Cabo Verde
15 November 2011
Per Horn
Sao Vincent, lørdag 5. november
Ca. 10 SM før vi kom til Mindelo Marina, havnen på Sao Vincent, så vi 3 rygfinner i bølgerne. Det var 3 store spækhuggere der svømmede gennem vandet - vi så dem på nogen afstand flere gange, før de forsvandt bagud i horisonten! Spændende!
I havnen blæste der meget op, idet der er en masse fald vind hen over øen. Men heldigvis kunne vil sejle stille og roligt om i vinden og lægge til ved en flyde ponton. Lige ved siden af 3 svenske gutter, som vi efterfølgende har talt en del med.
De ældre svenske herrer havde for øvrigt på deres tur hertil passeret øen Hierro i Gran Canaria. Lidt for tæt på! De blev jaget bort! De havde godt nok set at vandet var noget anderledes, nærmest lidt grumset og uroligt. Hvad de ikke vidste, var at der er en vulkan der bobler under havets overflade her! Vi har efterfølgende læst i Danske aviser, at Gran Canaria er ved at blive udvidet med en ø yderligere...?
Sao Vincent er meget forskelligt fra Gran Canaria. Landskabet er nogenlunde det samme, men så holder ligheden op! Vi er så heldige, at der helt uvant har været regnvejr for 3 uger siden, så det hele er meget grønnere end normalt for denne årstid. Her plejer kun at være gråt og brunt! Og så er det et meget Afrikansk ø! Flotte sorte indbyggere, og et par enkelte hvide iblandt - og det er næsten altid sejlere.
Der er meget fattigdom på øen, meget tiggeri, og et meget lille vare udvalg i dagligvare butikkerne.
Rune har en kammerat, hvis onkel bor her på øen. Onkel John tilbød at vise os øen, og vi fik en spændende køretur! Deres egen lille Coco Cabana beach midt i byen! Golfbaner som den eneste af sin slags i verden ikke har grønne greens men ler-røde! Kæmpe bunker af høstede sneglehuse på standen - Bozou som er en dejlig snack! Lavabjerge langs vandet med sammenfaldne sider og skarpe skær ud i vandet! En superlækker strand med 4 til 7 meter høje surfer bølger! Og endelig øens tidligere fængsel, anbragt med en fantastisk udsigt på det højeste punkt i byen Mindelo, som nu er ved at blive bygget om til kasino.
Santo Antao
Onkel John anbefalede os en tur til øen Santo Antao, og arrangerede straks med en bekendt, at han skulle køre os rundt der onsdag! Det var intet indre end en fantastisk oplevelse! Først nordpå langs vandet, med pauser i de små byer. En utrolig by helt på nord spidsen af øen, Ponto do Sol - her kom en snorkel dykker op af vandet med ca. en meter line fyldt med fisk i alle farver! Hjemturen forgik hen over øen, med hårnålesving der slår alt, jeg har oplevet i Norge tidligere med flere længder. Samtidig med de skarpe sving og de meget dramatiske bjerg formationer, var der tale om fald på flere hundrede meter, somme tider på begge sider af vejen samtidig! Et enkelt sted holdt vi ved et gammelt vulkan krater, med et lodret fald på ca. 400 meter (det kan ses på billederne, at Allan gør hvad han kan for at holde fast ved en stor sten i vejsiden, da han kikker ud over afgrunden :O)
Trætte og mætte af indtryk tog vi færgen retur til Mindelo, hvor aftensmaden stod på lokal Pizza.
Santo Antao. Igen...
Efter vi er blevet bekendt med byen, er vi efterhånden ved at kunne finde madvarer ok til at proviantere til den fortsatte Atlanterhavstur. Det er blot med at finde de rigtige ting hos de rigtige købmænd og markeder. Flere varianter af kartofler, mango og papaja og en ost, der er en variant over gede-mocarella-parmesan-fetaost og så dåseleverpostej!
Vi er i flere henseender ved at blive kendte på øen. Mange af de indbyggere vi efterhånden har talt med, hilser vi på rundt i hele by billedet - og da de er et meget gæstfrit, hjælpsomt og venligt folkefærd, er der rigtigt mange vi har hilst på! Og flere vi ikke har talt med, har åbenbart hørt om os alligevel!
På en bytur fredag aften, talte vi med flere fyrer på en bar, som åbenbart havde hørt om os bl.a. fra medarbejderne i havnen. I øvrigt den bar som tilfældigvis var samlingssted for byens ladyboys!
Det blev til for megen grog den aften!
Efter anbefaling fra nogle franskmænd planlagde vi sejltur tur til Santo Antao igen. Her skulle være en flot strand med mulighed både for snorkling og dykning - og en restaurant med et anbefalesværdigt grill tagselvbord ejet af en Amerikaner.
Vi kom dog aldrig i land! Vi var ikke helt sikre på at vi havde fundet den rigtige strand/restaurant da vi skulle lægge for anker, og pålandsvinden var lige lidt forstærk til vi ville vove det! Afstanden til stranden fra ankerpladsen ville være ca. 20 meter pga. de meget stejle bjerge, både over og under vandet.
Så vi hoppede en tur i det nu 35 grader varme vand, og returnerede til Mindelo.
Og så er det Atlanten igen!
Vores gast Rune afmønstrede mandag for at flyve hjem til Zürich. Niels Weber er netop ankommet fra et 5 grader varmt Danmark, og syntes det er overvældende her :O)
Vi stikker i morgen onsdag den 16. nov. over Atlanten. Regner med at være fremme om 16 til 21 dage, men det kan jo blive senere, i tilfælde der er vindstille undervejs.