Danas Rejse

Bloggen er tænkt som et supplement til vores hjemmeside, når vi ikke har mulighed for at holde den up to date. Vi vil, når vi sejler, skrive lidt om hvad vi laver og I kan se hvor vi er.

28 September 2015 | Sundkrogen, København
21 September 2015 | Helsingborg, Sverige
09 September 2015 | Mandal, Norge
22 August 2015 | Wells, Shetlands Øerne
25 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
24 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
25 June 2015 | Cow Head Harbour, Newfoundland
23 June 2015 | Ingonish Harbour, Cape Breton
13 June 2015 | Head of St. Margarets Bay, Nova Scotia
12 June 2015 | Shelburne, Nova Scotia

Ligger for anker bag et rev

28 May 2012 | Vanua Levu, Fiji
Efter næsten 2 uger i Savusavu er vi på farten igen. Fredag tjekkede vi ud, det skulle gøres inden weekenden, ellers skulle vi vente til mandag. Lørdag morgen var vi på markedet og købe de sidste friske ting, så nu skulle vi kunne klare os et stykke tid. Og meget vigtigt, vi købte 5 pakker kavarødder fint pakket ind i aviser med blåt bånd omkring til sevu sevu. Når vi kommer til en ankerplads, hvor der er en landsby, er det kutyme at gå op og forære en pakke kavarødder til chiefen, ligesom når vi hjemme besøger nogen og kommer med en buket blomster, for at hilse på og bede om lov til at anker og gå rundt på deres land.

Før middag lørdag sejlede vi ud og lagde os for anker 3 sømil fra byen, ikke en lang sejlads, men her kan vi bedre holde øje med vejret. Vi venter på, at vinden skal gå lidt ned, da vi skal mod øst, lige den retning som passat vinden kommer fra. Vi vil besøge nogle ankerpladser langs syd og østsiden af øen, inden vi sejler over på vestsiden af Fiji.

Tiden i Savusavu er gået hurtigt. Vi har været ude og spise flere gange med de andre i rallyet og tirsdag var der afsked på Hot Springs Hotellet, der ligger på en bakke lige bag byen. Her fik vi en drink og der var underholdning med en dansegruppe fra en landsby lidt derfra. Flot show, især børnene gik til opgaven med fuld energi. Bagefter var der middag. Hotellet var åbent for os, medens vi var i byen og vi var velkomne til at benytte deres svømmepøl.

Onsdag tog vi bussen til Labasa på den anden side af øen. Det er den største by her på Vanua Levu. Vi kørte langs sydsiden af øen og så op over bjergene og ned på nordvest siden af øen. Det er en meget smuk tur og meget varieret landskab og selvfølgelig meget frodigt med den meget regn. Der var køligt oppe i bjergene og vi kunne se, at der var lavet skorstene på husene heroppe for at varme lidt op. Det blæste godt heroppe og der kan sikkert være ret koldt, når det også har regnet i flere dage.

Vi kunne lige skimte øerne og havet, da vi kørte ned til Labasa, som ligger ca. 5 kilometer inde i landet. Floden Labasa løber gennem byen og her er en livlig trafik af både på floden.

Efter at have gået rundt i byen nogle timer og set på en masse indisk tøj, som et par af pigerne var interesseret i, fandt vi endelig et godt sted, hvor vi fik frokost, en god karryret.

En stor del af befolkningen i Labasa er fra Indien. De blev hentet til Fiji for at arbejde i sukkerrørs markerne. Inderne udgør idag ca. 45% af befolkningen. På busturen tilbage var bussen fyldt til bristepunket med skolebørn, det var i sig selv en oplevelse. En af de rigtig gode endda, de er så søde og smilende og nysgerrige. Vi har kun mødt søde og venlige mennesker her på Fiji.

Vi regner med at sejle videre imorgen til den næste ankerplads, vejrudsigten lover godt vejr.
Comments
Vessel Name: Dana
Vessel Make/Model: Fijian 47
Hailing Port: København, Danmark
Crew: Lene & Henrik
Dana's Photos - Main
No items in this gallery.
Site Meter