Efter en hyggelig sejlads på 3 timer, kom vi til Kalymnos. Vi var blevet anbefalet at tage hertil og overvære afslutningen på påsken om søndagen af ejeren af én af de små taverner på naboøen Pserimos.

Påsken er jo allerede overstået for længst! Men ikke den ortodokse påske, som falder senere end den øvrige del af den kristne kirke.
Kalymnos er berømt og berygtet for sin fejring af påsken. Ikke mindst afslutningen af den. Her er kanonslag og dynamit hyppigt anvendt til den lydmæssige side af fejringen af påsken. Søndag skulle det efter sigende kulminere.

I havnen lå vi, lige som på Kos, med ankeret ude i bassinet og agterenden ind til kajen. Sejlbådene en gruppe for sig og lidt længere henne lå fiskerbådene og turbådene.
Ofte kom der nogle lokale forbi og kastede kanonslag ud i det ca. 50 meter store mellemrum mellem lystbåden. Bragene, som var enorme, gjorde os bekymrede for vores hørelse. Og ikke mindst båden, da sprængningerne var meget tæt på. Kanonslagene var så kraftige, at vi kunne mærke trykbølgen, der føltes som om, nogen puffede til os.

Fredag aften overværede vi et utal af påskeoptog gennem byen. Hver kirke, som der er mange af, havde sit eget optog. Det var utrolig stemningsfyldt. Samtidig lød der nogle voldsomme drøn af brag fra bjergsiderne.
Sprængninger fredag aften skulle efter sigende være en forsmag på den endelige afslutning om søndagen, hvor beboerne på fra sin ende af byen konkurrerede mod hinanden fra hver sin bjergeside om at lave de største brag.

Om lørdagen tog antallet af affyringen af kanonslag ved kajkanten og ud over havnebassinet til i styrke, og lydbilledet af byen mindede mest af alt om en krigszone. Vi var ærlig talt bange for at komme til at gå ind i en affyring af et kanonslag.
Vi tjekkede ud af havnen, og besluttede, at droppe fejringen af påsken om søndagen. Lørdag sejlede vi om til den anden side af øen, hvor der var mere roligt.

Emporios
Morten havde hørt om et dejligt feriested på den nordlige del af Kalymnos. Vi satte kursen den vej, og ankom efter 12 sømil for motor til den flotte og rolige bugt ved Emporios. Hele vejen kunne vi høre kanonslag fra Kalymnos by - det var godt vi var kommet derfra!

Det var en dejlig bugt! Vi svømmede en tur i land, for at se på mulige restauranter i den lille by. Stedet gav nu nærmest sig selv - Mortens veninde havde boet der, og restauranten var meget hyggeligt placeret i det der lignede en gammel plantage, med lounge områder skjult blandt masser af blomster og citron træer.

Dagen efter lettede vi anker med kurs mod Mykonos. Planlagt til ca. 100 sømil - det var tidligt op, så vi ville ankomme i dagslys.

Vinden var dog på ingen måde med os, så vi besluttede at benytte vores
nødhavn på strækningen. Bølgerne var også blevet for voldsomme til, vi kunne droppe anker alle steder. Ved Amorgos var der et par anker muligheder, enten ved hoved byen, eller ly bag en lille klippeø 2 sømil længere mod syd. Da vi ikke kendte læ forholdene i havnen ved byens, valgte vi valgte at gå ind i det rolige vand i bugten bag øen. Ganske rigtigt, her var smult vande og læ for natten.

Mandag morgen fortsatte vi mod Mykonos. Stadig en urolig tur, som dagen før, og vi ankom til den nye havn, ca. 3 km. nord for den karakteristiske gamle havn midt i Mykonos by, sidst på aftnen.