Mod Guernsey
30 May 2015 | 41 36'N:24 53'W, 950 soemil to go
Ib Groth Clausen
Efter en eftermiddag og halv nat uden vind og for motor, har vi nu siden midnat sat "Atlant-konfigurationen". Gennaker og spilet genua. Mens vi sejlede for motor lavede Anders boeffer paa grillen med champagne til. Under middagen kom en hvalfamilie svoemmende forbi. En stor famile paa en 6-7 medlemmer. I dag gaar det strygende deruad indtil i aften/nat, hvor vi sikkert skal have gennakeren ned og storsejlet op, naar vinden gaar i nordvest. Lavtrykket mandag ser ud til at blive mindre end antaget, men vi holder os i behoerig afstand. Vi slapper af, laeser, sover osv. Baaden sejler sig selv paa autopiloten. For et par timer siden moedte vi en anden sejlbaad, der er paa vej til Gibraltar. Vi fik en kort snak over radioen bare lige for at hilse paa hinanden. Vi holdt begge vores kurs og passerede hinanden i en halv soemils afstand.