Allan & Per - World Cruising

Bali I - Christian og Fie kommer på besøg

19 December 2012
Per
Heldigt at vi var blevet vænnet langsomt til civilisationen igen, via besøg på Yap, Palau ikke mindst Bitung!
Men alligevel var vi nu noget måbende, da vi ankom til havneindsejlingen på Bali. Her blev vi mødt af en mur af alle typer turist underholdning, med faldskærme efter speedbåde, bananer, flyvende luftmadrasser og et menageri vi ikke har set siden ... Ja siden vi var på ferie i Tyrkiet!

I Benoa Marina blev vi taget rigtigt godt imod. Her var fin kajplads, strøm og vand lige ved båden, og en flot restaurant, med bad og toilet faciliteter lige ved hånden.
Vi var overvældet!
Dog blev vores begejstring dæmpet en smule hen af vejen, da vi så toilettet, vandet på kajen var langt fra drikkeligt, og havnevandet bar en del præg af den losseplads der lå længere inde i lagunen!

Men dejligt var det, at vi kunne springe lige i land, og Allan fik hurtigt klaret al deklarering, da der var custom kontor og immigration få hundrede meter fra yacht klubben. Endda en sejlmager var der, og Allan kom en tur i masten, så vi kunne få vores genua ned til reparation - der var gået en syning øverst oppe, der skulle en tur forbi en symaskine.

Vi tog en taxa ind til Sanur - meget hurtigt blev vi trætte af taxaerne igen, da de som altid ville forsøge at snyde s alt for meget! - og nød virkelig at komme i land. Droppede hurtigt tanken om at leje cykel, scooter eller bil, da der simpelthen var for megen kaotisk trafik til os!
Christian og Fie skulle ankomme med fly samme dag, 19. december, men havde dog booket et hotel den første nat, så vi regnede først med at se dem dagen efter. Vi vidste, som altid, jo ikke præcist hvornår vi kunne ankomme til Bali, så de ville sikre sig, at de havde et sted at sove den første nat. Derfor blev vi meget overraskede, og glade, da det lykkedes os at fange hinanden på telefonen! De var på vej ned til båden nu!
Dejligt - så skulle vi ses næsten nu!
Hurtigt fik vi klaret lidt indkøbt i en døgnbutik, K-Cirkel, og aftensmad i en lokal warung - et lille pølsevogns lignende gadekøkken. En helt pose fyldt med diverse varianter af fyldte stegte brød - goreng! Det løb samlet op i ca. 10.000 rupiahs, ca.6 kroner!

Lidt tåre sneg sig frem i øjenkrogen da Christian og Fie endelig kom ned til havnen i taxa - dejligt at se dem igen efter 1½ år på vandet!

Vi skulle nu have planlagt, hvor og hvordan vi ville holde Jul, og hvad vi skulle se på øen. Plus vi selvfølgelig skulle sejle en tur :O)
Vi fik oset en masser rundt i Sanur, og besluttede os for at tage en guidet tur rundt på øen. Det blev til besøg på sølvværksted, batikværksted, maleriværksted, træskæreværksted og overraskende nok et besøg i et lokalt teater. Selv m vi ikke haveplanlagt det, var det meget interessant, at se teaterstykket. Meget anderledes! Heldigvis fik et skriv udleveret på 'næsten' Dansk, som fortalte, hele handlingen akt for akt! Pludselig vidste vi, hvem de enkelte figurer, vi stødte på alle steder i de flotteste templer, og i alle bygningsværker på hele Bali, skulle forestille og deres historie. En eventyrlig historie om goder og dæmoner, onde og gode!
Et af højdepunkterne på turen, var et besøg på en af vulkanerne. Desværre var der regnvejr, og meget overskyet! Så på trods af vi spiste en skøn frokost lige på krater kanten, fik vi ikke set meget af vulkanen!
På vej hjem kørte vi forbi et lille kaffebrænderi. På stien ind fra vejen gik vi gennem en mindre botanisk have, hvor vi kunne se masser af urter, og bl.a. hvor den lyserøde syltede ingefær vi normalt spiser til sushi kommer fra. Vi fik smagt på mange varianter af både kaffen og the - b.la. den berømte, hvor kaffebønnerne har været spist af et lille væsel lignende dyr, hvorefter de bliver samlet op, hele endnu, og ristet på normal vis.
Over hele øen dyrkede de ris, helt som vi har set derhjemme på utallige billeder fra det eksotiske Indonesien. Spændende lige pludselig selv, at være ved markerne, og se bønderne stå i mudder til langt op af benene, og plante risstrå i vandet. Igen var det som at være der selv!
Rismarkerne dominerede smukt of idyllisk meget af landskabsbilledet over hele Bali. Selv midt inde i de store byer, som Denpasar, kunne vi støde på rismarker! Her klemt inde midt mellem en mindre fabrik og et tempel! Knapt så fotogent, men meget anderledes!
Turist centrum Ubut, en lille by inde på øen, skulle selvfølgelig også besøges. Byen lå flot i et meget kuperet terræn, men det vi il huske længst var vores besøg i Monkey Forrest! Vildt mange aber, omkring 600 stk., som alle var vilde med bananer, og ikke gik af vejen for selv at finde dem i dine lommer! Det var meget sjovt, og vi blev der så længe, at der ikke var megen tid til at se selve Ubut. Det blev der rådet bod på senere, da både Christian og Fie, tog op til byen en helt dag, og Allan og jeg, tog derop igen da vores næste gast kom ombord.

På turen fandt vi ingen danske restauranter, der evt. havde planlagt at servere Julemiddag, og på trods af der var indkøbsmuligheder nok, fandt vi ikke varerne til selv at lave middagen lave maden på båden. Vi blev derfor enige om, at sejle til øen Lambongan og fejre julen på et resort der.

Først besøgte vi dog den mest kendte turist strand, Kuta, og diskoteksgaden i Simiyak. Her var der meget mere gang i den end på Sanur. Desuden var der her en række butikker, med meget mere interessante ting - vestlige ting - end de butikker vi efterhånden havde set rigtigt mange af med mere turistorienterede souvenirs. Her var cafeer og restauranter - et dejligt sted at hænge ud!

Selvfølgelig skulle vi flere gange forbi de lokale massører, for en gang fodmassage! En ren velsignelse!

Vi fik købt ind til et par sejlerdage, aftalte med marinaen, at vi ville være væk for at fejre Jul, men ville komme igen. Kastede fortøjningerne og satte kurs mod Lanbongan.
I strædet mellem Bali og Lombok kunne der være rigtigt meget strøm - rigtig meget. Det var en af årsagerne til at vi valgte Lamgongan, en anden var, at den var rigtigt positive omtalt i Fies lille rejse guide :O)
Faktisk var vi en smule nervøse for at komme ud i modstrømmen! Vores lille Volvo Penta kunne få store problemer med, at holde os fremadgående, hvis strømmen var oppe på maksimum.
En turbåd, der også benyttede marinaen, havde dog oplyst, hvornår det var et godt tidspunkt at sejle på, så vi fulgte deres råd, og håbede det bedste!
Comments
Vessel Name: S/Y Enjoy
Vessel Make/Model: Dufour 425
Hailing Port: Svanemøllen, København
Crew: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
About: Allan er kaptajn, Per Horn er 1. Styrmand.
Extra: Vi er i fuld gang med turen gennem Middelhavet.

Who: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
Port: Svanemøllen, København