Danas Rejse

Bloggen er tænkt som et supplement til vores hjemmeside, når vi ikke har mulighed for at holde den up to date. Vi vil, når vi sejler, skrive lidt om hvad vi laver og I kan se hvor vi er.

28 September 2015 | Sundkrogen, København
21 September 2015 | Helsingborg, Sverige
09 September 2015 | Mandal, Norge
22 August 2015 | Wells, Shetlands Øerne
25 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
24 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
25 June 2015 | Cow Head Harbour, Newfoundland
23 June 2015 | Ingonish Harbour, Cape Breton
13 June 2015 | Head of St. Margarets Bay, Nova Scotia
12 June 2015 | Shelburne, Nova Scotia

Stadig på vej sydøst over i sneglefart.

25 April 2010 | Stillehavet
Der er ikke sket så meget siden sidste melding, vi prøver at holde skuden igang og på ret kurs, og det er til tider ikke helt nemt. Vi har været heldige, at en frisk vind pludselig er passeret forbi os, og vi har været oppe på 6 til 8 knob i fart. Men de sidste døgn har været meget stille og det har knebet med at holde kursen. Vi har bommet et utal af gange for at sejle så optimalt som muligt.

Et problem er, at dønningerne kommer fra nord, og indtil i morges har vi haft vinden mest fra vestlig retning, så dønningerne har vi fået ind fra agten for tværs. Så når vi ruller bliver den smule vind der er, slået ud af sejlene, så det hele hopper og danser, indtil der igen kommer lidt ro, og så starter det forfra, det er en træls omgang både for os og rig og sejl. Men sådan er det og det kan der ikke laves om på, sålænge der ikke er en mere stabil vind. Vi ligger med svage vind omkring 2 til 4 m/s, og er dønningerne ikke for slemme, sejler vi omkring 3 til 5 knob i bedste fald. Vinden springer meget og der er store vindhuller, hvor vinden dropper fra 4 til 1.5 m/s i et split sekund.

I forgårds fangede vi en dejlig gulfinnet tun på omkring 6 kilo, lige den rigtige størrelse for os, og denne type har meget fint kød. Den blev filetteret og skinnet, til det rene skære kød. To bøtter blev fyldt, så der er kød til flere middage og til fyld i vores tacos.

Det er blevet varmere og fugtigere, da de sidste dage har været meget overskyet. Her til morgen er der lidt slør skyer men ellers klart vejr. Varmt, men knap så fugtigt. Morgenrunden på dækket gav to flyvefisk, og heldigvis har vi ikke haft passagerer med i masten i nat. Det er sulerne, som hver aften prøver at få en lift med, og det kæmper vi for at undgå, da de, som vi har beskrevet før, sviner ad pommeren til.

Vi skal bage brød til morgen og det giver lige de sidste ekstra grader i salonen, så mon ikke vi kommer op omkring de 35 grader, fryser kommer vi i hver til fælde ikke til, bare tanken PUH-HA! Vindretningen til vores næste waypoint er blevet bedre, så vi fortsætter i sneglefart. Alt er vel ombord.
Comments
Vessel Name: Dana
Vessel Make/Model: Fijian 47
Hailing Port: København, Danmark
Crew: Lene & Henrik
Dana's Photos - Main
No items in this gallery.
Site Meter