Allan & Per - World Cruising

Coruna og Biscayen

28 July 2013
Per
(Billede link)
Vigo, 28. juli
Vejret var ikke så godt, da vi nærmedes os Vigo, så frem for at kaste anker ved de smukke øer Las Cies, sejlede vi helt ind til den inderste havn ved Vigo. Godt valg! Havnen lå lige op af havne promenaden, med masser af liv, restauranter og cafeer.
Det var en rigtig dejlig by - både med promenaden og indkøbs muligheder, men også den gamle bydel med torve og pladser, små intime cafeer og restauranter spredt med lind hånd var rigtig hyggelig. Vi blev her et par dage, og kunne sagtens have blevet mange flere. Men vejr udsigten var god, så det var af sted mod Coruna.

God vind på strækningen, og det blev kun til lidt sejlads for motor. Faktisk var vejret så godt, og vinden næsten perfekt, at vi overvejede at fortsætte over Biscayen direkte mod Brest. Vi besindede os dog, og sejlede ind i inder havnen i Coruna, for at tanke op med div. fødevarer.

Coruna, 1. august
I indsejlingen fortsatte vi forbi den store marina, som ellers ligger naturligt for, og sejlede helt ind til den inderste havn. Det kan kun anbefales, tættere på byen, hyggeligere og endda billigere!

Det viste sig at være en god beslutning at stoppe over i Coruna. Den vejrudsigt der tidligere havde været rigtig god for at krydse Biscayen, blev efter hånden opjusteret en del, så der ville have været ca. dag, med ubehagelig hård storm på vandet!
Dog storm med vind retning den rigtige vej, men alligevel en vi gerne vil undvære, når vi kan!

Vi fik set lidt på Coruna igen, provianteret - bl.a. masser af sangria - og så frem til vores sidste lange sejlads på rum sø.

Biscayen, 3. august
Lørdag eftermiddag k. 18,kastede vi fortøjningerne, med kurs mod Brest. Vejret var helt perfekt, så det kunne kun blive en god tur igen.
Vi så 2 flokke af delfiner, som igen ville hilse på! Det er noget der skal opleves, for at forstå, hvorfor vi alle bliver så positivt stemt over mødet.

Vinden, som ellers var lige i øjet, blev efterhånden stærkere og stærkere. Det var egentlig godt nok, men da den kom op på 33 knob, syntes vi det var nok! Langt værre var det med bølgerne! De voksede til ca. 4 meters højde - og krappe!
Bølger på 4 meter kan være glimrende, hvis de er blot er lange. En bølge på 4 meter der bygger sig op over 50 eller 100 meter, giver blot en behagelig vuggen på vandet. Når bølgerne bliver korte og krappe, som det ofte sker når havbunden rejser sig til 4-5000 meter, til 30 - 50 meter - hvilket netop gør Biscayen så berygtet som farligt farvand, kan det hurtigt blive for meget at sejle i. Vi havde heldigvis - som vejrudsigten havde forudsagt - vind og bølger ind agten fra, agten for tværs. Hvis det havde været modvind, havde det ikke været sjovt!
Vi gik en god fart på mellem 10 og 13 knob - men en enkelt gang aflæste jeg på loggen, på vej ned af en af de store bølger, vores fart til 17 knob! Op og ned gik det i ca. 6 timer. Selv om vi har været meget heldige med vejret på hele vores jordomsejling, håber vi, det var den sidste storm vi får undervejs.
Comments
Vessel Name: S/Y Enjoy
Vessel Make/Model: Dufour 425
Hailing Port: Svanemøllen, København
Crew: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
About: Allan er kaptajn, Per Horn er 1. Styrmand.
Extra: Vi er i fuld gang med turen gennem Middelhavet.

Who: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
Port: Svanemøllen, København