Vi kom til Réunion fredag formiddag den 4. oktober efter en drøj natsejlads. Ubehagelig på grund af skiftende vinde omkring begge øer og et helt forvirret system i bølgerne. En stor del af turen var som at sejle i en tumbler. Desværre er havnen her i Le Port nedslidt, beskidt og dårligt holdt og ledet, så det var lige en nedtur for os alle at komme hertil fra de fine forhold på Mauritius.

Vi brugte de første dage på at flytte rund, hvilket ikke var særlig tilfredsstillende for alle, men vi var så heldige, som den eneste båd, at komme indenfor i marinaen; udenpå en stor fransk båd med en meget sød familien ombord, som bor der, så der er altid nogle til at se efter Dana. Desværre lykkedes det ikke for Anders og Marie med den svenske båd Tina at komme med ind, selv om de kom før os og det gjorde, at vi måtte trave hele turen rundt havnen, når vi skulle planlægge tur og snakke om vejret for den videre tur. Det var virkelig irriterende og de havde endda selv fundet en fri plads, men fik nej.

Efter en del benarbejde lykkedes det os at leje en bil for fire dage sammen med "Tina". Tidligt tirsdag morgen, vi skulle op inden skyerne lagde sig over bjergtoppene, kørte vi mod bjergene. Første etape gik mod udsigtspunktet Piton Maido. Vi kørte gennem kreoler landsbyen Petite France og fortsatte op ad den endnu mere snoede vej gennem flot landskab og udsigt over havet og kysten. Det var en virkelig smuk tur og da vi nåede toppen, fik vi en super udsigt over dalområdet Cirque de Mafate og de to bjergtoppe Le Gros Morne 2991 og Piton des Neiges 3071 meter høje.

Derefter valgte vi at køre ad vejen RF6, Caverne de la Glaciére, som ikke snoede sig så meget, da den løb langs bjergsiden, men der havde vi ikke taget høje for at en stor del af turen var lige under og gennem skyerne, så udsigten var som så. Til gengæld så vi en helt anden natur, da her er mere fugtigt og det var rigtig flot, masser af blomster og bregnetræer, som vi ikke havde set siden New Zealand.

Vi kom ned til kysten, som vi kørte langs med til vi kom til byen Ètang-sale. Det var ved at være tid til at finde et sted at overnatte. Vi stoppede midt i byen og sad og snakkede om, hvor vi kunne finde et hotel til en rimelig pris. Det vi havde spottet på vejen ind gennem byen var for dyrt. Så vender Marie sig om og får lige øje på et godt tilbud på den anden side af vejen. Det var et backpackersted, men lige det vi kunne lide, også prisen. Vi fik hver et dobbelt værelse med balkon og badefaciliteter lige overfor på gangen og adgang til køkken og en stor terrasse med udsigt til bjergene. Det var perfekt!

Næste morgen; morgenmad på terrassen, flot dag og tidligt afsted. Vi var på vej op til byen Cilaos, som ligger i Cirque de Cilaos, den anden af de tre "cirkler". En Cirklen, er høje bjergsider, som omkranser mindre bjerge og dalområder, hvor der ligger kreolske landsbyer og hvor der bliver dyrket frugt og grøntsager. Vi drejede af ved byen St-Louis ad N5 og efter den lille by Le petit Serré, begyndte vejen hurtigt at stige og sno sig med 180 grader hårnålesving. Det var en flot og spændende tur op til Cilaos og vi fortsatte videre ad en mindre vej mod Grand Bénard, som er 2696 meter højt og havde flotte udsigter over både dale og bjerge både i Mafate og Cilaos.

Dagen var stadig ung. Så vi vendte snuden nedefter for at tage de samme 4oo hårnålesving med ny chauffør. Henrik og Anders skiftedes til at køre, Lene kikkede kort og Marie var kommentator. Et godt stykke fra kysten kørte vi ad småveje til byen Le Tampon. Vi fortsatte ad N3, som hurtigt begyndte at sno sig og kørte gennem et par mindre byer, inden vi nåede op til byen Bourg-Murat, hvor vi efter lidt søgen fandt et sted at overnatte. Her var ikke så hyggeligt som det første sted, men værelserne var fine med eget badeværelse. Men for at sige det lige ud, her var pissekoldt både udendørs og indendørs og der kom straks gang i varmepanelet for at bare give lidt varme for natten. Vi frøs dog ikke, da der var gode tykke tæpper. Problemet var det iskolde stengulv, som selvfølgelig er fint en varm sommerdag. Restauranten lå på den anden side af vejen og da vi ikke havde fundet noget bedre sted efter en længere gåtur, landede vi der lige ved siden af en varm petroleumsovn. Det viste sig at være et godt besøgt sted og snart var de fleste borde besat og der var en livlig stemning.

Vi havde valgt byen Bourg-Murat til overnatning, da vejen RF5 starter herfra og ender ved udkigspunktet Pas de Bellecombe og den store vulkan Piton de la Fournaise, som var vores mål den næste dag.

Vi var igen tidligt på stikkerne og dagens start skulle være udsigtspunktet samt flere andre på vejen over Plaine des Sables og en ned og opstigning til en mindre vulkan på lavasletten med udsigt til Fournaise, som er 2631 meter høj. Vi havde besluttet ikke at trave op på toppen af vulkanen, som i øvrigt er aktiv. Det ville vi gerne, men vi syntes ikke, vi var i god nok form til den lange tur op og ned med den tid vi havde til rådighed. I stedet så vi på flotte billeder af vulkanen i udbrud. Men turen ned til sletten var også god motion. På vejen tilbage var vi ude og se flere højdepunkter og dybe kratere og vandfald. Flot flot tur.

Tilbage til Bourg-Murat og vi fortsatte ad N3 nordøst over til kystbyen St-Benoit og videre derfra mod den sidste Cirque de Salazie. Vi kørte ad bjergvejen D 48 gennem Rivière du Mât op til byen Salazie, hvor vi ville overnatte. Igen var vi heldige at finde et pænt sted. To dobbeltværelser med eget badeværelse og en svalegang, så vi kunne gå lige ind til hinanden.

Her fra Salazie er der to bjergveje, som fører hver sin vej rundt om Cirque de Salazie og vi kunne i dag nå at køre den ene til kreoler landsbyen Hell-Bourg, hvor der var festival og masser af mennesker. Det halve af byen var afspærret, så det tog tid at finde en plads til bilen. Vi gik rundt og så på de mange boder med alverdens ting og sager og endelig fandt vi et sted, hvor vi fik en god frokost.

Cirque de Salazie er mere frodig end Cirque de Cilaos, her er masser af vandfald. Vi så det ene spektakulære fald efter det andet falde i kaskader ned gennem terrænet, meget flot. Igen snoede vejen sig op i skarpe sving og øjnene stod på stilke for at se, hvad der nu var efter det næste sving.

Da vi efter en fin tur kom tilbage til vores hotel i Salazie, satte vi os ud på svalegangen og delte en flaske rødvin, mens vi nød den flotte udsigt til bjerget, hvor vi lige havde været oppe. Vi spiste middag på hotellet og maden var betydelig mere interessant her end det forrige sted.

Næste morgen var vi igen tidligt oppe og startede med et overdådigt morgenbord. Her var meget mere end vi kunne spise, så vi pakkede wienerbrød og kage ind i vores servietter og tog med os. Målet i dag var at køre ad den anden bjergvej helt op til Le Bélier med udsigt over hele Mafate dalen. Vi endte højt oppe på kanten af en bjergside og travede det sidste stykke, så vi kom om på den anden side af bjergsiden. Her endte mange af de stier, som man kan vælge for at komme gennem Cirque de Mafate. I Mafate kan man kun vandre, her er ingen veje til biler. Mens vi stod og kiggede ud over den dybe dal, kom en helikopter pludselig frem over kanten, hvor vi stod og piloten viftede energisk med armen, at vi skulle forsvinde. Vi for afsted tilbage ad stien og lige efter landede helikopteren på kanten af stien, som sluttede brat på bjergsiden. På tilbage vejen stoppede vi et par steder med flotte udsigter og dybe slugter med vandfald, et utrolig dramatisk landskab.

Det var vores sidste dag og vi syntes, vi ville runde turen af med at besøg i hovedstaden St-Denis. Vi fortsatte lang nordkysten med udsigt over havet og kom lige til frokosttid, hvor alle butikker er lukket for de næste par timer, så spadsere rundt og kigge forretninger var der ingen idé i. Til gengæld var her megen trafik og vi kørte en del rundt, inden det lykkedes os at parkere i centrum lige ved siden af en lille gågade, som var fyldt op med bænke, borde og stole fra de forskellige restauranter. Efter lidt søgen fandt vi et bord og fik hver en stor tallerken med lækker salat, pølse og kartofler m.m.

Nu vi havde bilen ville vi handle lidt i supermarked JUMBO, vi havde jo ikke handlet meget siden Mauritius. Godt nok måtte vi begrænse os, der var ikke megen ekstra plads i den lille bil, men vi fik da presset et par indkøbsposer ind mellem os og så var det bare tilbage til Le Port.

Alt var vel i havnen, bådene lå godt omend møgbeskidte. Det så vi heldigvis først næste dag og så var det igang med vandslangen. Og et par dage senere lykkedes det Anders og Marie at få plads lige foran os, så nu er det lettere at planlægge den videre tur.

Som I jo kan læse, har vi 4 haft en forrygende tur med godt humør og grineturer og kommer det at passe i Sydafrika, kan vi måske tage på tur sammen igen til dyreparken i Richards Bay. Men nu er det tid at stikke hovederne sammen og finde et godt vejrvindue til at komme videre på. En foreløbig prognose viser at fredag måske er et godt bud, vi får se!