Tolv dage i Savusavu med kun en kort byge og sol fra en skyfri himmel har været herligt, vi har nydt vores ophold her. Dagen inden vi tog afsted var vi en tur med bussen op i bjergene for at besøge Waisali reinforest reserve. Nuko, som er leder af reservatet, stod og ventede udenfor ved vejen, da vi kom med bussen, så vi ikke kørte forbi. Vi skulle bare følge en sti rundt i terrænet og så ville vi komme tilbage til vejen, det var nemt nok. Turen var flot gennem regnskoven og vi hørte en del fugle men så kun een med et langt næb. Her skulle være flotte orangefarvede duer, som vi desværre ikke så, det skulle ellers være muligt på grund af den flotte farve. Vi kom ned til en pool, hvor der var ferskvands snegle, små fisk, ål og store rejer, dem så vi da. Ellers var det mest alle de forskellige træer og planter, vi havde glæde af at se på.

Næste dag den 3. juli sejlede vi ud til Cousteau resortet, stadig med det skønneste vejr og vejrudsigten sagde godt vejr med lidt frisk vind de næste dage. Vi havde en pragtfuld nat med fuldmåne. Tidligt næste morgen satte vi kurs mod øen Koro. Vi skulle sejle lidt tæt til vinden. Det med let vind holdt som sædvanlig ikke. Vi fik den næsten lige i snuden 18 til 20 knob, korte stejle søer, som brækkede ind over os. Vi havde valgt en rute mellem 3 øer for at komme over til Viti Levu; i stedet for at sejle gennem revet og langs sydsiden af Vanua Levu. Det var lidt svært at vælge, hvilken vi skulle tage, men vi trængte til at sejle lidt for sejl, og det fik vi så lejlighed til her.

Ankerpladsen på Koros nordvestspids ligger med rev på hver side af indsejlingen. Ved lavvande, som det var nu, lå en flot sandstrand i forbindelse med revet. Revet og sandstranden forsvandt under havet nogle timer senere, da der var maksimum højvande ved fuldmåne. Nu kunne vi svagt mærke dønningerne, som uhindret løb over revet og det var godt, det blev en helt stille nat. Ikke en super ankerplads ved fuld og nymåne, mindre beskyttelse fra revet, hvis det blæser op og søen rejser sig.

Vi sejlede tidligt næste morgen og fulgte vores rute ud gennem revet med Henrik i stævnen som udkig. Vi sejlede mod øen Makogai, hvor et stor rev ligger hele vejen rundt om øen og naboøen. For at komme ind til ankerpladsen skulle vi gennem et pas i revet og sejle ca. 4 sømil for at komme ind til ankerpladsen. Da vi var næsten ud for øen, begyndte det at friske, og vi ville få vinden lige i snuden det sidste stykke rundt om revet og ind til øen, det gad vi ikke, vi havde fået nok salt over os dagen før. En hurtig udregning viste, vi lige kunne nå til øen Naigani og stadig se revet med solen bag os. Det blev en frisk tur uden vand på dækket tværs over strædet mellem Makogai og øen Ovalau, som vi også skippede ved samme lejlighed, det var stik mod vinden. Der var meldt østlig vind de næste dage, så ville det blæse lige ind gennem passet i revet på Ovalau. Det var mest det at komme ud igen. Vi prøvede det ved Fawn Harbour, og det har vi ikke lyst til een gang til frivilligt, det var meget ubehageligt og vådt.

Vi nåede lige ind og droppe ankeret ved Naigani, inden solen var så langt nede, at det er umuligt at se revene. Oven i købet var det ved at blive højvande, så det var lige på kanten. Her havde vi samme problem med at dønningerne gik over revet. Havde det ikke været en super stille nat, havde det været en dårlig ankerplads. Men endnu engang var vi heldige, er der ikke held med, kan det går helt galt. Vi havde en super nat med den flotteste stjernehimmel med både sydkorset og karlsvognen stående på hver side af os.

Igen tidligt afsted næste morgen. Vi havde et stykke med rent farvand uden rev, som vi kunne krydse inden solen kom helt op, så når vi nåede til revet, ville vi kunne se det og måske et par afmærkninger, hvis de stadig stod der. Vi havde en masse waypoints at støtte os til. Henrik var ved at få fingerkrampe af at taste de mange positioner ind, men de er jo gode at have, især her.

Vi sejlede over mod nordøst siden af øen Viti Levu, den største af Fiji øerne, og skulle så sejle op langs kysten indenfor revet. Det er et meget flot landskab med grønne bakker og stejle bjerge og vulkantoppe, mangrove og palmetræer langs kysten. Vi havde planlagt at nå helt op til et par øer på nordsiden af øen. Vi skulle gennem nogle meget snævre pas i revene det sidste stykke, inden vi slap gennem hullet ud på den anden side ved nordspidsen. Og her var vi jo så "heldige", at vi kom ved lavvande, så vi tydeligt kunne se, hvor vi kunne sejle mellem revene og der var endda afmærkning på kanterne af revene. Vi var rigtig glade for at slippe igennem på denne tid selv om tunge regnskyer drev ind over os og vi fik et par dryp og solen forsvandt. Typisk når man har mest brug for den. Men revene stod så højt, at det ikke var noget problem. Mærkeligt at sejle langs kanten bare 30 - 40 meter fra os og mange gik på revet og samlede muslinger. Vi kom til at tænke på en tur gennem Limfjorden for mange år siden, hvor der stod folk på skrænterne og fiskede, og vi sejlede så tæt forbi, at vi var ved at få deres liner i skruen.

Nu ligger vi for anker lige bag den første ø Nananu-I -Ra i frisk vind og sol. Godt vi nåede i læ her, nu blæser det 18 til 20 knob fra øst. Vi bliver her et par dage, inden vi fortsætter langs nordkysten indenfor revet.