(Link til billeder)
Lipari, 6. juni
Vores plan var at sejle til Stromboli, for at vandre en tur op på vulkanen her. Desværre var vind og vejr ikke med os - der er ingen havn på Stromboli, hverken naturlig eller bygget, så for at kunne ligge for anker der, skal vejret være meget roligt - så halvvejs fremme ændrede vi retning mod Lipari. Det var den ø Nicolai havde læst mest om, og den der havde givet navn til øgruppen, så det blev den vi valgte.
En dejlig ø! Efter et par mindre heldige steder på selve Sicilien, var det dejligt, at komme frem til et rigtigt hyggeligt sted. Inde i bugten var der bygget små marinaer hele vejen rundt - en masse små broer, og en rigtig marina. Vi valgte marinaen længst mod nord, da der var lidt for megen vind og bølger, til at lægge til ved nogen af de små broer.
Vi havde her et par dejlige dage, sammen med Nicolai og Caroline. Lejede scooter og drønede rundt på øen. Flot ø med nogle meget høje hvide kitter på nordøst siden og en fantastisk udsigt til utallige andre små øer rundt omkring.
Både Nicolai og Caroline prøvede også at dykke i havnen. Vi skulle have skiftet vores anoder, så det var en kærkommen lejlighed til at få dykker udstyret på igen. Begge de to unge syntes det var meget spændende at prøve. Samtidig var sigten i Havnen så god, at der var mange små fisk og en masse reb og bøjer, at se på under vandet.
Vi fik ordnet deres hjemrejse, med hurtig rute retur til Milasso, og derfra videre med bus til Catania hvor de skulle overnatte, før flyet havde afgang tidligt søndag morgen.
Allan og jeg fik provianteret lidt før vi kastede fortøjningerne, og sejlede de få sømil om til en rolig bugt ved Vulcano, hvor vi ville overnatte før vi fortsatte mod Sardinien.
Vulcano, 8. juni
Fra vores sejltur mod Lipari, og scooter tur rundt på øen, havde vi set Vulcano, og set hvordan det konstant dampede op fra den. På den vestlige side var der en rolig bugt, hvor der i forvejen lå en del både for anker, så vi fik også vores ud, og tog Pinky for en tur i land.
Dette var også en rigtig hyggelig ø, masser af turister, men stadig hyggelig. Vi besluttede hurtigt, at leje scooter igen dagen efter, og derfor blive en dag længere. Vigtigt at tjekkerpriser igen... Hippie scooter udlejer Luigi', tog ca. det samme for at leje os en scooter i 2 timer som vi havde betalt for en hel dag på Lipari - så det blev hans konkurrent der fik æren :O)
Masser er gode udsigtspunkter over hele øen. I løbet af mindre end en time var vi på sydspidsen, og have kørt så langt vi kunne. Undervejs havde vi set et skilt, ned til stranden, og drejede fra ned mod den på vej hjem. Stranden kom vi nu ikke ned til - jeg havde fået ondt i det ene knæ efter en løbetur, og ville helst ikke gå for meget - men en meget hyggelig restaurant fandt vi. Værten spurgte om vi ville have øl eller vin! Vin - og så blev der bare serveret den lækreste tapas! Skønt - vi fik åbenbart bare det samme, som et andet bord ved siden af! Det var selvfølgelig også nemmest for kokken!
Retur på Enjoy gjorde vi en nærved liggende båd - charter båd! - opmærksom på, at de vist lå alt for tæt på os. Næææ, de havde styre på det! Der var masser af plads. Senere på aftnen, fik vi dog syn for sagen, da vinden forsvandt, og de lå kun få meter fra os.
Besætningen var gået i land, så vil holdt bare øje, og så snart de kom retur, gjorde vi dem opmærksom på situationen. Ikke noget problem, de ville selvfølgelig flytte sig, så snart resten var om bord! De havde ingen kaptajn ombord, og ingen der havde forstand på at sejle en båd - det fortalte de selv! Dog var de helt sikker på, at de efter at havde hevet ca. 10 meter af deres ankerkæde ind igen, ville der være masser af plads! Suk!
Men heldigvist gik det godt, og i løbet af natten kom vi ikke tættere på hinanden.
Ustica, 12. juni
Ved sol opgang næste morgen, hev vi anker op, med kurs mod Sardinien. Der skulle blive godt sejl vejr, lidt råt på dag to, men stadig godt, og ellers megen lidt vind.
Det med det rå vejr kom til at passe. Det blev så råt, at vi søgte havn ved Ustica, lige nord for Palermo. Lille havn, med masser af dykker både, som fik prioriteret kajplads frem for de få yachts, der komi havn her. Efter en del parlamenteren med den gamle havnefatter, fik vi båden på plads - på en plads som både han og vi var tilfreds med. Kajpladsen var gratis, men strøm tilgang kostede 30€! Gæt om vi fik strøm her?
Vi havde haft en del problemer med at få ankeret til at tage fat, men det lykkedes da til sidst. Faktisk lykkedes det så godt, at jeg måtte have dykker udstyr på igen da vi skulle sejle ud. Ankeret havde kilet sig rigtigt godt fast under en stor cement klods ude i havne bassinet - let at løfte fri, men det krævede dykker udstyr selv om det kun var på 4,5 meter vand. Ikke mindst da havnen var fyldt med små brandmænd, som jeg ikke havde lyst til at svømme sammen med. Rigtigt flot var det også, igen med det rene havne vand, brandmændene, alle rebene og moorings på bunden.
Vi fik da også aflagt byen er par besøg i løbet af de to dage vi lå der - rigtig hyggeligt, og forbavsende stor, øens størrelse taget i betragtning - før vi sejlede ud, igen med kurs mod Sardinien.
Denne gang var der ikke for megen vind! Faktisk var der slet ikke noget! Vandet var helt spejl blankt uden en krusning der rørte sig. Små dønninger var der, men uden nogen form for vind.
Selvfølgelig ville vi gerne have haft vind i sejlene, men det blik stille vand viste sig at give en anden mulighed. Pludselig kunne vi se skildpadder - mange skildpadder! I løbet af dagen blev det vel til 10 - 15 stykker, vi kunne se når de var ca. 20 meter fra båden. De lå åbenbart og sov i vandoverfladen, og dykkede under vand så snart de så os. Dog er skildpadder åbenbart syvsovere, så vi kom ofte inden for ganske få meter, før de vågnede. Og når de så endelig vågnede blev de s forskrækkede, at de glemte at blæse de luft de åbenbart har ud, så det ikke var dem muligt at dykke! Sjovt så det ud, når de forsøgte uden held. Når de endelig fik luften pustet ud, var alle ret hurtigt så langt under vand, at vi ikke kunne se dem længere. Gad vide hvor mange skildpadder der er i Middelhavet, når vi kunne se så mange?
Vi fortsatte videre mod Sardinien, talte lidt trist ned, da det efterhånden var ved at være slut med de lange turer på åbent vand.
Stadig uden vind, men dog alligevel så meget, at der var krusninger på vandet, og ikke flere skildpadder i sigte på turen!