(Link til billeder)
Som planlagt sejlede vi ind i Chania havn på Kreta næste dag om formiddagen. Der var godt fyldt op i havnen. Det var ikke til at finde plads i den del af havnen, hvor gæstesejlerne lå. Så vi måtte prøve at se, om vi kunne finde et alternativt sted. Det fandt vi heldigvis lidt længere inde i havnen, hvor der var en lille lokal marina bestående af 2 flydebroer. Her var vi så heldige at vi kunne ligge uden på en tilsvarende størrelse båd, som i øvrigt var en italiensk gæstesejler, der havde lånt en privat plads.
Under en time efter at vi havde lagt til, begyndte de vindpust, som vi havde set kunne komme i vejrmeldingen. Ind i mellem vi måtte på dæk og anbringe ekstra fendere mellem os og nabobåden, så de ikke kunne røre hinanden, kunne vi på vindmåleren se, at vindstødene var på op til 43 knob. Én af de andre gæstesejlere havde iagttaget vindstød på 52 knob, som svarer til 26 m/s.
Havnefronten var, som de fleste andre steder vi havde været, tildækket med hyggelige taverner. Og stræderne var hyggelige med masser af små butikker.
Allerede dagen efter, fik vi lejet en bil, så vi kunne få set lidt af øen. Turen gik selvfølgelig til Knossos, som jo er et gigantisk bygningsværk, fra den tid hvor vi selv havde stenalder derhjemme. Ramt af jordskælv, glemt og begravet, blev det genfundet og udgravet af en britisk arkæolog i omkring 1900.
Dagen efter vi ankom, sejlede italienerne videre nord på mod de næste græske øer. Vi var så heldige, at vi fik lov til at blive liggende på den dejlige plads, hvor vi lå langs med yderbroen, og var dermed godt beskyttet mod vinden, som ind i mellem var temmelig stærk.
Egentlig ville vi have besøgt et par af de andre havnebyer på vej mod vest. Men stærk vind omkring Kreta og ikke mindst mellem Kreta og Sicilien, gjorde, at vi blev 9 dage i Chania, hvilket næsten må have været rekord for ophold i én enkelt havn.
Ud over almindeligt turistliv, blev det også til nogle gode løbeture i og omkring Chania by.
Endelig så vejrudsigten acceptabel ud. Ikke helt perfekt - men den vind på op til 27 knob vi skulle kunne få, ville komme næsten bagfra, hvilket altid er nemmere end at skulle kæmpe sig imod den. Så vi sejlede fra Chania lørdag den 25. maj. Vi skulle jo genre være sikre på at være på Sicilien den 2. juni, hvor Nicolai og Caroline vil påmønstre.
Vi sejlede om til vestsiden af Kreta og overnattede ved en hyggelig stand, Kavonisi, som kun er tilgængelig fra vandvejen eller med lokal transport. Et sted, som vi var blevet anbefalet af de lokale sejlere at besøge. Det var en rigtig hyggelig strand, som lå i ly fra det åbne hav af 2 mindre øer.
Turen mod Sicilien bød først på en dejlig halv vind på mellem 8 og 16 knob - noget nær perfekt! Endda med masser af sol, så biminien blev pakket sammen, og vi kunne slænge os i cockpittet.
Den lille vind der var annonceret med max 27 knob på 3. dagen, viste sig tydeligt! Vi målte vindstød på over 40 knob, og en grundvind på ca. 30 knob, når vi ikke skulle klamre os til fast til rattet eller til båden, og havde tid til at kikke på vindmålerne! Heldigvis var vinden, som planlagt, agten for tværs, så ud over en masse rullen på bølgerne, kunne vi bruge vinden for rebede sejl, og målte da også en fart på 13 knob enkelte gange, når vi surfede på de høje bølger!
Det var samme dag vi holdt vores 14 års bryllupsdag. Allan havde bagt chokoladekage, og vores sidste flaske champagne blev drukket. Men godt vi ikke er så stormombruste i vores ægteskab til daglig!
Stormen lagde sig igen - som altid - men fortsatte dog som stiv modvind de næste 48 timer! Vi fortsatte mod Italien, og turen på 420 sømil, ville blive vores sidste lange tur - i hvert tilfælde hvad vi havde planlagt for denne jordomsejling!