) - og så med vin til maden :O)
Lækkert, lækkert, lækkert!

Undervejs fik vi ringet til familie i Danmark, når det da var muligt at få ørenlyd for det (Jule)- fyrværkeri, der blev fyret af ved afslutningen af middagen! De kan godt lide fyrværkeri de Indonesere!

Vi skulle jo ud til Enjoy igen, og heldigvis kunne tjenerne vise, hvad vej vi kunne gå tørskoet inde på land! Det ville ikke have været alt for sjovt, at skule balancere i vandkanten, når det nu var blevet fuld højvande, og det desuden var blevet helt mørkt!
Vi gik da kun forkert en gang i den sorte nat, og en gammel krumrygget kone kom ud af sin hytte for at pege i den retning vi skulle gå.
At komme i dinghyen igen kunne være et problem - i hvert tilfælde uden at blive gennemblødte! Vi så lidt på bølgerne, talte de store, der skummede langt op på stranden, tog endelig tilløb, løb ud i vandet og kastede os ombord.
Det lykkedes! Vi kom alle med, og alle var tørre endnu! Vejen ud var lang, men nu vidste vi jo hvilken vej vi skulle ro, for at komme uden om de oprørte steder.

Vel ude på båden, fik vi sunget og danset om Juletræ - og fik hele 'Nu Er Det Jul Igen...' rundt i alle rum på Enjoy!
Vi fandt lidt Juleslik frem, Christian fik endog tryllet endnu et marcipanbrød frem, medbragt helt fra Danmark. Dejligt, så blev det alligevel Jul!
Byttede gaver og hyggede til langt ud på natten. Super dejligt med Christian og Fie på besøg :O)

Dagen efter skulle vi vandet! Christian, Fie og jeg roede tværs over den første bugt, for at snorkle ved klippekanten længst væk. Sjovt med vandstrømmen der - nogle steder var vandet klart helt ned til bunden, men for tæt ved kanten blev det meget grumset.
Vi roede, legede og snorklede i et par timer. Var også et smut på land, og kunne konstatere, at det var det helt rigtige resort, vi var havnet på Juleaften. Ikke at der var noget galt med dem der lå her, men vores var mindst to luksus klasser over!
Vi skulle retur til Enjoy, hvor Allan ville vente med Julefrokost :O) Med de ting vi havde på båden, sammen med det Christian og Fie havde med, fik vi en herlig Julefrokost - alt hvad der skulle være, inkl. øl og ikke mindst snaps!

På vej retur til Bali kom delfinerne igen - igen med jubel både fra dem og fra os! Vi forsøgte først at finde en ankerplads oppe ved Sanur stranden, men der var for lavvandet, til vi kunne komme langt nok ind, så den ide blev opgivet igen. Det kunne ellers have været dejligt med mulighed for at hoppe i det dejlige vand her også!
Ved indsejlingen, havde vi nu vænnet så meget til alle turist aktiviteterne, at vi også kunne se lidt andre ting undervejs. Meget overraskede blev vi da vi så, de lokale fiskere stå i vand til mist på bryster, og fiskede med fiskestang! Uden vaderes eller nogen anden form for komfort, går de i deres normale tøj langt ud i vandet for at fiske! Forhåbentlig ikke for megen strøm der!

Vi fandt vores tidligere kajplads i marinaen efter en perfekt Juleferie - rigtig Lembongan Style!