Danas Rejse

Bloggen er tænkt som et supplement til vores hjemmeside, når vi ikke har mulighed for at holde den up to date. Vi vil, når vi sejler, skrive lidt om hvad vi laver og I kan se hvor vi er.

28 September 2015 | Sundkrogen, København
21 September 2015 | Helsingborg, Sverige
09 September 2015 | Mandal, Norge
22 August 2015 | Wells, Shetlands Øerne
25 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
24 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
25 June 2015 | Cow Head Harbour, Newfoundland
23 June 2015 | Ingonish Harbour, Cape Breton
13 June 2015 | Head of St. Margarets Bay, Nova Scotia
12 June 2015 | Shelburne, Nova Scotia

Durban - Knysna

14 December 2013 | Knysna, Sydafrika
Onsdag den 13. november havde vi et godt vejr vindue til at komme ned til Durban på. Vi tog afsted først på eftermiddagen. Fik hjælp af Anders til at komme ud, vi havde meget lidt plads at manøvrere på og en masse liner at holde styr på, så det var rart med lidt hjælp. Det var en strid tur ud af havneindløbet. Vi havde vind og bølger lige i snuden, så det gik langsomt, inden vi kunne falde af og få rullet forsejlet ud. Kort efter kom Tina ud, vi var 5 både ialt, som skulle til Durban.

Vejrmeldingen lød på fisk vind indtil hen på torsdag morgenen, da ville vinden næsten forsvinde helt og vi var forberedt på motorsejlads det sidste stykke ned til Durban. Omkring midnat startede et voldsomt uvejr inde over land og vi talte om, at det var godt, det var derinde. Masser af lyn så hele himlen blev oplyst og dyb torden i det fjerne. Men pludselig trak uvejret ud over vandet og vi så en sort sky bag os, men det så ud til at trække væk og forsvinde nordøst over. Vinden forsvandt langsomt og der burde vi nok have været lidt mere på vagt, men vejrudsigten sagde jo, at vinden skulle gå ned og næsten forsvinde, så det var jo som det skulle være.

Nu da vinden forsvandt tog vi spilerstagen ned og rullede sejlet ind, vi havde sejlet med spilet forsejl i flere timer og med god fart, men nu hængte sejlet bare.

Lidt vind kom tilbage og vi rulle ud igen, og så kom det! det var stille før stormen. I et splitsekund havde vi 50 knob vind og vi nåede kun at få halet godt halvdelen af forsejlet ind, inden det revnede. Til al hæld holdt liget og vi kunne rulle resten ind og på den måde forhindre at mere af sejlet gik i stykker. Men en del af det blafrede helt vilt i vinden, som nu gik helt bananas.

Gud være lovet, vi fik spilerstagen ned og alle ender på plads og gjort fast. Vi tør slet ikke tænke på, hvad der ville være sket med et spilet forsejl oppe. Da vinden ramte os, tog vi jo en ordentlig overhaling, og alt i cockpittet havnede på dørken. Det var et sant virvar af skøder og det var om at få fat i de rigtige ender og så få halet ind i en fart og få ryddet op.

Vi nåede aldrig selv at se hvor meget det blæste, for vi havde travlt med at få vindroret koblet fra, vindfanen var allerede blevet bøjer i beslagene (aldrig sket før) og det kunne slet ikke styre nu. Nu skulle vi håndstyre, så kun een person var der til at se på kortet, hvor vi var og give en ny kurs og få orden i cockpittet og få lukket cockpitteltet af i siderne, da det væltede ind over os med vand, både med hård regn og fra bølgerne, som vi fik tværs.

På det tidspunkt toppede vinden og vi havde fuld storm. Vi fik senere at vide af vores italienske venner, som ikke var langt fra os, at vi havde 82 knob vind. Vinden gik ned til omkring 60-70 knob, som vi havde et godt stykke tid, indtil den ganske langsomt over ca. 4 timer forsvandt helt og vi som forvented sejlede det sidste stykke for motor.

Ingen af os 5 både har nogensinde oplevet et uvejr som dette. Det kom så hurtigt og så vildt. Vi havde næste alle sammen fået ødelagt noget. Det var mest vores gamle sejl og presenninger, som ikke kunne klare mosten. Syningerne sprang op og ligesom en domino effekt, fortsatte det bare der ud af. Vi var også så uheldige at miste vores toplanterne med vindex, den blæste simpelthen væk og uden at vide det, havde vi sejlet uden lys på. Det var Anders som gjorde os opmærksom på, at vi ikke havde lys i toppen mere.

Vi nærmede os Durban tidligt om morgenen i meget diset vejr og så, at her på "reden", vi vil nok kalde det åbent hav, lå næsten 30 store skibe for anker og ventede på at komme ind med deres last. Så det var om at holde god udkig og da vi nærmede os indløbet, fik vi tilladelse af havnekontrollen til at anduve langs styrbords side af sejlrenden, da et stort fartøj var på vej ud. For enden af sejlrenden kiggede vi op i en maga stor havn med masser af kraner og skibe og lodsbådene susede om øerene på os; og hvor pokker skulle vi hen! En politibåd kom op til os og sagde, vi bare skulle følge efter dem til marinaen, hvor vi ville få anvist en plads. Efter lidt sejlen frem og tilbage kom vi endelig ind på en plads overfor vores italienske venner. Puh-ha, det var rart endelig slappe lidt oven på den oplevelse. Men det blev ikke til meget, Henrik havde travl med at komme op til sejlklubben og få ordnet alle vores papirer. Lene gik igang med at tage forsejlet ned for hurtigst muligt at få det til sejlmageren. En fransk medsejler kom og hjalp med at få sejlet ned, så det ikke gik mere i stykke end det var, det første stykke hængte jo i laser og det skulle ned, inden det begyndte at blæse op igen. Italienerne overfor havde allerede ringet efter sejlmageren, de havde en hel del der skulle repareres, både deres sejl og bimini var gået i stykker. Sejlmageren mente heldigvis at det var værd at reperere vores forsejl, da resten af sejlet stadig var i god stand.

At vejret skulle være atypisk i år hernede, har vi nu hørt rygter om og hvor har vi ikke hørt det! Mange af de steder vi har været og oplevet en forstærket vejrsituation, bliver der talt om, at det er et atypisk år. Helt anderledes end det plejer, eller at det er mange år siden, man har oplevet det sådan. Her oplevede vi så fire dage senere i marinaen den værste storm i mands minde. Vi vil ikke sige nogensinde, som de siger her, for det tror vi ikke på. Men slemt var det for os sejlere, som lå på den sidste halvdel af de to lange broer. Brosektionerne gik simpelthen fra hinanden og et par stikbroer sank mellem bådene. Det blev det rene kaos, det er jo lige klassikeren når en storm raser, at broerne går i stykker og synker og bådenede havner hulter til bulter oven i hinanden.

Vi må sige at de fra marinaen hurtigt kom ud af røret og gik igang med at udbedre de værste skader. Men det var vist godt med lidt gode råd fra sejlerne, så der ikke gik helt ged i den. I løbet af dagen og mens stormen tog til, gik det op for dem, at der skulle professionelt mandskab og redskaber til for at redde broerne. Vores ene pullert på broen sagde bare puf og så forsvandt den og Dana tog en ordentlig tur sideværs. Alle kom løbende til for at hjælpe med nye trosser og vi måtte finde vores store sjækler frem og sætte dem i broen og fortøje til dem for at være sikre på, at det kunne holde. Så var det bare om broen kunne holde.

Brosektionerne er beton med en jernramme om, hvortil der på midten er sjæklet ankre på rammen. Men med al den pres på ankrene, blev rammerne hevet fra hinanden og deformeret og det igen udviklede skævt træk på samlingerne mellem sektionerne, som iøvrigt er godt nedslidte. Der blev resten af ugen arbejdet på broerne og mange samlinger forstærket med kæder.

Der blev skrevet om det i avisen med et billede af bådene i havnen og et dramatisk billede oppe fra byen, hvor det blæste en pelikan. Oven i det hele regnede det stænger, det væltede simpelthen ned med vand.

Selv om dagene stryger afsted, vi har nu været her i 19 dage og det er meget længere end vi havde tænkt os. En uge til 10 dage og så videre ned langs kysten i hop. Men sådan skal det ikke være. Vi mistede måske vores første chance, da vores svenske og norske venner tog afsted, det var et lille vindue men de klarede at nå ned til East London. Men vores sejl var ikke færdigt og vi havde stadig et par ting at reparere, så vi forberedte os til at stikke afsted ved næste vejrskift.

En uges tid senere så det næste vindue lovende ud, indtil et par dage før vi skulle afsted, så lukkede det igen. Vi havde ellers tjekket ud sammen med en del andre både, men kun et par meget store både valgte at tage afsted. I stedet fik vi så igen en storm her i marinaen og nu er er vi ved at tro, at det næsten er hverdagskost. Det er i hver til fældet trættende og broen er igen gået fra hinanden og vi fiser rundt for at tjekke, at det ikke er lige der, hvor vi ligger. Som vi har fået fortalt det, kommer disse storme kun ca. hvert 10. år. Det har noget med solens stilling at gøre, siges der, vi ved det ikke. Men som de siger, det sker ikke til næste år og skete ikke året før, normalt er her fint vejr på denne årstid. Men det kan vi jo ikke bruge til noget.

Ellers hygger vi os og hænger ud med de andre sejlere oppe i klubben, der er jo nok at tale om. Vi er også meget sammen med Karen og Birger og deres besætning fra Mie og vi nyder at tale dansk. Vi skal jo følges ad ned langs kysten og bagefter op til Walvis Bay i Namibia, hvor vi skal på safaritur sammen. Vi håber stadig, at det lykkes for os at komme ind til Knysna, hvor vi skulle være sammen med nogle af deres danske venner, som bor der, men tiden er godt nok ved at løbe fra os.

Vi har været lidt rundt i Durban og blandt andet set deres maritime museum og været ude og se Ushaka Marine World, som ligger lige ud til havet. Det der optog os mest, var deres fantastiske akvarium. På snedig vis er det lavet sådan, at man går ind i et strandet skib. Det er et stort skib, som er specielt bygget og det ser ud som om det ligger på en strand. Når man kommer ind, og går rundt inde i skibet kigger man ud på mange forskellige akvarier med masser af forskellige fisk lige fra store hajer til små farverige revfisk. Når man går gennem skibet, er der også mange mindre akvarier med fisk, søheste og koraller. Det kan vel bedst beskrives, som når kaptajn Nemo sad og så ud af vinduerne fra sin undervandsbåd. Her er skibet indrettet, som et gammelt motorskib med masser af maritimt udstyr som står eller hænger rundt omkring og giver en god atmosfære. Vi så da også et flot delfin og søløve show.

I dag har vi nu, håber vi, tjekket ud for sidste gang. Dette vindue får vi ikke bedre og skulle det gå hen og blive mindre, kan vi stadig nå ned til East London eller Port Elisabeth. Så på lørdag den 7. december tager vi herfra og hvortil ved vi ikke. Det bliver rart at komme videre efter 24 dage her i Durban. Vi bliver mange, som tager afsted. Folk er utålmodige, mange har aftaler om at være i Cape Town i begyndelsen af december og flere har taget afsted i kedeligt vejr og fået en røvtur. Så alle håber nu, at vejret vender og vi kan få en fin tur ned og de første tager afsted allerede i morgen. Det er godt, så der kan komme spredning mellem de mange både, og plads i de næste havne. For alt er booket up I Simonstown og Cape Town.

Vi fik ikke brevet op i Durban og kan nu fortælle, at vi er kommet til Knysná. Vi lå fire både og ventede udenfor indsejlingen onsdag den 11. og kom fint ind klokken 10.15 om formiddagen. Det lokale redningsfartøj kom ud og gejdede os ind.

Vi har allerede oplevet meget her, men det skriver vi om senere.
Comments
Vessel Name: Dana
Vessel Make/Model: Fijian 47
Hailing Port: København, Danmark
Crew: Lene & Henrik
Dana's Photos - Main
No items in this gallery.
Site Meter