SailBlogs
Bookmark and Share
Allan & Per - World Cruising
Colon, Panama
Allan
02/18/2012

For at vi ikke skulle komme ud af træning, nappede vi efter den dejlige afskedsmiddag med San Blas endnu en natsejlads med retning mod Colon.
En af natsejladsens andre fordele, er at vi kan tilbringe hele dagen på den lokation vi lige nu er på og så bruge natten til at blive fragtet på. Plus vi så kan sove på skift. Men til gengæld betyder det også en del afbrudt nattesøvn, da båden jo er i bevægelse og ind i mellem er det ting om natten der måske også betyder at kaptajnen skal involveres.
Vi ankom til Colon fredag den 10. februar 08.30.

Colon er byen, hvor alle vi venter på at komme igennem Panama Kanalen. Kort fortalt, er det en by, hvor vi skal se os over skulderen. Her bevæger man sig ikke rund til fods efter mørkets frembrud. Eller flash'er ting på gaden.
Som turist, bliver vi ofte af venlige lokale advaret, og får at vide, at vi skal passe på. Så er stemningen lige som lagt!
Så Colon er et sted, hvor de fleste ligger i færrest mulig dage, mens de venter på passage videre gennem kanalen!

Men her skal vi, lige som alle andre steder, igennem custom og immigration. Derudover skal vi indtjekkes hos havnemyndighederne, så vi kan få tilladelse til besejle farvandene i Panama, og skibet skal godkendes til gennemsejling.
Alt dette til sammen udgør et massivt bureaukrati, som er fuldstændig umulig for en udefra kommende at gennemskue! Vi fandt ud af at det ikke kun er os der fandt det problematisk - de lokale agenter havde også masser af problemer!

Selve havneområdet er vandvittigt stort. Mens vi sejlede ind i området, skulle vi lige først igennem en ankerplads for containerskibe. Denne oplevelse, satte størrelsesforholdene lidt på plads, når vi i vores 42 fod båd kommer, og skal ud og ind mellem disse kæmper, som ligger og venter på at komme igennem kanalen. Vi fandt en mindre sidekanal for at komme ind i området - dog stor nok til selv de største Mærsk skibe! Sejlede rundt i en time for at finde det sted, hvor vi skulle tjekke ind, spurgte lidt om vej, fik et Syd Afrikansk/Australsk par, som også var blevet væk, med på Enjoy. Klokken 10. smed vi ankeret ud for Club Nautico!

Nu kan det godt lyde som en marina - Det er det ikke! Det er en kaj med en oliestander og et område på størrelse med en fodboldbane, med maser af garager, ol.
Her er en udmærket lille restaurant, Arrecifes, en lukket dykkerbutik og en lille båd/lystfiskerbutik. Et noget ucharmerende klubhus med et kontor i hjørnet, en indhegnet svømmepøl, vi kan benytte, hvis vi betale noget mere en dinky-fee'et på 30 kr. pr. døgn.
Med undtagelse af restauranten, er området meget miserabelt. Men der er vagt på og området er sikret, som jo er det vigtigste!
Her ligger konstant mellem 5 og 12 både for anker - så vi kastede også vores. Imens vi ventede på at få fat i en agent til at ordne det store bureaukrati, prøvede vi sammen med en Sydafrikaneren og Australier, at ordne custom og immigration på egen hånd. Det vil sige, at der på toldkontoret hægtede sig en medarbejder på os, som gerne ville hjælpe os. Det var så ok! Da vi godt kunne trænge til lidt hjælp! At han så på et tidspunkt sent i forløbet forsvandt med 15 dollar af vores byttepenge, er en helt anden historie!
Det blev til 3 besøg på immigrationskontoret denne formiddag, da der altid manglede en eller anden formular. Vores træning med at smile venligt og forstående er helt i top, selv om vi alle indeni er ved at gå i total opløsning. Custom og indtjek hos havnemyndighederne fik vi klaret! Pyha!
Klokken 15.30 vendte kaptajn Andersen noget udmattet tilbage til båden. Det var på det tidspunkt, at vi nu ihærdigt begyndte at prøve at få fat i vores agent, som vi havde fået anbefalet af de andre både og som i øvrigt også er nævnte i en dansk jordomsejlingsbog, Passatvind og flyvefisk. Han kom ned på havnen og vi fik lavet en aftale med ham. Og han vil gerne lave alt for båden - og er for øvrigt leverings dygtig i alt - alt!
Vi aftale, at han bl.a. næste dag skulle afhente vores tomme gasflasker og vasketøj. Der stod vi så og ventede og ventede og ventede... Ingen agent kom. Vi blev nervøse for om vi egentlig havde en agent!
Men på én eller anden måde, troede han, at vi var i marinaen på den anden side af indsejlingen, da han selvfølgelig også havde gang i nogle andre både derovre. Eller også var han faldt i søvn, eller et eller andet!
Alt dette på trods af, at vi aftenen før havde talt med ham på kajen i inderhavnen, hvor vi lå! Så vi var nu lidt nervøse for, om han nu kunne klare at få vores båd gjort klar til kanalgennemsejling. Men vi skal stadig huske, hvilken verdensdel vi er i. Her er ét tidspunkt ikke et bestemt sted på uret! Det er et "måske", hvis der ikke er dukket noget vigtigtigere op! Det kan være ganske frustrerende, når vi kommer fra et sted i verdenen, hvor en aftale er en aftale.
Søndag formiddag gik vi selv på vaskeri sammen med Bruce og Marcel fra båden Adventure Bound (Sydafrikaneren og Australieren) og Jene og Phil fra båden Seamonkey, fra Canada og Bermuda/England (dem havde vi tidligere mødt Juleaftensdag på Dominica).

Mandag, skulle vi så se om vores agent kunne klare opgaven. Det kunne han! Han fik os igennem immigrationsmøllen (som netop i dag, havde indført nye regler - igen! Dagen efter hørte vi fra Tito, at reglerne var ændret igen, og det nu kostede ekstra 100 $, at blive godkendt!). Kørt os til havnemyndighederne, hvor vi blev sat i kø til godkendelse. Næste morgen 07:30 skulle vi ringe på et telefonnummer og få at vide, om vi kunne få inspektion denne dag. Heldige var vi. Bruce var mindre heldig, med tidspunktet 07:30 mente de, 'lidt tidligere' - Bruce ringede ca. 07:37, og da var der ikke flere pladser!
Men vi skulle sejle til et andet hjørne af havnen, The Flat Area, smide ankeret og vente til at vi fik besøg at en pilotbåd. Pilotbåden viste sig at være dobbelt så stor som vores, og er mest bygget til at lægge sig op af siden på MEGET større både!
Vi havde hørt, at de ville starte kl. 09.00, så vi var i god tid! Så vi lå og vente og skulle lige til at spise morgenmad! Det var her, Per så at pilotbåden allerede nu, med kurs direkte mod vores os - og tæt på! Vi løb vildt rund og fik sat fendere på så vi havde støddæmpere mellem pilotbåden og Enjoy! Vi ville helst ikke have for meget kontakt med pilotbåden, da den er udrustes med en stor sort gummikant, som ikke er så blød og fleksibel som vores fendere og som i øvrigt mere var i højde med vores søgelændere end med siden af vores båd. Herudover kan den også nemt forvolde skade på vores båd. Da deres stævn var på vej ind over vores søgelænder, lykkedes det os, at få holdt den på afstand!
Vi fik en venlige mand hjulpet ombord, han målte båden op og fik svar på alverdens spørgsmål om båden. Alt dette til brug for at få os placeret mest gunstigt til kanalgennemsejlingen. For at vi ikke igen skulle have besøg af pilotbåden, tilbød vi at sejle ham videre til den næste båd, der skulle inspiceres, hvilket han heldigvis gerne ville.
Jene og Phil, som var nr. 3 i dagens godkendelser, kunne efterfølgende oplyse, at fyren var meget søsyg, på det tidspunkt, han ankom til deres båd!

Vi blev godkendt og hastede herefter, som det næste punkt på listen, i banken for at indbetale 1.500 US $ på Kanal-selskabets konto. Halvdelen får vi dog tilbage efterfølgende, når det er konstateret, at vi ikke er udeblevet eller de har påberåbt sig erstatningskrav for ødelagte sluseporte ;)
Inde i banken var det et opslag med, hvad vi ikke måtte! Ingen is, ingen burgere,.... og ingen pistoler!, hvor vi forinden endda var blevet kropsvisiteret.

Proceduren, er så at vi kl. 18.00 (og igen er det kl. 18:00) ringer til et andet kontor og får at besked om hvornår vi kan komme til at sejle igennem kanalen. Vi skal starte vores gennemsejling lørdag den 18. februar!!
Et langt og sejt forløb er nu lagt bag os - og der er nu kun mindre ting, som vi skal sørge for at få på plads. 8 dæk til ekstra beskyttelse af båden, 4 meget lange reb til at styre båden gennem slusen, og 4 personer til at styre rebene.
Seamonkey starter gennemsejling på søndag og Adventure Bound tirsdag. Marcel og Bruce vil derfor styre de 2 af rebene for os, og vi får en lokal erfaren linehandler, Javier, til at styre hele forløbet. Han kender desuden den Advisor, som er obligatorisk for alle sejlbåde, og kan derved lette samarbejdet en del.

En gennemsejling starter om aftenen, op gennem sluserne, hvorefter vi kaster anker i den store kunstige sø, Lago Gatun, mellem sluserne. Herefter foregår nedstigningen dagen efter, og vi ankommer til Panama City.

I mellemtiden har vi haft rigtig gode stunder i dejligt selskab med de 2 andre både, som vi har lært rigtig godt at kende.

Lige nu venter vi på, at det bliver lørdag!! ;-)

| | More
San Blas
Allan
02/09/2012

For at det ikke skal blive en vane at starte med natsejlads, stod vi tidligt op søndag den 9. februar og gled for motor ud af inderhavnen og ud gennem den flotte indsejling til Cartagena. Rundt om hele byen og ud gennem indsejlingen kan man se de mange flotte gamle fæstningsværker.

Kursen er sat mod San Blas. Distancen er 190 sømil. ca. halvanden dags sejlads.

Som vejrudsigten, havde forudsagt, var der ikke meget vind til os. Så vi tog en formiddagen for motor, indtil vinden noget behersket kom igen. Sløvt gik det - og tidplanen måtte korrigeres til planmæssig ankomst til San Blas til tirsdag morgen i stedet for mandag aften. Stille og rolig sejlads uden overraskelser.
Da vi har bevæget os lidt i bugten ved Columbia, er vi nu lidt væk fra den befærdede rute, hvor vi har mødt en masse af de supertankere og containerskibe, som kommer i en tæt og lind strøm ud af Panama Kanalen.
Igen blev vi mødt af delfiner, som synes at Enjoy er interessant. Og interessen forsøges fastholdt af os, som står på dækket. Vi kan igen bare ikke kan lade være med at huje og fløjte og vinke - og endnu engang er vi blevet tryllebundet af de dejlige væsener, som hopper rundt om skibet og synes at forsøge at få kontakt til os!

San Blas er noget af det flotteste man kan forestille sig. Klokken 08.00 torsdag morgen den 9. februar og foran os ligger der masser af små "Stillehavsøer", som varierer fra få kvadratmeter til mange hundrede kvadratmeter. Fyldt med palmer, som på den helt perfekte måde læner sig ud over vandet. Det specielle ved San Blas, er at den i øvrigt er beboet af en indianerstamme, som for ca. 12.000 år siden passerede Beringstrædet og bosatte sig her (den korte version).
I mellemtiden har de tilpasset sig på deres helt egen måde og sejler stadig rundt i halve udhulede træstammer og kommer handler med lidt frugter eller fisk. Gerne i bytte for f.eks. vand og eller kaffe fra Columbia - ellers går det også rigtig fint med en-dollar-sedler. Et dejligt folkefærd, som også her var meget venlige og gæstfrie.

På San Blas, som består af ca. 350 øer, er det desværre igen et spørgsmål om at vælge fra! Vi tilbragte det meste af tiden, 3 dage på en lille gruppe af øer, Caya Holandes.
Snorklede en del. Vandet var utrolig klart - men udvalget af fisk var ikke det største. Den største sport, blev at sejle rundt i dinky'en og "jagte" rokker, som måske synes at vi var ret irriterende! Men lige så flotte syntes vi jo de var, så vi måtte bare igen og igen sejle hen over dem og se dem elegant glide hen over sandbunden et par meter under os i det klare vand! Brød de sig ikke om det, gav de par ekstra bask med finnerne og væk var de!
De fleste var pænt store. Vel en lille meter fra vingespids til vingespids og endnu længere fra snude til hale.
På afstand lykkedes endda Morten og Per, at se enkelte springe op over vandet - virkeligt et underligt syn!


(Video: Morten Ro)

Vi kunne nemt bruge rigtig mange dage her! Men da vi har nye gaster, der stiger på i Panama, den 21. februar, må vi hellere se at komme til Colon for at komme i kø til gennemsejlingen af Panama Kanalen.
Den sidste aften, spiste vi på en lille restaurant i strandkanten, bestyret af den lokale indianer og hans familie, på en ø ca. 8 sømil vest for Caya Holandes. Her var vi sejlet til, for at bese endnu én af de smukke øer.
Aftenens menu var i dag languster (hummer uden klør) til noget der svarer til 90 kroner. Rigtig heldigt, så Morten også kunne nå at smage languster inden han desværre snart vender snuden hjemad igen.

| | More
Cartagena
Allan
02/05/2012

Den sidste del af turen til Cartagena, bød på noget mere vind end vi egentlig kan lide - men sent eftermiddag, inden den sidste natsejlads før vi ankom til Cartagena, rullede vi genuaen ind og rebede storsejlet til mindst mulig størrelse. Dels blev sejladsen mere rolig til natten og ankomsttidspunktet blev mere passende, så vi ville ankomme om morgenen, som vi gerne ville.

Der ventede os en meget blandet og sammensat by. Ja - egentlig havde Per og jeg ikke regnet med, at vi skulle se noget af Columbia, hvis historie, generelt ikke bidrager til den største lyst til et besøg.
Men Columbia, er jo meget sammensat - så på Mortens anbefaling kom Cartagena på ruteplanen.

Cartagenas historie kan blandt andet føres tilbage til slaveriet, hvor ca. 1 million slaver ankom fra Afrika og blev fordelt herfra. Havnen/Marinaen, som vi ankom til, var ikke værd at skrive hjem om. Ca. 40 både lå ved nogle halvfærdige betonbroer. Vi lå for anker ud for marinaen. Kunne ved vores ankomst ikke få radiokontakt med kontoret - og havde heller ikke lyst til at ligge ved betonmolen - så vi tog dinky'en ind til molen, fortøjede og fik fat i en agent. Han kunne sørge for, at vi blev tjekket ind, og med det samme blive tjekket ud til om søndagen, hvor vi gerne vil sejle videre.
Vi blev af på havnekontoret på Aruba stærkt anbefalet at få en agent til at hjælpe os med at tjekke os ind. Da vi eller kunne risikere at skulle bruge alt for lang tid på det. Indklareringsafgiften var på ca. kr. 300 og prisen for agenten var 150.
Èn af de vigtigste funktioner i en sådan marina, er at der ud af til er et hegn, så ingen kan komme ind på området og få adgang til bådene og dinky'erne. Forlader man området, skal vi ved tilbagevenden til havnen banke på og blive genkendt og godkendt af vagten!
På havnen, stod der en masse (vel 20) botonsøjler, som var et vidnesbyrd om en tidligere plan for byggeri på marinaen! Der skulle have været et større overdækket areal med havnekontor, restaurant og faciliteter. Måske opstartes byggeriet igen en dag, så byen igen får en hyggelig marina? Lige nu stod der nogle borde og bænke under presningerne, som var spændt ud mellem betonpillerne.
Men på havnen var der dog wi-fi!! Så bænkene var velbesøgte af sejlere, som endelig kunne få ordnet deres ting på nettet.

For at komme ind i havnen, betaler vi et dinky-fee. Et gebyr vi betaler for at kunne bruge havnens "faciliteter", og for at der bliver set efter vores dinky, når vi er ind i byen.
Selv om der er opsyn, er vi for længst begyndt at låse dinky'en fast med den dinky-wire, som vi fik lavet i Las Palmas. En simpel wire med øje i begge ender, så vi kan låse båden fast med en hængelås. En ting som er blevet lige så meget rutine, som når vi låser cyklen på gaden.
Herudover, låses dinky'en også fast til båden om natten. Det er ikke nok, at den blot er bundet fast med en fortøjning. Det hænder, at sejlere får sin dinky stjålet om natten, mens den ligger fortøjret til båden. Så enten låser man den fast - eller stå hejser man den op på båden - eller køber en ny!

Turen ind til den gamle bydel var på omkring 3-4 km, som første gang blev gennemført til bens. Senere da vi fandt ud af, at en taxatur stod i noget, der svarer til mindre en 10 kr., hoppede vi flere gange ind en dejlig afkølet taxa ;-)
Den gamle bydel, hvor der var rigtig mange turister, var ualmindelig hyggelig og velbevaret og oven i købet gjort rigtig lækker. Masser af flotte pladser med butikker og cafeer og restauranter. En by, som vi vil anbefale, hvis ferien en dag går til disse kanter. Flot borgmur rundt om byen, der bestemt er en gåtur værd. Lige på den anden side af muren kommer det sande Colombia dog til syne - slum, affald og en større mismodighed!
Men brug gerne et par dage i den 'pæne del af byen.

| | More
Aruba
Allan
01/30/2012

Jo - det er den ø, som Beach Boys synger om i sangen Kokomo. Aruba, Jamaica.... ;-)

Selv om Aruba og hører med til de Hollanske Antiller, er den væsentlig forskellig fra Bonaire. Aruba bærer præg af, at være en rigtig "krydstogtsby". Hvis vi ikke før havde følelsen af at være kommet til europæisk havn (f.eks. Bonaire, Martinique og Pennelope) - så fik vi den i hvert fald nu.
Her er der midt i byen et meget lækkert shoppingcenter, hvor gæster fra krydstogtsmolen kunne blive sejlet ind i midten af centret. Alle mærkevarer kunne købes her.
Også her, var vi kun en enkelt dag i hovedbyen Oranjestad, inden vi drog mod nordkysten for at overnatte inden næste dags dyk. Der var i anledning af karneval på øen en stor koncert på stranden. Så Morten nappede dinkyen og fik oplevet lidt af strandlivet. Kaptajn Andersen var efter en tur på vaskeri tidlig lørdag morgen lidt mat og gik lidt tidligt i seng. Per måtte stadig sunde sig lidt - men koncerten kunne vi høre helt ud på båden.

Dagen efter blev det for Per og Morten tid til et vragdyk. Vi fik Morten og Per iført dykkerudstyr og fik dem over i dinkyen (man er noget tung og uhandy, når man er blevet iført våddragt og dykkerudstyr, som vejer rigtig mange kilo), så de kunne sejle ud til bøjen over vraget.
Desværre kunne Morten denne gang ikke komme ned, da han nu var iført dykkerdragt. Dykkerdragte har noget opdrift - det gør at man skal have et par ekstra kilo bly i lommen på dragten. Så de måtte desværre afbryde dykket og vende til bage til Enjoy.

Vi gjorde herefter klar til afgang til Cartagena. Distancen hertil er 375 sømil. Igen vil det passe godt med at vi tager afsted om aftenen, så vi kan starte med en natsejlads. Turen skulle gerne tage et par døgn - men på grund af lidt sløj vind i starten, kunne vi godt se, vi ikke kunne nå til Cartagena den 1. februar før solnedgang - Så vi rebede sejlene, og sejlede derfor lidt langsommere - og forventede at ankomme til Cartagena den 2. februar om formiddagen i stedet.
Som vi tidligere har skrevet, at det ikke særlig sjovt at komme til et nyt sted om natten, hvor man ikke kender forholdene.

| | More
02/10/2012 | Jesper Søberg
Det bare for cool en tur i er på - Ville ønske jeg kunne opleve det samme. God tur. Hvad med lidt nye billeder (-:
Bonaire
Allan
01/27/2012

De Hollandske Antiller, som består af abc-øerne; Aruba, Bonaire og Curacao, er, som igen på en måde, at komme i europæisk havn. Bare noget varmere! ;-) Det er rigtig dejligt med supermarkeder, hvor kvaliteten igen er høj og udbuddet stort.

Bonaire, som vi først kom til, er et populært dykkersted. Først fik vi tjekket ind hos myndighederne - Immigration og Custum. Altid en masse papirer, som skal udfyldes. Heldigvis havde jeg i dag Morten med mig, da vi havde aftalt at handle ind, når vi nu alligevel skulle bevæge os de ca. 3 km. ind fra marinaen til City, hvor vi også skulle tjekke ind. For første gang, var blev vi møde med krav om at HELE besætning skulle være fremmødt ved indtjek. Per lå tilbage ombord - denne gang med forkølelse og var noget mat i betrækket og ville ikke med på indkøb. Aller nådigst skulle vi ikke hente Per, så de kunne se ham. Men fik at vide, at vi ikke skulle gøre det igen. Noget besværlig dame i Custom!! Det er en procedure, vi ikke har set siden vi tog hjemmefra. Det er normalt kutyme, at kaptajnen møder op med skibspapirer og mandskabets pas. Faktisk er det normalt, at ingen forlader båden før end, at kaptajnen har tjekket båd og mandskab ind. Men her tog vi lidt afslappet på det, at vi kunne læste at de kører efter Schengen-reglerne. Men der tog vi da helt fejl.
Der blev herefter handlet ind, mens batterierne blev toppet på båden. Om aften var vi ude og spise med nogle danske, som var på dykkerferie på øen og som havde se Dannebrog på agterenden af Enjoy ved indsejlingen i havnen. Det rykker i de fleste at se vores flotte flag så lagt hjemmefra ;-)

Dagen efter, traskede jeg (noget naivt) på hos Custom og Immegration og ville tjekke ud. Men neeeeiiiii - ALLE mand skal da også møde og ved udtjek.
Morten og Per måtte så igen traske de 3 km ind til city og være med til uddeklareringen. Det blev så til en taxa retur. Husk, at her er MEGET varmt! ;-)

Herefter sejlede vi med båden, som er blevet toppet med mad, strøm og vand ikke mindst endnu en Custum/Immetration-oplevelse rigere ud til en mindre ø ud for hovedbyen Kralendijk. Her lagde vi til ved en mooringbøje (en bøje, man kan fortøjre sig til) Stort set alle steder på Bonair er det nemlig forbudt at smide anker. Da vi fik dykkerudstyret på og hoppede i vandet, forstod vi godt hvorfor. Her var nemlig fine koraller og masser af liv, som ikke ville have for godt af for mange ankre, der ville blive smidt i og trukket op. Det første rigtige dyk i laaang tid. Bonair er i øvrigt kendt for at være et godt dykkersted. De tidligere dyk på vores tur, har fortrinsvis været smådyk, hvor vi har forsøgt at reparere bovpropel og skifte zinkanoder ved propellen. Vores dyk her på Bonaire, blev på 45 minutter og ved en beskeden dybde på 12,5 meter. Men da det var lang tid siden Morten og jeg havde dykket sidst, var det fint med dette mindre dyk. Mange fisk i mange forskellige størrelse og fine koraller. Per måtte med sin forkølelse blive tilbage på båden.
Ved aften tid, trak vi fortøjningen og satte kursen mod Aruba. Distancen hertil er lidt over 100 sømil. En distance, som at svær at nå om dagen. Derfor er strækket velegnet til en natsejlads, hvor vi så ankommer op ad formiddagen. Det gode herved, at et vi kan lægge til i dagslys. Det er ikke rart at komme til et fremmed sted i mørke og skulle finde bøjer og havnehuller.

| | More
Islas Los Roques
Allan
01/25/2012

På Mortens anbefaling sejlede vi forbi Islas Los Roques, som er en venezuelansk øgruppe, der ligger 70 sømil nord for Caracas. Søndag morgen, da Morten havde fået sovet lidt oven på den lange rejse ud til os, lettede vi anker og lagde kursen som Islas Los Roques. Øgruppen trækker sig over et område på 20 x 40 km og består vel af ca. 25-30 øer. Til den skønne øgruppe, er der fra Isla Margarita ca. 200 sømil.

Så det passede fint med afgang søndag formiddag, så vi kunne ankomme til Islas Los Roques mandag eftermiddag. Om natten, kunne vi se en medsejlende båd på vores bagbord side (venstre) (hvidt agterlys bagerst) og nogle røde bøjer flere hundrede meter til vores styrbordside. Godt nok var de røde bøjer ikke på søkortet - men jeg anede ikke uråd - lige indtil, at båden tog farten af. Vi havde eller en frisk vind skråt fra agten. For helt at holde stille. Det var som at sejle ind i en kæmpe tot uld. Men det var det nu ikke. Det var såmænd et trawl. Heldigvis var der denne nat masser af morild (plankton der lyser op ved berøring eller urolig vand) - Så jeg kunne se omridset af trawlet. Her var kaptajnen noget nervøs. Vi havde på ingen måde lyst til at blive involveret i en påsejling af et trawl. Vi ville aldrig i vores egenskab af udlændinge under disse himmelstrøg få medhold i, at fiskefartøjet ikke havde en korrekt lanterneføring, så vi ville kunne aflæse, at den var i gang med at trawle. Så mens hjertet stod stille, fik Morten og jeg vendt båden. Det er i øvrigt ikke nemt, når man er fanget at et trawl. Motoren turde vi ikke starte. Sæt vi nu fik trawlet i skruet, så var vi først fanget. Men skuden blev stille vendt og vi fik vind i sejlene og bevægede og nu langsomt væk fra trawlet. Og vi kunne heldigvis konstatere, at vi ikke havde fået det i skruen og/eller omkring roret. Guderne må vide, om fiskefartøjet kunne se os. Vi sejlede i hvert fald i en lang bue uden om og fortsatte kursen mod Islas Los Roques.

Nå - men lige så trist og sølle Porlamar (hovedbyen) på Islas de Margarita - lige så lækker og indbydende var øgruppen Islas Los Roques. Morten havde arbejdet her i 3 uger på en restaurant for 10 år siden under hans 6 måneders sprogskole ophold i Venezuela. Vi fandt restauranten og værtinden bød straks på en lækker kølende drink, som bestod af et ekstrakt af en jamaicansk blomst, kardemomme, vanilje og kanel. Meget lækkert. Gæstfriheden var stor. Det er noget at det man husker, når man har været et sted. Vi må huske på det, når vi kommer hjem!

Der var ikke bygget særlig meget nyt på øen - men der var velholdt i en lækker spansk/venezuelansk stil, som tiltrækker sejlere og vel lidt mere velstillede indenlandske turister. Herudover var der i øvrigt også meget rent!! Området og øerne bød på bl.a. rigtig gode snorkel-steder. Kitesurfere og vindsurfere havde også fundet øerne attraktive - Heldigvis var der ingen bananer og ringe, som man kunne blive trukket efter speedbåde af.

Et sted, som vi kan anbefale, hvis turen går forbi! Men husk at have US-dollar med i baglommen. Med de grønne sedler i baglommen, får man næsten dobbelt så meget for pengene, end hvis man skulle få lyst til at betale med kort eller hæve kontanter i ATM'en.

| | More
02/14/2012 | Jesper
Fedt at I kom forbi Los Roques. Og husk nu at jeg også havde anbefalet de øer - ha ha.
Bon voyage !!

Nyere indlæg ]  |  [ Tidligere indlæg ]

 

 
Powered by SailBlogs