De Hollandske Antiller, som består af abc-øerne; Aruba, Bonaire og Curacao, er, som igen på en måde, at komme i europæisk havn. Bare noget varmere! ;-) Det er rigtig dejligt med supermarkeder, hvor kvaliteten igen er høj og udbuddet stort.

Bonaire, som vi først kom til, er et populært dykkersted. Først fik vi tjekket ind hos myndighederne - Immigration og Custum. Altid en masse papirer, som skal udfyldes. Heldigvis havde jeg i dag Morten med mig, da vi havde aftalt at handle ind, når vi nu alligevel skulle bevæge os de ca. 3 km. ind fra marinaen til City, hvor vi også skulle tjekke ind. For første gang, var blev vi møde med krav om at HELE besætning skulle være fremmødt ved indtjek. Per lå tilbage ombord - denne gang med forkølelse og var noget mat i betrækket og ville ikke med på indkøb. Aller nådigst skulle vi ikke hente Per, så de kunne se ham. Men fik at vide, at vi ikke skulle gøre det igen. Noget besværlig dame i Custom!! Det er en procedure, vi ikke har set siden vi tog hjemmefra. Det er normalt kutyme, at kaptajnen møder op med skibspapirer og mandskabets pas. Faktisk er det normalt, at ingen forlader båden før end, at kaptajnen har tjekket båd og mandskab ind. Men her tog vi lidt afslappet på det, at vi kunne læste at de kører efter Schengen-reglerne. Men der tog vi da helt fejl.
Der blev herefter handlet ind, mens batterierne blev toppet på båden. Om aften var vi ude og spise med nogle danske, som var på dykkerferie på øen og som havde se Dannebrog på agterenden af Enjoy ved indsejlingen i havnen. Det rykker i de fleste at se vores flotte flag så lagt hjemmefra ;-)

Dagen efter, traskede jeg (noget naivt) på hos Custom og Immegration og ville tjekke ud. Men neeeeiiiii - ALLE mand skal da også møde og ved udtjek.
Morten og Per måtte så igen traske de 3 km ind til city og være med til uddeklareringen. Det blev så til en taxa retur. Husk, at her er MEGET varmt! ;-)

Herefter sejlede vi med båden, som er blevet toppet med mad, strøm og vand ikke mindst endnu en Custum/Immetration-oplevelse rigere ud til en mindre ø ud for hovedbyen Kralendijk. Her lagde vi til ved en mooringbøje (en bøje, man kan fortøjre sig til) Stort set alle steder på Bonair er det nemlig forbudt at smide anker. Da vi fik dykkerudstyret på og hoppede i vandet, forstod vi godt hvorfor. Her var nemlig fine koraller og masser af liv, som ikke ville have for godt af for mange ankre, der ville blive smidt i og trukket op. Det første rigtige dyk i laaang tid. Bonair er i øvrigt kendt for at være et godt dykkersted. De tidligere dyk på vores tur, har fortrinsvis været smådyk, hvor vi har forsøgt at reparere bovpropel og skifte zinkanoder ved propellen. Vores dyk her på Bonaire, blev på 45 minutter og ved en beskeden dybde på 12,5 meter. Men da det var lang tid siden Morten og jeg havde dykket sidst, var det fint med dette mindre dyk. Mange fisk i mange forskellige størrelse og fine koraller. Per måtte med sin forkølelse blive tilbage på båden.
Ved aften tid, trak vi fortøjningen og satte kursen mod Aruba. Distancen hertil er lidt over 100 sømil. En distance, som at svær at nå om dagen. Derfor er strækket velegnet til en natsejlads, hvor vi så ankommer op ad formiddagen. Det gode herved, at et vi kan lægge til i dagslys. Det er ikke rart at komme til et fremmed sted i mørke og skulle finde bøjer og havnehuller.