SailBlogs
Bookmark and Share
Allan & Per - World Cruising
Islas Los Roques
Allan
01/25/2012

På Mortens anbefaling sejlede vi forbi Islas Los Roques, som er en venezuelansk øgruppe, der ligger 70 sømil nord for Caracas. Søndag morgen, da Morten havde fået sovet lidt oven på den lange rejse ud til os, lettede vi anker og lagde kursen som Islas Los Roques. Øgruppen trækker sig over et område på 20 x 40 km og består vel af ca. 25-30 øer. Til den skønne øgruppe, er der fra Isla Margarita ca. 200 sømil.

Så det passede fint med afgang søndag formiddag, så vi kunne ankomme til Islas Los Roques mandag eftermiddag. Om natten, kunne vi se en medsejlende båd på vores bagbord side (venstre) (hvidt agterlys bagerst) og nogle røde bøjer flere hundrede meter til vores styrbordside. Godt nok var de røde bøjer ikke på søkortet - men jeg anede ikke uråd - lige indtil, at båden tog farten af. Vi havde eller en frisk vind skråt fra agten. For helt at holde stille. Det var som at sejle ind i en kæmpe tot uld. Men det var det nu ikke. Det var såmænd et trawl. Heldigvis var der denne nat masser af morild (plankton der lyser op ved berøring eller urolig vand) - Så jeg kunne se omridset af trawlet. Her var kaptajnen noget nervøs. Vi havde på ingen måde lyst til at blive involveret i en påsejling af et trawl. Vi ville aldrig i vores egenskab af udlændinge under disse himmelstrøg få medhold i, at fiskefartøjet ikke havde en korrekt lanterneføring, så vi ville kunne aflæse, at den var i gang med at trawle. Så mens hjertet stod stille, fik Morten og jeg vendt båden. Det er i øvrigt ikke nemt, når man er fanget at et trawl. Motoren turde vi ikke starte. Sæt vi nu fik trawlet i skruet, så var vi først fanget. Men skuden blev stille vendt og vi fik vind i sejlene og bevægede og nu langsomt væk fra trawlet. Og vi kunne heldigvis konstatere, at vi ikke havde fået det i skruen og/eller omkring roret. Guderne må vide, om fiskefartøjet kunne se os. Vi sejlede i hvert fald i en lang bue uden om og fortsatte kursen mod Islas Los Roques.

Nå - men lige så trist og sølle Porlamar (hovedbyen) på Islas de Margarita - lige så lækker og indbydende var øgruppen Islas Los Roques. Morten havde arbejdet her i 3 uger på en restaurant for 10 år siden under hans 6 måneders sprogskole ophold i Venezuela. Vi fandt restauranten og værtinden bød straks på en lækker kølende drink, som bestod af et ekstrakt af en jamaicansk blomst, kardemomme, vanilje og kanel. Meget lækkert. Gæstfriheden var stor. Det er noget at det man husker, når man har været et sted. Vi må huske på det, når vi kommer hjem!

Der var ikke bygget særlig meget nyt på øen - men der var velholdt i en lækker spansk/venezuelansk stil, som tiltrækker sejlere og vel lidt mere velstillede indenlandske turister. Herudover var der i øvrigt også meget rent!! Området og øerne bød på bl.a. rigtig gode snorkel-steder. Kitesurfere og vindsurfere havde også fundet øerne attraktive - Heldigvis var der ingen bananer og ringe, som man kunne blive trukket efter speedbåde af.

Et sted, som vi kan anbefale, hvis turen går forbi! Men husk at have US-dollar med i baglommen. Med de grønne sedler i baglommen, får man næsten dobbelt så meget for pengene, end hvis man skulle få lyst til at betale med kort eller hæve kontanter i ATM'en.

| | More
02/14/2012 | Jesper
Fedt at I kom forbi Los Roques. Og husk nu at jeg også havde anbefalet de øer - ha ha.
Bon voyage !!
Isla de Margarita
Allan
01/22/2012

Efter en fin natsejlads, kom vi om formiddagen til Isla de Margarita - det tidligere pænt store rejsemål, var gået i stå! I hovedbyen Porlamar, stod nye store hoteller halvt færdige og så ikke ud til at blive færdige lige med det samme.
I bugten, hvor vi havde kastet anker, lå der lige nu 6-7 lystbåde for svaj uden for den meget lille marina.
Vores nabo Trevor - en englænder - roede ved vores ankomst fredag den 26.1.2012 over til os og informerede os venligt om forholdene. Isla de Margarita er i orkansæsonen et relativt populært sted at lægge sin båd ned til. Her ligger den pænt i læ for de orkanerne der hurserer længere nordpå i Caribien. Ved denne tid, er der ofte op til 200 både i bugten. Men her uden for sæsonen, er der ikke meget at komme efter.
Grunden til at han lå der, var at han ventede på myndighedernes behandling af hans ansøgning om at kunne opholde sig der i længere tid, så han ikke hvert år skal søge om ny opholdstilladelse i flere måneder. Desværre fik han den 20. december besøg af en mindre bande, som holdt ham op med pistoler og frarøvede ham ca. 3.000 USD. Heldigvis skete der ikke andet. Men han synes lige, at vi skulle vide, hvad der skete på egnen. Men han syntes i øvrigt, at vi havde lagt os godt - i og med, at vi havde lagt os mellem 3 både, så vi havde naboer til alle sider, hvilket er strategisk god, da de røveriske overfald mest sker for de både der ligger yderst. Her bliver de så i nattens mulm og mørke bordet fra den side uden naboer, da der her er arbejdsro. Altså ikke et sted vi har lyst til at ligge ved i flere dage.

Vores hovedformål med at besøge dette tidligere store turistmål var mest at få vores nye gast Morten Ro ombord.
Velkommen ombord Morten! ;-) Morten er journalist og har sejlet gaffelrigger i Svanemøllen og er ved at tage duelighedbevis/førerprøven hos KAS. Tidligere i livet har Morten også sejlet med familien på båd ferier.

Morten ankom meget sent lørdag aften. Søndag morgen forlod vi Isla de Margarita uden at have tjekket ind hos myndighederne, hvilket er meget upassende og ulovligt - men vi kunne og ville ikke vente til mandag og måske bruge hele mandagen på at være mål for nogen, som skulle have lyst til at komme uinviteret ombord.

| | More
Grenada
Allan
01/19/2012

Turen går nu videre til hovedøen Grenada. Verdens største producent af muskatnødder. En væsentlig ingrediens i rumpunch!
Efter 33 sømil (en lille smuttur på en halvdags sejlads) lagde til i lystbådehavnen i Saint George's. Endelig en havn igen. Ikke fordi det er et must at ligge i havn - men fordi, at vi nemt kan smutte i land - få tilsluttet strøm til båden - få tanket op med vand - og måske også er så heldig, at kunne være i nærheden af noget godt Wi-fi. Alle 3 ønsker blev opfyldt ;-)
Herudover er Saint George's en hyggelig by med gode indkøbemuligheder, hvilket vi er blevet vant til ikke at tage som en selvfølgelighed.

Da vi havde lagt mindre end et døgn i havnen, anløb S/Y Dania. Dania var båden, som vi med en dags mellemrum sejlede fra Svanemøllen sammen med og har mødes med flere gange undervejs. Der var selvfølgelig rigtig mange oplevelser der skulle udveksles. Dette blev ivrigt gjort over en del smagsprøver af den af begge bådes indkøbte rom, som vi havde gjort undervejs i Caribien. Dagen efter var ikke noget at skrive hjem om! En af kaptajnerne fra Dania måtte overnatte i salonen på Enjoy, da bølgerne - på trods af havblik - gik alt for højt! Og noget af besætningen på Enjoy, var også temmelig svimmel - formentlig af samme urolige søgang i havnen ;-)

Da "uvejret" havde lagt sig, tog vi et par dage efter med Dania-drengene og deres besætning, Line og Mads, på en ø-tur med taxa og fik set Grenada på kryds og tværs. Vi var bl.a. på en rom destilleri, hvor ikke lavede den bedste rom i Caribien - men til gengæld den stærkeste!

Udover det dejlige gensyn med S/Y Dania, anløb og den svenske båd Antilla, som vi også har mødes med nogle gange. Antilla mødte vi jo første gang på Kap Verde, hvor vi lå ved siden af hinanden en uges tiden inden afsejling. Et rigtig hyggeligt gensyn!!

Her udover var der også en 3. dansk båd i havnen, som hed Tao - en familie fra Middelfart, som var i Caribien med deres 2 piger i deres flotte Jeanneau 46, af hvem vi i øvrigt fik et lækkert halvt nybagt rugbrød med til vores tur til Isla Margarita. Uhmmmmmm.

| | More
Carriacou, Tyrrell Bay
Allan
01/13/2012

14 dejlige dage blev det til på Carriacou, hvor der blev daset, mens vi ventede på, at det blev vores tur til at få vores båd op på marinaen/værftet.

På østsiden af Carriacou ligger der et par mindre øer, hvor den ene hedder Petit Saint Vincent. Den er vel nok et par kvadratkilometer. Her sejlede vi en dag ud til med Fitzroy, som mente, at vi ville synes, at den var et besøg værd.
Øen, som er et stort ressort, var rigtig lækker. Vi blev mødt med en lækker bar/restaurant i strandkanten. Fitzroy vidste, at vi kunne spørge i receptionen, om vi kunne få en tur rund på øen. Og det kunne vi! 5 minutter efter kom der en golfbil rullende og ind hoppede vi.
Meget lækker ø, hvor man kunne bo i bungalows, som var spredt rundt på hele øen. Vi var endda inde og bese én, der var ledig. Wow - meget lækkert. Men til en pris der starter ved 1.350 USD for én nat - så skal det også være lækkert. Link ;-) http://www.petitstvincent.com

Endelig kom båden op, og vi kunne få sat vores dæksel på til bovpropellen. Først med lidt møje og besvær. Vi måtte vente på, at tidevandet var på sit højeste. Dog er der kun en halv meter tidevand - men der var brug for det. Ved slæbestedet, hvor rullekranen skulle hejse os op, var der omkrig 2.1 meter vand - og vi stikker lige 2.1 meter!
Først bakkede vi ind, og måtte konstatere, at vi manglede dybde, for at kunne kommen den sidste meter ind, da vores ror stødte på grund i sandet. Men så skulle vi bare sejle ud igen, så de kunne få en mindre båd tøjret fast ved indsejlingen. Herefter blev motoren startet og båden sat til at sejle fremad - men da den jo er stadig fortøjret, står den så i stedet og blæser en masse vand bagud! I stedet for at sejle fremad, så blæser sandet væk og laver pladsen nogle centimeter dybere. Og vupti - så var der nok dybde til Enjoy, som langsomt blev hævet op og rullet op på pladsen, hvor vi efter en del sliben og boren kunne få genanbragt coveret til bovpropellen.
Så nu er vores bund er helt plan, og der står ikke og kører vand op i hullet ved bovpropellen, som derved laver vandmodstand.

Efter vi havde spist en sidste gang på Slipway og fået sagt farvel til dem vi var kommet til at kende, blev det dagen efter - fredag den 13, til farvel til den dejlige ø Carriacou, som vi kom til at holde meget af.
Rigtig hyggelig ø, hvor livet blev levet langsomt - men godt!!

| | More
Carriacou, Hillsborough
Per/Allan
12/31/2011

Hverken byen eller ankerpladsen så ud af meget, da vi ankom tidligt om morgenen. Men det skyldtes vist blot, at vi havde sejlet hele natten i lidt for megen vind, og regnen stod ned i tykke stråler da vi kastede anker!
På trods af regnen, er det første gang i ca. 14 dage, hvor luftfugtigheden har været lav nok, til at vores tøj, mv. bliver tørt igen efter et regnskyl!
Da vi først kom i land for at tjekke ind, var det en helt anderledes dejlig by! Dejligt at komme retur til Caribien i stedet for de Franske enklaver!

Fik ordnet lidt indkøb (Mount Gay Rum - 70 kr., Gin - 80 kr...! - liter-pris ;-), samtidig med indtjekningen og frokost på en lille dejlig restaurant direkte på stranden, med det meget typiske Caribiske navn La Playa! Den store værtinde og et par fastboende hvide, kunne hjælpe os med at beslutte hvor vi vil holde Nytårsaften i morgen!
Det bliver i Tyrrel Bay på en lille restaurant der, Slipway. Bliver spændende at opleve!

Lige før vi sejlede til Sandy Island - en meget lille sand ø, hvor vi spiste morgenmad, og nød udsigten til den lille idylliske ø - som lå i den sydlige del af bugten, kom en stor Dansk skonnert, "Eye of the Wind, Gilleleje" ind, med 15 til 20 mand ombord. Vi fik råbt godt nytår til besætningen på det flotte skib, og fortsatte sydover.

I Tyrrel Bay var det noget vanskeligt af få fæstnet ankeret godt, og vi forsøgte flere steder. Det gjorde det ikke nemmere, at bugten var fyldt med ca. 50 større og mindre både, så det var vanskeligt at finde en åbning.
Middag blev bestilt på restauranten. Der kunne lige blive plads til os, da vi 'looked like nice people'!
Samtidig med vi fik bestilt bord, sad alle hjemme i Danmark og så Dronningens Nytårstale. Og i år er vi jo nævnt i den! "Søens folk"!

Og det var noget af en fest vi var til! Des viste sig at alle øens spidser var specielt udvalgt til aftnen - flere havde forsøgt for flere måneder siden at komme med, men nej! Flere undrede sig over hvor lang tid siden det var vi havde bestilt bord, når vi nu ikke havde været på øen tidligere!
Dejlig fest, hvor vi bl.a. sad til bords med ejeren af værftet på øen! Det vil jo nok gøre det lidt nemmere, at få plads her? Både han og hans kone, Paul og Sally, havde vist påbegyndt Nytårsfejringen tidligt på dagen?

Da vi ankom til festen blev vi mødt af en stor sort mand. "Ohh, you smell so good" - og så var stemningen lagt! Vi havde netop mødt Fitzroy, som er landlord på restauranten, og bor med sin kæreste Trevor i en pragtfuld Caribisk villa lige bag restauranten. Festligt par!
Trevor bor egentlig på Grenada, og skal måske sejle med os når vi fortsætter sydover, hvis det kan passe med båd vedligehold, mv.

Værtinden på Slipway, Danielle, der hurtigt gennemskuede os, inviterede os med til festen! Grillet lobster, kæmpe rejer, spareribs, French fries - alt i sublim kvalitet og i rigelige mængder! Det samme var sangriaen...!
Det viste sig at værtinden tidligere har været omtalt overordentligt positivt i Time Magazine, som en kok i Caribien, der virkelig var i særklasse og en længer omvej værd!

| | More
01/09/2012 | Fritz Long
Hej drenge!!! Hvor er det sjovt at følge jer rundt wow. Jeg kan virkelig godt lide den rakethistorie - interresting! Og jeres nytårsaften ville jeg gerne have været med til - altså da! Måtte det nye år blive i en lettere omskrivning af Winston Churchill's ord: I can only promise you Sun, sweat and liquor! Knus fra Fritz
01/10/2012 | Jens K.M. Odgaard
Kære Allan og Per
Hvor lyder det dog bare pragtfuld alt sammen - man kan godt blive lidt indestængt når man sidder her på kontorewt og kigger ud på den silende regn - men om mindre end 16 uger er vi hos jer og vi kan slet ikke vente - tusind tak for opkaldet i julen - det var bare så dejligt at høre din stemme Allan.

Rigtig god vind - Knus fra Kaj og Jens
Le Marine
Per
12/31/2011

På vej ind i havne i La Marin, så vi den kilometer lang strand som Martinique er kendt for, her lå tusindvis af både, tusindvis af både, og masser af hyggelige ressorter spredt langs stranden!

Vi blev her kun en nat, for at få vasket båden, fyldt vand og diesel på, og proviantere lidt. Vi vil længere sydpå for at komme til et billigere værft, hvor vi skal have båden på land for lidt kærlig pleje!

...og lidt mere om vragdelen vi fandt på Tobaco Cays!
I La marin modtog vi en mail fra vores tidligere gast Niels. Han havde undersøgt omkring den vragdel vi fandt på Tobago Cays. En af hans bekendte har fundet den raket, vragresten stammer fra!

Se artikel fra Ingeniøren:
http://ing.dk/artikel/123335-endelig-saa-kom-galileo-raketten-op

Billeder:
http://www.science.ie/wp-content/uploads/2011/10/ESA-Soyuz-oct2011.jpg
http://www.esa.int/images/_SC14325.jpg

Opsendelsen, der fandt sted 21. oktober, var ret usædvanlig, idet det var den første opsendelse af en russisk Sojuz-raket fra den Europæiske rumfartsorganisations, ESA, rumcenter i Kourou i Fransk Guyana.
Om bord i raketten var to satellitter i det europæiske satellitnavigationssystem Galileo.

Det var kombinationen af ESA-logo og den russiske tekst på vragdelen, der ledte eksperten på sporet.

Vragdelen er en Payload Fairing, som er en beskyttende skal, som giver raketten en glat og aerodynamisk overflade. Payload fairingen kastes bort, så snart raketten er vel ude af atmosfæren, typisk efter 6-8 minutters flyvning.

Det er da meget sjovt..!!

| | More

Nyere indlæg ]  |  [ Tidligere indlæg ]

 

 
Powered by SailBlogs