Holland igen...
09 August 2011 | Hardinger
Per Horn
Vores fortsatte Farewell Tour gik vi via Lemvig, og fik vi igen rig mulighed for at starten turen på den bedst tænkelige måde - en masse venner og familie mødte op, og det blev til en masse lækre frokoster på båden og i land!
I Lemvig blev vi interviewet af verdenspressen, idet Lemvig folkeblad mødte op (stærkt motiveret af Flemming).
Spænde at se, hvad journalisten kan få ud af det!
Vi sejlede ud fra Harboøre tange, og havde nu lagt Danmark bag os! Hertil havde vejret artet sig fra den bedste side, med sol igennem hele Danmark, På Vesterhavet var der ikke megen sol, men vinden passede ikke alt for dårligt, så vi kom frem i den rigtige retning.
En rigtig godt storm blev det til, bølger som kunne fylde cockpittet, masser af vind og vand overalt! Det må vel kunne kaldes vores ilddåb hvad angår dårligt vejr – men jeg er sikker på vi får mere undervejs.
Båden kunne da fortælle, hvad der kunne fastgøres endnu bedre, hvilke skruer der ikke var fæstnet tilpas og hvilke utætheder og muligheder for vandindtag der fandtes, om vores anker nu var fastgjort godt nok, og dørhåndtag der kunne spændes bedre fast, osv., osv...!
Forunderligt at sidde i cockpittet midt en storm, og føle sig fredfyldt med naturen!
Desværre sprang der en stålwire til vores ene rat, så kun autopiloten virker. Autopiloten er ikke altid lige nem at bruge til at styre båden når vi skal i havn eller fortage andre fin manøvrering.
Og nej! Det andet rat virker ikke, når kablet er sprunget til det ene, de skal virke synkront, for at det holder!
Vi ligger derfor nu i Harlinger havn igen! Netop sammen havn som vi endte op i, da vi sejlede båden hjem, via Stående mast Ruten i Holland, for et par måneder siden.
Lille by med et meget hyggeligt Down Town - Amsterdam fornægter sig ikke - og en masse lystbåde i to små havne som er en integreret del af byen. Det hele omkranset mod nord af en meget stor og grim industri havn, og mod syd en lækker strand med masser af kite surfere.
Mens vi alligevel venter på en ny stålwire, får vi også ny UV agter/underlig på vores genua, og poleret vores gelcoat på stævnen.
Alt vores habengut er ved at være tørt, og så må det være på tide med en GT!