Mandag gik hele dagen med at fise fra det ene kontor til det næste for at tjekke ud af Mexico, godt vi havde vores cykler. Det tog 6 timer, og vi klarede det kun på den samme dag fordi personalet på et af kontorerne, som var lukket en time før vi kom, meget venligt lod os komme ind, og der blev tilkaldt en person, som var høj nok i rang til at udfylde vores papirer og give os en zarpe, en tilladelse til at sejle til den næste havn.

Tirsdag formiddag klirrede vi ud fra Marina Palmira og fik sagt farvel til naboen og danske venner, som lå på samme bro. Vi sejlede til Caleta Lobos, en god times sejlads udenfor La Paz, bare for at komme afsted. Her fik vi pakket det sidste grej væk og gjort søklar. Henrik kokkererede det meste af dagen, så vi har mad, der bare skal varmes, til de første par dage til søs.

Onsdag morgen lettede vi anker lidt i 8 og startede på turen sydover til Galapagos, troede vi. De første 4 timer sejlede vi for motor, der var ingen vind, men lidt over middag kom en brise, og for første gang i lang tid kom alle sejl op, og det gik langsom ned langs kysten.

Men først på aftenen døde vinden helt, og vi kørte for motor med lave omdrejninger for at spare på brændstoffet, og beholdt sejlene oppe i håbet om, at vinden vil komme tilbage. Men efter 4 timer hvor sejlene bare stod og slaskede og stadig ingen vind, tog vi sejlene ned. Det var bare det, der skulle til, en halv time senere kom en frisk vind og vi kunne sejle bare for forsejl og messan indtil tidligt her til morgen. Vi var nu ud for den sidste lidt beskyttede ankerplads på kysten og skulle bestemme os for, om vi skulle fortsætte eller gå ind og ankre.

Vi havde hele dagen taget vejrkort ned fra forskellige stationer, som viste, at der ikke var megen vind syd for os i flere dage. Vores store problem var nu, skulle vi fortsætte ud i det blå og ligge og glo i vindstille og dønninger fra Stillehavet, som vi ville få lige så snart vi kom fri af kysten, eller skulle vi afbryde sejladsen og ankre her ved Frailes og så håbe, at det bliver bedre i løbet af et par dage. Vi valgte at gå ind og ankre, selv om her nu er vind, det er bare frustrerende. Vi fik også en mail fra Karsten i Panama om, at der ikke er vind de næste par dage syd for os, så det er om at have is i maven og slappe af. Men det er lettere sagt end gjort, vi har 2000 sømil foran os og vi skulle gerne være nede omkring 5 grader nord i slutningen af april af hensyn til orkansæsonen.

Ellers er alt vel ombord og tak for fødselsdagsmails.