Farvel til Fransk Guyana
02 November 2014 | Saint-Laurent du Maroni, Fransk Guyana
Vores ophold her i Fransk Guyana synger nu på sidste vers. Vi har også været her siden den 28. marts dog på forskellige ankerpladser, men det er tid at komme nordover og første nye plads bliver Tobago.
I starten af oktober tog vi igen en tur op i bifloden og havde to dejlige uger mutters alene, bare den rene natur med dens lyde omkring os, det nød vi. Vi sad dog ikke og gloede ud i luften hele dagen. Nu havde vi sejlet rundt med nogle bøtter hvid maling i flere år og planen var at få vandslebet og malet fribordet. Og det lykkedes os faktisk, da vi ligger i ferskvand til vandslibning og her var helt stille, så vi kunne male næsten helt ned til vandlinien. Dana ser flot hvid ud igen, så længe det varer, men vi har da gjort noget! Master og bomme blev vasket ned for tredie gang, de var allerede sorte mange steder. Samtidig fik vi pakket cykler og kajakker sammen, så båden er søklar på dækket.
I øjeblikket går det i fast rutefart med vores indkøbsvogn mellem Dana og supermarkedet. Vi køber så meget vi kan have med herfra, da de har et godt udvalg og kvaliteten er god. Vi har også været en tur til Surinam for at købe kaffe og andre ting med fordel, så fik vi også en lille udflugt ud af det. Ikke at der er så meget at se derovre, det er kun for at handle. Overfarten foregår i en af de turtiggående piroque tværs over floden til landsbyen Albina.
På Tobago håber vi bare at handle frisk frugt og grønt, så vi ikke skal bruge tid på indkøb. Det er utrolig trættende og kedeligt, synes vi.
Vi har været rigtig glade for vores ophold her, selv om syv måneder er lige i overkanten. Men nu passer det fint med sæsonen at sejle op gennem Karibien. Fordelen ved at være her er, at der ikke er nogle cruising faciliteter, til stor overraskelse for de fleste både som kommer hertil. Det gør at der ikke er nogle, som står på nakken af os for sælge forskellige ydelser, ingen marina som skal løbe rundt og kræve en masse penge. Her er en vandhane med godt vand, som vi frit kan tappe fra og selv bære ned til jollebroen i dunke. Jollebroen er faktisk den eneste facilitet, som også turistbådene bruger og det er gratis at ligge der. Befolkningen her er venlige og høflige og det er kun når vi skal med en piroque, at vi mærker at der er lidt rift mellem dem for at tjene penge. Men ingen er agresive og påtrængende, som vi har oplevet det i Karibien.
På tirsdag næste uge tjekker vi ud her fra Fransk Guyana og starter langsomt ud, da det skal passe med tidevandet og vi vil anduve Tobago en hverdag, der er ingen grund til at betale for overtid ved indtjekning.