Vi sejlede forbi øen Lifuka med hovedbyen for ø-gruppen Ha´apai, Pangai . Her skulle vi tjekke ind og ud samtidig, da vi ikke ville vende tilbage. Men da det var søndag, sejlede vi de få sømil længere ned til øen Uoleva, hvor vi lå fint i læ langs en flot strand. For at komme ind til ankerpladsen, skal man uden om et stor rev, som ligger rundt om bugten. Man kan ved højvande passere over revet, hvad vi så en enkelt båd gøre, vi nøjedes med at kajakke over.

Ud over to resorter for rygsækrejsende bor her ingen mennesker på øen, og her er ikke mange turister. Vi ser over alt, at resorterne er forladte, husene og hytterne står bare tomme og haverne gror til. Vi benyttede os af, at det var lavvande til at kajakke ud til revet for at se på det. Det var ikke så flot og spændende som det vi lige var kommet fra, desværre. Vi fortsatte ned over revet syd for øen og det så bedre ud, der var dybderne 5-6 meter langs revsiderne og korallerne var flottere her, stadig kun få fisk. Vi havde set hvaler på turen ned til øen og håbede nu at se flere, da vi lå lige ved en udsejling mellem revene. Her skulle de passere gennem fra ydersiden af øerne. Typisk, vi så ingen her. Vi var godt møre efter et par timers padlen rundt mellem revene og langs hele øens vestside.

Næste morgen var det stadig pænt vejr og vi besluttede at få ordnet vores papirer, så vi kunne sejle videre, når vi havde lyst. Eller, hvis vejret skiftede, til en ny ankerplads. Vi havde egentlig tænkt at blive et par dage ved byen Pangai, nu vi havde fundet ind gennem revene. Det var egentlig ikke så svært, og slet ikke sydfra. Der var en faldefærdig havn, hvor vi lagde jollen. Det er faktisk muligt at sejle ind i havnen og ankre, der er fint læ, der lå en enkelt lystsejler og det så ud til, at den havde været der en tid.

Vi fik tjekket ind og ud, fortalte at vi ville fortsætte sydover og ikke havde i sinde at vende tilbage til Pangai, hvad de jo helst vil have at man gør. Men vi fik efter en længere snak papir på, at vi kunne fortsætte mellem øerne ned til ø-gruppen Tongatapu og byen Nukualofa. Det var frokosttid, så efter at have handlet lidt grøntsager på markedet og et par ting hos kineseren gik vi til Mariners Cafe. Det er bare et lille sted men meget "berømt" på disse kanter. Vi fik en god fiskeret og det var helt dejligt at sidde og slappe lidt. Vi var lidt skuffede over det vi havde set af byen, så da vi var færdige, tog vi jollen ud og sejlede tilbage til ankerpladsen ved Uoleva.

Vi syntes ikke, vi havde fået nok motion, så om eftermiddagen, hvor vi stadig havde fint vejr, tog vi jollen ind til stranden og gik en lang tur. Det er god motion for ben og fødder at gå i sandet.

Næste dag kom solen lidt frem, og vejrudsigten sagde frisk vind fra nordøst. Vi ville ikke ligge godt her for mere nordlig vind, så vi lettede anker og sejlede videre sydover til øen Uiha, hvor vi fik bedre læ for vind og sø.