Allan & Per - World Cruising

Carriacou, Hillsborough

31 December 2011
Per/Allan
Hverken byen eller ankerpladsen så ud af meget, da vi ankom tidligt om morgenen. Men det skyldtes vist blot, at vi havde sejlet hele natten i lidt for megen vind, og regnen stod ned i tykke stråler da vi kastede anker!
På trods af regnen, er det første gang i ca. 14 dage, hvor luftfugtigheden har været lav nok, til at vores tøj, mv. bliver tørt igen efter et regnskyl!
Da vi først kom i land for at tjekke ind, var det en helt anderledes dejlig by! Dejligt at komme retur til Caribien i stedet for de Franske enklaver!

Fik ordnet lidt indkøb (Mount Gay Rum - 70 kr., Gin - 80 kr...! - liter-pris ;-), samtidig med indtjekningen og frokost på en lille dejlig restaurant direkte på stranden, med det meget typiske Caribiske navn La Playa! Den store værtinde og et par fastboende hvide, kunne hjælpe os med at beslutte hvor vi vil holde Nytårsaften i morgen!
Det bliver i Tyrrel Bay på en lille restaurant der, Slipway. Bliver spændende at opleve!

Lige før vi sejlede til Sandy Island - en meget lille sand ø, hvor vi spiste morgenmad, og nød udsigten til den lille idylliske ø - som lå i den sydlige del af bugten, kom en stor Dansk skonnert, "Eye of the Wind, Gilleleje" ind, med 15 til 20 mand ombord. Vi fik råbt godt nytår til besætningen på det flotte skib, og fortsatte sydover.

I Tyrrel Bay var det noget vanskeligt af få fæstnet ankeret godt, og vi forsøgte flere steder. Det gjorde det ikke nemmere, at bugten var fyldt med ca. 50 større og mindre både, så det var vanskeligt at finde en åbning.
Middag blev bestilt på restauranten. Der kunne lige blive plads til os, da vi 'looked like nice people'!
Samtidig med vi fik bestilt bord, sad alle hjemme i Danmark og så Dronningens Nytårstale. Og i år er vi jo nævnt i den! "Søens folk"!

Og det var noget af en fest vi var til! Des viste sig at alle øens spidser var specielt udvalgt til aftnen - flere havde forsøgt for flere måneder siden at komme med, men nej! Flere undrede sig over hvor lang tid siden det var vi havde bestilt bord, når vi nu ikke havde været på øen tidligere!
Dejlig fest, hvor vi bl.a. sad til bords med ejeren af værftet på øen! Det vil jo nok gøre det lidt nemmere, at få plads her? Både han og hans kone, Paul og Sally, havde vist påbegyndt Nytårsfejringen tidligt på dagen?

Da vi ankom til festen blev vi mødt af en stor sort mand. "Ohh, you smell so good" - og så var stemningen lagt! Vi havde netop mødt Fitzroy, som er landlord på restauranten, og bor med sin kæreste Trevor i en pragtfuld Caribisk villa lige bag restauranten. Festligt par!
Trevor bor egentlig på Grenada, og skal måske sejle med os når vi fortsætter sydover, hvis det kan passe med båd vedligehold, mv.

Værtinden på Slipway, Danielle, der hurtigt gennemskuede os, inviterede os med til festen! Grillet lobster, kæmpe rejer, spareribs, French fries - alt i sublim kvalitet og i rigelige mængder! Det samme var sangriaen...!
Det viste sig at værtinden tidligere har været omtalt overordentligt positivt i Time Magazine, som en kok i Caribien, der virkelig var i særklasse og en længer omvej værd!
Comments
Vessel Name: S/Y Enjoy
Vessel Make/Model: Dufour 425
Hailing Port: Svanemøllen, København
Crew: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
About: Allan er kaptajn, Per Horn er 1. Styrmand.
Extra: Vi er i fuld gang med turen gennem Middelhavet.

Who: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
Port: Svanemøllen, København