Fredag den 20. maj sejlede vi om morgenen fra Gambier. Vi havde lidt arbejde med ankeret, som havde sat sig godt fast i mudderet, da vi havde en mindre storm for et par uger siden. Det var nu alvorligt nok, da vi lå tæt på revet, men heldigvis holdt vores anker. Flere andre drev og var tæt på at ende på revet, men heldigvis slap de med skrækken. Det var en heftig nat i buldre mørke og alle var flade næste morgen. Rygtet siger, at vindstyrken i pustene kom helt op på 56 knob. Men det værste var kastevindene og den hårde regn. Vi kunne til tider knap se hinanden.

Nok om det, vi kom sikkert ud gennem revene og satte kurs op gennem Tuamotu atollerne. Vi havde egentlig bestemt os for den mindre atol Amanu, som ligger tæt på Hao. De to atoller ligger 500 sømil nordvest for Gambier. Men vejrmeldingen lød nu på meget frisk vind allerede fra mandag fra den østlige sektor, og så var Amanu ikke det rigtige sted at gå ind. Det blev i stedet Hao, og nu skulle der regnes på, hvornår vi skulle gennem passet, hvor der kan løbe en strøm på 9 knob, hvis man vælger det forkerte tidspunkt. Vi var tre både som tog afsted, så der var livlig diskussion over radioen, om hvilke beregninger vi skulle bruge.

Vi havde en rigtig god sejlads hele vejen med rigelig vind. Det gav pote, at vi havde renset bunden. Vi kom selvfølgelig for sent til at gå ind mandag og begyndte allerede at mindske sejl mandag eftermiddag, da vi først kunne komme igennem passet tidligt tirsdag morgen. Så hele natten havde vi små sejl oppe og alligevel kom vi for tidligt, så vi lå underdrejet lidt nord for vores rute, så vi ikke lå i vejen for de andre. Ved femtiden satte vi alle tre kurs mod indsejlingen og det passede fint med at Helena gik først ind ved syvtiden, så fulgte Forty-Two og som rosinen i pølseenden kom Dana. Alt gik som beregnet og vi sejlede ind med ca. tre knobs modstrøm og ingen overfalds, bare nogle halvstore bølger, da det blæste 20 knob lige i snuden.

Hao atollen har i mange år været forsyningsstation for de franske atomprøvesprængninger, så det er et lidt anderledes sted end de fleste andre atoller. Her er for eksempel en lille havn, hvor vi kunne ligge, men vi foretrækker at ligge for vores anker, og vinden er for den rigtige retning, så for første gang i lang tid ligger vi ikke på læ kyst, men har frit vand bag os.

Vi har ikke været i land i dag, vi var lidt flade efter den lange nat og spændingen ved at anløbe vores første atol gjorde også, at vi var ekstra på mærkerne.