På Mortens anbefaling sejlede vi forbi Islas Los Roques, som er en venezuelansk øgruppe, der ligger 70 sømil nord for Caracas. Søndag morgen, da Morten havde fået sovet lidt oven på den lange rejse ud til os, lettede vi anker og lagde kursen som Islas Los Roques. Øgruppen trækker sig over et område på 20 x 40 km og består vel af ca. 25-30 øer. Til den skønne øgruppe, er der fra Isla Margarita ca. 200 sømil.

Så det passede fint med afgang søndag formiddag, så vi kunne ankomme til Islas Los Roques mandag eftermiddag. Om natten, kunne vi se en medsejlende båd på vores bagbord side (venstre) (hvidt agterlys bagerst) og nogle røde bøjer flere hundrede meter til vores styrbordside. Godt nok var de røde bøjer ikke på søkortet - men jeg anede ikke uråd - lige indtil, at båden tog farten af. Vi havde eller en frisk vind skråt fra agten. For helt at holde stille. Det var som at sejle ind i en kæmpe tot uld. Men det var det nu ikke. Det var såmænd et trawl. Heldigvis var der denne nat masser af morild (plankton der lyser op ved berøring eller urolig vand) - Så jeg kunne se omridset af trawlet. Her var kaptajnen noget nervøs. Vi havde på ingen måde lyst til at blive involveret i en påsejling af et trawl. Vi ville aldrig i vores egenskab af udlændinge under disse himmelstrøg få medhold i, at fiskefartøjet ikke havde en korrekt lanterneføring, så vi ville kunne aflæse, at den var i gang med at trawle. Så mens hjertet stod stille, fik Morten og jeg vendt båden. Det er i øvrigt ikke nemt, når man er fanget at et trawl. Motoren turde vi ikke starte. Sæt vi nu fik trawlet i skruet, så var vi først fanget. Men skuden blev stille vendt og vi fik vind i sejlene og bevægede og nu langsomt væk fra trawlet. Og vi kunne heldigvis konstatere, at vi ikke havde fået det i skruen og/eller omkring roret. Guderne må vide, om fiskefartøjet kunne se os. Vi sejlede i hvert fald i en lang bue uden om og fortsatte kursen mod Islas Los Roques.

Nå - men lige så trist og sølle Porlamar (hovedbyen) på Islas de Margarita - lige så lækker og indbydende var øgruppen Islas Los Roques. Morten havde arbejdet her i 3 uger på en restaurant for 10 år siden under hans 6 måneders sprogskole ophold i Venezuela. Vi fandt restauranten og værtinden bød straks på en lækker kølende drink, som bestod af et ekstrakt af en jamaicansk blomst, kardemomme, vanilje og kanel. Meget lækkert. Gæstfriheden var stor. Det er noget at det man husker, når man har været et sted. Vi må huske på det, når vi kommer hjem!

Der var ikke bygget særlig meget nyt på øen - men der var velholdt i en lækker spansk/venezuelansk stil, som tiltrækker sejlere og vel lidt mere velstillede indenlandske turister. Herudover var der i øvrigt også meget rent!! Området og øerne bød på bl.a. rigtig gode snorkel-steder. Kitesurfere og vindsurfere havde også fundet øerne attraktive - Heldigvis var der ingen bananer og ringe, som man kunne blive trukket efter speedbåde af.

Et sted, som vi kan anbefale, hvis turen går forbi! Men husk at have US-dollar med i baglommen. Med de grønne sedler i baglommen, får man næsten dobbelt så meget for pengene, end hvis man skulle få lyst til at betale med kort eller hæve kontanter i ATM'en.