Gør klar til at sejle
11 April 2010 | La Paz, Mexico
Vi er i øjeblikket i La Paz i Mexico og er ved at gøre klar til at sejle de godt 2000 sømil ned til Galapagos øerne. Vi har købt det meste ind og mangler kun de friske ting. Her er blevet varmt de sidste par uger, sådan som vi forventer, at det er i Mexico. Men der er ikke mere end en lille måneds tid siden, vi talte med sejlere, som stadig kørte med varmen om morgenen. Så vinteren kan godt være kølig her. Vi sejler herfra om et par dage og vil måske besøge Coco øen på vejen til Galapagos, men det vil afhænge af, hvordan vinden er, når vi kommer længere sydpå.