SailBlogs
Bookmark and Share
Allan & Per - World Cruising
Isle of Wight til Bretagne
Allan
08/23/2011

Cowes, som er en rigtig hyggelig by på midten af nordsiden af Isle of Wight, var stedet, hvor vi første gang på turen rigtig oplevede tidevandsforskellene.
Helt utroligt, at der nemt kan være en forskel på vandstanden på 5-6 meter. Når vi går i land, sker det i højde med havnekanten - når vi så har været oppe og kigge på byen, ligger alle bådene, som nede i bunden af et badekar - dog med passende vandstand!

Men her kunne vi i det mindste forlade havnen - lige gyldig ved hvilken som helst vandstand. Også den gamle og måske endnu hyggeligere by, Yarmouth, i det nordvestlige hjørne af øen, fik et enkelt da visit, inden vi sejlede videres til skatteparadiset Guernsey.

Det var så her jeg troede, at jeg skulle genopleve de gode gamle dage fra lufthavnen! Med uanede muligheder for indkøb af toldfrie varer, med følelsen af, at det er nu eller aldrig!
Men min bange anelse gjorde mig desværre ret! Lige som lufthavnene i dag, er der her butikkerne der nyder godt af gode fortjeneste - minus 25 % afgift, + 25 % yderligere i avance...!

Meget specielt var det igen med tidevandet, som her også nemt kunne have en forskel på over 6 meter. Her kunne vi kun ved højvande, plus/minus et par timer forlade havnene. Her er havne bassinerne indrettet som et badekar med et hul i siden.
Så når vandet trækker sig - ja! Så er der det vand tilbage, som ikke kan løbe ud over kanten.

| | More
08/24/2011 | Judith
Lige prcis den tur - dog fra Yarmouth til Guernsey tog vi sidste r p vores bds jomfrutur. Skn tur!
Nyd det fortsat dernedad.
08/24/2011 | Line
Hvor lyder det fedt det hele. Har I vaeret oppe i en mast og ta' billedet, eller hvad? :D
Har I fet koebt dykkerudstyr?
Mange knus fra mellemkolde Dk
Isle of Wight til Bretagne II
Allan
08/23/2011

Herfra kan vi betragte havet, som så ligger ca. 2 - 3 meter længere nede ved lavvande. Det forklarer så de brune områder omkring havnene på søkortet! ;-)
I øvrigt én af årsagerne til vi rigtig godt kan lide at anduve nye havne med disse lidt specielle forhold i dagslys. ;-) Og vi har selvfølgelig også diverse havne-almanakker med, så vi kan læse om forholdene inden vi ankommer.

Den Engelske Kanal er nu lagt bag os - og nu hedder farvandet Atlanterhavet! En lidt underlig følelse. (Stort vand ;-)

Vores egen lille Nordsø var utrolig bister og noget barsk. Og her har vi nu sejlet et døgn på vej ud af Den Engelske Kanal, og er startet på Atlanterhavet, som næsten er totalt blank. Meget fascinerende!
Når det ind i mellem lufter en smule, er der ca. halvanden meter høje bølger (dønninger) - men da de er omkrig 20-25 meter lange, fornemmes de næsten ikke.

Selv om palmer er begyndt, at være hverdagskost i det sydengelske og Kanaløerne, lader varmen vente på sig. Vi havde dog på Guernsey en dag med rigtig god varme med temperaturer omkring de 27-28 grader. Men vand temperaturen går lidt den forkerte vej - I dag målt til 13.5 grader og er lige nu 15,1. Jeg vil tro, at de i de lune danske farvande er højere.
En løbetur blev det da også til, i den smukke natur på øen. B. la. dukkede byens hemmelige strand op, efter få km. syd på, og en mindre klatretur ned af meget stejle stier!

I den stille sommer aften, med en smuk sol nedgang og helt rolig vind, er det som at være ved middel havet, både hvad angår stemning, temperatur og lys - dejligt!

Her den mandag den 22. august 2011 kl. 05.00 (nattevagt ;-) måtte vi dog lige tænde motoren, da vores niveau på vores batterier var kommet ned på et lidt lavt niveau. Vi har ellers besluttet, at lade turen tage den tid den tager - selv om der p.t. ikke er meget vind - da vi tidsmæssigt er rigtig godt med, og endda ca. 3 dage forud for planen.

Tirsdag den 23. august. I går ankom vi til Bretagne nærnere betegnet byen Camaret.

Hyggelig lille by, som kunne være stoppet lige inden oversejlingen af Biscayen. Men vejrprognosen for Biscayen ser ikke så gunstig ud om 3 dage, hvor vi vil så ville befinde sig os ude på midten. Så vi har besluttet og for at sejle ind til Brest, som ligger 7 sømil fra Camaret - og som er en noget større by, hvor vi evt. også kan finde dykkerudstyr. Her vi vente nogle få dage indtil, at vinden passer os bedre.

| | More
Nordsøen og kanalen til Isle of Wight
Allan
08/15/2011, Cowes

Fredag den 12. august kl. 04.30 lagde vi ud fra den hollandske ø Vlieland.

Turen hertil inde fra Harlingen, gik rigtig godt - på trods af den stærke vind. Men da de lange øer der uden for Holland giver læ for de store dønninger fra Nordsøen, føltes turen der ud meget rolig - på trods af vinden. Men vi fandt ud til Vlieland, som lige som de andre øer uden for Holland, er et yndet turistmål. Den bedste sammenligning jeg lige nu kan komme på, er en stor udgave af Anholt, hvor der for alvor er sat gang i turistindustrien. Masser af cafeer og spisesteder og en syvdobling af steder, hvor man kan leje cykler.

Nordsøen var i går i sit gode lune. Let vestlig vind, som passede og rigtig godt, da vi skulle sydvest. En del sol - så vi fik lavet mange af de små ting, som der nu er at lave ved en båd, når den er på farten. Ja - selv en nyere båd, kræver justering af skruer, smøring af hjul, tætning af pakninger og så videre - og så videre! Ja vi forstår nu godt, hvorfor andre langturssejlere skriver, at det er meget at lave om bord på en båd.

Men i dag, byder Nordsøen på noget, der minder om dagregn og modvind. Heldigvis har vi en god strøm med os - men som på den anden side laver nogle lidt krabbe bølger, som vi hugger en del rundt i - men vi skal nok nå Dover - og Isle of Wight ;-)

Mandag den 15. august. Efter en rolig nat med næsten modvind og modstrøm, blev den igen olieindustrien der blev den egentlige vinder - hvilket betyder, at vi tog den for motor gennem den første halvdel af Den Engelske Kanal.
Vejret er rigtig lækkert her. En del sol og på trods af det åbne vand, er det også blevet til lidt dusch på dækket og solbadning!

Om ca. en halv time er vi i Cowes, som er den største by på Isle of Wight og som ligger på nordsiden.

Vi bringer her et billede fra The Anchor Inn, hvor vi laver opdatering af bloggen! ;-)

| | More
08/23/2011 | Garbi
ser rigtigt hyggeligt ud!!!! Knuzzz!
Holland igen...
Per Horn
08/09/2011, Hardinger

Vores fortsatte Farewell Tour gik vi via Lemvig, og fik vi igen rig mulighed for at starten turen på den bedst tænkelige måde - en masse venner og familie mødte op, og det blev til en masse lækre frokoster på båden og i land!
I Lemvig blev vi interviewet af verdenspressen, idet Lemvig folkeblad mødte op (stærkt motiveret af Flemming).
Spænde at se, hvad journalisten kan få ud af det!

Vi sejlede ud fra Harboøre tange, og havde nu lagt Danmark bag os! Hertil havde vejret artet sig fra den bedste side, med sol igennem hele Danmark, På Vesterhavet var der ikke megen sol, men vinden passede ikke alt for dårligt, så vi kom frem i den rigtige retning.
En rigtig godt storm blev det til, bølger som kunne fylde cockpittet, masser af vind og vand overalt! Det må vel kunne kaldes vores ilddåb hvad angår dårligt vejr - men jeg er sikker på vi får mere undervejs.

Båden kunne da fortælle, hvad der kunne fastgøres endnu bedre, hvilke skruer der ikke var fæstnet tilpas og hvilke utætheder og muligheder for vandindtag der fandtes, om vores anker nu var fastgjort godt nok, og dørhåndtag der kunne spændes bedre fast, osv., osv...!

Forunderligt at sidde i cockpittet midt en storm, og føle sig fredfyldt med naturen!

Desværre sprang der en stålwire til vores ene rat, så kun autopiloten virker. Autopiloten er ikke altid lige nem at bruge til at styre båden når vi skal i havn eller fortage andre fin manøvrering.
Og nej! Det andet rat virker ikke, når kablet er sprunget til det ene, de skal virke synkront, for at det holder!

Vi ligger derfor nu i Harlinger havn igen! Netop sammen havn som vi endte op i, da vi sejlede båden hjem, via Stående mast Ruten i Holland, for et par måneder siden.
Lille by med et meget hyggeligt Down Town - Amsterdam fornægter sig ikke - og en masse lystbåde i to små havne som er en integreret del af byen. Det hele omkranset mod nord af en meget stor og grim industri havn, og mod syd en lækker strand med masser af kite surfere.

Mens vi alligevel venter på en ny stålwire, får vi også ny UV agter/underlig på vores genua, og poleret vores gelcoat på stævnen.

Alt vores habengut er ved at være tørt, og så må det være på tide med en GT!

| | More
08/12/2011 | Gert
Mangler at opdatere jeres positions kort.
Jeg trode at p sdanne nymodens bde med 2 rat at de var uafhngige af hinanden, s nr sdan noget sker som for jer at der stadigvk var fuldkontrol p det andet rat. Jeg plejer at sejle p nogle ocean racers med 2 rat og her er der ikke dette problem, men sdan er der jo s meget forskelligt som er lavet.
Forsat god tur
Gert
08/12/2011 | Line
Hvor lyder det bare spndende allerede - og fedt med familiebesoeg. Jeg glaeder mig til at foelge jeres videre rejse rundt i verden - og er glad for at vi kan kontakte jer via satellittlf.
Store Knus
Line
Hvordan du kan kontakte os på Enjoy...
Per Horn
08/09/2011

Vi vil jeg meget gerne høre fra dig under vores tur - meget gerne! Vi vil meget gerne holde kontakten med alle vores venner, bekendte og familie undervejs. Kun derved er vi ikke helt tabt fra, hvad der sker i Danmark og med dig!

Mail
Skriv os en mail på adressen allan@andersen.org eller perhornrasmussen@mail.dk. Helt som du plejer. Vi vil forsøge at tjekke mails, hver gang vi er i en havn med internet forbindelse.

Lige bortset fra Biscayen, Atlanterhavet og store strækninger på Stillehavet, forventer vi at have adgang til WiFi minimum på uge basis.

Telefon
Vores mobiltelefoner er blevet erstattet med en satellit telefon. Her kan du ringe og skrive til os, som til en hver anden mobiltelefon. Dog til en anden pris!

Vores telefon nummer er +870 776 457 131, men det er ikke ofte vi har telefonen tændt.

Hvis du sender os en SMS på satellit telefonen, er det dog ikke altid den når frem til os...

Når vi er i havn med netværksdækning, har vi selvfølgelig adgang til både Skype, Viber og Messenger.
Har du et Skyde nr., Messenger Id eller Viber på din telefon., så lad os det endeligt vide :O)

Er vi på havet i flere dage, og du SKAL have kontakt med os, kan du sende en mail til vores satellit telefon på adressen admin.a34097@amosconnect.com.
Det er dog kun i nøds tilfælde den kan bruges, og der går nemt et par dage før vi ser den.

Blog
Vores blog kender du allerede. Her opdaterer vi løbende, og lægger billeder op.

Breve
Snail mail bliver det ikke så meget til - hverken breve eller postkort...
Vi har ingen Poste Restance adresse fordelt på vores rute. Så hvis du vil skrive os et brev - eller kender nogen der vil - skriv den da i hånden, skan den ind, og send den som en mail til vores normale mail adresser, allan@andersen.org eller perhornrasmussen@gmail.com, som vedhæftet pdf fil.

Anden kommunikation
På Enjoy har vi masser af udstyr til kommunikation, VHF/DSC radio (MMSI nr. 219 015 915, kaldesignal XPE3527), NAVTEX og EPIRP, men de er primært beregnet som sikkerhedsudstyr og kan ikke anvendes til daglig snak.

| | More
08/10/2011 | Henriette
Kre Allan og Per
Hvor er det dejligt at vide, at man under alle omstndigheder kan komme i kontakt med jer - tro mig - der bliver ogs sendt mange krlige tanker fra hele Danmark til Enjoy og mandskab under hele turen!
Og hvor er det hyggeligt at kunne lse om jeres bedrifter her p bloggen - det lidt som at vre med selv :-)
Fortsat god vind
/Henriette
08/24/2011 | Hans
Hermed et forsinket nske om en god tur - jeg glder mig til at flge jeres frd her p blog'en.
HVIS du skulle savne dit arbejde, Per, opdaterer jeg gerne med nogle facts, som sikkert vil f dig til at nyde turen endu mere
;-)
God vind /Hans
WorldPress!
Lemvig Folkeblad
08/06/2011

 Download lemvig_folkeblad_2a.pdf (1.5MB)

Lemvig Folkeblad ved vores afrejse.

| | More

Nyere indlæg ]  |  [ Tidligere indlæg ]

 

 
Powered by SailBlogs