Allan & Per - World Cruising

Isla de Margarita

22 January 2012
Allan
Efter en fin natsejlads, kom vi om formiddagen til Isla de Margarita - det tidligere pænt store rejsemål, var gået i stå! I hovedbyen Porlamar, stod nye store hoteller halvt færdige og så ikke ud til at blive færdige lige med det samme.
I bugten, hvor vi havde kastet anker, lå der lige nu 6-7 lystbåde for svaj uden for den meget lille marina.
Vores nabo Trevor - en englænder - roede ved vores ankomst fredag den 26.1.2012 over til os og informerede os venligt om forholdene. Isla de Margarita er i orkansæsonen et relativt populært sted at lægge sin båd ned til. Her ligger den pænt i læ for de orkanerne der hurserer længere nordpå i Caribien. Ved denne tid, er der ofte op til 200 både i bugten. Men her uden for sæsonen, er der ikke meget at komme efter.
Grunden til at han lå der, var at han ventede på myndighedernes behandling af hans ansøgning om at kunne opholde sig der i længere tid, så han ikke hvert år skal søge om ny opholdstilladelse i flere måneder. Desværre fik han den 20. december besøg af en mindre bande, som holdt ham op med pistoler og frarøvede ham ca. 3.000 USD. Heldigvis skete der ikke andet. Men han synes lige, at vi skulle vide, hvad der skete på egnen. Men han syntes i øvrigt, at vi havde lagt os godt - i og med, at vi havde lagt os mellem 3 både, så vi havde naboer til alle sider, hvilket er strategisk god, da de røveriske overfald mest sker for de både der ligger yderst. Her bliver de så i nattens mulm og mørke bordet fra den side uden naboer, da der her er arbejdsro. Altså ikke et sted vi har lyst til at ligge ved i flere dage.

Vores hovedformål med at besøge dette tidligere store turistmål var mest at få vores nye gast Morten Ro ombord.
Velkommen ombord Morten! ;-) Morten er journalist og har sejlet gaffelrigger i Svanemøllen og er ved at tage duelighedbevis/førerprøven hos KAS. Tidligere i livet har Morten også sejlet med familien på båd ferier.

Morten ankom meget sent lørdag aften. Søndag morgen forlod vi Isla de Margarita uden at have tjekket ind hos myndighederne, hvilket er meget upassende og ulovligt - men vi kunne og ville ikke vente til mandag og måske bruge hele mandagen på at være mål for nogen, som skulle have lyst til at komme uinviteret ombord.
Comments
Vessel Name: S/Y Enjoy
Vessel Make/Model: Dufour 425
Hailing Port: Svanemøllen, København
Crew: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
About: Allan er kaptajn, Per Horn er 1. Styrmand.
Extra: Vi er i fuld gang med turen gennem Middelhavet.

Who: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
Port: Svanemøllen, København