Allan & Per - World Cruising

Dominica, Gouadeloupe

24 December 2011
Per
Har sejlet et par dage, med ophold undervejs ved dejlige Terre de Haut, en ø ved Guadeloupe, hvor vi nød byen, Bourg, og en super dejlig strand på sydsiden.
Ved Bourg tabte vi en masse ting i vandet; Først bådshagen da vi skulle have fat i mooring bøjen - flød til alt held ovenpå; gummibåden røg i og ville stikke til havs, da vi ville sænke den forsigtigt ned - Allan fik den dog indfanget; og endelig et par dykkerbriller med snorkel fortsatte ned på bunden af ca. 9 meter vand - Mikkel kunne heldigvis se dem på bunden, og fik dem samlet op :O)

Dominica er en flot og meget frodig og grøn ø. Desværre blev den sidst i 70'erne udsat for en Orkan (året efter løsrivelsen fra England) Det var vist en værre orkan, for det flød stadig med affald i gaderne - eller også skyldes det den lokale befolknings noget tilbagelænede holdning til livet. Jaaaa maaaannnnnnn! ;-) Jo - der bliver vist røget nogle stråhatte! ;-)

I dag er det Juleaftensdag, og vi planlægger hvordan vi skal fejre dagen. Line og Mikkel har haft alt Julemaden med - så den er i hus - og de har været i gang med at pyntet båden med små Julekugler! Dejligt!

Selvfølgelig ringede vi til familien om eftermiddagen, for at ønske alle en glædelig Jul derhjemme.

Skøn Julemiddag med and, flæskesteg, rødkål, brunsovs, brunede kartofler, risalamande og sågar hjemmelavet marcipanbrød. Intet manglede på trods af vi lå her midt i Caribien i ca. 30 raders varme!

Efter Line vandt mandelgaven og dermed retten til at være den første til at vælge pakke at dele ud, dansede vi om "Juletræ" på dækket. De andre sejler som vi tidligere på dagen skålede glædelig Jul med på stranden, må have troet vi var gale! Men hyggeligt var det, med vores gamle Julestjerne der gjorde det ud for Juletræ, og 'På Loftet Sidder Nissen...' rundt på hele båden.
Der blev delt masser af gaver ud til alle, mens vi proppede os med Julegodter og et lille glas til
Comments
Vessel Name: S/Y Enjoy
Vessel Make/Model: Dufour 425
Hailing Port: Svanemøllen, København
Crew: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
About: Allan er kaptajn, Per Horn er 1. Styrmand.
Extra: Vi er i fuld gang med turen gennem Middelhavet.

Who: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
Port: Svanemøllen, København