Barbados
05 December 2011
Per
Jubii – Barbados
Efter vi blev fortrolige med igen, at gå på en "ikke gyngende grund”, åbnede der sig en smuk ø! Og en rig ø. Sammenlignet med Kap Verde, er der mange flere penge mellem hænderne på folk her. Men priserne er næsten de samme alligevel. Og med supermarkeder med masser af varer på hylderne – et rent slaraffenland!
En af de første ting, som røg i indkøbsvognen var Aunt Jemima’s mix til amerikanske pandekager med tilhørende sirup. Præcis lige som vi gerne ville kunne lave dem selv. De stod ikke længe på lager på båden. Allerede dagen efter blev den tilberedt til morgenmad. Uhmm!
De første par dage på øen, slentrede vi bort, med masser af svømmeture i det meget blå, og meget varme vand. Mange små turer ind i byen, lidt cafe og restaurant besøg – i det hele taget gjorde vi hvad vi kunne, for at falde ind i stemningen her. Utrolig søde og venlige mennesker med overskud over alt. Rigtig god stemning. Ikke underligt, at mange godt kan lide Caribien.
Befolkningen på Barbados er altså overvejende et flot folkefærd. Også selv om at udbuddet af kolonialvarer er eksploderet og nu er kommet nærmere de amerikanske varer med masser af sukker og kalorier i.
Som på Kap Verde blev vi kendt omkring vores strand, og hilste på flere kendte dagligt. De ’handlende’ her, kunne tilbyde alle former for fest-remedier! Det kunne jo være…?
De tilbød det hele! Hvidt, grønt, rødt, speed og coke! Men kunne dog også forstå manglende interesse. Og så var det bare ”Okay mannnnnn” og så videre.
Fem dejlige dage blev det til på Barbados. Dagen inden afrejse, fik Niels og Jens Henrik provianteret så rigeligt, samtidig med at Allan og Per tjekkede ud hos immigrationsmyndighederne.
Begge opgaver var en lang proces, ca. 2 timer for at tjekke ud, og 3 timer for at købe ind. Dog skal det siges, at både Allan og jeg blev sendt i den toldfrie et par gange for at købe spiritus til et par lokale, som arbejder på havnen! Lovligt? Hmmmnnn. Venligt? Helt sikkert?
Det var i hvert fald svært at sige nej på grund af den store gæstfrihed og venlighed, som vi i dagene var blevet mødt med. Og de blev i hvert fald meget glade for at kunne supplere en flaske eller flere til aftenens festlige lag.
Vi havde egentlig planlagt at sejle fra øen fredag den 3. december, om aftnen. Men pga. vores indkøb og immigration udsatte vi til lørdag. Så fik vi også tid til en guidet tur rundt på Barbados, og Per deltog i 10 km. Barbados Run lørdag eftermiddag – Come for the run, stay for the fun!
Turen rundt på øen forgik i en lille minibus, med en meget flink og venlig chauffør. Slet ikke samme type som da vi kørte op til vaskeriet! Flot minirugbrød og chaufføren havde flere guldudsmykninger på hans fortænder. Jo – det var som at være der selv! ;-)
På turen så vi de flotte rigmands villaer lange vestkysten, den store havn på den nordlige del af øen (fortrinsvist for store – meget store – motorbåde). Luksus hotellet, som Tiger have fuldt booket til sit bryllup. Et lille slot af et hotel, som stod færdig for ca. 5 år siden, men endnu ikke taget i brug (?), og en af de små Country Clubs.
Kørte derefter tværs over øen, for at komme til det højeste punkt, hvor hele vestkysten kan ses. Forinden skulle vi dog lige omkring en meget lokal bar, for at smage Mount Gay Rum. Per skulle ’kun’ have øl, da han som sagt skulle løbe senere på dagen. Der blev bestilt 3 rum, men det blev naturligvis serveret i en hel falske til forsamlingen. Samtidig blev der konverseret med de lokale, hvor en var meget interesseret i en tjans på båden!
Sekunder før det højeste punkt, udbrød James, vores chauffør, at vi skulle lukke øjnene. Vupti, så var vi ude af den jungle lignende skov, og havde et pragtfuldt view ud over hele øen! Smukt!
Naturligvis var den også en ’kunstner’ der, som solgte lidt af sine ’egne’ produktioner af halskæder, armbånd mv.. Flotte varer, hvor ingredienserne var muslinger, hajtænder, perler og meget andet. Der blev indkøbt lidt. Måske var det rommen som gjorde sin virkning? Men det var flotte sager!
Ud over at James også hjalp os med at få vores flaskegas fyldt, gjorde vi gjorde holdt flere steder undervejs. Bl.a. ved en sukkerrørsmark, hvor vi smagte på de friske sukkerrør. På trods af at de ser meget tørre ud, smager de som uparfumeret marshmallows, men med en meget porøs træstruktur. Og meget saftigt!
Under vores Atlanterhavs overfart, havde vi snakket en del om det tang der var i vandet. Ingen af os var klar over, der ville være søgræs her. Vi troede det kun voksede i Sargassohavet, omkring Bermuda. James fortalte, at det tang vi kunne se på stranden var helt nyt. Det var det første år de overhovedet havde set det. Mon der er noget om den globale opvarmning?
Senere på dagen var det meget sjovt at være med i løbet, som var virkeligt flot arrangeret. Fredag var der Run for Fun, lørdag 10 og 3 km, og afslutning søndag med ½ og hel maraton. Flot markeret rute, med alle km. mærker, start til tiden, afskærmet for alt trafik – helt eksemplarisk!
Per kom igennem blandt den første tredjedel, på trods af den manglende træning de sidste 4 måneder, men det var meget varmt! Godt løbet!!
En af de sidste dage, hvor Per ventede få minutter på de andre, smuttede han omkring nabo restauranten til vores stamrestaurant Lobster Alive. Den var en del anderledes! Ville blot tjekke om vi skulle spise der, og blev straks inviteret indenfor, selv om de have lukket! Skulle da lige smage en Mount Gay Rum! Jeg skulle selv hælde op, og tog kun en bundskraber! Det syntes kromutter var pjattet, så hun tog affære og fyldte glasset! Helt! Det ville jo være uhøfligt ikke at drikke det (som om det var en option!), så jeg fik en snak med klientellet, som jeg nu så alle var meget påvirkede – ligeså påvirket som kromutter! Men fik da et par historier med på vejen, omkring sejlads, restaurant og Barbados! Et helt lille eventyr på 6 minutter!
Og så var jeg beruset de næste par timer! Både af rommen og endnu engang af den utroligt gæstfrie tilgang der er til fremmede på øen!
Igen var det en sjov følelse, da vi sagde farvel. En helt ukendt ø for få dage siden, nu en ø, som vi selvfølgelig ikke kender, men dog en ø, hvor vi har fået et meget godt indblik i kulturen og de sorte mennesker der bor der - kun den sorte del af befolkningen! De hvide opholdt sig ikke meget i Bridgetown, ud over de ældre Amerikanere vi så, da vi besøgte den lokale Yacht Klub.
Som en af de taxa chauffører vi kørte med sagde, Barbados er det smukkeste sted i verden!
Union Island
Af sted fra Barbados efter mørkets frembrud, med retning mod Union Island. Ca. 120 SM til de næste trope øer og Tobaco Cays.
En rolig tur, dog med alt for megen motor sejlads, da der ikke var megen vind.
Ankom til Union Island kort tid før sol nedgang, og blev selvfølgelig mødt af en venlig indbygger i bås, dom kunne gelejde os hen til den nærmeste mooring bøje. Samtidig ville han gerne sælge os noget diesel – det skal jo løbe rundt!
Allan smuttede i land, men immigrationen var lukket for i dag, men han kunne jo lige tjekke diesel prisen i land. Der var dog ikke noget der tydede på at bådsmanden ville snyde os!