Allan & Per - World Cruising

Den Engelsek Kanal

05 August 2013
Per
(Billede lnk)

Da vi lå uden for Brest, den 5. august, skulle vi igen til at tage en ny beslutning. Skulle vi fortsætte, eller skulle vi holde et par dages afslapning i Brest eller Cameret.
Vel var vi trætte oven på stormen, men da vi havde været begge steder, vejret var blevet godt, og vi havde forsyninger nok, valgte vi at fortsætte op til Kanal Øerne. Valget faldt på Jersey, da vi ikke havde været der tidligere, og burde kunne nå den inden for et døgn.

Det kom dog til at holde hårdt! Nye havne vil vi helst ikke ankomme til efter mørkets frembrud. Da slet ikke i et område med op til 8 knobs strøm, og en tidevands forskel på op til 9 meter! Vi ankom kl. 22:25! Buldragende mørkt!
Vi må dog være blevet lidt hærdet på vejen, for der var ingen nervøse miner, på trods af vi vidste, at vi nu sejlede oven på skær og rev, som ved lavvande ville se meget uhyggelige ud for en lille sejlbåd. Vi fulgte slavisk søkort, bøjer og fyr, så vi kom sikkert i havn. Her lagde vi os uden på et par andre både ved den venteponton, der så ofte er ved havne indløb, med meget tidevand.

Jersey, 6. august
Selvom vi har mødt de store tidevands forskelle tidligere, bliver vi stadig forundret. Inderhavnen var også her bygget som et bassin, hvor vandet ikke kunne løbe ud over kanten, når det var sunket til et vist niveau.
Da der både var os fyldt i inderhavnen og ved vente-kajen, hvor vi lå, besluttede vi blot at blive liggende, hvor vi var. I løbet af dagen skulle vi dog rokere lidt, så vi til sidst kom vi til at ligge inderst. Hele tiden med udskiftning af de, op til 4 både, der lå på siden af.

Det var åbenbart højsæson for franskmænd på ferie her, og det var lige før hovedsproget var fransk! Hyggelig by og det er let at forstå, hvorfor så mange sejler hertil. De lokale kender jo til tidevandet, og ser ikke det som noget problem.
Vi kom i snak med flere, bl.a. et par unge franske fyre, som var ved at bygge et nyt ror i træ, da det gamle var knækket, åbenbart i den samme storm, som ramte os på Biscayen. Flere englændere, bla. et par som vi spurgte til råds, om det bedste tidspunkt at sejle fra St. Helier på, når vi skulle mod nord og efterfølgende øst! Der var ikke noget godt tidspunkt "Just get going, and get the best out of it - blody tides!"

Forsøgte dog efter bedste evne, at få planlagt vores afrejse, så vi ville få medstrøm, så langt som muligt. Med afrejse kl. 5:30,lykkedes det meget godt - der var da 2 andre både der sejlede samtidig som os - og vi blev virkelig skubbet af sted de første 6 timer!

Lige så dejligt det er at have medstrøm, lige så irriterende er det at have modstrøm. På vejen fra Jersey og næsten stik nord, kom vi op på 10,2 knob, hvoraf de 8 knob var pga. medstrøm. Ved nattevagt mellem lørdag og søndag, kom jeg på vagt kl. 23, med ca. 11 timer til næste waypoint. Det var veldigt godt. Men efter 4 timer svagt, var der stadig ca. 11 timer. Og da jeg afløste Allan på hans vagt fra kl. 3 til kl. 07, var der stadig små 11 timer!
Vi var selvfølgelig kommet væsentlig tættere på waypointet, men da strømmen undervejs vendte, gik det bare langsommere og langsommere.

Vi fik også planlagt den sidste del af vores tur, så vi forventer at være hjemme i København den 23. august kl. 17! Håber vi vil blive taget lige så godt imod, som vi blev ønsket god tud ved vores afrejse for lidt over 2 år siden!
Med store strækninger i planen, er der dog stadig tilpas megen luft til, vi kan lave små afstikkere undervejs. Måske skulle vi denne gang planlægge med at komme omkring Harlingen? De 2 sidste gange har vi bestemt ikke regnet med at skulle dertil - men er alligevel endt der som nødhavn!

Kanalen igen
På vejen nord fra Jersey drejede vi næsten 90 grader mod øst, da vi passerede Cap De La Hauge. Her var der virkelig slag water! Vi har mødt det mange gange tidligere, men ikke med så voldsom bølgegang som her! På en strækning på få hundrede meter, mødtes den nord gående strøm, med en hastighed ca.8 knob, med en vestgående strøm, med en hastig hed på ca. 3 knob. På en ellers rolig dag, slog bølgerne hen over dækket, og vi blev kastet rundt!
Måske var det derfor, alle de andre både sejlede et par hundrede meter længere ude mod vest, så de kom uden for det lille skær?!

Turen gik fint! Lidt vind, mellem 8 og 18 knob, fra vest og sydvest, så vi kunne sejle for sejl - natsejlads for motor, hvor vinden havde en tildens til at lægge sig. Vi holdt os uden for trafik separeringszonen - vel ville det give en lidt længere tur, men til gengæld, ville alle de store tankere være tilpas langt væk fra os :O)

Allan havde sørget for lidt ekstra underholdning på nattevagt mellem søndag og mandag. Lidt over midnat fik vi besøg af de franske toldere. Tre mand høj bordede de båden, og gennemgik lidt her og lidt der, for at finde et eller andet ulovligt! De fandt nu ikke noget, men sagde pænt farvel ca. ½ time senere.
Lidt sjovt vi under vores tur nu er blevet under søgt af toldere to gange. Første gang på Moorea, og nu her - dvs. begge gange af franske toldere! Hmmm?
Selv om det er sjovt med lidt afveksling i nattevagten, har det ikke haft en positiv indflydelse på min natte søvn - det bliver en træt vagt på broen i dag!

Fortsatte støt og roligt med god vind, og kunne se Vlieland dukke op i morgen disen. Vejret tydede dog ikke på høj sol, så vi droppede ferie øen, og fortsatte ind mod fastlandet. Her kender vi jo den smalle sejlrende, og sejlede de næsten 3 timer for sej ind mod Harlingen. Sluserne og kaj pladsen kender vi også, så på trods af vi havde alt for megen vind, da vi skulle lægge til i det meget begrænsede havne område, gik det uden problemer.
Comments
Vessel Name: S/Y Enjoy
Vessel Make/Model: Dufour 425
Hailing Port: Svanemøllen, København
Crew: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
About: Allan er kaptajn, Per Horn er 1. Styrmand.
Extra: Vi er i fuld gang med turen gennem Middelhavet.

Who: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
Port: Svanemøllen, København