Danas Rejse

Bloggen er tænkt som et supplement til vores hjemmeside, når vi ikke har mulighed for at holde den up to date. Vi vil, når vi sejler, skrive lidt om hvad vi laver og I kan se hvor vi er.

28 September 2015 | Sundkrogen, København
21 September 2015 | Helsingborg, Sverige
09 September 2015 | Mandal, Norge
22 August 2015 | Wells, Shetlands Øerne
25 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
24 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
25 June 2015 | Cow Head Harbour, Newfoundland
23 June 2015 | Ingonish Harbour, Cape Breton
13 June 2015 | Head of St. Margarets Bay, Nova Scotia
12 June 2015 | Shelburne, Nova Scotia

Ud af Doldrums

04 May 2010 | Stillehavet
Vi håber, at den regnbyge vi fik her til morgen, mandag, er det endelige farvel til The Doldrums, stillebæltet. Det ser ud til at der er lidt opklaring mod syd, hvor vi kan se blå himmel mellem skyerne. Vi begyndte at mærke vejr ændringerne allerede ved 10 grader nord og vi er nu forbi 4 grader nord, så vi har sejlet godt 360 sømil gennem det. Selv om det hedder stillebæltet, så er der heldigvis ikke kun vindstille. Turen igennem har budt på lidt af hver, vind mellem sydvest og nord fra vindstille til 10-12 m/s. Det har været meget overskyet og gråt, med tunge bygeskyer rundt omkring os. Vi har fået rigtig kraftig regn 2 gange i 4-5 timer, så vi har fået vasket noget af Mexicos ørken støv af, vandet der løb ned ad dækket var helt gulbrunt. Vi har brugt motoren, hver gang der var for lidt vind til at sejle, vi skal jo igennem bæltet. Vi forsætter sydover mod Galapagos og ækvator, som vi regner med at krydse om et par dage, der er stadig godt 200 sømil derned. Selv om vi ude af Doldrums betyder det ikke, at vi får mere vind. I området herfra og til Galapagos ser der ud til at være meget lidt vind, så vi må regne med at en stor del af turen bliver for motor.

Ikke helt endnu.

Vi havde da ikke mere end lige skrevet dette, så fik vi en melding fra Karsten at doldrums var på vej tilbage mod syd igen. Vi troede ikke vores egne øjne, vi behøvede ingen melding, på kort tid var vi omringet af skyer med regn, som kom hurtigt mod os agterfra, og sejle fra dem kunne vi godt opgive, det var med en utrolig fart de omringede os, og så blev der ellers åbnet for sluserne. Der var lyn ude om bagbord, men vi hørte ingen torden. Så det er en af grundene til at vi ikke har sendt, vi sender ikke i så dårligt vejr, af sikkerhedshensyn.

Vi havde i nat problemer ved vand nede om læ, da det regnede meget kraftigt. Vi har åbenbart en lækage et sted, og desværre kommer vandet lige ned ved navigationsbordet, hvor vi har alle vores instrumenter. Så alle vores håndklæder kom i brug til at tørre op og redde vores el installation.
Comments
Vessel Name: Dana
Vessel Make/Model: Fijian 47
Hailing Port: København, Danmark
Crew: Lene & Henrik
Dana's Photos - Main
No items in this gallery.
Site Meter