Allan & Per - World Cruising

Martinique

14 December 2011
Per Horn
En del sight seeing rundt i de forskellige mulige havne, for at finde ud af hvor svenskerne lå - vi havde ikke fået ordentlig besked af dem - og fandt dem da heller ikke! Endte i La Lazaret, et feriekompleks meget i stil med Øer ved Æbletoft. Der var en del turist butikker og et par restauranter i havnen, men ellers ikke meget at komme der for. Dagen efter så vi, at lige på den anden side af tangen (dvs. efter en gåtur på ca. 40 meter), var der en strand, med mulighed for at kaste anker - og alt her var meget mere som det skulle være ifølge vores Martinique drømme! Der må vi over igen senere.
Den 12. december sejlede vi til Fort de France, for at tage afsked med Niels og Jens Henrik, efter en fantastisk tur sammen over Atlanten.

Det var selvfølgeligt lidt vemodigt at sige farvel.Men dejligt vi har båden for os selv, indtil Line og Mikkel dukker op om et par dage, for at blive her Julen over :O)

På sejladsen gennem Caribien, fik Allan den ide, at han ville vaske vores kapok hynder i en balje. Vi andre havde ikke været så godt til at tage dem ind om natten, og undlade, at sætte os på dem i våde badeshorts, så de var blevet en del tilsaltede, så en rengøring kunne være tiltrængt. Nu her 7 dage senere, og en tur i den lokale tørretumbler, er de måske ved at overveje om de vil blive tørre igen! Og med lidt held får de, måske, deres oprindelige form igen, inden vi er ude af Stillehavet!
Husk! Indlæg til Wipikidia under Kapok: Washing - dont'!

Line og Mikkel ankom den 16. december :O) Vi hentede dem på kajen, og efter en nat i Fort de France, sejlede vi over til La Lazaret igen. Her skulle vi fikse svenskernes anode - da vi har dykker udstyr - og, da vi nu var i gang skiftede vi også vores på Enjoy. Vi blev efterfølgende budt på sukkerkage på Antilla. Lennarts specialitet!
Om aftnen sneg Lennart og Bengt sig væk fra kvinderne ombord, med en falske whisky, og aflagde os et sidste besøg. De deler holdet op i to og fortsætter syd over, hvor vi går mod Dominica - dvs. nord på.

Line og Mikkel var meget begejstrer for stranden ved La Lazaret, men det blev kun til en kort svømmetur, da vi lettede anker den 18. efter vi havde fået vand i havnen.
Turen var Mikkels debut som gast med nattevagt. Det gik nu uden problemer - de to turtelduer var selvfølgelig sammen på dækket hele natten!
Comments
Vessel Name: S/Y Enjoy
Vessel Make/Model: Dufour 425
Hailing Port: Svanemøllen, København
Crew: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
About: Allan er kaptajn, Per Horn er 1. Styrmand.
Extra: Vi er i fuld gang med turen gennem Middelhavet.

Who: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
Port: Svanemøllen, København