SailBlogs
Bookmark and Share
Allan & Per - World Cruising
Aruba
Allan
01/30/2012

Jo - det er den ø, som Beach Boys synger om i sangen Kokomo. Aruba, Jamaica.... ;-)

Selv om Aruba og hører med til de Hollanske Antiller, er den væsentlig forskellig fra Bonaire. Aruba bærer præg af, at være en rigtig "krydstogtsby". Hvis vi ikke før havde følelsen af at være kommet til europæisk havn (f.eks. Bonaire, Martinique og Pennelope) - så fik vi den i hvert fald nu.
Her er der midt i byen et meget lækkert shoppingcenter, hvor gæster fra krydstogtsmolen kunne blive sejlet ind i midten af centret. Alle mærkevarer kunne købes her.
Også her, var vi kun en enkelt dag i hovedbyen Oranjestad, inden vi drog mod nordkysten for at overnatte inden næste dags dyk. Der var i anledning af karneval på øen en stor koncert på stranden. Så Morten nappede dinkyen og fik oplevet lidt af strandlivet. Kaptajn Andersen var efter en tur på vaskeri tidlig lørdag morgen lidt mat og gik lidt tidligt i seng. Per måtte stadig sunde sig lidt - men koncerten kunne vi høre helt ud på båden.

Dagen efter blev det for Per og Morten tid til et vragdyk. Vi fik Morten og Per iført dykkerudstyr og fik dem over i dinkyen (man er noget tung og uhandy, når man er blevet iført våddragt og dykkerudstyr, som vejer rigtig mange kilo), så de kunne sejle ud til bøjen over vraget.
Desværre kunne Morten denne gang ikke komme ned, da han nu var iført dykkerdragt. Dykkerdragte har noget opdrift - det gør at man skal have et par ekstra kilo bly i lommen på dragten. Så de måtte desværre afbryde dykket og vende til bage til Enjoy.

Vi gjorde herefter klar til afgang til Cartagena. Distancen hertil er 375 sømil. Igen vil det passe godt med at vi tager afsted om aftenen, så vi kan starte med en natsejlads. Turen skulle gerne tage et par døgn - men på grund af lidt sløj vind i starten, kunne vi godt se, vi ikke kunne nå til Cartagena den 1. februar før solnedgang - Så vi rebede sejlene, og sejlede derfor lidt langsommere - og forventede at ankomme til Cartagena den 2. februar om formiddagen i stedet.
Som vi tidligere har skrevet, at det ikke særlig sjovt at komme til et nyt sted om natten, hvor man ikke kender forholdene.

| | More
02/10/2012 | Jesper Søberg
Det bare for cool en tur i er på - Ville ønske jeg kunne opleve det samme. God tur. Hvad med lidt nye billeder (-:
Bonaire
Allan
01/27/2012

De Hollandske Antiller, som består af abc-øerne; Aruba, Bonaire og Curacao, er, som igen på en måde, at komme i europæisk havn. Bare noget varmere! ;-) Det er rigtig dejligt med supermarkeder, hvor kvaliteten igen er høj og udbuddet stort.

Bonaire, som vi først kom til, er et populært dykkersted. Først fik vi tjekket ind hos myndighederne - Immigration og Custum. Altid en masse papirer, som skal udfyldes. Heldigvis havde jeg i dag Morten med mig, da vi havde aftalt at handle ind, når vi nu alligevel skulle bevæge os de ca. 3 km. ind fra marinaen til City, hvor vi også skulle tjekke ind. For første gang, var blev vi møde med krav om at HELE besætning skulle være fremmødt ved indtjek. Per lå tilbage ombord - denne gang med forkølelse og var noget mat i betrækket og ville ikke med på indkøb. Aller nådigst skulle vi ikke hente Per, så de kunne se ham. Men fik at vide, at vi ikke skulle gøre det igen. Noget besværlig dame i Custom!! Det er en procedure, vi ikke har set siden vi tog hjemmefra. Det er normalt kutyme, at kaptajnen møder op med skibspapirer og mandskabets pas. Faktisk er det normalt, at ingen forlader båden før end, at kaptajnen har tjekket båd og mandskab ind. Men her tog vi lidt afslappet på det, at vi kunne læste at de kører efter Schengen-reglerne. Men der tog vi da helt fejl.
Der blev herefter handlet ind, mens batterierne blev toppet på båden. Om aften var vi ude og spise med nogle danske, som var på dykkerferie på øen og som havde se Dannebrog på agterenden af Enjoy ved indsejlingen i havnen. Det rykker i de fleste at se vores flotte flag så lagt hjemmefra ;-)

Dagen efter, traskede jeg (noget naivt) på hos Custom og Immegration og ville tjekke ud. Men neeeeiiiii - ALLE mand skal da også møde og ved udtjek.
Morten og Per måtte så igen traske de 3 km ind til city og være med til uddeklareringen. Det blev så til en taxa retur. Husk, at her er MEGET varmt! ;-)

Herefter sejlede vi med båden, som er blevet toppet med mad, strøm og vand ikke mindst endnu en Custum/Immetration-oplevelse rigere ud til en mindre ø ud for hovedbyen Kralendijk. Her lagde vi til ved en mooringbøje (en bøje, man kan fortøjre sig til) Stort set alle steder på Bonair er det nemlig forbudt at smide anker. Da vi fik dykkerudstyret på og hoppede i vandet, forstod vi godt hvorfor. Her var nemlig fine koraller og masser af liv, som ikke ville have for godt af for mange ankre, der ville blive smidt i og trukket op. Det første rigtige dyk i laaang tid. Bonair er i øvrigt kendt for at være et godt dykkersted. De tidligere dyk på vores tur, har fortrinsvis været smådyk, hvor vi har forsøgt at reparere bovpropel og skifte zinkanoder ved propellen. Vores dyk her på Bonaire, blev på 45 minutter og ved en beskeden dybde på 12,5 meter. Men da det var lang tid siden Morten og jeg havde dykket sidst, var det fint med dette mindre dyk. Mange fisk i mange forskellige størrelse og fine koraller. Per måtte med sin forkølelse blive tilbage på båden.
Ved aften tid, trak vi fortøjningen og satte kursen mod Aruba. Distancen hertil er lidt over 100 sømil. En distance, som at svær at nå om dagen. Derfor er strækket velegnet til en natsejlads, hvor vi så ankommer op ad formiddagen. Det gode herved, at et vi kan lægge til i dagslys. Det er ikke rart at komme til et fremmed sted i mørke og skulle finde bøjer og havnehuller.

| | More
Islas Los Roques
Allan
01/25/2012

På Mortens anbefaling sejlede vi forbi Islas Los Roques, som er en venezuelansk øgruppe, der ligger 70 sømil nord for Caracas. Søndag morgen, da Morten havde fået sovet lidt oven på den lange rejse ud til os, lettede vi anker og lagde kursen som Islas Los Roques. Øgruppen trækker sig over et område på 20 x 40 km og består vel af ca. 25-30 øer. Til den skønne øgruppe, er der fra Isla Margarita ca. 200 sømil.

Så det passede fint med afgang søndag formiddag, så vi kunne ankomme til Islas Los Roques mandag eftermiddag. Om natten, kunne vi se en medsejlende båd på vores bagbord side (venstre) (hvidt agterlys bagerst) og nogle røde bøjer flere hundrede meter til vores styrbordside. Godt nok var de røde bøjer ikke på søkortet - men jeg anede ikke uråd - lige indtil, at båden tog farten af. Vi havde eller en frisk vind skråt fra agten. For helt at holde stille. Det var som at sejle ind i en kæmpe tot uld. Men det var det nu ikke. Det var såmænd et trawl. Heldigvis var der denne nat masser af morild (plankton der lyser op ved berøring eller urolig vand) - Så jeg kunne se omridset af trawlet. Her var kaptajnen noget nervøs. Vi havde på ingen måde lyst til at blive involveret i en påsejling af et trawl. Vi ville aldrig i vores egenskab af udlændinge under disse himmelstrøg få medhold i, at fiskefartøjet ikke havde en korrekt lanterneføring, så vi ville kunne aflæse, at den var i gang med at trawle. Så mens hjertet stod stille, fik Morten og jeg vendt båden. Det er i øvrigt ikke nemt, når man er fanget at et trawl. Motoren turde vi ikke starte. Sæt vi nu fik trawlet i skruet, så var vi først fanget. Men skuden blev stille vendt og vi fik vind i sejlene og bevægede og nu langsomt væk fra trawlet. Og vi kunne heldigvis konstatere, at vi ikke havde fået det i skruen og/eller omkring roret. Guderne må vide, om fiskefartøjet kunne se os. Vi sejlede i hvert fald i en lang bue uden om og fortsatte kursen mod Islas Los Roques.

Nå - men lige så trist og sølle Porlamar (hovedbyen) på Islas de Margarita - lige så lækker og indbydende var øgruppen Islas Los Roques. Morten havde arbejdet her i 3 uger på en restaurant for 10 år siden under hans 6 måneders sprogskole ophold i Venezuela. Vi fandt restauranten og værtinden bød straks på en lækker kølende drink, som bestod af et ekstrakt af en jamaicansk blomst, kardemomme, vanilje og kanel. Meget lækkert. Gæstfriheden var stor. Det er noget at det man husker, når man har været et sted. Vi må huske på det, når vi kommer hjem!

Der var ikke bygget særlig meget nyt på øen - men der var velholdt i en lækker spansk/venezuelansk stil, som tiltrækker sejlere og vel lidt mere velstillede indenlandske turister. Herudover var der i øvrigt også meget rent!! Området og øerne bød på bl.a. rigtig gode snorkel-steder. Kitesurfere og vindsurfere havde også fundet øerne attraktive - Heldigvis var der ingen bananer og ringe, som man kunne blive trukket efter speedbåde af.

Et sted, som vi kan anbefale, hvis turen går forbi! Men husk at have US-dollar med i baglommen. Med de grønne sedler i baglommen, får man næsten dobbelt så meget for pengene, end hvis man skulle få lyst til at betale med kort eller hæve kontanter i ATM'en.

| | More
02/14/2012 | Jesper
Fedt at I kom forbi Los Roques. Og husk nu at jeg også havde anbefalet de øer - ha ha.
Bon voyage !!
Isla de Margarita
Allan
01/22/2012

Efter en fin natsejlads, kom vi om formiddagen til Isla de Margarita - det tidligere pænt store rejsemål, var gået i stå! I hovedbyen Porlamar, stod nye store hoteller halvt færdige og så ikke ud til at blive færdige lige med det samme.
I bugten, hvor vi havde kastet anker, lå der lige nu 6-7 lystbåde for svaj uden for den meget lille marina.
Vores nabo Trevor - en englænder - roede ved vores ankomst fredag den 26.1.2012 over til os og informerede os venligt om forholdene. Isla de Margarita er i orkansæsonen et relativt populært sted at lægge sin båd ned til. Her ligger den pænt i læ for de orkanerne der hurserer længere nordpå i Caribien. Ved denne tid, er der ofte op til 200 både i bugten. Men her uden for sæsonen, er der ikke meget at komme efter.
Grunden til at han lå der, var at han ventede på myndighedernes behandling af hans ansøgning om at kunne opholde sig der i længere tid, så han ikke hvert år skal søge om ny opholdstilladelse i flere måneder. Desværre fik han den 20. december besøg af en mindre bande, som holdt ham op med pistoler og frarøvede ham ca. 3.000 USD. Heldigvis skete der ikke andet. Men han synes lige, at vi skulle vide, hvad der skete på egnen. Men han syntes i øvrigt, at vi havde lagt os godt - i og med, at vi havde lagt os mellem 3 både, så vi havde naboer til alle sider, hvilket er strategisk god, da de røveriske overfald mest sker for de både der ligger yderst. Her bliver de så i nattens mulm og mørke bordet fra den side uden naboer, da der her er arbejdsro. Altså ikke et sted vi har lyst til at ligge ved i flere dage.

Vores hovedformål med at besøge dette tidligere store turistmål var mest at få vores nye gast Morten Ro ombord.
Velkommen ombord Morten! ;-) Morten er journalist og har sejlet gaffelrigger i Svanemøllen og er ved at tage duelighedbevis/førerprøven hos KAS. Tidligere i livet har Morten også sejlet med familien på båd ferier.

Morten ankom meget sent lørdag aften. Søndag morgen forlod vi Isla de Margarita uden at have tjekket ind hos myndighederne, hvilket er meget upassende og ulovligt - men vi kunne og ville ikke vente til mandag og måske bruge hele mandagen på at være mål for nogen, som skulle have lyst til at komme uinviteret ombord.

| | More
Grenada
Allan
01/19/2012

Turen går nu videre til hovedøen Grenada. Verdens største producent af muskatnødder. En væsentlig ingrediens i rumpunch!
Efter 33 sømil (en lille smuttur på en halvdags sejlads) lagde til i lystbådehavnen i Saint George's. Endelig en havn igen. Ikke fordi det er et must at ligge i havn - men fordi, at vi nemt kan smutte i land - få tilsluttet strøm til båden - få tanket op med vand - og måske også er så heldig, at kunne være i nærheden af noget godt Wi-fi. Alle 3 ønsker blev opfyldt ;-)
Herudover er Saint George's en hyggelig by med gode indkøbemuligheder, hvilket vi er blevet vant til ikke at tage som en selvfølgelighed.

Da vi havde lagt mindre end et døgn i havnen, anløb S/Y Dania. Dania var båden, som vi med en dags mellemrum sejlede fra Svanemøllen sammen med og har mødes med flere gange undervejs. Der var selvfølgelig rigtig mange oplevelser der skulle udveksles. Dette blev ivrigt gjort over en del smagsprøver af den af begge bådes indkøbte rom, som vi havde gjort undervejs i Caribien. Dagen efter var ikke noget at skrive hjem om! En af kaptajnerne fra Dania måtte overnatte i salonen på Enjoy, da bølgerne - på trods af havblik - gik alt for højt! Og noget af besætningen på Enjoy, var også temmelig svimmel - formentlig af samme urolige søgang i havnen ;-)

Da "uvejret" havde lagt sig, tog vi et par dage efter med Dania-drengene og deres besætning, Line og Mads, på en ø-tur med taxa og fik set Grenada på kryds og tværs. Vi var bl.a. på en rom destilleri, hvor ikke lavede den bedste rom i Caribien - men til gengæld den stærkeste!

Udover det dejlige gensyn med S/Y Dania, anløb og den svenske båd Antilla, som vi også har mødes med nogle gange. Antilla mødte vi jo første gang på Kap Verde, hvor vi lå ved siden af hinanden en uges tiden inden afsejling. Et rigtig hyggeligt gensyn!!

Her udover var der også en 3. dansk båd i havnen, som hed Tao - en familie fra Middelfart, som var i Caribien med deres 2 piger i deres flotte Jeanneau 46, af hvem vi i øvrigt fik et lækkert halvt nybagt rugbrød med til vores tur til Isla Margarita. Uhmmmmmm.

| | More
Carriacou, Tyrrell Bay
Allan
01/13/2012

14 dejlige dage blev det til på Carriacou, hvor der blev daset, mens vi ventede på, at det blev vores tur til at få vores båd op på marinaen/værftet.

På østsiden af Carriacou ligger der et par mindre øer, hvor den ene hedder Petit Saint Vincent. Den er vel nok et par kvadratkilometer. Her sejlede vi en dag ud til med Fitzroy, som mente, at vi ville synes, at den var et besøg værd.
Øen, som er et stort ressort, var rigtig lækker. Vi blev mødt med en lækker bar/restaurant i strandkanten. Fitzroy vidste, at vi kunne spørge i receptionen, om vi kunne få en tur rund på øen. Og det kunne vi! 5 minutter efter kom der en golfbil rullende og ind hoppede vi.
Meget lækker ø, hvor man kunne bo i bungalows, som var spredt rundt på hele øen. Vi var endda inde og bese én, der var ledig. Wow - meget lækkert. Men til en pris der starter ved 1.350 USD for én nat - så skal det også være lækkert. Link ;-) http://www.petitstvincent.com

Endelig kom båden op, og vi kunne få sat vores dæksel på til bovpropellen. Først med lidt møje og besvær. Vi måtte vente på, at tidevandet var på sit højeste. Dog er der kun en halv meter tidevand - men der var brug for det. Ved slæbestedet, hvor rullekranen skulle hejse os op, var der omkrig 2.1 meter vand - og vi stikker lige 2.1 meter!
Først bakkede vi ind, og måtte konstatere, at vi manglede dybde, for at kunne kommen den sidste meter ind, da vores ror stødte på grund i sandet. Men så skulle vi bare sejle ud igen, så de kunne få en mindre båd tøjret fast ved indsejlingen. Herefter blev motoren startet og båden sat til at sejle fremad - men da den jo er stadig fortøjret, står den så i stedet og blæser en masse vand bagud! I stedet for at sejle fremad, så blæser sandet væk og laver pladsen nogle centimeter dybere. Og vupti - så var der nok dybde til Enjoy, som langsomt blev hævet op og rullet op på pladsen, hvor vi efter en del sliben og boren kunne få genanbragt coveret til bovpropellen.
Så nu er vores bund er helt plan, og der står ikke og kører vand op i hullet ved bovpropellen, som derved laver vandmodstand.

Efter vi havde spist en sidste gang på Slipway og fået sagt farvel til dem vi var kommet til at kende, blev det dagen efter - fredag den 13, til farvel til den dejlige ø Carriacou, som vi kom til at holde meget af.
Rigtig hyggelig ø, hvor livet blev levet langsomt - men godt!!

| | More

Nyere indlæg ]  |  [ Tidligere indlæg ]

 

 
Powered by SailBlogs