St. Vincent
På St. Vincent blev vi igen mødt af en mooring bøje udlejer. Men han ville nu snyde os for meget! Så vi endte med en plads hos SunSails marina, hvor der både er vand, strøm, net og bad :O)
En hel del mere civilisation end Bequia - dvs. mere vestlig og ingen krydstogts skibe, der dagligt ligger til her.
Dejlig havn, som nævnt med masser af faciliteter, bruser med masser af vand, hjælpsomt personale, og en Belgier som fortalte os om et par unge fyre, som var meget billige med reparation af sejl. Lige nu er vores storsejl, genua, spinnaker og Lazy Jack derfor til reparation.

Vi fik en aftale med Harold, en taxa chauffør, som kørte os op til vulkanen til en trekkingtur til toppen. Fantastisk flot vandretur! Vi gik gennem 3 forskellige vækst zoner, først en helt tæt jungle, hvor vi gik på smalle, smalle bjergrygge, og så ned på junglen, derefter en natur der stadig var meget stejl, med høje slanke 'paraply' palmer, og til slut lav krat bevoksning, i en, stadig stejl, slagger lignende jordbund.

Der var meget stejlt, en luftfugtighed en del højre end et Tyrkisk dampbad, og varmt! Og lige så meget som opstigningen var smuk og flot - så var den lige så stejl. Så der blev brustet en del på vej op. Men vi fik til sidst kom alle mand op. Og det til en fantastisk udsigt over hele vulkan krateret, lodrette klipper flere hundrede meter ned til en lille sø i bunden. Der var hele tiden en larm fra krateret, som vi ikke kunne stedfæstne. Men til slut kunne vi se støv skyerne fra et mindre stenskred, som blev ved og ved!

Turen ned igen gik lidt hurtigere, men vi kunne da mærke vores knæ, de næste par dage! Og havde en væske balance, der lige skulle justeres.

Retur i havnen, fik vi hentet og monteret vores sejl, vasket båden og fyldt vant i alle tanke, før vi kastede fortøjningerne lige før solnedgang. En meget rolig tur nordpå mod Martinique, hvor vi sejlede lidt for meget med motor, da vi jo helst skulle frem inden den 12. december.