SailBlogs
Bookmark and Share
Allan & Per - World Cruising
Cabo Verde
Per Horn
11/15/2011

Sao Vincent, lørdag 5. november
Ca. 10 SM før vi kom til Mindelo Marina, havnen på Sao Vincent, så vi 3 rygfinner i bølgerne. Det var 3 store spækhuggere der svømmede gennem vandet - vi så dem på nogen afstand flere gange, før de forsvandt bagud i horisonten! Spændende!

I havnen blæste der meget op, idet der er en masse fald vind hen over øen. Men heldigvis kunne vil sejle stille og roligt om i vinden og lægge til ved en flyde ponton. Lige ved siden af 3 svenske gutter, som vi efterfølgende har talt en del med.
De ældre svenske herrer havde for øvrigt på deres tur hertil passeret øen Hierro i Gran Canaria. Lidt for tæt på! De blev jaget bort! De havde godt nok set at vandet var noget anderledes, nærmest lidt grumset og uroligt. Hvad de ikke vidste, var at der er en vulkan der bobler under havets overflade her! Vi har efterfølgende læst i Danske aviser, at Gran Canaria er ved at blive udvidet med en ø yderligere...?

Sao Vincent er meget forskelligt fra Gran Canaria. Landskabet er nogenlunde det samme, men så holder ligheden op! Vi er så heldige, at der helt uvant har været regnvejr for 3 uger siden, så det hele er meget grønnere end normalt for denne årstid. Her plejer kun at være gråt og brunt! Og så er det et meget Afrikansk ø! Flotte sorte indbyggere, og et par enkelte hvide iblandt - og det er næsten altid sejlere.
Der er meget fattigdom på øen, meget tiggeri, og et meget lille vare udvalg i dagligvare butikkerne.

Rune har en kammerat, hvis onkel bor her på øen. Onkel John tilbød at vise os øen, og vi fik en spændende køretur! Deres egen lille Coco Cabana beach midt i byen! Golfbaner som den eneste af sin slags i verden ikke har grønne greens men ler-røde! Kæmpe bunker af høstede sneglehuse på standen - Bozou som er en dejlig snack! Lavabjerge langs vandet med sammenfaldne sider og skarpe skær ud i vandet! En superlækker strand med 4 til 7 meter høje surfer bølger! Og endelig øens tidligere fængsel, anbragt med en fantastisk udsigt på det højeste punkt i byen Mindelo, som nu er ved at blive bygget om til kasino.

Santo Antao
Onkel John anbefalede os en tur til øen Santo Antao, og arrangerede straks med en bekendt, at han skulle køre os rundt der onsdag! Det var intet indre end en fantastisk oplevelse! Først nordpå langs vandet, med pauser i de små byer. En utrolig by helt på nord spidsen af øen, Ponto do Sol - her kom en snorkel dykker op af vandet med ca. en meter line fyldt med fisk i alle farver! Hjemturen forgik hen over øen, med hårnålesving der slår alt, jeg har oplevet i Norge tidligere med flere længder. Samtidig med de skarpe sving og de meget dramatiske bjerg formationer, var der tale om fald på flere hundrede meter, somme tider på begge sider af vejen samtidig! Et enkelt sted holdt vi ved et gammelt vulkan krater, med et lodret fald på ca. 400 meter (det kan ses på billederne, at Allan gør hvad han kan for at holde fast ved en stor sten i vejsiden, da han kikker ud over afgrunden :O)

Trætte og mætte af indtryk tog vi færgen retur til Mindelo, hvor aftensmaden stod på lokal Pizza.

Santo Antao. Igen...
Efter vi er blevet bekendt med byen, er vi efterhånden ved at kunne finde madvarer ok til at proviantere til den fortsatte Atlanterhavstur. Det er blot med at finde de rigtige ting hos de rigtige købmænd og markeder. Flere varianter af kartofler, mango og papaja og en ost, der er en variant over gede-mocarella-parmesan-fetaost og så dåseleverpostej!

Vi er i flere henseender ved at blive kendte på øen. Mange af de indbyggere vi efterhånden har talt med, hilser vi på rundt i hele by billedet - og da de er et meget gæstfrit, hjælpsomt og venligt folkefærd, er der rigtigt mange vi har hilst på! Og flere vi ikke har talt med, har åbenbart hørt om os alligevel!
På en bytur fredag aften, talte vi med flere fyrer på en bar, som åbenbart havde hørt om os bl.a. fra medarbejderne i havnen. I øvrigt den bar som tilfældigvis var samlingssted for byens ladyboys!
Det blev til for megen grog den aften!

Efter anbefaling fra nogle franskmænd planlagde vi sejltur tur til Santo Antao igen. Her skulle være en flot strand med mulighed både for snorkling og dykning - og en restaurant med et anbefalesværdigt grill tagselvbord ejet af en Amerikaner.
Vi kom dog aldrig i land! Vi var ikke helt sikre på at vi havde fundet den rigtige strand/restaurant da vi skulle lægge for anker, og pålandsvinden var lige lidt forstærk til vi ville vove det! Afstanden til stranden fra ankerpladsen ville være ca. 20 meter pga. de meget stejle bjerge, både over og under vandet.
Så vi hoppede en tur i det nu 35 grader varme vand, og returnerede til Mindelo.

Og så er det Atlanten igen!
Vores gast Rune afmønstrede mandag for at flyve hjem til Zürich. Niels Weber er netop ankommet fra et 5 grader varmt Danmark, og syntes det er overvældende her :O)
Vi stikker i morgen onsdag den 16. nov. over Atlanten. Regner med at være fremme om 16 til 21 dage, men det kan jo blive senere, i tilfælde der er vindstille undervejs.

| | More
Fra Gran Kanarie til Kap Verde
Rune
11/08/2011

6. November, letmatrosens beretning
I begyndelsen af oktober fik jeg tilfældigt fat i Per, mens han og Allan lå med Enjoy på de Kanariske Øer.
Det er noget tid siden, jeg sidst så Per i forbindelse med arbejde, men han spurgte for sjov, om jeg havde noget at lave for tiden, for hvis ikke, havde de plads til en ekstra gast på deres tur fra Grand Canaria til Kap Verde.
Jeg var lige kommet tilbage fra en længere rejse, og havde ikke noget fast jeg skulle nå, så da muligheden for at komme på langturs sejlads (under rimeligt kontrollerede forhold), dukkede op sagde jeg ja tak efter en kort betænknings tid, og fik hurtigt bestilt flybilletter.

Jeg har ikke sejlet før, så der var nogle overvejelser ved at skulle af sted. Mine forventninger var ret vage, noget med en helt sort nattehimmel med alle de stjerner man kan tænke sig, delfiner der springer for boven og beskøjter, grog og en papegøje. Og en masse tov værk der hele tiden skulle hives i. Et par betænkeligheder havde jeg også. En var hvordan det vil være at skulle opholde sig måske 10 dage på båden med folk jeg ikke kendte ret godt. En anden var min egen reaktion til det at være til søs langt fra land. Man kan sige meget om Atlanterhavet, det er stort og dybt, og Enjoy kan virke meget lille når man er 150 sømil fra land. En tredje ting var søsyge. Kun en af de tre skulle vise sig at være et problem.
Søsyge. Tjah, det fyldte en del i starten, ca. en time ude af Pasito Blanco sidder jeg med hovedet over rælingen og hoster morgenmaden op. Sådan går der nogle timer indtil jeg finder ud af at det går meget bedre hvis jeg ligger ned. Så jeg sover i cockpittet. Appetitten er lig med nul, der ryger lidt tørt knækbrød og vand ned. Min ide med at Bounty barer virker som søsyge piller viser sig først at virke mange timer efter at jeg har fået lidt ro på. Efter 30 timer med specielle akupunktur armbånd mod søsyge og et par anti-søsyge tabletter kan jeg være med igen. Jeg har stadig de armbånd på, for en sikkerheds skyld.

Oplevelsen af at gå fra søsyge til nogenlunde velfungerende er ubeskrivelig dejlig. Man går fra "pyha godt der kun er 5 dage tilbage" til "øv, er vi allerede i land om 5 dage?". For det er fedt at være ombord på Enjoy, som navnet antyder, er det en prioritet at livet bliver nydt ombord. For mig er det en totalt luksus tur, alle er meget søde og forstående overfor en let matros' specielle forhold (læs ukampdygtig et par dage pga. søsyge), og de tre andre er erfarne sejlere. Så på en tur hvor vejret er perfekt, og vinden stabil er det begrænset hvor meget der skal laves. Nu kan jeg tage vagter næsten som normalt, kabys pligten er jeg dog stadig ikke stolt ved.

Det afslappede liv ombord viser sig på flere måder. Vi har taget havbad et par gange, rebet sejlene og hoppet i bølgerne. I den forbindelse vil jeg sige, at der er en mærkbar forskel på oplevelsen af 28° og 30° varmt vand. Det var lige før Allan ikke ville op til sidst. En af de ting jeg troede ville være mærkeligt var, at der er mere end 2 km. vand nedenunder. Det lagde jeg heldigvis ikke mærke til, men det er måske fordi jeg altid havde fat i livlinen til båden for ikke at drive væk (de 150 sømil ind til land var i virkeligheden mere bekymrende).

Der har været thé og kit-kat pause på fordækket, hvor delfinerne kom forbi og sagde hej. Det kan godt være Allan og Per siger de har hilst på mange delfiner, men de smiler stadig ligeså meget som mig når de dukker op. Og det ER fedt at sidde helt oppe i stævnen, med fødderne udover, og se delfinerne suse forbi nedenunder.

Maden. Min appetit har været lidt svingende, der skal bare en tur i kahytten med lidt mærkelige dønninger til, så skal jeg en tur på dækket og have frisk luft, men maden er utrolig god, og der er alt hvad man kan ønske sig. Det burde der også være, da vi var selv var med til at proviantere (jeg fik lagt rigeligt med beskøjter i indkøbsvognen, der er vist nok til at de kan klare sig over Atlanten også ;-)
Grog havde vi ikke ombord, men efter at have smagt den lokale version her på Kap Verde må jeg sige at vi ikke er gået glip af meget!

Det har været en oplevelsesrig tur, og jeg har lært rigtig meget af at være af sted. Man kan tænke over tingene på en anden måde når man er ude på en båd langt fra alting. Jeg er meget taknemmelig for at have fået muligheden for at møde Allan, Jens Henrik og Per, stor tak til jer alle for at gøre det til et uforglemmeligt første togt for mig.

God vind når I skal over Atlanten!

| | More
De Kanariske Øer
Per Horn
10/18/2011

Det længste ophold indtil nu vil være her på Grand Canaria og de omkringliggende øer, før vi fortsætter til Cape Verde.

Las Palmas, tirsdag den 4. oktober
Havnen i Las Palmas havde vi heldigvis fået oplyst, ville være noget sværd at finde. Selve havnen er nem nok, men at finde ind til lystbådehavnen bag ikke mindre end 3 moler, kunne være et problem, hvis vi ikke have ordentlige kort over området.
Vi fandt derind, og fik en havneplads - dog kun 3 dage, da alt pladsen var reserveret til A.R.C., som har afrejse til Caribien den 20. november.
Lige ved siden af havnen er der en dejlig lille strand med mulighed for, at ligge for anker. Og her lå Dania - selvfølgelig! Vi mødte Lasse da han og deres nye gast, Nynne, var ude på en løbetur langs havnen. Hyggeligt at møde dem så ofte ned gennem Europa! Sjovt vi så ofte støder på hinanden, når vi ikke har planlagt med det! Et par middage sammen er det da også blevet til - dejligt!
Regner med vi møder dem en sidste gang i Cape Verde, før turen over Atlanten, men det skulle ikke undre mig om det blev tidligere...

Det kan anbefales med en strandtur på vestsiden af Las Palmas. Her er en ca. 3 km. lang strandpromenade, hvor der er muligt at svømme ud til et rev som danner læ ind mod stranden. Her på revet var der mange som morede sig med, at hoppe fra revet ned i en lille gyde, og derefter blive løftet et par meter op når den næste bølge skyllede ind. Det så vildt ud, men vi skulle ikke nyde noget, da vi var sikre på, at vil ville skære os en del på revet, når vi skyllede op på det!

Vi nød dagene i Las Palmas før Line kom til på et par dage ferie. Dejligt da det endelig lykkedes os at mødes (der var lidt problemer med busser og mødesteder :O).
Vi fik købt påhængsmotor til vores dinghy og det sidste dykkerudstyr kom ombord. Sidste aften i Las Palmas var vi til byfest sammen med Line. På de sidste få hundrede meter af strandpromenade, blev der holdt fest. Stor fest med optog, fyrværkeri og masser af mennesker!
Det var en glimrende afslutning på Las Palmas, bortset fra at broen ud til havnen var fjernet da vi kom tilbage, så vi måtte gå ca. 2 km. længere for at komme hjem til båden - og smutte over en motorvej, for at komme rundt! Det syntes politiet ikke var sjovt! Øv!

Tenerife, lørdag den 8. oktober
For at give Line en oplevelse af sejlerlivet, og det liv vi lever de næste par år, sejlede vi til Tenerife. Der var nok lidt mere vind, og ikke mindst bølge turbulens i havnen, end Line syntes om! Der kom både store bølger ind fra en tidligere storm på Atlanten, og samtidig lige så store bølger i et bølge ekko, der kom retur fra land. Undervejs kunne vi meget tidligt se Teide, vulkanen på Tenerife - et flot syn!
Først Santa Cruz de Tenerife, som var en ok charmerende by. Santa Cruz de Tenerife er pt. hovedstad på de Kanariske øer - de skifter hver 4. år med Las Palmas de GC.
Her er dog ingen strand og ca. ½ times vandring for at komme ind til byen, da vi skulle uden om et større område, hvor de var ved at gøre havnen rigtig smuk.
Derfor smuttede vi hurtigt videre syd på, og overnattede i en meget hyggelig havn, San Miguel, før vi sejlede op til en smuk strand, Playa de Las Vistas, tidligt mandag morgen. Simpelthen skønt!
Vi lå for anker hele dagen, smuttede i land for at få frokost, svømmede, snorkeldykkede og nød livet i store drag.
Efter aftensmad planlagde vi retur sejlads til Grand Canaria. Det ville passe glimrende, med afgang kl. 22:00, så ville vi ankomme dagen efter kl. 8:00 ved solopgang - og Line ville så også kunne opleve en natsejlads. På trods af vejrudsigter, kan det dog være svært at planlægge! Den lille vind der skulle være om natten, blev en mindre storm, og den lille vind der skulle være tidligt om morgnen, endte med at være vindstille!

Grand Canaria/Playa del Inglese, tirsdag 11. oktober
Vi ankom derfor først lige omkring middag til Puerto de Pasito Blanca. Smutte ind til Playa del Inglese. I Yombo Center og på stranden!
Det turist liv vi ikke have set indtil nu, så vi så folde sig ud i fuld flor her! Dejligt - det havde vi savnet!
Og så er vi klar over, at vi ikke vil møde lignende muligheder i meget lang tid herefter.

Vi lejede en bil, så vi dagen efter kunne køre Line retur til lufthavnen. Hun skulle hjem igen efter 5 dejlige dage på Enjoy!

Allan og jeg nød vandet og strandlivet langs klitterne, og en del shopping i Yombo. Dagen efter fik vi afprøvet vores dykker udstyr, da vi skulle under båden for at se, hvorfor vores bovpropel ikke virkede. Der var selvfølgelig reb i igen, og dæk pladen var faldt af! Formentlig da lugen forsøgte på at lukke, og der var reb i klemme. Heldigvis har vi nu kontakt med Dufour, og vi fik bestilt reservedele.
Men dejligt at få afprøvet vore dykker udstyr - det virkede alt som det skulle!

Fredag kørte vi ind i landet, så vi kunne komme op på det højeste punkt på øen. En flot køretur på et par timer, og en fantastisk udsigt undervejs.
Mange steder har vi set den smukke kaktus blomst, og mange båder på div. Markeder har også solgt dem. På en lille resteplads kunne Allan ikke dy sig. Han måtte prøve at plukke en! Det var ikke klogt! Den lille frugt forstod at forsvare sig! Allan fik ingen frugt, men en håndfuld af små pigge. Små - næsten usynlige - pigge med masser af små modhagere - masser!
På nettet kunne vi efterfølgende læse, at de små pigge er kendt for at kunne give en grim betændelse, så det anbefales kun, at plukke frugten iført handsker!
På toppen af Tirajana, ved Mirador La Soureda, var der udsigt til hele øst, syd og den vestlige del af Grand Canaria. Og vi kunne igen se Teide på Tenerife!
For øvrigt meget interessant at køre ind i landet! Flotte bjerg formationer, tinder og kløfter! I turist områderne er der masser af grønt, da der her bliver vandet. Lidt længere inde, er der nærmest ørken, kun med grønt i små oaser, eller i bunden af de udtørrede flod lejer. Længere oppe blev det grønt igen. Først med masser af aloe vera og agaver, senere masser af fyrretræer, og endelig næsten på toppen rigtige løvtræer. Til sidst kørte vi gennem en skov, hvor lys nedfaldet nærmest mindede om en dansk bøgeskov!

I havnen mødte vi igen Peter og Line, som vi sidst så i La Coruna. Det viste sig, at vi også havde været i Lissabon på samme tidspunkt som dem, men de blev i den første havn, hvor vi fortsatte til havnen i EXPO 1998 området.
Vi mødte Line og Peter flere gange, bl.a. i den meget hyggelige havneby Mogan, som vi kørte et smut op til mandag.

Pasito Blanco. 27. oktober.
Vi har nydt livet her på Gran Canaria. I vores lille bil har vi kørt rundt på øen, set en masse, og købt en masse små, dyre dimser til båden. I Las Palmas har vi fået syet cover til vores dinghy og påhængsmotor, og udført lidt små reparationer på vores lazy jack.

Vi har set lidt film, hørt Mads og Monopolet, leget med IOS5 til vores iPhones, og i det hele taget danderet dagene bort :O)

Den anden dag kørte hele vejen rundt på øen, ved hele tiden at holde til venstre. En lille vej vi gerne ville have været oppe på, var heldigvis spærret - den 'store' vej vi kørte på, var rigelig smal og stejl til os, der trods alt kun er forvendt med forholdsvist fladt vand!
I vores billede katalog, har vi billeder fra turen. Et sted var klipperne meget markeret med grønne og røde farver - der var 2 lag med henholdsvis rigtigt meget kobbere og rigtigt meget jern - det så meget flot ud!
Senere kom vi til en lille idyllisk havneby. Små taverner, lille lækker strand forbundet til en endnu mindre men lækre strand via en lille tunnel! Byen var det vestligste punkt på Gran Canaria, selv om der var høj sol kunne vi dok ikke se Tenerife, pga. dis og skydække omkring Tiede.

Mens vi i dag gik og fik dinghyen i vandet og påhængsmotoren monteret, kom der et underlige havdyr forbi. Underlig skabning - brun ca. 30 cm. Langt, med vinger ligesom en rokke. Den svømmede helt oppe i vandoverfladen, så vi forsøgte at tage billeder og film af den!
Godt vi ikke fik den på krogen - jeg ville ikke ture røre den!

Senere sejlede vi i gummibåden ud til stranden. Det gik meget hurtigt, at kommer der ud - vi sparede en køretur på 4 km. Og en gåtur på 2 km!
Men politiet hernede holder virkelig øje med os! Hver gang vi laver noget, som kunne være lidt på kanten, er de der! Også her!
Så snart vi kom ind over dønningerne ved stranden, kom to brøsige betjente og hvad det nu var - hvor vores papirer var! Ve skulle komme væk nu, og hvis de ser os i morgen vil vi få en bøde!
På vej ud igen, kom de store bølger. Det var ikke helt nemt at styre gummibåden!
Og ikke nok med det. Da vi var lidt over halv vejen retur, havde vi ikke mere benzin! Det blev så dagens træning med en rotur hjem!

I dag fik vi endelig klar besked fra en supporter i US, om at vores Inmarsat Pro satellit telefon, ikke kunne komme til at virke, med download af GRIB filer eller oversigt over vejret.
Der var flere andre punkter i deres lille stykke software, som kun var til pynt - de virker ikke! Føler vi os snydt?
Så nu arbejder vi på en alternativ løsning på for at få GRIB filer ... Enten en dyr løsning, eller en besværlig løsning! Men en løsning skal vi have!

Gran Canaria, 30. oktober
Vi var på flere udflugter i vores lejede bil, bl.a. til Las Palmas igen, hvor vi fik syet overtræk til dinghy og påhængsmotor, samt nødtørftigt repareret vores lazy jack. Vi var dog ikke helt overbevist over resultater, men det er da bedre end ingenting!

Fredag den 28. fik vi to nye gaster ombord. Jens Henrik fra Kolding, som har dyrket sejlsport stort set hele sit liv, og nu er professionel sejler. Rune, som er IT ekspert fra Zürich, og aldrig har været på en sejltur før!
Jens Henrik vil gerne med en tur over Atlanten for at få den oplevelse med! Rune var blot frisk og sprang til da muligheden viste sig!

Efter en større proviantering i HyperDino, forsøgte Jens Henrik og jeg, at få fjernet det sidste tovværk, som havde sat sig fast i vores bovpropel. På med dykker udstyret, og ned i vandet! Ivrigt assisteret af Allan og Rune, der ellers var i færd med at gøre båden sejlklar, lykkedes det os dog ikke.
Lidt reb fik vi af, samtidig med lidt hudafskrabninger på hænder og et lidt ubehageligt snit i en hånd, men måtte opgive uden at have løst problemet.
Det må så klares når vi får båden på land, når Dufour værfter i Frankrig endelig vågner op og ekspederer vores ordre - den manglende reservedel nåde i hvert tilfælde aldrig frem til Pasito Blanco. Håber de når at får den frem til Sao Vincent på Kap Verde.

Vi havde en ide om at sejle fra Gran Canaria kl. 13:00, med det 'overraskende' skift til vinter tid (godt vi fik gaster med, som kunne oplyse os om det!), passede det glimrende med, at vi kastede fortøjningerne kl. 13:00, efter den sidste vejrfil var hentet på cafe i Playa del Inglese!

Håber vi kan få gasterne til at give deres indtryk videre her på bloggen..?

| | More
10/18/2011 | lars hallgren
Hvor længe bliver i på Gran Canaria. Jeg kommer dertil den 20/10 2011. Det kunne være sjovt hvis vi kunne mødes.
10/22/2011 | Line
Dejligt at besøge jer :) Og tak for de pæne ord og undladelsen af Naughty - i ved... Haha.
11/06/2011 | Linda
Der kommer en del illegale afrikanere til Gran Canaria via søvejen.....derfor er politiet meget opmærksomme på kysten......Men selvom I har fået farve, ligner I da ikke just senegalensere :-) Mange hilsener fra DK m tåget vejr og plusgrader endnu.
At tage beslutningen, planlægning, udstyr, mv.
Per Horn
10/18/2011

Beslutningen
Vi havde selvfølgelig talt om en jord omsejling mange, mange gange. Første gang vi talte seriøst omkring det var i 2005, hvor værtsparret hos et Syd Afrikansk B&B netop var vendt hjem, efter de havde sejlet varmtvandsruten.
Da vi så mange år senere blev enige om, at vi ville sælge hus, blev der mere seriøsitet bag ordene. Hvis vi ville sejle skulle det være nu! Før vi fik etableret os i en ny lejlighed, et eller andet sted.

Vi snakkede frem og tilbage i ca. 6 måneder. Der er rigtigt mange argumenter for ikke at tage af sted!
Men rigtigt mange af dem holder jo ikke når det kommer til stykket! Vil vi af sted, vil vi af sted! Og så skal det være nu! Netop inden vi bliver etableret igen og ikke mindst for gamle!

Vi tog derfor beslutningen, og ikke mindst fik sat en dato på!

Vigtigt at få dato på - så kommer du afsted!

Planlægning
Datoen blev dog rykket et par gange, efterhånden som vi satte os mere og mere ind i, hvad det kræver. Bla. fandt vi jo ud af, at Atlanten helst skal krydses når passat vinden passer, dvs. oversejling skal gerne påbegyndes november/december. Desuden er det en god ide at komme over Biscayen før september, da der ellers kan sætte for mange efterårs storme ind.

Vi planlagde hurtigt små sekvenser vi skulle igennem undervejs. Først få huset solgt, få duelighedsbevis, Yacht Skipper 3 eksamen og VHF radio kursus på plads. Derefter deltage i FTLF vintertræf, for at få en masse gode råd og information omkring langturssejlads, og ikke mindst få købt båd.

Mange erfarne sejlere grinede lidt af os, når de spurgte om hvilken båd vi havde, da de hørte, at vi ikke havde købt den endnu! Der var flere, der når vi talte med dem, havde brugt et flere år på at klargøre deres båd og planlægge turen - så det mente de ikke vi kunne nå! Vi havde jo kun et halvt år tilbage inden vi skulle sejle ifølge planen!

Vi var dog meget fortrøstningsfulde! Vi havde planlagt turen, huset var solgt, og vi boede i en fremlejet lejlighed. Så det skulle nok falde på plads.

Båden fik vi købt og sejlet hjem i Påsken, så havde vi 3 måneder til at lave, hvad der nu skulle laves på den.

Det sidste punkt på hele den lange liste med opgaver, var at sælge vores Polo. Vi ville jo gerne beholde den indtil sidste dag, da vi skulle have en masse ting kørt ombord.
Og selv det faldt på plads præcist som det skulle! 5 kvarter før vi havde inviteres familie, venner og bekendte til afrejse reception i Svanemølle havn, blev bilen solgt! Penge udvekslet mod nøgle, dokumenteret via fotos taget med min iPhone, da vi hverken havde pen eller papir i nærheden!
Det skal dog siges, at alternativt havde vi garderet os med en ven, der kunne have solgt bilen for os, når vi var sejlet.

Vi var utrolig heldige med vores plan, der var ikke meget der skulle være gået galt, for at det havde givet problemer.
Hvis huset ikke var blevet solgt på det tidspunkt det skulle...
Hvis Allan ikke havde fundet netop vores drømmebåd i Wales på det tidspunkt, og til den pris...

Det absolut sidste der faldt på plads var afhentning af ejer bevis og moms bevis for båden. Det skete hos FTLF kontakt på vej ud gennem Limfjorden!

Selve sejlruten kopierede vi i store træk fra de mange input vi kunne finde på nettet. Vi lavede en meget detaljeret rute for den nærmeste fremtid, og justerede med det input vi fik undervejs. F.eks. havde vi pt. kun overordnet for Caribien, så vi ved hvornår vi ville kommer til Barbados, og hvornår vi sejler ud gennem Panama kanalen. Ruten falder mere og mere på plads, efterhånden som vi får input fra mange undervejs, og så den passer på dato med de gaster der skal på- og afmønstre.

Gaster
Vil vi have gaster med ombord eller ej? Hmmm..?

Der er fordele og ulemper ved gæster! Familie og venner vil vi selvfølgelig gerne have med! Men hvad skal de så betale?
Normalt plejer familie og venner jo ikke at betale, når de kommer på besøg. Heller ikke hvis vi er i sommerhus en uge. Men hvis de skal med på en sejltur, koster det jo en del penge - Penge som i sidste ende vil forkorte vores tur, hvis vi skal betale for dem...
Så familie og venner, skal altså betale det sammen som andre gaster. I bund og grund drejer det sig jo udelukkende om, at vi deles om udgifterne.

Det er jo dejligt, at få en gast med. Nyt input, nyt at snakke om! Inspiration til køkkenet, måske kan vedkommende fortælle en helt masse om at sejle en båd, og være med til at bestemme sejlplanen?
Det er her vigtigt at huske på, at turen skal være en positiv oplevelse for gast såvel som for fast besætning.

Men samtidig bliver din egen plads på båden jo indskrænket, og du skal pludselig til at forholde dig til personer du måske ikke kender.

Vi valgte at have gaster med på ca. halvdelen af vores tur, så der er plads til begge dele.

FTLF har udgiver Gastehåndbogen og Skipperhåndbogen, samt bogen Psykologi Ombord - de kan alle anbefales. FTLF jo selvfølgelig også glimrende til formidling af gaste-skipper kontakt.

Vi har i forbindelse med, at gaster flyver ud til os i verden, fremstillet en skabelon til et Boarding Pass, så gasterne nemmere kommer forbi immigrationsmyndighederne i landet.

Udstyr
Både på FTLFs vintertræf, og fra hvad vi hørte undervejs, havde vi dannet os et overblik over hvad udstyr vi ville have med. For at det skal være økonomisk muligt, er det nødvendigt, at sætte grænsen et sted.
Vi har mødt mange sejlere undervejs, som har prioriteret anderledes, så det skal vurderes nøje hvad der er nødvendigt.
Noget af det udstyr vi ville have med, var allerede på båden da vi købte den, andet kom til undervejs.

Generelt har vi undervejs på vores tur konstateret, at det meste udstyr med fordel kan købes billigere i udlandet. Dertil skal dog siges, at det tager tid ved computeren, at få alt bestilt og betalt på forhånd. Alt skal bestilles og betales på forhånd, de udvalget i udlandet ikke er så stort som i de fleste butikker i Danmark.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at prisen skal undersøges på forhånd. Selv om der f.eks. er told frit på den Engelske Kanal Øer, er det bestemt ikke billigt der! Minus 25 % i told og afgifter, plus 28 % i ekstra avance! Vores erfaring!

Udstyr der var på båden, som vi ville have købt, hvis det ikke havde været der, kan nævnes:
• Dinghy
• Påhængsmotor (som vi dog solgte, for at købe en mindre model). En mindre model, med benzintank i låget, og i en størrelse så én mand kunne løfte den ned i dinghyen og få den på plads
• Kortplotter, separat for kahyt (kortbord) og i cockpit

Udstyr, vi ikke ville have købt, men som vi efterfølgende er blevet meget glade for:
• AIS. Det er dog en utrolig dejlig anordning! Den er koblet sammen med kortplotteren, og vi får information om de andre skibe der er i nærheden. Dog har de fleste fiskerbåde ikke en AIS - det burde de!

Udstyr der var på båden, som vi ikke bruger:
• Mikrobølgeovn. Den blev fjernet fra båden, som noget af det første
• Navtex. Vi bruger den ikke, men kan muligvis være meget brugbar
• Konverter fra 12 V til 230 V. Med de 5 batterier vi har ombord (plus to til bov propel/ankerspil), har vi alligevel ikke strøm nok til meget 230 V's udstyr

Udstyr vi har købt/anskaffet:
• Vindmølle. Vi valgte en Rutland 913. Der er siden kommet en model 914 til, som vi ikke kender. Den model vi købte, valgte vi hovedsagligt ud fra dens meget støj svage karakter. Den er ikke så køn, som mange andre, men vi har virkelig hørt modeller der larmer! Desuden monteringsstativ, som var ekstra langt, så vi var helt sikre på, at bladene ikke kunne ramme os, selv om vi står op på agterdækket
• Solpanel. Vi købte en udgave som kan forme sig omkring vores sprayhood eller bimini, hovedsagligt, de vi ikke kunne finde et sted, hvor vi kunne sætte de 'faste' modeller på, uden de var i vejen!
• Watermaker. Surveyor manuel udgave - håber ikke vi får brug for den, da den hovedsagligt er til at tage med i redningsflåden.
• Satellittelefon: Inmarsat Pro - en masse problemer. Vi har fået den til at virke, men ville i dag klart gå efter den seneste model af en Iridium
• Bimini der passer til båden, så vi ikke bliver helt brændt af i solen (helt uundværlig!)
• Vandkoger. Så sparere vi på gassen i de havne, hvor el er gratis eller inkluderet i havne afgiften!
• OpenCPN til navigation på vores PC
• Ekstern GPS mus til at benytte sammen med OpenCPN (plus en ekstra)
• CM93 kort til OpenCPN
• 2 stk. eksterne harddiske til vores to PC'er, så vi har fuld backup af begge, og masser af plads til lydbøger, film og ikke mindst musik
• Opladere til cigartænder stik på båden, både til USB opladning og dedikeret strømforsyning til vores laptops
• Ekstern Wi-fi antenne. Har set en model på nettet (US), men de har desværre ikke kunne levere til DK. Har derfor købt en ekstern Wi-fi USB stik, med ekstern antenne, der kan anbringes udendørs. Giver ca. 12 db forstærkning af signalet (det er meget), og 10 dobler ofte antallet af mulige net
• Blog adgang hos Sailblogs.com. Da vi først så på den, så den ud til at opfylde vores formål. En dedikeret hjemmeside løsning ville være meget mere fleksibel, men også kræve mere tid til vedligehold
• Automatiske redningsveste, plus 3 hæftende sikkerhedsliner
• EPIRP. Et dejligt sikkerhedsudstyr som vi ikke ville være foruden
• To sæt fuldt udstyret dykkerudstyr inkl. kompressor, så vi selv kan fylde flaskerne op igen. Vi skal jo netop nyde det på Enjoy!
• Nu er vi ved, at finde en spiler stage til vores nye genaker. Og det er ikke nemt på Kap Verde!

Udstyr vi har undladt:
• Vindror. Kunne være rigtigt godt at have! Men vi har selvstyre/autopilot som klarer opgaven glimrende. Dog bruger selvstyren til tider megen strøm - mere strøm end solpanel og vindmølle kan levere
• Papir kort (ud over oversejlingskort)
• Kortbølgeradio. Koster en del i anskaffelse og kursus for at måtte benytte. Kunne have været god, at have da den giver mulighed for gratis downloading af GRIB filer. Kan desuden anvendes til (korte) mails og opdatering af position på evt. blog
• Brandslukkere, Vi har et brandtæppe og 3 små slukkere ombord. Det kunne måske være en god ide, at have en yderligere slukker i hver kahyt

Der er altid en afvejning mellem økonomi og lysten til at købe flere dimser. Jo flere dimser, jo sikre eller sjovere - men også dyrere, og flere ting der kan gå i stykker!
På nettet hos FTLF findes der virkelig megen brugbar information, og rigtigt mange mennesker som gladelig giver deres erfaringer videre. Et medlemskab her, og deltagelse i vintertræf er et must!

Økonomi
Vi lavede selvfølgelig (?) et budget før vi sejlede hjemmefra. Første gang på det tidspunkt hvor vi drøftede muligheden, og senere meget mere detaljeret. Det ville jo være rart, at vide hvor meget vi kan brug undervejs, og hvor meget vi har, når vi kommer hjem.
Desuden følger vi løbende op på hvad vi bruger pengene til. Det gør vi både fordi det er interessant, for at kunne give vores erfaringer videre - og for at kunne afregne med gaster :O)

Den absolut største post på listen er mangel på løbende indtægt! Men den bliver delvist opvejer af manglen på faste udgifter! Det koster virkeligt mange penge at afdrage på et hus!

Vi blev begge lidt overrasket over vores mad budget. Oprindeligt havde vi satset på ca. 120 kr. pr. dag, men er her ved vores farvel til Europa oppe på ca. 40 kr. pr. dag - og vi sparere ikke på noget!
Dertil kommer selvfølgelig div. alkohol og restaurant besøg (de går dog begge på en anden post end mad!).

At holde hinanden ud
Vores glimrende underviser på Yacht skipper3 kurset, som virkelig havde sejlet meget og en sømand i blodet, ville ikke på langtur med sin kone! Som han sagde "Jeg har kun kendt hende 22 år, så det er ikke godt at vide, hvad hun vil gøre når vi har været 6 dage på åbent hav hen over Biscayen - det tør jeg sgu ikke!"

Vi er enige om, at det er det vi vil - og betale hvad det koster! Det koster både økonomisk, familiemæssigt og på karriere- og venne-kontoen!
Vi har altid været meget sammen med både venner og familie, så her savner vi virkelig den sociale kontakt vi tidligere har haft. Dejligt der er så mange, der kommer på besøg undervejs!

Begge skal være tændt på idéen. Jeg tror det vil give for mange problemer, hvis den ene blot tager med, fordi den anden vil!

Og så er det godt at være enige om samtlige punkter i ovenstående - eller måske endnu bedre, at kunne blive enige undervejs!

Mange gange undervejs bliver det hårdt. Fysisk hårdt efter et par dage med stormvejr, og psykisk hårdt at være så længe væk fra alt det kendte. Så er det meget bedre, at kunne støtte hinanden end at bebrejde den ene for hvad der nu måtte være galt! Det gælder vist altid - ikke kun på en båd!

Mere...
Har du spørgsmål, står vi gerne til rådighed for, at uddybe eller evt. give adresser på de indkøbs steder vi fandt undervejs, havde gode indkøbsmuligheder, dykker eller udflugts muligheder.


| | More
Mohammedia - Las Palmas
Allan
10/04/2011

Turen Mohammedia/Las Palmas.

Torsdag den 29. september kl. 17.30 lagde vi fra kaj i Mohammedia. Efter fordelingen af de sidste dirham i drikkepenge til havnepersonalet, som blev meget glade, sejlede vi igen af sted med en sidste formaning fra havnemesteren. Vi skulle passe på, at der op til 20 sømil fra land, nemt kunne ligge fiskere, som ikke havde lanterne på. Da solen gå ned ca. 18.30 og vi skyder en fart på ca. 5 til 6 knob, vil vi tilbringe en del tid i mørke inden vi var helt ude af farezonen.
Vi så ikke nogen. I giver fald må de have skyndt sig væk ;-)
Men tidligere, da vi ankom til indsejlingen til Mohammedia tidligt om morgen, så vi godt nok flere fiskere da solen stod op - også mange flere end der var en time for inden solen stod op!

Turen forventes at tage ca. 4/5 dage. Vinden er sparsom, så motoren går en del. Da vi kun har 180 liter disel ombord, kan vi ikke altid slå motoren til og give den fuld gas. I givet fald, vil vi hurtigt få bugt med vores lager af diesel. Men ved at bruge motoren ved ca. 1.100 omdrejninger pr. minut, sættes brændstofforbruget betragteligt ned - og vi kan derved have glæde af motoren i rigtig mange timer.
Når havet er næsten helt blankt og uden bølger, er der heller ikke så megen modstand fra bølger og vind, hvilket gør, at båden alligevel skyder en meget fin fart, som ligger på mellem 5 og 6 knob. Til forskel fra når vi sejler for sejl, og det går rigtig godt, skyder vi nemt en fart på mellem 9 og 10 knob. Omregnet til km/t - så svarer det til lidt over 18 km/t. Men det er altså farten når man sejler. Og den kvikke, vil hurtigt kunne se sig selv overhale os på cykel. ;-) Men det er ikke så behageligt hele jorden rundt! ;-)

Vi får vel kun sejlet med sejl på lidt over en 1/3-del af turen fra Mohammedia til Las Palmas, hvilket ikke særlig meget i betragtning af at distancen er lidt over 550 SM. Det er i øvrigt vores længste distance ind til nu! Det meste af turen parallelt med, hvor afstanden i snit har været 40 sm.

Det gode, ved at sejle for motor, at morgenbadet foregår i varmt vand. Selv om vandet i tankene er godt oppe i 20'erne. Den temperatur afspejler jo vandtemperaturen ude i havet, som næsten ikke er (sorry venner) til at holde under de 30 grader! Desværre kan vi ikke mens vi sejler gøre brug af det dejlige badevand på grund af bådens fart. Men vandtemperaturen sætter jo også sit præg på lufttemperaturen, som vel er på ca. det samme.
Grunden til at vi er så gode til at observere vandtemperaturen, er at der i båden er indbygget et termometer, som sidder under båden (ca. 70 ca. under vandoverfladen) og temperaturen kan hele tiden ses på et display i cockpittet.

Dagene kommer til at ligene hinanden lidt. Når klokken bliver 22. starter vores vagtturnus. 1. mand tager de første 3 timer, derefter 3 timers søvn - og sådan skifter det så indtil næste formiddag kl. 10, hvor vi begge 2 har haft 2 vagter og mulighed for at sove i 6 timer. Det betyder så også, at der hen over middag godt kan blive behov for en lille morfar! ;-) Herudover, bliver der så læst bøger, pudset båd, lavet mad, holdt orden, udført små reparationer og skrevet mails, som så kan være klar til afsendelse når vi igen (måske) har adgang til net.
I et par få havne har der været udmærket internet. Nogle gange har vi måtte slæbe computeren op til en cafe med Wi-fi. Men her kan vi jo ikke sidde i timer og surfe rundt, når der også skal downloades vejrfiler og oploades blog-indlæg ;-) Så er det godt allerede at have skrevet et par mail, som er klar til afsendelse, når vi kommer i havn.

Èn af det store dage på sejladsen var lørdag den 1. oktober, hvor kaptajnen kunne fejre sit 25 års jubilæum i banken. Per holdt bank-talen, så jeg ikke skulle gå glip af denne. Receptionen var meget lille, da der kun kom 2 inkl. jubilaren! ;-) Men GT'en var rigtig god, som var kommet på bordet i dagens anledning. Inden dagen, havde banken sendt en mail, hvor de skrev, at de ville indsætte gratiale på kontoen nu, selv om jeg teknisk set først har jubilæum, når jeg kommer tilbage den 1. oktober 2013 efter orlov. Sådan - Danske Bank!
Så der vil blive nydt en god middag i Las Palmas, hvor kaptajnen vil invitere ud ;-)

Herudover gav fiskestangen senere på dagen den klikkende lyd, der betyder, at der bliver halet line ud - der er bid!
Jo, jo - der var bid, denne gang var det ikke en terne, men en tun! En rigtig fin én på lige under 40 cm, hvor der var masser af kød til 2. Vi blev så befibbede, at vi helt glemte at tage et billede! Men der VAR altså næsten 40 cm.!
Det store fiskenet, blev ivrigt holdt under, da den blev løftet op af vandet. Og efter at vi havde fået krogen ud af kræet (og nettet), måtte den af med hovedet, så den kunne blive renset og komme på køl, og blive klar til aftensmaden.

Næste dags store begivenhed, var da vi med få meters afstand sejlede forbi noget der først lignede en hat. Da hatten viftede med det ene forben, lignede det mere en havskildpadde! Hvilket det selvfølgelig var!
Den var vel i størrelsesordenen omkring 40-50 cm meter lang - så den var ikke én af de store, men meget sjovt alligevel.

Delfinerne har derfor nu fået konkurrence om at underholde under sejladsen. De har selvfølge også med stor interesse har fulgt os efter Mohammedia ;-)
At se de store dyr boltre sig omkring båden, i flokke på kun et par stykker op til flokke med 20 til 30 delfiner, samtidig med vi kan høre deres hvin og typiske klikken er en livsbekræftende oplevelse. Men selv dette kan vi blive vant til. Vores kæmpe begejstring over at møde delfiner, er nu blevet erstattet af rorgængerens glæder over at have selskab, selv midt om natten.

I skrivende stund, er vi nu 20 SM fra Las Palmas. Vi har inden for det sidste døgn gennem disen kunne skimte Lanzarote og Fuerteventura på vores bagbordside.

Vi ses i Las Palmas! ;-)

| | More
10/10/2011 | Lotte Vissing Andersen
Sidder med et smil og tænker, at NU lyder det til I er gået helt ned i gear, og ikke længere er feriejublende. Ikke ment som noget negativt, nærmere omvendt, den følelse af RO kan man næsten ikke nå at få på sine 3 ugers sommerferie, men det der med at dagene tager hinanden, delfinerne klikker, maden spises og man nusser rundt og ikke keder sig, se DET må jo være det en enhver stresscoach sukker efter;-) Dejligt at følge med på den måde her. Herhjemme er det virkeligt blevet koldt. Jeg åbnede børnehaven i morges kl 6 og kørte fordi sådan en tavle med temperaturen på - 4 grader. Asger skal have sin vinterjakke på i skole i morgen! Brrr... Tror måske jeg køber et skrabelod!!! Bliver jeg da næsten nødt til altså! ;-) God vind og tanker fra Lotte i Horsens
Marokko
Allan
09/29/2011

Natten til søndag den 25. september kl. 03.30. Vi forlader nu Cadiz og begiver os hen over Gibraltarstrædet. Turen tager halvandet døgn, hvor det første døgn ikke byder på meget vind. Så det bliver en del for motor. Igen en super flot stjernehimmel, hvor Mælkevejen står tydelig. Så er det man godt kan føle sig lidt lille. Et par delfiner giver det karakteristiske piv/hvin, så styrmanden ved, at han har selskab - Det er hyggeligt! ;-)
Om morgenen inden vi kommer til Marokko, bliver vi budt velkommen af en stor flok store delfiner. De springer omkring båden og synes, at det er sjovt at ligge sig meget tæt på forstævnen og svømme på siden, se de kan kigge op på os, som står og hujer og vinker til de dejlige væsener. Delfiner gør altså noget ved én ved deres tilstedeværelse alene. Nogen vil sige, at man bliver glad i låget ;-)

Ved middagstid, mandag, er vi klar til at sejle ind i havnen i Mohammedia. Af andre sejlere og/eller rejsebeskrivelser, var vi gjort meget opmærksom på, at der nu der skal gives udtryk for vores taknemmelighed for hjælp (bestikkelse!). Så vi havde i Cadiz, købt rigeligt med cigaretter!
Vi kalder havnen over radioen, og melder vores ankomst. Og bliver bedt om at vente. Efter vi har cirkler rund i ca. en time, får vi at vide, at vi kan komme ind og bliver guidet ned til den ende af den pænt store havn, hvor yacht-marinaen ligger. Det viser sig, at være en noget mindre marina, som dog har rimelig faciliteter (toiletter og bad - og Wi-Fi, som er MEGA langsomt og er nærmest ikke-fungerende).

Vi får lagt til, og får af havnemedarbejderen, at vide vi skal afvente besøg af myndighederne. Efter ca. 1½ time kom en tolder ombord, som udfyldte et ark - og spørger os om vi har noget at fortolde, hvilket vi ikke har. Hvortil han siger OK og forlader båden - men beder os vente yderligere til immigrationsmyndighederne kommer på besøg.
Sååå kom der lidt senere endnu en herre, som stort skrev de samme oplysninger ned. (Bådens navn, reg. nr., længde, bredde, dybde, farve, vægt, land, hjemhavn, havnen vi lige er kommet fra, næste forventede havn, navne på passagerer, pasnumre, adresser, beskæftigelse og meget mere). Han spurgte også om vi havde noget at fortolde - og om vi havde våben ombord - hvilket vi selvfølgelig ikke har. Og så pakkede han også sine ting sammen og gav pænt hånd og bød os velkomne.
Så her står vi med alle vores smøger og fordommene! Hmm - men gad vide om vi ikke får brug for dem senere.

Vi fik set på Mohammedia, som er stor oplevelse at komme til (selv om her absolut intet er at komme efter...!). Det er selvfølgeligt et muslimt land, med alt hvad deraf følger. Men der er også meget snavset, og der er ingen der rigtig rammer de der skraldespande og affaldscontainerne, der er stillet op! Det ligger ikke lige i mentaliteten!
Her meget anderledes. Store flotte palmer møder os. Nogle steder er der meget pænt og ordentlig - og 20 meter senere, ligner det en hvis ødelæggelse. Men et spændende sted er det, hvor det er en stor fordel at have sine franskegenskaber i orden, hvilket vi ikke har! Men vi klarer den.

Efter at have udforsket byen, går vi igen ned til havnen/marinaen, hvor vi bliver kontaktet af én af de 2 medarbejdere der har vagten på marinaen. De forklarer os, at præsidenten for marinaen (ja - ja - der ligger ca. 40 både - så fald nu lige ned igen ;-) ankommer om en time, så de skulle gerne bruge vore plads. Det ville vi da ikke have meget i mod, hvis det ikke lige var fordi, det nu var bulderragende mørkt og meget sent. Men det indvilgede vi i, og sagde, at vi ville flytte båden. Men hvad vi ikke havde forstået, var, at de allerede havde flyttet båden!
Heldigvis tydeliggjorde han det, inden vi gik ned på flydebroen. Det var her, at kaptajnen blev lidt stram i masken og måtte næste dag, fortælle havnemesteren, at såfremt vores båd skulle flyttes igen, ville det være en rigtig god ide, at det sket med kaptajnen ved rattet!!!

Næste dag, tog vi en tur til Casablanca, som ligger ca. 25 km. fra Mohammedia. Her tager vi toget, som kører til tiden, og som i øvrigt er pænt og nydeligt. Ind imellem kan dog i togstammen findes vogne, som har en del år på bagen.
I Casablanca, gik vi en lang tur, og bl.a. på Ricks Cafe, som nogle husker fra en filmklassiker. Casablanca var noget rodet og støvet. Vi var bl.a. på et marked, som godt nok bød på alt. Men hvor omgivelser var meget slidte. Vi havde nok et nok et film-romantisk billede af Casablanca liggende i baghovedet, som ikke helt blev indfriet. Det skal dog dertil siges, at de p.t. bygger på en havnefront, som ser ud til at blive rigtig flot!

Selv om vi var god slidte af den lange gåtur i Casablanca, tog vi os alligvel sammen til at få samlet vores vasketøj få det bragt op på et renseri. I Morocco er møntvaske ikke så udbredte.

I går, onsdag, gik turen så til Marrakesh. En lidt længere tur på 3,5 timer i tog. Så vi måtte op kl. 05.00 for at få noget ud af dagen (Det er hårdt at være i land ;-).
Det var en noget anden oplevelse. Marrakesh virker som handelscentrum for den sydligere del af Marokko. Her var det en meget velplejet by, som mødte os, hvor der er tænkt over arkitektur, miljø og turister.
Vi var blandt på et meget stort marked i Medina (den gamle bydel), som har en sand labyrint af gange og smalle stræder. For hver anden meter - eller kortere - ligger der en bod, som er ejet af en ihærdig sælger. Som taget direkte ud af en film. Det er ikke et sted, hvor vi skal lade øjnene hvile på en vare, for mange splitsekunder, inden det bliver opfanget af sælgeren, som så går i gang med én. Der blev det godt nok sagt "No - thank you" mange gange. I Marrakesh, var de i øvrigt ofte vældig gode til engelsk.
Men vi købte dog sandaler, krydderier og duftblogge, så båden dufter rigtig godt! ;-)
Hvis turen engang går til Marokko, vil vi anbefale et besøg i Marrakesh!

Desværre nåde vi ikke at komme tilbage inden vores vaske lukkede kl. 20.00, så vi gik godt trætte tilbage til båden.
Det var her vi fandt ud af at, vi nu skulle have ny procedure for at gå ombord og indføre ting på båden. Vi undrede os over, at vi ikke havde set dem før - men i går aftes var de altså fremme - altså de der kakerlakker!!! Lige midt på asfalten løb de rundt - 4-5 cm lange - ja så store, at de ikke bevægede sig så hurtigt - og så alle dem vi ikke kunne se! ;-)
Så fra nu af, skal skosåler skylles i saltvand, ligesom alle varer skal tages ud af al emballage inden de kommer ombord. Her kan der nemt skjule sig små kakerlakker og æg. Al frugt skal i øvrigt også skylles grunddigt inden de kommer ombord.
Vi gider ikke have kakerlakker ombord!

I dag torsdag den 29. skal vi have hentet vores vasketøj og handlet ind, så vi kan sejle af sted til Las Palmas, som ligger 3-4 dages sejlads længere syd på!

| | More
10/03/2011 | Heine
Hvis I fanger en af de delfiner, har I da tunfisk til et par dage :)

Nyere indlæg ]  |  [ Tidligere indlæg ]

 

 
Powered by SailBlogs