Endelig nåede vi til Galapagos øerne, til øen Isabela og byen Villamil. Det har, som vi har nævnt før, været en lang og lidt drøj tur. Ikke på grund af hård vind, men på manglende vind, mange vindskift og vekslende vindstyrke i den lette ende. Der har været meget arbejde med sejlene. Vi måtte jo til sidst, da vi endelig kom til doldrums,bruge motoren for at komme igennem, vi fik dog et par gange nogle timers frisk sejlads fra de store byger, men ellers har det været sløjt med vinden.

Vi var jo så heldige :) , at få doldrums to gange. Den trak mod nord og vi kom igennem, som passerede vi gennem et vandfald, manner hvor fik vi megen regn. Og for at det ikke skulle være løgn, vendte det om og kom efter os, og indhentede os efter et par døgn. Heldigvis fik vi sejlet os for motor ud af den, for den fortsatte faktisk langsomt sydover, fik vi af vide fra Karsten.

Natten mellem onsdag og torsdag og torsdag formiddag var en sur omgang. Det blæste kraftigt op og der var meget stærk strøm og alt var lige i snuden. Vi startede på at krydse ned langs vestsiden af Isabela, og kun på den ene bov gik det nogenlunde, men den anden bov var helt tåbelig, vi kunne ikke holde nogen højde og blev sat meget af strømmen. Der gik nogle dumme timer og vi prøvede til sidst at holde på for motor i 16 til 18 knobs vind og høje søer, bare for at komme i den rigtige retning. Men pludselig slækkede det op og vi fortsatte fint for motoren.

Det var nu blevet så sent på dagen, at vi ikke kunne gå ind til Villamil i dagslys. Man bør kun anduve i dagslys, der er mange rev og grunde, når man kom ind til ankerpladsen. Der er god afmærkning og det er ikke svært at komme ind, man skal blot kunne se, hvor man er. Så vi foretrak at tilbringe natten udenfor og var vi var heldige, at det næsten ingen vind var, så vi lå og drev. Inden solnedgangen torsdag aften så vi en stor flok hajer jagte fisk. Det gik ikke stille af, de er voldsomme, når de drøner rundt og jager. Vi havde dem svømmende langs Dana, det var lige så nakkehårene rejste sig, når vi så rygfinnerne skærer gennem vandet ved siden af. Så fik vi da den oplevelse, ved at blive herude for natten.

Næste morgen, fredag, sejlede vi ind. Vi kunne ikke gå ind før ved 7 tiden, selv om solen havde været oppe i en time, der var med diset og vi skulle lige finde afmærkningen. Men da vi kom helt ind, var det let nok og vi fik en god ankerplads, som nummer 5 båd, der lå en englænder, to new zealændere og en australier.

Vi var godt flade, og havde lige fået kaffe i kruset og en bid af ostemaden, da en panga kom op langs siden med en officer fra havnekontoret. Han kom ombord for at se vores papirer og her fik vi af vide, at vi, som vi godt vidste, ikke havde en zarpe til Villamil, og det skulle vi have for at kunne blive. Heldigvis var han venlig stemt og foreslog, at vi kom op på kontoret klokken 11, så kunne vi faxe til en agent, som så ville ordne vores papirer for $ 100. Vi stillede klokken 11 på kontoret, betalte og afleverede kopier af pas og skibspapirerne og så kunne vi komme tilbage ved 17 tiden. Det så jo ud til, at det ville gå iorden, så vi kunne blive i 20 dage, som vi bad om, men for at være 100% sikre, skulle vi lige have papiret i hånden. Men vi åndede lettede op, at vi fik lov at blive, det var bare et spørgsmål om at betale.

Vi gik endnu en tur gennem byen, som er meget hyggelig med mange små restauranter og flere mindre butikker, hvor vi kan handle frugt og grønt, det glæder vi os til, vi er udgået for friske ting. Her virker meget afslappet og rare mennesker. Vi har allerede set pingviner, de svømmer rundt om Dana, der er også et par søløver. Der er heldigvis ikke så mange søløver lige her, så vi slipper for at de springer op i jollen. På de andre øer er det faktisk en plage, kommer de først ombord er de ikke til at jagte væk. Vi har set mange havleguaner, de fiser rundt på klipperne, det er nogle spøjse fætre at se på. Vi fik endelig klokken 17.30 vores endelige tilladelse til at blive, og så var det om at komme tilbage til Dana, inden det blev for mørkt til at sejle, da vi skulle gennem nogle skær, som stikker op ved lavvande.

I dag lørdag slapper vi, vi fik travet en del i går på vores slappe ben, men det var dejligt. Vi nyder ankerpladsen, her er dejligt og der er en masse at opleve her på øen.