Allan & Per - World Cruising

Hjemme igen!

23 August 2013
Per
Danmark!
Undervejs havde vi hørt en podcast med en portræt udsendelse om John Mogensen. Derfor hørte vi, hele vejen fra Kiel og hjem til Svanemølle havn, via Gedser og kanalen ved Falsterbro i Sverige, alle John Mogensens sange gennem tiden! Dejligt med lidt nostalgi, når vi nu var ved at være hjemme igen.

Med en del svingærinder uden om diverse lavt vands områder og vindmølle parker, ankom vi til indsejlingen ved Gedser onsdag aften. En indsejling der, de sidste sømil, bugter sig ud og ind mellem sandbankerne. Endelig Danmark! Dejligt at være i hjemlandet igen - dog talte vi pr. vane engelsk med de folk vi mødte på havene - det var måske meget godt, da der er rigtigt mange tyskere her!
Efter vi havde påfyldt diesel, fortsatte vi torsdag morgen nordpå mod Sverige. Igen passerede vi det meget flotte natur område ved Møns Klint. Smukt at være hjemme!
Vi havde her på den sidste del af vores fantastiske jordomsejling en meget underlig følelse i maven. Nervøs og meget spændt på samme tid! Vi glædede os begge utroligt meget, var samtidig meget spændte på at møde familie og venner igen - og vel lidt vedmodige over et kæmpe kapitel var ved at være afsluttet.

Sverige - land nr. 43 på vores tur!
Ankom til den lille hyggelige havn på nordsiden af Falsterbro kanalen, fik tjekket ind, lånte et par cykler på havene (fin service!) og så på omgivelserne. Middag på den lokale havneknejpe - selvfølgelig rødspætte filet på svensk facon.
Fredag morgen den 23. august kastede vi trosserne for sidste gang på turen, og satte kurs mod Svanemøllehavn. Lang udsejling fra Falsterbro, før vi krydsede lidt mod vest og nærmede os Danmark. Alle vore flag fra diverse lande, og signal flag, kom op i masten - det skulle jo markeres, at vi var hjemme efter en rigtig lang tur!
Selvfølgelig sprang en af de små snore fra et af flagene. Da vi havde en forventet ankomst kl. 17:00, måtte jeg en sidste gang en tur op i masten, for at få flagene ned, mens vi fortsatte hjemad.

Hjemme - skønt!
Kom forbi Amager strand, rundt om det nye byggeri ved Nordhavnen, og direkte mod Svanemøllen!
Efter 30.000 sømil var vi hjemme! 25 måneder på søen! Eksotiske lande og imponerende Atlanterhav, fascinerende Stillehav! Fantastiske eventyr med eventyrlige, smukke øer, fantastiske gaster, dejlige mennesker - en helt igennem utrolig fantastisk oplevelse!!!
Heldigvis kunne vi på afstand se en masse af vores venner og familie der var mødt op for at tage imod. Ankom som planlagt - en masse snak - en lille tåre - vi var hjemme!
Comments
Vessel Name: S/Y Enjoy
Vessel Make/Model: Dufour 425
Hailing Port: Svanemøllen, København
Crew: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
About: Allan er kaptajn, Per Horn er 1. Styrmand.
Extra: Vi er i fuld gang med turen gennem Middelhavet.

Who: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
Port: Svanemøllen, København